Norðurlandaráðið
Kunning til fjølmiðlarnar
06/06-2001
Jógvan og Dan fingið svar frá svensku stjórnini
Svenski umhvørvismálaráðharrin Kjell Larsson hevur svarað Jógvani við Keldu og Dan Reinert Petersen, sum umvegis Norðurlandaráðið sendu svensku stjórnini skrivligan fyrispurning viðvíkjandi svenska fyrivarninum móti veiðu í frágreiðingini "Burðardygg menning - ein nýggj leið fyri norðurlond".
Umvegis Norðurlandaráðið vendu føroysku limirnir í Ráðnum sær til svensku stjórnina við fyrispurningi um fyrivarnið, Svøríki hevði tikið fyri brotinum um veiðu í frágreiðingini um burðardygga menning.
Føroysku limirnir gjørdu í spurninginum vart við, at á ráðstevnuni í Oslo 2. og 3. apríl bleiv í fleiri umførum frá føroyskari og íslendskari síðu gjørt vart við tað óhepna í hesum fyrivarni, uttan tó at fáa nakað svar.
Svenski umhvørvismálaráðharrin hevur nú svarað, og tað sær út til, at tað serliga er vinnulig stórhvalaveiða við útflutningi fyri eyga, sum nervar svenskarar. Grundað á, at Svøríki ikki kundi taka undir við orðingunum um hesi viðurskifti, bleiv fyrivarni tikið fyri hesum partinum.
So statt er greiða fingin á, at orsøkin til svenska fyrivarni móti hesum, fyri Føroyar so týdningarmikla parti av frágreiðingini, er fyrst og fremst stórhvalaveiða við útflutningi fyri eyga.
Føroysku limirnir í Norðurlandaráðnum Jógvan við Keldu og Dan Reinert Petersen fara at fylgja væl við í, hvat víðari hendir í hesum máli og bera fram føroysku sjónarmiðini viðvíkjandi burðardyggari veiðu.
Hjálagt eru bæði spurningur og svar.
Spurningur
Til Sveriges regering
På Nordisk Råds temekonference i Oslo 2.-3. April 2001, hvor ministerrådets rapport 'Bæredygtig udvikling- en ny kurs for Norden' blev diskuteret, blev der fra flere sider ført frem bekymringer over Sveriges forbehold i kapitel '11. Fiskeri, fangst og akvakultur'. Trods disse bekymringer blev sagen ikke kommenteret fra svensk side.
Beskyttelse af havets biodiversitet og miljø er et mål for os alle sammen, og især os i vestnorden, som i alle sammenhænge er dybt afhængige af det, som havet giver. Derfor er en bæredygtig udvikling i bredeste forstand, basert på en bæredygtig udnyttelse af havets ressourcer en forudsætning for vores eksistensgrundlag.
Det er derfor med stor beklagelse, at vi ser Sverige tage forbehold for dette for vestnorden og Færøerne så vigtige område. Vi har svært ved at se, hvorfor Sverige ikke kan acceptere de formuleringer, som omhandler fangst i rubrikker og målsætninger og de tekster, som handler om eksport af produkter af sæler og hvaler.
Med henvisning til ovenforstående stille undertegnede følgende spørgsmål til den ansvarlige minister i Sveriges regering:
Hvorfor og på hvilket grundlag tager Sverige forbehold i Nordisk Ministerråds rapport 'Bæredygtig udvikling - en ny kurs for Norden' afsnit '11. Fiskeri, fangst og akvakultur' (note 55)?
Svar
Beträffande spörsmål till Sveriges regering angående Sveriges forbehold for fangst og jagt af fortrinsvis hvaler i ministerrådets rapport "Baeredygtig udvikling – en ny kurs for Norden.
Från svensk sida delar vi era synpunkter angående såväl behovet av skydd för havets biodiversitet och miljö som principen om ett uthålligt nyttjande av havets resurser. Samtidigt kräver emellertid enligt vår mening dessa principer ett helhetstänkande, som innebär att hänsyn måste tas till de praktiska möjligheterna att också internationellt uppnå dessa mål.
Grunden till vår reservation var endast texten som behandlar handel med produkter av marina däggdjur. Eftersom internationell handel med valprodukter idag inte är tillåten enligt CITES-konventionen ansåg Sverige, att det nordiska strategidokumentet inte borde behandla frågor om internationell handel av produkter från stora valar. Den svenska synen var att detta klart skulle framgå av texten.
På övriga punkter bedömde vi det som fullt möjligt att komma överens. Förhandlingsgruppen enades emellertid om att Sverige istället skulle lägga en reservation för hela avsnittet, vilket vi också gjorde.