Kunningarskriv frá Útnorðurráðnum 2000

Vestnordisk Råd

Hvordan kan nogen finde på at dræbe en sæl? Hvordan kan nogen slå en hval ihjel? Sådanne spørgsmål kan virke naturlige for mennesker, der har levet hele deres liv i den vestlige verdens storbyer. For befolkningerne i Vestnorden giver spørgsmål som disse imidlertid ikke større mening end et spørgsmål om, hvordan nogen kan finde på at slagte en gris eller en ko.

I Vestnorden - altså i Island, på Færøerne og i Grønland - har vi tradition for fangst af bl.a havpattedyr.

At spise, hval- eller sælkød er for os lige så naturligt, som det for mange andre er at spise svinekød, oksekød eller fjerkræ. At klæde os i sælens smukke skind er lige så naturligt som at anvende kalveskind eller okselæder.

Fangsten er en del af vores kulturarv. Den har præget vores madtraditioner, vores historie og vor identitet. Gennem tiderne har den været en del af vort eksistensgrundlag. Når fangsten har svigtet, har gryderne været tomme, og for mange af os er fangst den dag i dag en nødvendig del af livets opretholdelse.

Fangst er for os en begivenhed, som binder vores fortid sammen med den tid, vi lever i. Vi husker hvordan vore fædre og bedstefædre vendte hjem med fugle fra fjeldet, med sæler fra fjorden eller andet bytte. Vi husker den første gang vi selv blev taget med på fangst, husker det stolte øjeblik, hvor vi selv første gang nedlagde et dyr og dermed bidrog til at mætte familien.

Samtidig binder fangsten indbyggerne i de små samfund i Vestnorden sammen i et kultur- og interessefællesskab. Fra gammel tid er hvalens kød blevet delt mellem bygdens befolkning, og den dag i dag får gamle såvel som unge øjne et særligt skær, når budskabet om hvaler i fjorden løber fra mund til mund.

Fangst er for Vestnordens befolkninger et spørgsmål om overlevelse, og samtidig en gammel kulturarv. Denne kulturarv ønsker vi at værne og bevare. Flere farer truer dog de vestnordiske fangsttraditioner:

Risikoen for rovdrift vil til alle tider udgøre en latent trussel mod bevarelsen af vore bestande. Hvis fangsten ikke drives på et bæredygtigt grundlag, vil arter trues af udryddelse, og kommende generationers fangstmuligheder vil være tabt.

Respekt for naturen er imidlertid et gennem generationer nedarvet træk, som kendetegner de vestnordiske fangstraditioner. Dyb afhængighed af naturen har gennem alle tider præget Vestnorden og dens indbyggere. Kortsynet grådighed er en fristelse, som Vestnordens folk ikke har råd til at tillade sig.

Faren for udryddelse af bestande gennem rovdrift er derfor heller ikke den største fare, som truer den vestnordiske fangstkultur. Bestandene overvåges i de vestnordiske lande af biologer, og fastsættelse af fredningstider, kvoter m.m. sker på basis af eksperters rådgivning og med henblik på at sikre en bæredygtig udnyttelse af bestandene.

Forurening udgør en på mange måder større trussel mod den vestnordiske fangstkultur. Tungmetaller og andre giftstoffer ophobes i fangstdyrene, og truer deres værdi som menneskeføde. Også dyrenes forplantningsevne og levedygtighed trues af forureningen. En sådan trussel er vanskelig for de vestnordiske lande at afværge. Forurening kender ingen grænser, og vi kan kun opfordre industrinationerne til at optræde ansvarsbevidst, og til stadighed søge at reducere udledningen af miljøskadelige stoffer i naturen.

Misforståelser og et utilstrækkeligt kendskab til de forhold, hvorunder Vestnordisk fangst udøves har ligeledes til tider udgjort en trussel mod den traditionelle vestnordiske fangstkultur. Kampagnerne mod sælfangsten i Grønland, sænkning af islandske hvalfangerbåde og aktioner mod den færøske grindefangst er ulykkelige eksempler herpå.

Disse eksempler understreger imidlertid blot vigtigheden af en god dialog med miljø- og dyreværnsorganisationer. Vi må undgå, at myter og fejlagtige antagelser kommer til at præge debatten.

Beskyttelsen af vore bestande, beskyttelse af havmiljøet er et mål for os alle - ikke mindst for de vestnordiske lande, hvis befolkninger lever i afhængighed af naturen. Vi betragter her miljøorganisationerne som vore allierede. Det er i vores fælles interesse, at der til stadighed arbejdes for at tilvejebringe den fornødne viden om vore bestande og de farer, som truer dem.

Vestnordisk Råd har udråbt 2001 til vestnordisk fangstår. Det er rådet magtpåliggende at benytte dette år til at sætte fokus på de vestnordiske landes fangstkultur og derved bidrage til at informere om og skabe forståelse for vore landes oldgamle men stadig levende tradition for bæredygtig udnyttelse af naturens rigdom. Vi ønsker samtidig at sætte fokus på de forhold, som truer denne tradition.

Vist dræber vi sæler, og vist slår vi hvaler ihjel - vi lever af naturen. Netop derfor ønsker ingen mere end os at bevare den.

Vestnordisk Råd 

Landstingsformand Anders Andreassen, Præsident 

Rådets tema for 2001 er Vestnordisk Fangstkultur. I denne forbindelse organiserer Vestnordisk Råd en konference om fangst i Akureyri, Island, i juni måned 2001.