Ársfrágreiðing 1998, Fíggingargrunnurin

Formæli

Umstøðurnar hjá Fíggingargrunninum frá 1992 vórðu broyttar á týðandi hátt við avtaluni millum donsku stjórnina og Føroya Landsstýri frá 10. juni 1998. Í avtaluni var avgjørt, at danski staturin skuldi taka seg burtur úr fíggingargrunninum fyri árslok 1998. Í royndini merkti hetta eitt nú, at viðtøkurnar máttu broytast, soleiðis at føroyingar í framtíðini skulu velja alla nevndina, at danska deildin av skrivstovuni varð niðurlagt, og at grunnurin skuldi verða skrásettur í Føroyum sum vinnurekandi grunnur.

Fýra av teimum fimm nevndarlimunum í núsitandi nevnd fyri grunnin vórðu vald av Føroya Landsstýri fyrst í januar 1999 og 5. nevndarlimurin varð valdur á nevndarfundi tann 2. februar 1999. Nevndin hevur sostatt ikki sitið í árinum 1998, sum henda ársfrágreiðing fevnir um. Fyri sitandi nevnd, sum skal greiða frágreiðingina fyri 1998 úr hondum, hevur tað lætt væl um uppgávuna at skriva frágreiðing fyri 1998, at undanfarna nevndin gjørdi eina fyribilsfrágreiðing við árslok 1998, har litið var aftur um bak at tí skeiðinum, sum nevndin hevði virkað í. Sitandi nevnd hevur loyvt sær at endurnýta partar av hesi fyribilsfrágreiðing.

Í frágreiðingini eru hesir partar:

Í parti 2 verður frágreiðingin um bankamálið, sum stóð í ársfrágreiðingini fyri 1997, dagførd. Her verður eitt nú nevndur úrskurðurin hjá Eystara Landsrætti í spurninginum um at nýta frágreiðingina hjá kanningarnevndini í sambandi við tey sakarmálini, sum landsstýrið og fíggingargrunnurin hava lagt móti Den Danske Bank. Í parti 3 verður umrødd tann yvirhøvur góða gongdin í føroyskum búskapi í 1998. Í parti 4 verður gongdin í Føroya Banka í 1998 umrødd. Í parti 5 verður í stuttum greitt frá virksemi fíggingargrunsins í 1998. At enda eru í parti 6 og 7 settir upp ávikavist innanhýsisroknskapur grunsins fyri 1998 og konsernroknskapurin fyri 1998. Nýggju viðtøkurnar hjá grunninum eru hjálagdar sum skjal til frágreiðingina.

Tórshavn tann 26. mars 1999.

 John P. Danielsen
formaður

Eyðhild Skaalum
Eyðfinn Færø
Nils Sørensen
Hildur Gunnarsdóttir

Bankamálið

Bankamálið er gjølla umrøtt í ársfrágreiðingini fyri 1997, á síðunum 8-10 í føroyska partinum og síðunum 36-39 í danska partinum. Sum nevnt har stevndi fíggingargrunnurin ultimo apríl 1998 Den Danske Bank. Kravið var principalt, at bankanum varð álagt at gjalda fíggingargrunninum 1.185 mió. kr., subsidiert 744 mió. kr., í báðum førum við procesrentu lagdari aftrat frá mars 1993.

Principala kravið svarar til tað serliga stóru upphæddina, sum fíggingargrunnurin mátti flyta Føroya Banka í 1993. Subsidiera kravið svarar til tær staðfestu burturleggingarnar og útreiðsluførdu tapini í Føroya Banka í tíðarskeiðnum 1. januar-30. juni 1993.

Den Danske Bank hevur kravt frídøming.

Málið er fyri í Eystara Landsrætti samstundis sum sakarmálið, sum Føroya Landsstýri hevur lagt móti Den Danske Bank.

Í avtaluni millum Føroya Landsstýri og donsku stjórnina frá 10. juni 1998 er ásett, at tað endurgjald, sum hesi mál kunnu enda við, skal latast danska statinum. Í hesum viðfangi verður samrátt um eina avtalu, har ásett verður, at staturin endurrindar fíggingargrunninum útreiðslur av sakarmálinum, og at Kamaradvokaturin hjálpir til við sakarmálinum. Líknandi avtala er gjørd millum Føroya Landsstýri og løgmálaráðið.

Í báðum sakarmálunum er frágreiðingin hjá kanningarnevndini, bindini 1-5, løgd við sum skjal 1. Men Den Danske Bank hevur kravt, at bindini 1, 2 og 3 skulu takast burtur úr sum skjøl í málinum.

Av hesi orsøk hevur landsrætturin steðgað realitetsviðgerðini, til hesin formligi spurningurin er endaliga greiddur. Í sambandi við hendan spurningin hava partarnir latið processkriv, og spurningurin er eisini viðgjørdur munnliga í eini formalitetsproceduru 16. november 1998.

Den Danske Bank hevur m.a. ført fram, at tann próvmetingin, sum er í frágreiðingini hjá bankakanningarnevndini, skal ikki brúkast í hesum sakarmálum, meðan fíggingargrunnurin og Føroya Landsstýri við stuðli frá stjórnini m.a. hava víst á grundregluna um próvfrælsi við teir donsku dómstólarnar, herundir rættin til at leggja bankafrágreiðingina við sum skjal í málinum.

Úrskurðurin hjá landsrættinum hevur ikki givið Den Danske Bank viðhald í, at skjølini 1-3 skulu takast úr málinum sum skjøl.

Eftir at hava gjøgnumgingið og mett um grundgevingarnar, sum partarnir hava ført fram undir proceduruni, sigur rætturin, at tað ikki kann haldast at vera "betænkeligt at lade undersøgelsesrapportens bind 1-3 fremlægge som bilag under erstatningssagerne med den bevisværdi, som retten efter at have gjort sig bekendt med alle sagens beviser være sig i form af bilag, forklaringer eller andet og efter at have hørt parternes procedure måtte mene, at den fortjener. Denne fremgangsmåde findes ej heller at kunne være i strid med art. 6 i Den Europæiske Menneskerettighedskonvention om kravene til en retfærdig rettergang".

Den Danske Bank hevur søkt og fingið loyvi frá Procesbevllingsnævnet til at kæra avgerðina til Hægstarætt.

Búskapurin 1998

Sum tað sæst í niðanfyristandandi talvu hava broytingarnar í føroyska búskapinum verið ógvusliga stórar báðar vegir frá 1985 til í dag. Hetta tíðarskeiðið kann býtast sundur í fýra partar: 1) 1985-1988 við framgongd, 2) 1988-1992 við afturgongd, 3) 1992-1994 við kreppu og 4) 1994-1998 við framgongd úr kreppuni.

Lyklatøl fyri búskapargongdina 1985-1998

1) Umsetningstøl finnast ikki fyri 1993. 2) Matfiskur. 3) Arbeiðsloysið er ikki gjørt upp fyri 1992, men verður mett at hava verið ógvuliga lítið 1985-1992.

Framgongdin byrjaði í heilt smáum í 1994 og síðani hevur búskapurin havt stigvíst størri og størri framgongd. Sostatt er 1998 fimta ár á rað við framgongd.

Tað, sum serliga kann sigast at vera orsøkin til, at búskapurin aftur er komin fyri seg, er, at fiskiskapurin undir Føroyum er øktur aftan á 1993, og at hann síðani rættiliga hevur ment seg aftur. Tað, at afturgongdin steðgaði, hevði við sær, at borgarar og fyritøkur fingu eina tiltrúgv til framtíðar inntøkumøguleikar og tí aftur tordu at økja um nýtsluna og fara undir nýtt virksemi. Skuldarsaneringin av fyritøkum, afturgjaldsavtalur um húsaskuld við peningastovnarnar og lækkandi rentustøðið hjálpti eisini til, at gongdin vendi. Men menningin í fiskiskapinum upp til 1997 og økingin í fiskaprísunum í 1997 og 1998 hava verið tær mest týðandi fortreytirnar fyri framgongdinini.

Gongdin í 1998 kann sigast í høvuðsheitum at vera eitt framhald av gongdini í 1997. Tvs. at vit hava sæð nettotilflyting av fólki til Føroya, vøkstur í lønarútgjaldingum, fall í arbeiðsloysinum, stórt gjaldsjavnaavlop og minkandi uttanlandsskuld.

Tað er tó sumt sum víkir frá í 1998 í mun til 1997. Her skulu serliga nevnast tvinni viðurskifti. Í fyrsta lagi eru veiðinøgdirnar ikki øktar í 1998 í mun til 1997, heldur øvugt. Hinvegin eru prísirnir bæði á ráfiski og liðugtvørum farnir munandi upp. Tosað verður um søguliga høgar prísir. Hetta sæst aftur í úrslitinum hjá flotanum og í útflutninginum. Í øðrum lagi fekk landskassin í lag avtalu við donsku stjórnina um afturgjalding av skuldini til statin, ið hevði við sær eina stundisliga minking í landskassaskuldini upp á 0,9 mia. kr. og eina munandi lækking í rentuútreiðsluni. Fyri ta samlaðu føroysku uttanlandsskuldina hevur avtalan við sær, at nettoskuldin við árslok 1998 má metast at vera nærum burtur.

Umstøðurnar í 1998 mugu tískil sigast at hava verið serstaka góðar. Kortini eru ávís grundleggjandi viðurskifti, og ið ikki enn eru loyst. Talan er serliga um trupulleikar á fiskivinnuøkinum og niðurslitnan kapitalbúnað í samfelagnum sum heild.

Fiskidagaskipanin varð frá heystinum 1998 broytt soleiðis, at nú eru størri møguleikar fyri at selja og keypa dagar. Men talið á fiskidøgum er framvegis stórt. Skipanin hevur tí framvegis ikki tann orkuminkandi eginleika, sum er neyðugur til tess, at skipini, sum fiska, røkka best møguligt lønsemi.

Vantandi lønsemi í fiskivinnuni ger sítt til, at nýíløgurnar eru fáar. Tí verða politiskar royndir gjørdar til tess at seta í verk íløgustudning at fremja endurnýggjan av fiskiflotanum. Íløgustudningur skundar neyvan undir lønsemi í flotanum í longdini, uttan so at tryggjað verður samstundis, at onnur flotaorka verður skerd. Hartil kemur, at tað er óheppið, at studningur verður latin, sama hvørji inntøkuevnini hjá skipunum eru.

Fiskiídnaðurin hevur havt eina sera torføra tíð. Flestu flakavirkini vórðu løgd saman í p/f Fiskavirking í 1993, men hetta felag mátti ígjøgnum tvær endurreisnir, áðrenn tað í 1998 á fyrsta sinni fekk yvirskot eftir rentur og avskrivingar. Umframt sanering av skuld stendst úrslitið av, at tær føroysku lønirnar nominelt bert eru farnar ógvuliga lítið upp, tá mett verður saman við Skotland og Ísland, sum eru meginkappingarneytar um ráfiskin, og helst eisini av rationaliseringum.

Annars er vert at nevna, at innan fiskaalingina, sum er næststørsta útflutningsvinna, eru eisini farnar fram munandi broytingar til størri og effektivari eindir, sum fevna um alla framleiðsluketuna. Hesi átøk hava í fullan mun vigað upp ímóti teimum javnt fallandi útflutningsprísunum. Lønsemið í alivinnuni er nú nøktandi og vinnan stendur framman fyri stórum víðkanum í framleiðsluni, sum væntandi fer upp um 30.000 tons um fá ár móti 18.000 tonsum í 1997. Framvegis er lønsemið tó neyvan nóg gott til at standa ímóti størri bakkøstum.

Takast skal eisini fram, at innan byggivinnuna hevur vøksturin verið meir enn 40% síðani 1996, men er enn minni enn helvtin av tí hon var, tá hon var upp á tað mesta í 1988.

Gongdin í gjaldsjavnanum og uttanlandsskuldini hevur verið ógvuslig. Í tíðarskeiðnum frá 1985 til 1990 varð við árligum gjaldsjavnahallum úr 0,9 uppí 1,6 (1988) mia. kr. bygd upp ein nettouttanlandsskuld, sum var góðar 8,5 mia kr. Síðani er nettouttanlandsskuldin minkað so nógv, at hon verður væntandi mestsum burtur ultimo 1998. Sloppið er av við skuldina við gjaldsjavnayvirskotum upp á tilsamans góðar 6 mia kr. síðani 1990, við útlendskum kreditortapum uppá stívar 1,5 mia kr. og við at niðurskriva statsins áogn uppá 1 mia kr (sbr. avtaluni frá 10. juni 1998 millum Føroya Landsstýri og donsku stjórnina).

Gongdin í nettoskuldini fevnir kortini um stórar bruttoupphæddir. Ultimo 1997 var bruttouttanlandsskuldin 9,6 mia kr., meðan áognin uttanlands var 7,4 mia kr. Somu tøl ultimo 1990 vóru 11,8 mia kr. og 3,3 mia kr. Skuldin í 1997 var í stóran mun hjá almenna sektorinum, meðan hon í 1990 fyri mestapartin var í tí privata sektorinum. Tað eru fyrst og fremst privatu peningastovnarnir, tryggingarfeløgini og landsbankin, sum eiga áognina.

Hóast sloppið er av við nettouttanlandsskuldina eftir fáum árum, er almenna skuldin tískil enn stór. Landskassin við sínum stovnum hevði ultimo 1997 eina nettoskuld, sum var umleið 4,5 mia kr., og kommunurnar við kommunalum feløgum høvdu eina nettoskuld, sum var góðar 1,5 mia kr. Skuldin hjá kommununum er eisini minkað eitt sindur síðani og við avtaluni frá 10. juni 1998 millum Føroya Landsstýri og donsku stjórnina minkaði skuld landskassans 900 mió kr. Meðan skuldin hjá kommununum er íkomin í tíðarskeiðnum fram til fyrst í 1990-árunum, er skuld landskassans fyri ein rættiliga stóran part úrslit av, at landsstýrið átók sær at endurreisa bankakervið í 1992 og 1993. Hetta varð gjørt við lánum frá danska statinum. Staturin endurfíggjaði eisini ta upprunaligu landskassaskuldina so hvørt, sum hon fall til gjaldingar. Tá sæð verður burtur frá teimum virðisbrøvum, sum landsstýrið hevur tikið síðani 1994, og sum ikki eru innfríað enn, er danski staturin sostatt landsstýrisins einasti kreditorur av týdningi.

Føroya Banki 1998

Tá teir føroysku bankarnir vóru endurreistir í 1992-1993 og tá fíggingargrunnurin, við partabrævaumbýti við Den Danske Bank í 1993, var vorðin høvuðspartaeigari í bæði Sjóvinnubankanum og táverandi Føroya Banka, vórðu teir báðir bankarnir lagdir saman pr. 1. januar 1994 við heitinum P/F Føroya Banki.

Samanleggingin hevði við sær sera týðandi rationaliseringsfyrimunir. Føroya Banki hevur síðani skert talið av deildum niður í helvt úr 49 niður í 25. Rakstrarkostnaðurin hjá bankanum er næstan minkaður samsvarandi. Rakstrarkostnaðurin hjá bankanum var 126 mió. kr. í 1998 ella 37% minni enn samanlagdi rakstrarkostnaðurin hjá Føroya Banka og Sjóvinnubankanum upp á 201 mió. kr. í 1991.

Føroya Banki hevði í 1998 18 pst. vøkstur í bruttoinntøkunum á vanliga rakstrinum. Úrslitið av fíggjarpostum bankans hækkaði í 1998 til 269 mió. kr. úr 227 mió. kr. í 1997.

Bankin hevði eitt gott gjaldføri í 1998, umleið 1,8 mia. kr. Verður hugt at rentulækkingini á peninga- og virðisbrævamarknaðinum, er tað nøktandi, at bankin ikki bara hevur kunnað hildið fast um sínar nettorentuinntøkur, men hevur eisini økt tær.

Útreiðslur bankans, íroknað vanligar rakstrarligar avskrivingar, eru øktar fyri fyrstu ferð síðani samanleggingina í 1994 – við 4,2 pst. úr 121 mió. kr. í 1997 í 126 mió. kr. í 1998. Lønarútreiðslurnar o.a. eru lækkaðar við 1,5 pst., meðan aðrar rakstrar- og fyrisitingarútreiðslur, nevniliga EDV-útreiðslur og vanligar rakstrarligar avskrivingar, eru øktar 11,7 pst.

Bankin hevur aftur í 1998 afturflutt burturleggingar yvir raksturin – tilsamans 202 mió. kr. netto. Frá postinum avskrivingar og burturleggingar er ein positiv rakstrarávirkan, ið er 222 mió. kr. í 1998 móti 265 mió. kr. í 1997.

Síðani samanleggingina av Føroya Banka og Sjóvinnubankanum í 1994 hevur bankin verið førur fyri at afturflutt, ella inntøkuført, burturleggingar tilsamans 607 mió. kr. netto.

Føroya Banki hevur í 1998 havt 360 mió. kr. í avlopi móti 372 mió. kr. í 1997. Skattliga inntøka bankans er munandi lægri enn roknskaparliga avlopið, sum í stóran mun er ávirkað av afturførdum burturleggingum. Til gjalding av skatti av avlopinum í 1998 eru avsettar 53 mió. kr.

Við gildi frá 1993 hevur Føroya Banki bara mótroknað staðfest tap upp á skuldarar í skattskyldugu inntøkuni. Burturleggingar ávirka ikki uppgerðina av skattskyldugu inntøkuni uttan so, at burturleggingin er gjørd í 1992 ella fyrr.

Nettoúrslitið hjá Føroya Banka í 1998 er eftir hetta 307 mió. kr. í avlopi.Gongdin í bankans rakstri og javna sæst á talvunum niðanfyri:

Nevndin avgjørdi á aðalfundi tann 26. mars 1999, at útgjalda 175 mió. kr. til partaeigararnar svarandi til 175 pst. av partapeningi bankans, ið er 100 mió. kr., meðan 132 mió. kr. vórðu fluttar í grunn. Eginpeningur bankans verður eftir hetta 961 mió. kr. Uppgjørt eftir reglunum í bankalógini svarar hetta til 34 pst. av vigaðu ognum bankans og upphæddum, sum ikki eru tikin við í javnan.

Føroya Banki, sum hevði ein bókaðan eginpening á 279 mió. kr., tá ið samanleggingin fór fram 1. januar 1994, hevur í teimum farnu fimm árunum havt eitt samlað avlop fyri skatt, ið er 1.269 mió. kr. Bankin, sum í 5 ár kundi flyta eitt stórt skattligt hall frá 1992, hevur síðani samanleggingina goldið 110 mió. kr. í skatti og avgjøldum. Við teimum 175 mió. kr. í vinningsbýti í 1998 eru útgoldnar 478 mió. kr. tilsamans til partaeigararnar – sum fyri nógv tann størsta partin er fíggingargrunnurin, hvørs avlop er goldið til Føroya Landsstýri. Føroya Banki hevur á henda hátt síðani samanleggingina konsoliderað seg við 682 mió. kr., og tann bókaði eginpeningurin í bankanum er á henda hátt øktur til 961 mió. kr.

Tá bankarnir vórðu lagdir saman stóð partapeningurin upp á 250 mió kr. í partabrøvum á 1 kr. Orsakað av, at partapeningurin varð niðurskrivaður, varð hvørt einstakt partabræv minkað niður í 40 oyru. Av tí, at tað var hildið vera óheppið at hava so stórt tal og so smá partabrøv, samtykti árligi aðalfundurin í Føroya Banka í apríl 1998 at broyta partabrævastøddina til 100 kr. Tey gomlu partabrøvini á 40 oyru vórðu sostatt í lutfallinum 250:1 umbýtt til nýggj partabrøv á 100 kr. Partaeigarar við minni enn 250 partabrøvum kundu antin lata seg innloysa ella, eftir at hava keypt gomul partabrøv aftrat, vera við í umbýtinum. Eftir umbýtið, sum varð framt í august 1998, hevur Føroya Banki 956 partaeigarar. Fíggingargrunnurin frá 1992 eigur 99,4 pct. av partapeninginum.

Fíggingargrunnurin  1998

Ársúrslitið eftir skatt hjá fíggingargrunninum var 242 mió. kr. í 1998 móti 309 mió. kr. í 1997. Roknskaparúrslitið hjá fíggingargrunninum er fyrst og fremst treytað av úrslitinum hjá Føroya Banka, tí høvuðspostarnir á inntøkusíðuni hjá grunninum er vinningsbýti/kapitalútlutan og broytingin í virðinum av partabrøvunum í Føroya Banka. Á útreiðslusíðuni er vinningsbýtiskattur/skattur av útlutan tann størsti posturin. Úrslitið eftir skatt í Føroya Banka var sum omanfyri nevnt 307 mió. kr. í 1998 móti 343 mió. kr. í 1997. Høvuðsorsøkin til hesa gongd er, at bankin afturførdi netto 43 mió. kr. minni av tapum og burturleggingum enn í 1997, og at skatturin hjá bankanum í 1998 varð 53 mió. kr. móti 29 mió. kr. í 1997. Grunnurin sjálvur hevði 61 mió. kr. í vinningsbýtisskatti í 1998 móti 32 mió. kr. í 1997 (herav 26 mió. kr. skattur av burturlutan). Grunsins fyrsiting, ið bert ávirkar samlaði úrslitið lítið, varð í 1998 tyngd av nøkrum stórum útreiðslum til løgfrøðingar og grannskoðarar vegna bankamálið. Bankamálið ávirkaði eisini inntøkur grunsins, tí grunnurin mátti í byrjanini av 1997 gjalda 11,8 mío. kr. í rættaravgjaldi við at selja av obligatiónsogn grunsins. Grunnurin fekk tískil umleið helvtina minni í rentuinntøkum í 1998 enn í 1997. Fyri at varðveita rentugevandi ogn grunsins hevur nevndin avgjørt, at áðrenn vinningsbýtið frá Føroya Bank fyri 1998 verður útlutað til landsstýrið, verður tað minkað við 1,723 mió. kr., ið er rakstrarhallið av fyrisiting grunsins.

Virksemið var nógv í nevndini fyri fíggingargrunnin og á skrivstovuni, serliga fyrra hálvár 1998. Í 1998 vórðu hildnir 10 nevndarfundir og ein felagsfundur við arbeiðsbólkin viðvíkjandi framtíðar ognarviðurskiftunum í Føroya Banka. Hetta var væl meir enn ætlað.

Nevndin fekst serliga við teir torføru løgfrøðiligu spurningarnar, sum tóku seg upp í kjalarvørrinum frá nevndarfrágreiðingini um bankamálið. Hesi mál vórðu sum nevnt viðgjørd við hjálp frá løgfrøðiligum - og seinni eisini grannskoðanarligum - serkunnleika. Úrslitið av viðgerðini er nevnt í ársfrágreiðingini fyri 1997, sum kom út í mai 1998, og í parti 2 frammanfyri.

Eisini avtalan millum donsku stjórnina og landsstýrið frá 10. juni 1998, hevur elvt til fleiri principiellar og praktiskar spurningar.

Orsakað av teimum framhaldandi góðu úrslitunum hjá Føroya Banka, samtykti nevndin í fíggingargrunninum á aðalfundi í Føroya Banka at atkvøða fyri at vinningsbýtið fyri 1997 var prosentliga tað sama, tvs. 17,5 mió. kr. og fyri eini eyka útluting av partapeninginum, sum var 75 mió. kr. fyri kurs 200, tilsamans 150 mió. kr. Sum nevnt krevur eitt slíkt stig, at teir politisku myndugleikarnir taka støðu. Orsakað av valum bæði til fólkatingið og løgtingið varð støðutakanin til hesi mál seinkað, og tað hevði aftur við sær, at aðalfundurin í Føroya Banka mátti útsetast til 8. apríl 1998 og ársfrágreiðingin hjá fíggingargrunninum kundi ikki almannakunngerast fyrrenn 30. apríl 1998. Ársfrágreiðingin var meiri umfatandi enn vant orsakað av frágreiðingini um framtíðar ognarviðurskiftini í Føroya Banka.

Í avtaluni millum donsku stjórnina og Føroya Landsstýri frá 10. juni 1998 varð avgjørt at leggja niður donsku luttøkuna í fíggingargrunninum, soleiðis at føroyingar í framtíðini velja alla nevndina og at danska skrivstovan heldur uppat. Fíggingargrunnurin hevur verið við til at viðgera tær praktisku fylgjurnar av hesum broytingum og verið við í viðgerðini av teimum nýggju viðtøkunum. Formligt tilmæli til Føroya Landsstýri og donsku stjórnina um tær nýggju viðtøkurnar varð samtykt á nevndarfundi tann 10. desembur 1998 út frá einum uppskoti til viðtøkur, sum Føroya Landsstýri hevði gjørt.

Tær mest týðandi broytingarnar í viðtøkum vóru, at landsstýrið fekk heimild til at seta formannin í grunninum og tríggjar nevndarlimir, og at endamál grunsins framyvir bert skal vera at eiga partabrøv í Føroya Banka. Gamla endamálsorðingin gav grunninum heimild til at taka stig til at fremja strukturbroytingar í føroysku vinnuni. Landsstýrið valdi hesar limir í nevndina at sita frá 1. jan. 1999 til 30. mars 2002:

• John P. Danielsen, fíggjarstjóra, Tórshavn, formaður
• Eyðhild Skaalum, advokatur, Tórshavn
• Eyfinn Færø, roknskaparleiðari, Klaksvík
• Hildur Gunnarsdóttir, bókhaldari, Hov

Sambært nýggju viðtøkunum skuldu hesir fýra limirnir, sum landsstýrið hevur valt, velja tann fimta limin í nevndini. Hetta var gjørt á fundi í nevndini tann 2. februar 1999. Sum

fimti limur í nevndina varð valdur:

• Nils Sørensen, stjóri, Tórshavn

Fráfarandi nevndin, sum var sett av stjórnini og landsstýrinum 1. apríl 1996, var:

Limir valdir av stjórnini:

• Knud R. Heinesen, stjóri, formaður
• Jørgen Ulriksen, fyrrv. bankastjóri
• Eskil Trolle, advokatur

Limir valdir av landsstýrinum:

• John P. Danielsen, fíggjarstjóri
• Jógvan E. Ellefsen, advokatur

Danska skrivstova grunsins, ið var fyrisitin av Poul Jensen, konsulenti, er niðurløgd, og verður nú røkt fult út av føroysku skrivstovu grunsins, ið verður fyrisitin av Bjarna Olsen, stjóra á Hagstovu Føroya.

At enda kann nevnast, at fíggingargrunnurin hevur gjørt tilfar at brúka í rættarmálinum móti Den Danske Bank, sum sambært teirri í parti 2 nevndu avtaluni við donsku stjórnina skal førast víðari undir tí nýggju nevndini.

Årsberetning 1998
Finansieringsfonden af 1992

Forord

Aftalen mellem den danske regering og Færøernes landsstyre medførte vigtige ændringer for Finansieringsfonden af 1992. Med aftalen blev det bestemt, at den danske stat skulle afvikle sit engagement i finansieringsfonden inden udgangen af året 1998. I praksis betød dette bl.a., at vedtægterne måtte ændres, således at færinger i fremtiden skal udpege hele bestyrelsen, at sekretariatsafdelingen i Danmark blev nedlagt, og at fonden skal blive registreret på Færøerne som erhvervdrivende fond.

Fire af de fem bestyrelsesmedlemmer i nuværende fondsbestyrelse blev valgt af landsstyret i begyndelsen af januar 1999, og det 5. bestyrelsesmedlem blev valgt på bestyrelsesmøde den 2. februar 1999. Bestyrelsen har således ikke siddet i året 1998, som nærværende årsberetning omhandler. For den siddende bestyrelse, som har affattet beretningen for 1998, har det lettet meget om opgaven at skrive beretning for 1998, at den forrige bestyrelse affattede en foreløbig beretning ved udgangen af 1998, hvor der blev set tilbage på den periode, som bestyrelsen havde virket i. Den siddende bestyrelse har tilladt sig at genbruge dele af denne foreløbige beretning.

Beretningen har disse afsnit:

I afsnit 2 opdateres den redegørelse om banksagen, som blev givet i årsberetningen for 1997. Heri nævnes bl.a. Østre Landsrets kendelse vedrørende spørgsmålet om kommissionsberetningens anvendelse i forbindelse med de af landsstyret og finansieringsfonden mod Den Danske Bank anlagte banksager. I afsnit 3 omtales den overvejende gunstige udvikling som den færøske økonomi har gennemløbet i 1998. I afsnit 4 omtales udviklingen i Føroya Banki. I afsnit 5 omtales kort finansieringsfondens aktivitet i 1998. Endelig er i afsnit 6 og 7 opstillet hhv. fondens interne regnskab for 1998 og koncernregnskabet for 1998. Fondens nye vedtægter er vedlagt som bilag til beretningen.

Tórshavn den 26. marts 1999.

John P. Danielsen
formand

Eyðhild Skaalum
Eyðfinn Færø
Nils Sørensen
Hildur Gunnarsdóttir

Banksagen

Banksagen er udførligt omtalt i årsberetningen for 1997, siderne 8-10 (færøsk del) og siderne 36-39 (dansk del). Som nævnt her udtog finansieringsfonden ultimo april 1998 stævning mod Den Danske Bank. Påstanden var principalt, at banken blev tilpligtet at betale finansieringsfonden 1.185 mio. kr., subsidiært 744 mio. kr., i begge tilfælde med tillæg af procesrente fra marts 1993.

Den principale påstand svarer til det ekstraordinært store beløb, som finansieringsfonden måtte tilføre Føroya Banki i 1993. Den subsidiære påstand svarer til de konstaterede hensættelser og udgiftsførte tab i Føroya Banki i perioden 1. januar - 30. juni 1993.

Den Danske Bank har nedlagt påstand om frifindelse.

Sagen verserer ved Østre Landsret sideløbende med den af det færøske landsstyre mod Den Danske Bank anlagte sag.

I aftalen mellem det færøske landsstyre og den danske regering af 10. juni 1998 er det fastsat at den erstatning, som de to retssager måtte resultere i, skal tilfalde den danske stat. I tilslutning hertil forhandles om en aftale, hvori det bl.a. fastsættes, at staten refunderer finansieringsfondens omkostninger i forbindelse med retssagen og at Kammeradvokaten bistår ved sagens førelse. En tilsvarende aftale er indgået mellem det færøske landsstyre og Justitsministeriet.

I begge retssager indgår undersøgelseskommissionens beretning, bind 1-5, som bilag 1. Den Danske Bank har imidlertid gjort gældende, at bind 1, 2 og 3 skal udgå som bilag til sagen.

På denne baggrund har landsretten stillet realitetsbehandlingen i bero indtil det formalitetsmæssige spørgsmål er blevet endeligt afklaret. Dette spørgsmål har dels været genstand for udveksling af processkrifter og dels behandlet mundtligt under en formalitetsprocedure den 16. november 1998.

Den Danske Bank har bl.a. gjort gældende, at de anlagte sager skal gennemføres uden hensyn til den bevisbedømmelse, der er indeholdt i banksagens beretning, medens finansieringsfonden og det færøske landsstyre med støtte fra regeringen bl.a. har påberåbt sig princippet om bevisfrihed ved de danske domstole, herunder retten til at fremlægge bankberetningen som bilag til sagen.

Landsrettens kendelse har ikke givet Den Danske Bank medhold i, at kommissionsberetningens bilag 1-3 skal udgå af sagen som bilag.

Efter en gennemgang og vurdering af de af parterne under proceduren anførte argumenter, konkluderede retten, at det ikke kan anses "for betænkeligt at lade undersøgelsesrapportens bind 1-3 fremlægge som bilag under erstatningssagerne med den bevisværdi, som retten efter at have gjort sig bekendt med alle sagens beviser være sig i form af bilag, forklaringer eller andet og efter at have hørt parternes procedure måtte mene, at den fortjener. Denne fremgangsmåde findes ej heller at kunne være i strid med art. 6 i Den Europæiske Menneskerettighedskonvention om kravene til en retfærdig rettergang".

Den Danske Bank har søgt og fået tilladelse fra Procesbevillingsnævnet til at kære kendelsen til Højesteret.

Økonomien 1998

Som det ses af nedstående tabel har den færøske økonomi været udsat for særdeles store udsving fra 1985 og frem til i dag. Perioden kan deles op i fire delperioder: 1) 1985-1988 med fremgang, 2) 1988-1992 med tilbagegang, 3) 1992-1994 med krise og 4) 1994-1998 med fremgang ud af krisen.

1) Omsætningstal findes ikke opgjort inden 1993. 2) Konsumfisk. 3) Arbejdsløsheden findes ikke opgjort inden 1992, det vurderes dog, at den var meget lav 1985-1992.

Den økonomiske fremgang startede i det spæde i 1994, og derefter har der været en accellererende økonomisk fremgang. Således er 1998 det femte år i træk med økonomisk fremgang.

Det, som især kan siges at være årsagen til, at økonomien igen er kommet på fode, er fremgangen i fiskeriet ved Færøerne siden 1993, og at det nu igen er kommet op på et højt niveau. Det forhold, at tilbagegangen standsede, medførte, at borgere og virksomheder igen fik tiltro til fremtidige indtjeningsmuligheder og derfor igen turde forøge forbruget og gå i gang med nye aktiviteter. Gældssaneringen af virksomheder, tilbagebetalingsaftaler om boliglån med pengeinstitutterne og det faldende renteniveau gjorde også sit til, at udviklingen vendte. Men det forbedrede fiskeri frem til 1997 og stigende fiskepriser i 1997 og 1998 har været de vigtigste forudsætninger for fremgangen.

Udviklingen i 1998 kan i hovedtræk siges at være en fortsættelse af udviklingen i 1997. Dvs. at vi har set nettotilflytning til Færøerne, vækst i lønudbetalingerne, fald i arbejdsløsheden, stort betalingsbalanceoverskud og faldende udlandsgæld.

Der er dog visse forhold, som i 1998 afviger fra 1997. Her skal især nævnes to forhold. For det første er fangsmængderne ikke større i 1998 end i 1997, snarere mindre. På den anden side er priserne på både råfisk og færdigprodukter steget betydeligt. Der tales om historisk høje priser. Dette påvirker fiskeflådens resultater og eksporten. For det andet indgik landskassen en aftale med den danske regering om tilbagebetaling af gælden til staten. Aftalen medførte en øjeblikkelig reduktion i landskassegælden på 0,9 mia. kr. og en væsentlig reduktion af renteudgifterne. For den samlede færøske udlandsgæld medførte aftalen, at nettogælden ultimo 1998 stort set må påregnes at være væk.

Forholdene i 1998 må derfor siges at have været specielt gunstige. Alligevel er der visse grundlæggende forhold, som endnu ikke er løst. Det er især problemer inden for fiskerierhvervet og det, at kapitalapparatet i samfundet i øvrigt er nedslidt.

Fiskedagsordningen blev fra efteråret 1998 ændret således, at der nu åbnet op for større omsættelighed. Men antallet af fiskedage er stadig højt. Ordningen har derfor fremdeles ikke den kapacitetsreducerende egenskab, som er nødvendig for at opnå størst mulig rentabilitet hos de fartøjer, som fisker.

Den utilstrækkelige rentabilitet i fiskeriet er medvirkende til at nyinvesteringer lader vente på sig. Der foregår derfor politiske bestræbelser på at indføre investeringstilskud for at fremme en fornyelse af flåden. Investeringstilskud fremmer imidlertid næppe flådens rentabilitet på længere sigt, hvis det ikke samtidig sikres, at anden flådekapacitet reduceres. Dertil kommer, at det er uheldigt, at tilskuddet tildeles uanset fartøjernes indtjeningsevne.

Fiskeindustrien har været i en særdeles vanskelig periode. De fleste filetfabrikker blev fusioneret i selskabet P/F Fiskavirking i 1993, men dette selskab måtte igennem to rekonstruktioner, førend selskabet i 1998 for første gang kunne udvise et overskud efter renter og afskrivninger. Foruden p.gr.a. gældssanering er resultatet opnået dels fordi de færøske lønninger nominelt kun er steget meget lidt i forhold til lønningerne i fx. Skotland og Island, som er hovedkonkurrenterne om råfisken, og dels fordi der formentlig har været rationaliseringer.

Fiskeopdræt, som er den næststørste eksportsektor, har også gennemgået en kraftig omstrukturering til større og mere effektive enheder, som omfatter hele produktionskæden. Disse omstruktureringer har fuldt ud opvejet de jævnt faldende eksportpriser. Sektoren har nu en tilfredsstillende rentabilitet og står over for store udvidelser i produktionen, som forventes at komme til at overstige 30.000 tons inden for de næste få år mod ca. 18.000 tons i 1997. Rentabiliteten er dog fremdeles næppe god nok til, at erhvervet kan klare større tilbageslag.

Af øvrige erhverv skal udviklingen i byggeriet fremhæves med vækstrater på over 40% siden 1996. Byggeriet er dog endnu mindre enn det halve af niveauet, da det var højest i 1988.

Udviklingen på betalingsbalancen og i udlandsgælden har været dramatisk. Med årlige betalingsbalanceunderskud på 0,9-1,6 (1988) mia. kr i perioden fra 1985 til 1990 opbyggedes. en nettoudlandsgæld på godt 8,5 mia. kr. Siden er nettoudlandsgælden blevet kraftigt reduceret, således at den ultimo 1998 forventes at være omtrent afviklet. Afviklingen er opnået ved betalingsbalanceoverskud på i alt godt 6 mia. kr. siden 1990, udenlandsk kreditortab på godt 1,5 mia. kr. samt en nedskrivning af statens tilgodehavende på 1 mia. kr. (jf. aftalen af 10. juni 1998 mellem det færøske landsstyre og den danske regering). Udviklingen i nettogælden dækker dog over store bruttobeløb. Bruttoudenlandsgælden var således 9,6 mia. kr. ultimo 1997, medens tilgodehavender overfor udlandet var 7,4 mia. kr. De tilsvarende tal ultimo 1990 var 11,8 mia. kr. og 3,3 mia. kr. Gælden var i 1997 i vidt omfang hos den offentlige sektor, medens den i 1990 overvejende var i den private sektor. Tilgodehavenderne hører først og fremmest til de private pengeinstitutter, forsikringsselskaberne og landsbanken.

Selv om nettoudenlandsgælden således er blevet afviklet over en kort årrække, er den offentlige gæld stor. Landskassen med tilknyttede institutioner havde ultimo 1997 en nettogæld på ca. 4,5 mia. kr. og kommunerne med kommunale selskaber havde en nettogæld på godt 1,5 mia. kr. Kommunernes gæld er også reduceret lidt siden og ved aftalen af 10. juni 1998 mellem det færøske landsstyre og den danske regering reduceredes landskassens gæld med 900 mio. kr. Medens kommunernes gæld blev opbygget i perioden frem til begyndelsen af 1990’erne, er landskassens gæld for en ret stor del et resultat af, at landsstyret måtte påtage sig at rekapitalisere bankvæsenet i 1992 og 1993. Dette skete via lån fra den danske stat. Den danske stat refinansierede også den oprindelige landskassegæld efterhånden som den forfaldt. Bortset fra de obligationslån, som landsstyret har optaget siden 1994, og som endnu ikke er indfriet, er den danske stat således landsstyrets eneste kreditor af betydning.

Føroya Banki 1998

Efter rekonstruktionen af de færøske banker i 1992-1993 og efter at finansieringsfonden ved aktiebytte i 1993 med Den Danske Bank var blevet hovedaktionær i både Sjóvinnubankin og den daværende Føroya Banki, blev de to banker fusioneret pr. 1. januar 1994 under navnet P/F Føroya Banki.

Fusionen udløste meget betydelige rationaliseringsfordele. Føroya Banki har siden halveret antallet af filialer fra 49 til 25. Der har været et næsten tilsvarende fald i driftsomkostningerne. Føroya Bankis driftsomkostninger beløb sig 126 mio. kr. i 1998 eller 37 pct. mindre end de samlede driftsomkostninger i Føroya Banki og Sjóvinnubankin, på 201 mio. kr. i 1991.

Føroya Banki havde i 1998 en vækst på 18 pct. i bruttoindtjeningen på den primære drift. Resultatet af bankens finansielle poster steg således i 1998 til 269 mio. kr. mod 227 mio. kr. i 1997.

Banken holder en betydelig nettolikviditet, i 1998 ca. 1,8 mia. kr. I lyset af det fortsatte rentefald på penge- og obligationsmarkedet er det således tilfredsstillende, at banken ikke blot har kunnet fastholde, men også har kunnet forøge, sine nettorenteindtægter.

Bankens omkostninger, inkl. sædvanlige driftsmæssige afskrivninger, er steget for første gang siden fusionen i 1994 – med 4,2 pct. fra 121 mio. kr. i 1997 til 126 mio. kr. i 1998. Lønomkostninger m.v. alene faldt med 1,5 pct., medens der har været en stigning på 11,7 pct. i øvrige drifts- og administrationsudgifter, navnlig EDB udgifter, og sædvanlige driftsmæssige afskrivninger.

Banken har igen i 1998 kunnet tilbageføre hensættelser over driften – i alt (netto) 202 mio. kr. Fra posten afskrivninger og hensættelser udgår der en positiv driftseffekt på 222 mio. kr. mod 265 mio. kr. i 1997.

Siden fusionen af Føroya Banki og Sjóvinnubankin i 1994 har banken herefter været i stand til at tilbageføre, eller indtægtsføre, hensættelser på i alt netto 607 mio. kr.

Føroya Banki har i 1998 haft et overskud før skat på 360 mio. kr. mod 372 mio. kr. i 1997. Bankens skattepligtige indkomst er imidlertid betydeligt lavere end det regnskabsmæssige overskud, der i væsentlig grad er påvirket af tilbageførte hensættelser. Til dækning af skat af overskuddet i 1998 er der således afsat 53 mio. kr.

Udviklingen i bankens drift og balance fremgår af tabellerne nedenfor:

Med virkning fra 1993 har Føroya Banki alene modregnet konstaterede tab på debitorer i den skattepligtige indkomst. Hensættelser påvirker således ikke længere opgørelsen af den skattepligtige indkomst, medmindre hensættelsen er foretaget i 1992 eller tidligere.

Føroya Bankis nettoresultat for 1998 er herefter et overskud på 307 mio. kr.

Bestyrelsen besluttede på bankens ordinære generalforsamling den 26. marts 1999, at udbetale 175 mio. kr. i udbytte til aktionærerne svarende til 175 pct. af bankens aktiekapital på 100 mio. kr., medens 132 mio. kr. henlægges til reserverne. Egenkapitalen andrager herefter 961 mio. kr.; opgjort efter banklovens regler svarer dette til 34 pct. af bankens vægtede aktiver og ikke-balanceførte poster.

Føroya Banki, som ved fusionen den 1. januar 1994 havde en bogført egenkapital på 279 mio. kr., har i de forløbne 5 år haft et samlet overskud før skat på 1.269 mio. kr. Banken, som i 5 år kunne fremføre et skattemæssigt underskud fra 1992, har siden fusionen betalt blot 110 mio. kr. i skatter. Med de 175 mio. kr. i udbytte for 1998 er der udloddet i alt 478 mio. kr. til aktionærerne – og det er i alt væsentligt Finansieringsfonden af 1992, hvis overskud har været overført til det færøske landsstyre. Føroya Banki har således siden fusionen kunnet konsolidere sin stilling med 682 mio. kr. og den bogførte egenkapital i banken er herefter øget til 961 mio. kr.

Aktiekapitalen var ved fusionen fordelt på 250 mio. kr. aktier á 1 krone. I konsekvens af de foretagne nedsættelser af aktiekapitalen blev størrelsen af de enkelte aktier reduceret til 40 øre. Da det måtte forekomme uhensigtsmæssigt at opretholde så stort et antal og så små aktier, besluttede den ordinære generalforsamling i Føroya Banki i april 1998 at ændre aktiernes størrelse til 100 kr. De gamle aktier á 40 øre blev således ombyttet til nye aktier á 100 kr. i forholdet 250:1. Aktionærer med mindre end 250 aktier fik valget mellem at lade sig indløse eller, efter tilkøb af gamle aktier, at deltage i ombytningen. Efter ombytningen, som fandt sted i august 1998, har Føroya Banki 956 aktionærer. Finansieringsfonden af 1992 ejer 99,4 pct. af aktiekapitalen.

Finansieringsfonden  1998

Finansieringsfondens årsresultat efter skat var 242 mio. kr. i 1998 mod 309 mio. kr. i 1997. Finansieringsfondens regnskabsresultat er først og fremmest påvirket af resultatet i Føroya Banki, idet hovedposterne på fondens indtægtsside er udbytte/kapitaludlodning og ændringer i værdien af Føroya Banki-aktierne. På udgiftssiden er udbytteskat/skat af udlodning den største post. Resultatet efter skat i Føroya Banki var, som ovenfor nævnt, 307 mio. kr. i 1998 mod 343 mio. kr. i 1997. Hovedårsager til denne udvikling er, at bankin tilbageførte netto 43 mio. kr. mindre på tab og hensættelser end i 1997, og at bankens skat i 1998 var 53 mio. kr. mod 29 mio. kr. i 1997. Fonden selv havde 61 mio. kr. i udbytteskat i 1998 mod 32 mio. kr. i 1997 (heraf var 26 mio. kr. skat af udlodning). Fondens administration, som kun påvirker det samlede resultat lidt, blev i 1998 belastet af store advokat- og revisorudgifter m.v. på grund af banksagen. Banksagen påvirkede også fondens indtægter, idet fonden i begyndelsen af 1997 måtte betale 11,8 mio. kr. i retsafgift ved at sælge ud af fondens obligationsbeholdning. Fonden fik derved ca. 50% mindre i renteindtægter i 1998 end i 1997. For at opretholde fondens rentegivende aktiver har bestyrelsen besluttet, at før udbyttet fra Føroya Banki for 1998 udloddes til landsstyret, vil det blive reduceret med 1,723 mio. kr., svarende til driftsunderskuddet af fondens administration.

Aktiviteterne i finansieringsfondens bestyrelse og sekretariater blev navnlig i første halvdel af 1998 meget omfattende. Der blev i alt i 1998 afholdt 10 bestyrelsesmøder og 1 fællesmøde med arbejdsgruppen vedrørende Føroya Bankis fremtidige ejerforhold. Dette var væsentligt mere end planlagt.

Centralt i bestyrelsens overvejelser var de komplicerede juridiske spørgsmål som kommissionsberetningen om den færøske banksag gav anledning til. Disse overvejelser fandt som nævnt sted med bistand af juridisk - og senere også revisionsmæssig - ekspertise. Resultatet af overvejelserne er omtalt i årsberetningen for 1997, der udkom i maj 1998, samt i afsnit 2 ovenfor.

Også aftalen mellem den danske regering og det færøske landsstyre af 10. juni 1998, jf. afsnit 1 ovenfor, har givet anledning til en række principielle og praktiske spørgsmål.

På baggrund af de fortsat gode resultater i Føroya Banki, besluttede finansieringsfondens bestyrelse på generalforsamlingen i Føroya Banki at stemme for et procentvis uforandret udbytte for 1997, dvs. 17,5 mio. kr. samt for en ekstraordinær udlodning af aktiekapitalen på 75 mio. kr. til kurs 200, i alt 150 mio. kr. Som nævnt kræver en sådan disposition stillingtagen af de politiske myndigheder. På grund af valg både til folketinget og lagtinget blev disses stillingtagen forsinket, hvilket medførte at generalforsamlingen i Føroya Banki måtte udsættes til 8. april 1998 ligesom finansieringsfondens årsberetning først kunne udsendes 30. april 1998. Årsberetningen var mere omfattende end sædvanligt på grund af inkorporeringen af rapporten om Føroya Bankis fremtidige ejerforhold.

Ved aftalen mellem den danske regering og det færøske landsstyre af 10. juni 1998 blev det, jf. afsnit 1, besluttet at afvikle det danske engagement i finansieringsfonden, således at bestyrelsen fremtidig alene skal være færøsk udpeget, ligesom det danske sekretariat skal nedlægges. Finansieringsfonden har på denne baggrund deltaget i overvejelserne om de praktiske konsekvenser heraf og om udformningen af de nye vedtægter. Formel indstilling til den færøske landsstyre og den danske regering om de nye vedtægter blev vedtaget på bestyrelsesmødet den 10. december 1998 på grundlag af et af det færøske landsstyre udarbejdet udkast.

De væsentligste ændringer i vedtægterne var, at landsstyret fik bemyndigelse til at udpege fondens formand og tre bestyrelsesmedlemmer, at fondens formål fremover kun skal være at eje aktier i Føroya Banki. Den gamle formålsparagraf gav fonden bemyndigelse til at tage initiativ til at gennemføre strukturændringer i de færøske erhverv.

Landsstyret udpegede disse medlemmer til bestyrelsen for perioden 1. jan. 1999 til 31. marts 2002:

• økonomidirektør John P. Danielsen, Tórshavn, formand
• advokat Eyðhild Skaalum, Tórshavn
• regnskabschef Eyðfinn Færø, Klaksvík
• bogholder Hildur Gunnarsdóttir, Hov

Ifølge de nye vedtægter skal disse fire medlemmer vælge det femte medlem. Dette skete på møde i bestyrelsen den 2. februar 1999. Som bestyrelsens femte medlem blev valgt:

• direktør Nils Sørensen, Tórshavn

Den fratrædende bestyrelse, som blev udpeget af regeringen og landsstyret den 1. april 1996, var:

Medlemmer valgt af regeringen:

• direktør Knud Heinesen, formand
• forh. bankdirektør Jørgen Ulriksen
• advokat Eskil Trolle

Valgt af landsstyret:

• øk. chef John P. Danielsen, næstformand
• advokat Jógvan E. Ellefsen

Fondens danske sekretariat, som blev ledet af konsulent Poul Jensen, er blevet nedlagt, og sekretariatsopgaverne varetages nu fuldt ud af fondens færøske sekretariat, som ledes af direktør for Hagstova Føroya Bjarni Olsen.

Tilsidst kan nævnes, at finansieringsfonden har udarbejdet materiale til brug for retssagen mod Den Danske Bank, som i henhold til den ovenfor nævnte aftale med den danske regering skal videreføres i den nye bestyrelses regi.