Landb˙na­ur

 

100-52  Fyrispurningur til Finnboga Arge, landsstřrismann, vi­vÝkjandi studningi, lßni og verjutolli til landb˙na­in

┴r 1999, 16. mars, bo­a­i forma­urin frß soljˇ­andi fyrispurningi frß He­in Mortensen, l°gtingsmanni

 Fyrispurningur

  1. Kann landsstřrisma­urin gj°lla grei­a tinginum frß teimum studningsskipanum, lßnim°guleikum, verjutolli og °­rum tilt°kum, sum framd ver­a til tess at verja verandi landb˙na­arframlei­slu, serliga vi­ atliti til břti­ av hesum fyrimunum?

Vi­merkingar
═ samband vi­ tingmßl nr. 108/98 og nr. 109/98 eigur tingi­ at fßa fult grei­i ß, hvussu nˇgv ver­ur lati­ Ý almennum stu­li til landb˙na­in, og hv°r fŠr henda stu­ul.

Stu­ulin til landb˙na­in er sera t°rf°rur at fßa grei­i ß. Talan er Ý fyrsta lagi um, at b°ndur fßa j°r­ina til leigu fyri eitt gjald, sum valla er hŠkka­ Ý °ldir. Landsstřrisma­urin eigur at greina, hvat vir­i­ av hesum er.

SÝ­ani er talan um studningin ß fÝggjarlˇgini. Afturat hesum hevur Jar­argrunnurin stˇrar upphŠddir at umsita, sum ikki sÝggjast ß fÝggjarlˇgini. Fyri ein stˇran part ver­ur hesin peningur latin sum lßgrentulßn. Harafturat letur landi­ sŠr sjßlvum endurgjald, tß almenn festij°r­ ver­ur nřtt til almenn endamßl, ikki svarandi til tapi­ hjß festaranum, men svarandi til, hvat tapi­ hev­i veri­ hjß einum privatum eigara. Landsstřrisma­urin eigur at greina vir­i­ av °llum hesum.

Serligan ßhuga hava sjßlvsagt st°rri samfer­slu˙tbyggingar, sum havnalagi­ ß GomlurŠtt ella grˇtbrotini Ý Hundsßarbotni og ß Glyvursnesi.

Partur av almenna studninginum eru eisini tŠr serligu mvg-reglurnar, sum galda fyri framlei­arar av landb˙na­arv°rum, men ikki °­rum v°rum.

Afturat °llum hesum kemur, at verjutollur er ß landb˙na­arv°rum, hˇast hesar ikki eru °­rvÝsi enn allar a­rar v°rur. Serliga marghßttligt er, at eitt n˙ frÝhandilssßttmßlin vi­ nor­urlensku br°­ratjˇ­ okkara, Estland, undantekur landb˙na­arv°rur frß frÝhandli.

Eisini hava framlei­ararnir fyrimun av at břta markna­in sÝnßmillum og sjßlvir ßseta ein h°gan minstaprÝs.

Landsstřrisma­urin eigur at lřsa ßrliga vir­i­ av °llum hesum Ý krˇnum og oyrum, so vÝtt sum ta­ er gj°rligt. SÝ­ani eigur landsstřrisma­urin at lřsa břti­ av hesum, t.d. vi­ at ßvÝsa, hvussu nˇgv tey tÝggju prosentini av festunum, sum fßa mest, fßa bŠ­i Ý krˇnum og prosentum, sÝ­ani hvussu nˇgv tey nŠstu tÝggju prosentini fßa, osfr.

┴ tingfundi 17. mars 1999 var­ samtykt uttan atkv°­ugrei­slu, at fyrispurningurin skal svarast.

┴ tingfundi 21. aprÝl 1999 svara­i Finnbogi Arge, landsstřrisma­ur, fyrispurninginum solei­is:

Svar

Lßn ˙r Jar­argrunninum smb. ž 40 Ý Lov nr. 74 af 24.05.1937 for FŠr°erne om Jordbrugets Fremme, sum seinast broytt vi­ Ll. nr. 160 frß 19. desember 1997, kunnu veitast til persˇnar, fel°g v.m. TŠr vanligu treytirnar, sum ums°kjari skal l˙ka fyri at fßa lßn ˙r Jar­argrunninum, eru ßsettar Ý ž 42 Ý lˇgini og eru soljˇ­andi: a) have indf°dsret, b) vŠre myndig, c) have f°rt en hŠderlig vandel, d) ikke have nydt fattigunderst°ttelse, e) godtg°re at vŠre en flittig, Šdruelig og sparsommelig person, som kan antages egnet ... f) godtg°re at vŠre ejer af de forn°dne midler, g) ikke selv ved egne midler vŠre i stand til at gennemf°re det pňtŠnkte.

Endamßl, sum lßn kunnu veitast til, framganga av ž 40 Ý lˇgini. Hesi eru:

  1. Oprettelse af mindre jordbrug. (Henda lßniheimild er sjßldan nřtt Ý dag, tÝ vanliga ver­ur ikki veitt lßn til keyp av j°r­).
  2. Jordforbedring og opdyrkning af rň jord. (Hetta punkt var­ eitt av h°vu­sendamßlunum vi­ lˇgini, nevniliga at stimbra at nˇgv var­ velt upp ˙r nřggjum).
  3. Opf°relse af nye bygninger m.v. pň jord i offentlig eje. (Hetta eru lßn til festarar og tra­armenn, i­ ver­a veitt til t.d. fjˇs, sey­ah˙s, hjallar, ˙th˙s. Lßn kunnu smb. hesi grein eisini veitast til seth˙s, sum hoyra til festi­, tß seth˙s ver­a bygd Ý landb˙na­ar°ki, har grundstykkir ikki skulu břtast frß. Seth˙salßn ver­a tˇ sjßldan veitt longur).
  4. Opf°relse af avlsbygninger, m°ddinger m.v.
  5. Driftslňn til mindre jordbrugere.
  6. Kommuner eller nybyggerforeninger til indk°b af jord.
  7. H°nsehold
  8. MŠlkesalg
  9. Mejerier
  10. Sammenslutning af landbrugere til investeringer i slagterier og fodervirksomheder. Bemyndigelsen omfatter ikke driftslňn.

Trygdin, sum setast kann fyri lßnum ˙r Jar­argrunninum, er umr°dd Ý ž 47, har sagt ver­ur: "Lňn kan kun ydes, nňr der i den pňgŠldende ejendom kan gives f°rste prioritets panteret, medmindre det drejer sig om jord i offentlig eje, eller foranstňende prioritet skyldes til Jordfonden, eller det drejer sig om mindre grundbyrder, hvis kapitaliserede vŠrdi ikke overstiger 20 pct. af jordvŠrdien. Driftslňn kan dog ydes, selv om der ikke kan gives f°rste prioritets panteret i ejendommen, men i sň fald krŠves det, at vedkommende kommune over for Jordfonden garanterer for halvdelen af det tab, som det pňgŠldende lňn mňtte medf°re".

Formliga framfer­in Ý sambandi vi­ ßseting av rentum og avdrßttum er ßsett Ý ž 49 Ý lˇgini, har sagt ver­ur: "Udlňnsrenten samt afdragstiden fastsŠttes af landbrugsrňdet efter indhentet godkendelse fra landstyret. For driftslňn fastsŠttes afdragstiden i hvert enkelt tilfŠlde og mň aldrig overstige 5 ňr…"

Forfalsdagur fyri rentu og avdrßttir er eina fer­ ßrliga, hv°nn hin fyrsta desember.

Samla­a upphŠddin yvir ˙tgoldin nřggj lßn var Ý 1997: 10,9 miˇ. kr.

Studningur ˙r Jar­argrunninum. Reglurnar um studning ˙r Jar­argrunninum eru ßsettar Ý somu lˇg žž 50-56. TŠr vanligu treytirnar, sum ums°kjari skal l˙ka fyri at fßa studning ˙r Jar­argrunninum, eru Ý h°vu­sheitum tŠr somu, sum galdandi eru fyri lßn ˙r Jar­argrunninum, jvb. ž 42 Ý somu lˇg. Eftir ž 51 hevur landsstřri­ heimild at gera nŠrri reglur fyri studningar ˙r Jar­argrunninum. Endamßl, sum studningur ˙r Jar­argrunninum kann veitast til, eru m.a:

a)Jordforbedring. b) Opf°relse af m°ddinger. c) Indhegning af Jord. d) Landboforeninger til delvis dŠkning af transportudgifter for g°dning m.v. e) Nybyggere. f) Driftslňneforeningers administrationsudgifter. Vi­merkjast skal, at studningur til hesi endamßl Ý h°vu­sheitum ikki hevur veri­ veittur tey seinastu mongu ßrini.

Studningur ß l°gtingsfÝggjarlˇg "landb˙na­arstudningur", sum Jar­arrß­i­ umsitur landsstřrisins vegna. Vi­ ßtekning ß l°gtingsfÝggjarlˇg er studningur til landb˙na­in treyta­ur av, at ums°kjari er:

  1. bˇkhaldsskyldugur smb. ž 1B, pkt 27 Ý l°gtingslˇg nr. 75 frß 24 oktober 1978, og b) meirvir­isgjaldsskrßsettur smb. l°gtingslˇg nr. 136 frß 8. september 1992 vi­ seinni broytingum.

Endamßl, sum hesin studningur kann veitast til, eru m.a.:

Studningur veittur til:

Břti­ av studninginum Ý kr. 1998:

a) Mjˇlk

8.195.000

b) Strßfˇ­ur

1.148.000

c) S˙rhoyggjbrunnar

179.000

d) Neytakj°t

1.146.000

e) Sey­akj°t

1.383.000

f) Velting

1.132.000

g) H˙sdřralˇgin

80.000

h) FrÝtÝ­aravloysing

480.000

AVLOP 1998

457.000

Samla­a studningsupphŠddin fyri fÝggjarßri­ 1998 var 14,1 miˇ kr. Vi­merkjast skal, at omanfyrinevnda břti av studninginum skal takast vi­ fyrivarni, av tÝ at studningsbřti­ fyri 1998 ikki er gj°rt upp endaliga.

He­in Mortensen spyr, um tŠr serligu mvg-reglurnar, sum eru at galda fyri landb˙na­in, og ver­ur vi­ hesum lřsing gj°rd av studninginum til sey­akj°t. ┴ landsstřrisfundi tann 19. september 1995 var­ samtykt at veita studning til sey­akj°t svarandi til 100% av goldnum meirvir­isgjaldi. Vi­ger­ av umsˇknum um studning til sey­akj°t er grunda­ ß uppger­ ums°kjarans yvir goldi­ meirvir­isgjald til Toll- og Skattstovuna. Um treytirnar fyri at s°kja um studning eru til sta­ar, ver­ur goldi­ mvg endurrinda­ sum studningur.

Verjutollur. Vi­ handilssßttmßlum landa millum er ikki ˇvanligt, at partarnir hava v°rur, sum ikki eru umfata­ar av frÝhandilsßsetingum. Tß tingingar um ein handilssßttmßla vi­ ES byrja­u Ý 1990, var skjˇtt greitt, at ein megintreyt fyri einum sßttmßla var, at f°royska toll- og avgjaldsskipanin fyri v°rur skuldi vera sambŠrilig vi­ vanligar alheims- og ES-reglur ß hesum °ki. Hetta vi­ atliti til at mismunur ikki ver­ur gj°rdur Ý avgjaldsskipanini fyri f°royskt framleiddar v°rur og v°rur, innfluttar ˙r ES.

Vi­ handilssßttmßlanum frß 1992 var­ innflutningsgjaldsskipanin tikin av, og Ý sta­in var­ meirvir­isgjaldsskipan sett Ý gildi. TŠr innfluttu v°rurnar, i­ fyrr h°vdu bori­ gjald upp ß 33%, sluppu n˙ inn fyri 25%. Meirvir­isgjaldsskipanin er sett Ý gildi eftir somu meginreglum sum Ý ES. SlÝk skipan virkar eins ß innfluttar v°rur og v°rur, framleiddar Ý F°royum, og er sostatt ikki kappingaravlagandi.

Verjutollur kann sum h°vu­sregla ikki setast ß Ý teimum londum, sum hava bundi­ seg til GATT-skipanina. Tˇ hava flest °ll lond, eisini Ý GATT-h°pi, serligar skipanir vi­vÝkjandi landb˙na­arv°rum. Samsvarandi sßttmßlum, i­ hava m°guleika fyri serskipanum til tess at taka fyrilit fyri ˙trei­slumuninum ß landb˙na­arframlei­slum, herundir Ýrokna­ innlendis studningsskipanir, hava F°royar somulei­is m°guleika fyri at seta tilt°k Ý verk (jvb. Frumskjal 2 Ý handilssßttmßlanum). ═ hesum hava F°royar treyta­ sŠr, at fyri sey­akj°t og mjˇlk kann gjald ver­a lagt ß ˙tlendskar v°rur til tess at verja f°royska framlei­slu. Hesin m°guleiki er einans nřttur fyri mjˇlk vi­ tÝ ˙rsliti, at mjˇlk ikki ver­ur innflutt.

Samla­i "verjutollurin" innan landb˙na­ er afturbering av mvg (Ý 1998: 1.383 miˇ. kr.), svarandi til 100% av goldnum mvg ß sey­akj°ti.

Mßli­ avgreitt.