Skjal 5

Avskrift av brævi frá Ríkisumboðnum til Føroya landsstýri, dagfest 7. september 1998,

Vedr. Lov om Domstolsstyrelse, ændring af Retsplejeloven m.m.

Vedlagt sendes kopi av Justitsministeriets brev af 1. september 1998 med henblik på landsstyrets udtalelse.

Rigsombudet bemærker, at Justitsministeiet har anmodet om svar fra landsstyret inden den 1. november 1998.

sign. Allan Ramsgaard

Avskrift av brævi frá Justitsministeriet til Ríkisumboðið, dagfest 1. september 1998

Ved skrivelse af 16. juli 1998 har Justitsministeriet anmodet Rigsombudsmanden på Færøerne om at indhente en udtalelse fra det færøske hjemmestyre om udkast til anordning om ikrafttræden for Færøerne og Grønland af lov om Domstolsstyrelsen og af ændring af konkursloven samt udkast til lov om ændring af lov for Færøerne om rettens pleje, lov for Færøerne om retsafgifter, lov om rettens pleje i Grønland og lov om statens tjenestemænd i Grønland. Justitsministeriet anmodede samtidig Den Danske Dommerforening om en udtalelse

I lovudkastets § 1, nr. 9 (retsplejelovens § 43 b), foreslås det, at der ved Dommerudnævnelsesrådets behandling af sager vedrørende besættelse af stillinger som sorenskriver (dommer) ved retten på Færøerne skal medvirke to repræsentanter for den færøske offentlighed i stedet for de danske offentlighedsrepræsentanter. Det foreslås, at de færøske offentlighedsrepræsentanter beskikkes efter indstilling fra henholdsvis de færøske kommuners forening og Færøernes Lagting. Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til bestemmelsen på side 33 i lovudkastet.

Den Danske Dommerforening har ved vedlagte høringssvar af 20. august 1998 udtalt sig imod forslaget om, at den ene offentlighedsrepræsentant skal beskikkes efter indstilling fra Færøernes Lagting.

I den anledning skal Justitsministeriet anmode Rigsombudsmanden på Færøerne om fra det færøske hjemmestyre at indhente en udtalelse, herunder om hvilken færøsk organisation eller lignende, der i stedet for Færøernes Lagting kan afgive indstilling om beskikkelse af den ene færøske offentlighedsrepræsentant.

Opmærksomheden henledes i den forbindelse på den tilsvarende bestemmelse i den danske retsplejelovs § 43 b, hvorefter de danske offentlighedsrepræsentanter beskikkes efter indstilling fra Amtsrådsforeningen, Kommunernes Landsforening og Københavns og Frederiksberg kommuner i forening og Dansk Folkeoplysnings Samråd. Som det fremgår af bemærkningerne til denne bestemmelse i det danske lovforslag (L 32) repræsenterer disse organisationer brede samfundsmæssige interesser, og de er derfor egnede til at sikre, at de udpegede personer er engagerede i samfundsforhold og bredt orienteret.

Der henvises til j.nr. 30-10-127C/1998 -ar.

sign. Jens Kruse Mikkelsen

Avskrift av brævi frá Den Danske Dommerforening til Justitsministeriet, dagfest 21. august 1998

Domstolsformen på Færøerne og Grønland

Ved brev af 16. juli 1998 (j.nr. 1998740-0298) har Justitsministeriet anmodet om en udtalelse om udkast til anordning om ikrafttræden for Færøerne og   Grønland af lov om Domstolsstyrelsen og af ændring af konkursloven samt udkast til lov om ændring af lov for Færøerne om rettens pleje, lov for Færøerne om retsafgifter, lov om rettens pleje i Grønland og lov om statens tjenestemænd i Grønland.

Dommerforeningen har i det væsentlige ikke bemærkninger til udkastene.

Særligt vedrørende offentlighedsrepræsentanterne i Dommerudnævnelsesrådet kan Dommerforeningen tiltræde, at der medvirker to repræsentanter for den færøske og grønlandske offenlighed ved rådets behandling af sager om besættelse af stillingen som henholdsvis sorenskriver på Færøerne og landsdommer i Grønland.

Foreningen må imidlertid vende sig imod forslaget i den forbindelse om, at den ene offentlighedsrepræsentant skal udpeges efter indstilling fra henholdsvis Færøernes Lagting og Grønlands Landsting. Domstolsudvalget (bortset fra et medlem) tog afstand fra tanken om at lade oiffentlighedsrepræsentanterne i Danmark udpege efter indstilling fra folketinget på grund af risikoen for, at partipolitiske hensyn ville komme til at spille en betydelig rolle ved Folketingets valg. Dette ville let betyde en politisering af Dommerudnævnelsesrådets virksomhed til skade for befolkningens tillid til domstolene som partipolitisk neutrale orgarner. Lov nr. 402/1998 om ændring af retsplejeloven m.v. bygger på udvalgsflertallets synspunkter. Disse synspunkter, som Dommerforeningen er helt enig i, gælder i lige så høj grad for Færøerne og Grønland som for Danmark. Der bør derfor findes en fremgangsmåde ved indstillingen, som mere svarer til fremgangsmåden i Danmark.

sign. Jes Schiøler

Avskrift av brævi frá Justitsministeriet til Ríkisumboðið, dagfest 14. oktober 1998

Ved brev af 16. juli 1998 har Justitsministeriet anmodet Rigsombudsmanden på Færøerne om at indhente en udtalelse fra det færøske hjemmestyre om udkast til anordning om ikrafttræden for Færøerne og Grønland af lov om Domstolsstyrelsen og af ændring af konkursloven samt udkast til lov om ændring af lov for Færøerne om rettens pleje, lov for Færøerne om retsafgifter, lov om rettens pleje i Grønland og lov om statens tjenestemænd i Grønland. Justitsministeriet anmodede samtidig blandt andet Den Danske Dommerforening om en udtalelse.

På baggrund af Dommerforeningens høringssvar har Justitsministeriet ved brev af 1. september 1998 anmodet Rigsombudsmanden på Færeørne om fra det færøske hjemmestyre at indhente en udtalelse om, hvilken færøsk organisation eller lignende, der i stedet for Færøernes Lagting kan afgive indstilling om beskikkelse af den ene færøske offentlighedsrepræsentant i Dommerudnævnelsesrådet.

Rigsombudsmanden har ved brev af 8. oktober 1998 orienteret om drøftelserne af spørgsmålet på et møde i retsplejelovsudvalget den 6. oktober 1998. Det fremgår heraf, at Færøernes landsstyre har foreslået, at landsstyret selv afgiver indstilling om beskikkelse af den ene færøske offentlighedsrepræsentant.

Som det fremgår af Justisministeriets brev af 1. september 1998 må det foretrækkes, at indstilling afgives af en organisation, der som Dansk Folkeoplysnings Samråd repræsenterer brede samfundsmæssige interesser og samtidig ikke er politisk styret.

Såfremt en sådan organisation ikke findes på Færøerne må valget efter Justitsminsteiets opfattelse stå mellem enten at fastholde lovudkastets bestemmelse om, at indstillingen afgives af Landstinget, eller at lade Føroya Kommunufelag og Tórshavn kommune i forening afgive indstilling om begge offentlighesrepræsentanter.

Justitsminsteriet skal anmode Rigsombudsmanden om, at det færøske hjemmestyre orienteres herom.

Der henvises til j.nr. 30-10-127C/21998 -ar og telefonsamtale med fuldmægtig Allan Ramsgaard den 14. oktober 1998.

sign.

Jens Kruse Mikkelsen