Sjúklingatrygging

60 Uppskot til ríkislógartilmæli um "lov om patientforsikring"


A. Upprunauppskot
B. 1. viðgerð
C. Álit
D. 2. viðgerð
E. 3. viðgerð

Ár 1998,  1. desember legði Helena Dam á Neystabø, landsstýrismaður, vegna  landsstýrið fram soljóðandi 

 

Uppskot
til
ríkislógartilmæli um "lov om patientforsikring"

Mælt verður ríkismyndugleikunum til at seta í gildi fyri Føroyar hjálagda uppskot til kongliga fyriskipan um at seta í gildi fyri Føroyar "Lov om patientforsikring".

Viðmerkingar
Leingi hevur verið ætlanin at seta "lov om patientforsikring" í gildi fyri Føroyar. Men bíðað hevur verið við at leggja lógina fyri tingið, til lóg um Vanlukkutrygging og konglig fyriskipan um endurgjaldsábyrgd vórðu lagdar fyri tingið, av tí at hesar lógir eru tengdar at hvørji aðrari. Nú verða allar 3 lógir lagdar fyri tingið í somu tingsetu.

Innan føroyska sjúkrahúsverkið í dag er bert culpa ábyrgd galdandi, tað vil siga, at sjúklingurin sjálvur skal prógva, at ein feilur er hendur, tá ið hann er vorðin viðgjørdur á einum føroyskum sjúkrahúsi. Hetta er sera óheppið, av tí at tað oftast er sera torført hjá sjúklinginum at prógva, at ein feilur er hendur.

Hetta verður broytt við hjálagda uppskoti til kongliga fyriskipan. Endamálið við lógini er at víðka um rættin hjá sjúklinginum til at fáa endurgjald og at tryggja, at sjúklingurin kann fáa endurgjald skjótari og lættari enn eftir núverandi reglum. Í "Lov om patientforsikring" er ábyrgdin ikki avmarkað til culpa ábyrgd, men tað er tó heldur ikki talan um eina vanliga objektiva ábyrgd.

Rætturin hjá sjúklinginum til endurgjald er ikki tengdur at, um ein lækni v.m. hevur átikið sær persónliga ábyrgd fyri skaðan. Meginreglan í lógini er, at endurgjaldsábyrgdin umfatar allar skaðar við kanning, viðgerð ella líknandi, sum sjúklingurin sambært einari objektivari meting kundi verið sloppin undan, antin við at haft ein lækna við fleiri royndum og størri vitan, ella við øðrum viðgerðarhættum. Harumframt fær sjúklingurin eisini endurgjald fyri skaðar, hendir vegna feilir í teknisku tólunum á sjúkrahúsinum (objektiv ábyrgd), og um so er, at sjúklingurin fær aðrar infektiónir av viðgerðini, sum tað ikki er rímiligt, at hann skal gjalda fyri sjálvur.

Landsstýrið hevur ikki tryggingarskyldu sambært lógini, men kann kortini tekna trygging hjá einum tryggingarfelag, soleiðis sum gjørt verður í løtuni, (sjúkrahúsverkið teknar tryggingina). Tey tryggingarfeløg, sum tekna tryggingar sambært lógini, skulu gerast limir í donsku "Patientforsikringsforeningen". Klagur um skaða, umfataður av lógini, verða sendar til "Patientforsikringsforeningen" til avgerðar. Stýrið í felagnum tekur bert støðu til generel mál. Avgerð í einkultmálum verður tikin av felagsins sekretariati. Í sekretariatinum starvast m.a. 14 løgfrøðingar. Tá ið avgerðin skal takast, kann "Patientforsikringsforeningen" ráðføra seg við eitt læknaligt konsulentnet, sum eisini er knýtt at skipanini. Avgerðin hjá felagnum kann kærast til "Patientskadeankenævnet".

Ein klaga frá einum sjúklingi fær sostatt eina sera holla viðgerð í skipanini, sum byggir á drúgvar royndir innan endurgjald til sjúklingar sambært sjúklingatryggingarlógini. Tað vildi verið sera dýrt, at sett í verk eina líknandi skipan í Føroyum, og fyrisitingin hevði verið óneyðuga stór. Harumframt hevði tað verið trupult at bygt upp ein líknandi serkunnleika á økinum, sum finst í Danmark.

Heimild er fyri at seta lógina í gildi fyri Føroyar við kongligari fyriskipan. Lógin snýr seg um endurgjald til sjúklingar. Bæði endurgjaldsábyrgd og heilsuverkið eru felagsmál. Tryggingarvirksemið er sermál, men lógin snýr seg ikki um tryggingarvirksemi sum so. Tann parturin av lógini, sum hevur við trygging at gera, snýr seg um, at tann endurgjaldsskyldugi skal gera eina avtalu um trygging við eitt tryggingarfelag. Tað vil siga at lógin regulerar tryggingaravtalur, og hesar eru ikki sermál. Tí verður lógin sett í gildi fyri Føroyar við kongligari fyriskipan.

Fíggjarligur kostnaður stendst av, at sjúkrahúsverkið, og í ávísum førum Føroya Landsstýrið, skal rinda tryggingargjald til eitt tryggingarfelag. Fíggjarligur kostnaður stendst eisini av, at Føroya Landsstýrið í teimum í § 1, stk. 3 nevndu førum er endurgjaldsskyldugt, jb. § 9, stk. 2 og kann yvirtaka tryggingarskylduna sambært § 11 stk. 2.

Uppskotið hevur verið til hoyringar hjá Sjúkrahússtjóranum, Landslæknanum og Tryggingarsambandinum og hjá danska "Sundhedsministeriet". Tey eru samd um, at lógin skal setast í gildi fyri Føroyar við kongligari fyriskipan. Tryggingarsambandið er tó av tí meting, at tað seinni eigur at verða umhugsað at tilevna eina serføroyska lóg um sjúklingatrygging. Uppskotið er lagað til eftir hoyringarsvarinum úr "Sundhedsministeriet".

Lógin verður í Føroyum nærum einsljóðandi og hin danska. Frávikini eru, at teksturin verður broyttur soleiðis, at sjúklingatryggingin verður galdandi fyri sjúklingaskaða, ið er hendur í Føroyum ella í Danmark, at tilvísingarnar í lógini eru broyttar samsvarandi lóggávuni í Føroyum, og at gildiskomureglurnar eru øðrvísi.

Eisini verða broytingar gjørdar viðvíkjandi tí endurgjaldsskylduga sambært kap. 2 í lógini. Í Danmark verður sjúkrahúsverkið fyrisitið í amtskommununum. Tí liggur endurgjaldsábyrgdin sambært hesi lóg í summum førum hjá amtskommununum ella hjá kommununum. Í Føroyum verður sjúkrahúsverkið fyrisitið sentralt og reglarnar í kap. 2 mugu tí broytast soleiðis, at endurgjaldsábyrgdin sambært lógini, í staðin fyri at liggja hjá amtum og kommunum, liggur hjá Føroya Landsstýri.

Sambært § 11, stk. 1 í uppskotinum hevur landsstýrið ikki tryggingarskyldu. Landsstýrinum stendur sostatt frítt fyri at velja, um tað í samband við sjúklingatrygging skal verða sjálvtryggjandi, ella um tað skal tryggja seg hjá einum tryggingarfelagi.

Sambært uppskotinum (grein 12 og 14) skulu tað ikki verða limir útvaldir av "Sundhedsministeren" úr Føroyum í Patientforsikringsforeningen og Patientskadeankenævnet, av tí at tað hevði kraft nógva arbeiðsorku í føroysku umsitingini og harafturat hevði tað verið ov dýrt í ferðaútreiðslum. Ætlanin við uppskotinum er jú eisini at gera føroysku umsitingina viðvíkjandi sjúklingatrygging so einkla og lítið kostnaðarmikla sum møguligt. Hetta mælir "Sundhedsministeriet" eisini til í sínum hoyringarsvari. Eftir teirra meting kunnu umboð úr Føroyum verða við til stýrisfundir sum eygleiðarar, t.d. eina ferð um árið. Men um vit hava eina fasta umboðan í "Patientforsikringen", verður ov stórur misjavni ímillum umboðanina úr Danmark og umboðanina í Føroyum.

Í § 13, stk. 1 í uppskotinum verður sett inn: "Foreningen skal, inden der træffes afgørelse i erstatningssager vedrørende Færøerne, indhente udtalelse herom fra sundhedsmyndighederne på Færøerne". Hetta verður sett inn fyri at tryggja, at føroysku myndugleikarnir verða hoyrdir og hava møguleika fyri at siga sína meting í málinum.

   

Udkast til anordning
om ikraftræden på Færøerne
af
lov om patientforsikring

I medfør af § 22 i lov nr. 367 af 6. juni 1991 om patientforsikring, jf. lovbek. nr. 228 af 24. marts 1997 fastsættes herved, at loven skal være gældende for Færøerne i følgende skikkelse:

Kapitel 1

Erstatningsomfang
Dækningsområde

§ 1. Til patienter, som på Færøerne eller i Danmark påføres fysisk skade i forbindelse med undersøgelse, behandling eller lignende foretaget på offentlige sygehuse og sygehuse, det offentlige har driftsoverenskomst med, ydes erstatning efter reglerne i denne anordning. Det samme gælder for efterladte til sådanne patienter.

Stk. 2. Med patienter sidestilles personer, der deltager i biomedicinske forsøg, der ikke indgår som led i diagnostik eller behandling af personens sygdom. Det samme gælder for vævs-, organ- og vævsvæskedonorer.

Stk. 3. Anordningen gælder også for patienter, der deltager i biomedicinske forsøg inden for den primære sundhedssektor. Med patienter ligestilles personer, der deltager i biomedicinske forsøg, der ikke indgår som led i diagnostik eller behandling af personens sygdom.

Stk. 4. Sundhedsministeren fastsætter regler om, hvilke områder der efter stk. 1-3 nærmere er omfattet af anordningen.

Stk. 5. Anordningen gælder ikke for skader, der er omfattet af lov om erstatning for vaccinationsskader.

Erstatningsberettigende skader

§ 2. Erstatning ydes, hvis skaden med overvejende sandsynlighed er forvoldt på en af følgende måder:

1) hvis det må antages, at en erfaren specialist på det pågældende område under de i øvrigt givne forhold ville have handlet anderledes ved undersøgelse, behandling eller lignende, hvorved skaden ville være undgået,

2) hvis skaden skyldes fejl eller svigt i teknisk apparatur, redskaber eller andet udstyr, der anvendes ved eller i forbindelse med undersøgelse, behandling eller lignende,

3) hvis skaden ud fra en efterfølgende vurdering kunne være undgået ved hjælp af en anden til rådighed stående behandlingsteknik eller behandlingsmetode, som ud fra et medicinsk synspunkt ville have været lige så effektiv til behandling af patientens sygdom, eller

4) hvis der som følge af undersøgelse, herunder diagnostiske indgreb, eller behandling indtræder skade i form af infektioner eller andre komplikationer, der er mere omfattende, end hvad patienten med rimelighed må tåle. Der skal herved tages hensyn til dels skadens alvor, dels patientens sygdom og helbredstilstand i øvrigt samt til skadens sjældenhed og mulighederne i øvrigt for at tage risikoen for dens indtræden i betragtning.

Stk. 2. Sundhedsministeren kan fastsætte regler om, hvilke skader der efter stk. 1 nærmere er omfattet af anordningen. Ministeren kan endvidere fastsætte regler om, at visse skader efter stk. 1, nr. 3, er undtaget fra anordningen.

§ 3. Skade som følge af, at der ikke er blevet stillet en rigtig diagnose af patientens sygdom, erstattes kun i de i § 2, stk. 1, nr. 1 og 2, nævnte tilfælde.

Stk. 2. Ved ulykkestilfælde, der ikke omfattes af § 2, stk. 1, nr. 2, ydes erstatning kun, hvis skadelidte er under behandling m.v. på et sygehus og ulykken er indtruffet inden for dettes område under sådanne omstændigheder, at sygehuset måtte antages at have pådraget sig erstatningsansvar herfor efter almindelige erstatningsretlige regler.

Stk. 3. Erstatning efter denne anordning ydes ikke for skader, der skyldes egenskaber ved de lægemidler, der er anvendt ved undersøgelse, behandling eller lignende.

§ 4. Til de af § 1, stk. 2, og § 1, stk. 3, 2. pkt., omfattede forsøgspersoner og donorer ydes erstatning for enhver skade, som kan være forårsaget af forsøget eller af udtagelsen af væv m.v., medmindre det er overvejende sandsynligt, at skaden har anden årsag.

Stk. 2. Reglen i stk. 1 gælder ikke ved skader, der omfattes af § 3, stk. 3.

Stk. 3. For de af § 1, stk. 2, 1. pkt., og § 1, stk. 3, 2. pkt., omfattede forsøgspersoner gælder reglen i stk. 1 tilsvarende for psykisk skade.

Erstatningsudmåling m.v.

§ 5. Erstatning og godtgørelse fastsættes efter reglerne i Anordning om ikrafftræden på Færøerne af lov om erstatningsansvar.

Stk. 2. Erstatning m.v. efter stk. 1 ydes, såfremt den overstiger 10.000 kr. Sundhedsministeren kan fastsætte regler om, at erstatning for tabt arbejdsfortjeneste og godtgørelse for svie og smerte kun ydes, såfremt skaden har medført uarbejdsdygtighed eller sygdom ud over en nærmere fastsat periode, der højst kan udgøre 3 måneder.

Stk. 3. Stk. 2 samt regler fastsat i medfør af stk. 2 finder ikke anvendelse på skader, der omfattes af § 4, stk. 1 eller stk. 3, jf. § 1, stk. 2, og § 1, stk. 3, 2. pkt

Stk. 4. Erstatning ydes ikke til dækning af regreskrav.

§ 6. Erstatningen til patienten eller dennes efterladte kan nedsættes eller efter omstændighederne helt bortfalde, hvis patienten forsætligt eller ved grov uagtsomhed har medvirket til skaden.

§ 7. I det omfang patienten eller dennes efterladte har fået eller har krav på at få erstatning i henhold til § 5, kan erstatningskrav ikke rejses mod nogen, der måtte have pådraget sig erstatningsansvar for skaden.

§ 8. Hvis den, der efter almindelige erstatningsregler måtte have pådraget sig erstatningsansvar over for patienten eller dennes efterladte, er omfattet af § 1, stk. 1, eller i øvrigt er ansat på et sygehus, eller er omfattet af § 1, stk. 3, kan ydelser i henhold til § 5 kun danne grundlag for regreskrav, hvis skaden er forvoldt forsætligt.

§ 8a. I det omfang der er erstatningsansvar efter reglerne i anordning om ikrafttræden for Færøerne af lov om produktansvar, gælder reglerne i § 7 og 8 ikke.

Kapitel 2

Erstatningsordningens organisation
Erstatningspligt

§ 9. Pligt til at yde erstatning efter anordningen har:

1) Enhver driftsansvarlig for offentlige sygehuse og sygehuse, det offentlige har driftsoverenskomst med.

2) Driftsansvarlige for institutioner, som foretager biomedicinske forsøg på personer, uden at forsøget indgår som led i diagnostik eller behandling af personens sygdom, og driftsansvarlige for institutioner, som forestår vævs-, organ- og vævsvæskedonorvirksomhed.

Stk. 2. Færøernes Landsstyre har pligt til at yde erstatning efter anordningen for den i § 1, stk. 3, omfattede personkreds.

Forsikringspligt

§ 10. Krav om erstatning efter anordningen skal være dækket af en forsikring i et forsikringsselskab, jf. dog § 11, stk. 1.

Stk. 2. Forsikringsselskaber, der har tegnet forsikringer omfattet af denne anordning, skal underrette sundhedsministeren herom.

Stk. 3. Sundhedsministeren fastsætter de årlige dækningssummer for de i stk. 1 nævnte forsikringer.

Stk. 4. Dækningssummer fastsat i medfør af stk. 3 reguleres efter reglerne i § 15 i Anordning om ikrafttræden på Færøerne af lov om erstatningsansvar.

Stk. 5. Sundhedsministeren fastsætter bestemmelser om forsikringspligtens gennemførelse, herunder minimumsbetingelser for forsikringsselskabernes tegning af forsikringer omfattet af denne anordning. Ministeren fastsætter herunder bestemmelser om,

1) at forsikringsselskaber, der har tegnet forsikringer omfattet af denne anordning, i fællesskab yder erstatning i tilfælde af overtrædelse af stk. 1,

2) at forsikringsselskaber, der har tegnet forsikringer omfattet af denne anordning, i fællesskab yder erstatning i tilfælde, hvor den enkelte driftsansvarliges erstatningspligt overstiger forsikringens dækningssum fastsat i medfør af stk. 3,

3) at forsikringsselskaber, der har tegnet forsikringer omfattet af denne anordning, og selvforsikrende myndigheder i fællesskab yder erstatning efter § 5, hvor det ikke er muligt med rimelig sikkerhed at udpege den erstatningspligtige efter § 9.

Stk. 6. Ministeren fastsætter bestemmelser om maksimering af den fælles erstatningsforpligtelse efter stk. 5, nr. 1-3.

Stk. 7. Præmier for forsikringerne tillægges udpantningsret.

§ 11. Færøernes Landsstyre er undtaget fra forsikringspligten efter § 10.

Stk. 2. Færøernes Landsstyre kan overtage forsikringspligten efter § 10, stk. 1 for de private driftsansvarlige på Færøerne, jf. § 9.

Stk. 3. Færøernes Landsstyre kan kræve omkostningerne ved de i stk. 2 nævnte forsikringsordninger dækket hos de private driftsansvarlige, der er omfattet af ordningerne.

Stk. 4. Sundhedsministeren fastsætter de årlige dækningssummer for de i stk. 2 nævnte forsikringer.

Stk. 5. Dækningssummer fastsat i medfør af stk. 4 reguleres efter reglerne i § 15 i Anordning om ikrafttræden på Færøerne af lov om erstatningsansvar.

Stk. 6. § 10, stk. 5, nr. 1 og 2, samt stk. 6 finder ikke anvendelse, såfremt Færøernes Landsstyre efter stk. 2 har overtaget forsikringspligten.

Stk. 7. Der tillægges Færøernes Landsstyre udpantningsret for de i stk. 3 nævnte omkostninger.

Patientforsikringsforeningen

§ 12. Forsikringsselskaber, som har tegnet forsikringer omfattet af denne anordning, opretter i fællesskab en patientforsikringsforening og vælger en bestyrelse for foreningen.

Stk. 2. Sundhedsministeren fastsætter vedtægter for foreningens styrelse og virksomhed. Udgifter til foreningens drift samt udgifter, der i øvrigt pålægges foreningen efter anordningen, afholdes af forsikringsselskaberne og selvforsikrende myndigheder efter en fordeling, som fastsættes i vedtægterne.

Stk. 3. Patientforsikringsforeningen afgiver en årlig redegørelse til sundhedsministeren om sin virksomhed.

Sagernes behandling

§ 13. Patientforsikringsforeningen modtager, oplyser og afgør alle erstatningssager efter denne anordning. Foreningen skal, inden der træffes afgørelse i erstatningssager vedrørende sundhedsvæsenet på Færøerne, indhente udtalelse herom fra sundhedsmyndighederne på Færøerne. Foreningen kan efter nærmere bestemmelse i vedtægterne bemyndige de enkelte forsikringsselskaber og selvforsikrende myndigheder til selv at oplyse og afgøre nærmere beskrevne sagstyper.

Stk. 2. Patientforsikringsforeningen kan lade vidner afhøre ved byretten på det sted, hvor de bor.

Stk. 3. Patientforsikringsforeningens afgørelser meddeles vedkommende forsikringsselskab og Færøernes Landsstyre, som herefter skal udbetale de fastsatte ydelser.

§ 14. Sundhedsministeren nedsætter et patientskadeankenævn, der består af en formand og et af sundhedsministeren fastsat antal næstformænd og beskikkede medlemmer.

Stk. 2. Formanden og næstformændene, der udnævnes af sundhedsministeren, skal være dommere. Nævnets øvrige medlemmer udpeges af sundhedsministeren, Sundhedsstyrelsen, Amtsrådsforeningen, Hovedstadens Sygehusfællesskab, De Samvirkende Invalideorganisationer og Forbrugerrådet.

Stk. 3. Ved afgørelsen af den enkelte sag skal nævnet sammensættes af

1) formanden eller en næstformand,

2) 1 medlem udpeget af sundhedsministeren,

3) 2 sagkyndige medlemmer inden for lægevidenskab udpeget af Sundhedsstyrelsen,

4) 2 medlemmer udpeget i fællesskab af Amtsrådsforeningen og Hovedstadens Sygehusfællesskab,

5) 2 medlemmer udpeget af De Samvirkende Invalideorganisationer og

6) 1 medlem udpeget af Forbrugerrådet.

Stk. 4. Sundhedsministeren kan bemyndige nævnets formand eller en næstformand til at træffe afgørelse i sager, der ikke skønnes at frembyde tvivl.

Stk. 5. En repræsentant fra patientforsikringsforeningen kan deltage uden stemmeret ved nævnets behandling af sager.

Stk. 6. Patientskadeankenævnets medlemmer udpeges for 4 år. Finder udpegningen sted i løbet af en periode, gælder den kun til periodens udløb.

Stk. 7. Sundhedsministeren fastsætter, efter forhandling med Patientskadeankenævnet, dettes forretningsorden.

Stk. 8. Udgifter til drift af Patientskadeankenævnet afholdes af forsikringsselskaberne og selvforsikrende myndigheder efter den fordeling, som fastsættes af sundhedsministeren efter § 12, stk. 2, 2. pkt.

§ 15. De afgørelser, der træffes efter § 13, kan indbringes for Patientskadeankenævnet, der har den endelige administrative afgørelse. Patientskadeankenævnet kan tillægge en klage opsættende virkning.

Stk. 2. Klage til Patientskadeankenævnet indgives inden 3 måneder efter, at klageren har fået meddelelse om afgørelsen.

Stk. 3. Patientskadeankenævnet kan se bort fra overskridelse af klagefristen, når der er særlig grund hertil.

§ 16. Patientskadeankenævnets afgørelse kan indbringes for landsretten, der kan stadfæste, ophæve eller ændre afgørelsen.

Stk. 2. Indbringelse skal ske inden 6 måneder efter, at afgørelsen er meddelt.

§ 17. Patientforsikringsforeningen kan af Færøernes Landsstyre og andre vedkommende, herunder sygehuse, institutioner, behandlende læger m.v. samt den skadelidte, forlange meddelt enhver oplysning, herunder sygehusjournaler, journaloptegnelser m.v., som foreningen skønner er af betydning for behandling af sager efter anordningen.

Stk. 2. Patientforsikringsforeningen skal afgive de oplysninger til Patientskadeankenævnet og Sundhedsministeriet, som er nødvendige for disse myndigheders varetagelse af opgaver efter anordningen.

Kapitel 3

Lægemiddelforsikringsordning

§ 18. Sundhedsministeren kan godkende, at patientforsikringsforeningen samarbejder med en lægemiddelforsikringsordning, som oprettes af lægemiddelbranchens organisationer i Danmark og på Færøerne.

Stk. 2. Sundhedsministeren kan efter anmodning fra lægemiddelbranchen udpege formanden og visse medlemmer til et ankeorgan, der er omfattet af en sådan lægemiddelforsikringsordning.

Stk. 3. Sundhedsministeren kan efter forhandling med justitsministeren fastsætte regler om,

1) at organerne i en lægemiddelforsikringsordning kan indhente de i § 17, stk. 1, nævnte oplysninger,

2) at forvaltningsloven og offentlighedsloven samt straffelovens bestemmelser om tavshedspligt finder anvendelse på administrationen, og

3) at § 13, stk. 2, om vidneafhøring finder tilsvarende anvendelse på organerne i en lægemiddelforsikringsordning.

Kapitel 4

Forældelses- og straffebestemmelser

§ 19. Erstatningskrav efter denne anordning skal være anmeldt til patientforsikringsforeningen senest 5 år efter, at den erstatningsberettigede har fået eller burde have fået kendskab til skaden.

Stk. 2. Forældelse af erstatningskrav indtræder dog senest 10 år efter den dag, skaden er forårsaget.

§ 20. Overtrædelse af § 10, stk. 1, straffes med bøde.

Kapitel 5

Ikrafttrædelsesbestemmelser m.v.

§ 21. Anordningen træder i kraft dagen efter, at den er kundgjort på Færøerne og finder anvendelse for skader, der forårsages efter anordningens ikrafttræden.

NB) Intern note: Opmærksomheden henledes på, at anordningen ikke må træde i kraft på Færøerne før samtidigt med at lagtingslov om Færøernes Ulykkesforsikring og anordning om ikrafttræden på Færøerne af lov om erstatningsansvar er trådt i kraft på Færøerne.

1. viðgerð 10. december 1998. Málið beint í trivnaðarnevndina, sum tann 22. januar 1999 legði fram soljóðandi

Á l i t 

Landsstýrið hevur lagt málið fram tann 28. november 1998, og eftir 1. viðgerð 10. desember 1998 er tað beint trivnaðarnevndini.

Nevndin hevur viðgjørt málið á fundum 14. januar 1999 og 19. januar 1999.

Ein samd nevnd mælir løgtinginum til at samtykkja uppskot landsstýrisins.

2. viðgerð 26. januar 1999. Uppskot til ríkislógartilmæli samtykt  29-0-0. At málið soleiðis samtykt kann fara til 3. viðgerð samtykt uttan atkvøðugreiðslu.

3. viðgerð 29. januar 1999. Uppskotið, sum samtykt við 2. viðgerð, endaliga samtykt 26-0-0-

Málið avgreitt.

J.nr. 687-4/98