Millumlandasáttmáli um havumhvørvisvernd

 

 

15 Uppskot til samtyktar um góðkenning av Millumlandasáttmála um Havumhvørvisvernd fyri Landnyðringsatlanshav (Convention for the Marine Environment of the North-East Atlantic)

A. Upprunauppskot
B. Millumlandasáttmálin
C. Upprit frá Miljøstyrelsen
D. 1. viðgerð
E. Álit
F. 2. viðgerð

Ár 1998, 6. oktober, legði Høgni Hoydal, landsstýrismaður, vegna løgmann, vegna landsstýrið fram soljóðandi:

Uppskot
til
samtyktar

Løgtingið góðkennir, at landsstýrið mælir ríkismyndugleikunum til at seta í gildi fyri Føroyar Millumlandasáttmálan um Havumhvørvisvernd fyri Landnyrðingsatlantshav.

Mælt verður ríkismyndugleikunum til at seta í gildi fyri Føroyar hjálagda uppskot til kongliga fyriskipan um gildisseting fyri Føroyar av Millumlandasáttmálanum um Havumhvørvisvernd fyri Landnyrðingsatlantshav.

Viðmerkingar
Millumlandasáttmálin um Havumhvørvisvernd fyri Landnyrðingsatlantshav verður í vanligari talu nevndur OSPAR sáttmálin.

Á einum ráðharrafundi í september 1992 í Oslo og Parisnevndunum varð omanfyrinevndi millumlandasáttmáli undirritaður av teim 14 londunum, sum vóru samráðingarpartar í teim eldru sáttmálunum, umframt Sveis og eitt umboð fyri ES nevndina.

Í sambandi við donsku undirritanina av OSPAR sáttmálanum tók Danmark fylgjandi fyrivarni fyri Føroyar:

"The present Convention is subject to ratification and with reservation for application to the Faroe Islands."

Umframt at leggja báðar eldru Oslo og Parissáttmálarnar saman, vórðu hesir báðir nýggju sáttmálarnir endurskoðaðir og dagførdir.

Sáttmálin hevur til endamáls at fremja allar fyriskipanir, sum eru møguligar til tess at fyribyrgja og vinna á dálking av havinum. Fyri at varðveita heilsu hjá fólki og vistskipanirnar í havinum, hevur sáttmálin harafturat til endamáls at fremja neyðugar fyriskipanir til tess at verja havøkið móti skaðaárinum, sum kunnu standast av mannaávum.

Sáttmálin er skipaður við einum almennum teksti, sum lýsir týdningarmestu broytingarnar í mun til teir gomlu sáttmálarnar, og eru hesar meginreglur settar inn:

Sáttmálin inniheldur eitt forboð ímóti at brenna ella søkkja burturkast í havið. Harumframt bannar sáttmálin søkking av kloakkevju í havið umframt søkking av geislavirknum burturkasti í minsta lagi 15 ár frá 1 januar 1993 at rokna.

Sáttmálin inniheldur eisini ásetingar um, at hann seinni kann fevna um annað virksemi, sum kann skaða havumhvørvið, og at Nevndin kann taka løgfrøðiliga bindandi avgerðir.

Sambært grein 1 hevur sáttmálin eisini gildi fyri innaru farvøtn.

Sáttmálin er skipaður við hesum fýra fylgiskjølum, ið eru at rokna sum ein samlaður partur av sáttmálanum:

Sambært grein 7 í lóg um heimastýri skulu millumlandasáttmálar, sum krevja samtykki frá fólkatinginum, og sum innihalda ásetingar fyri Føroyar, leggjast fyri heimastýrið.

Miljøstyrelsen metir, at ein góðkenning av OSPAR sáttmálanum ikki krevur samtykki frá fólkatinginum. Harumframt verður mett, at sáttmálin hvørki hevur búskaparligar ella løgfrøðiligar avleiðingar fyri Danmark, ið fara út um longu galdandi skyldur í øðrum millumlandasáttmálum, sum eru lógarfestar í umhvørvisverndarlógini og í havumhvørvislógini frá juni 1993.

OSPAR sáttmálin er sendur Heilsufrøðiligu Starvsstovuni til ummælis. Í ummælinum frá Heilsufrøðiligu Starvsstovuni verður mett, at sáttmálin ikki er í andsøgn við galdandi umhvørvisverndarlógir.

Tær eru løgtingslóg nr. 134 frá 29. oktober 1988 um umhvørvisvernd og Anordning nr. 318 af 26. Juni 1985 om ikrafttræden for Færøerne af lov om beskyttelse af havmiljøet. Nærum alt fellir innanfyri karmarnar av galdandi lóggávu, men tað eru undantøk, serliga avmarkingin móti søkking av skipum.

Heilsufrøðiliga Starvsstovan mælir til, at OSPAR sáttmálin verður settur í gildi fyri Føroyar við støði í niðanfyristandandi:

"Tað hevur týdning fyri alla okkara umhvørvisvernd, at Føroyar luttaka positivt og aktivt í arbeiðnum við at menna altjóða konventiónir, sum eru galdandi á okkara leiðum, og sum fyrst og fremst hava til endamáls at verja okkara felags havumhvørvi, so tað í minst møguligan mun verður dálkað av menniskjans ávum."

Hjálagt:

  1. Millumlandasáttmálin um Havumhvørvisvernd fyri Landnyrðingsatlantshav

  2. Upprit frá Miljøstyrelsen frá 14. august 1995 viðvíkjandi: "Ratifikation af konventionen om beskyttelse af havmiljøet i det nordøstlige Atlanterhav (OSPAR)."

Miljøstyrelsen                                                                                     14. august 1995
Kontoret for Nordsamarbejde                                                J.nr. M 2012/206-0003
                                                                                                                 br/21
Notat vedrørende ratifikation af konventionen om beskyttelse af havmiljøet i det nordøstlige Atlanterhav (OSPAR)

Indledning
På et ministermøde i september 1992 i Oslo- og Pariskommissionernes regi blev ovennævnte nye OSPAR konvention undertegnet af de 14 lande, der var kontraherende parter til de gamle konventioner, samt af Schweiz og en repræsentant fra EU-Kommissionen.

I forbindelse med dansk undertegnelse av OSPAR-konventionen i 1992 blev der taget følgende forbehold for henholdsvis Færøerne og Grønland:
-    "The present Convention is subject to ratification and with reservation for application to the Faroe Islands and
               Greenland."

Beskrivelse af konventionen
Udover at den nye konvention slår de to eksisterende Oslo- og Pariskonventioner sammen, omfatter konventionen en revision og ajourføring af disse konventioner.

Konventionen har til formål at gennemføre alle de foranstaltninger, der er mulige for at forebygge og bekæmpe forurening af havet. For at bevare menneskets sundhed og de marine økosystemer har konventionen endvidere til formål at gennemføre de nødvendige foranstaltninger for at beskytte havområdet mod skadevirkninger af menneskets aktivitet.

Konventionen er opbygget med en generel tekst, hvor de vigtigste ændringer i forhold til de gamle konventioner er følgende danske mærkesager:

Konventionen indeholder et forbud mod industridumpninger og afbrænding af affald på havet og fra 1998 dumpning af kloakslam. Konventionen forbyder endvidere dumpning af lavt- og mellemradioaktivt affald i konventionsområdet i mindst 15 år fra den 1. januar 1993 at regne.

Herudover indeholder konventionen regler om, at konventionen på et senere tidspunkt også kan omfatte andre aktiviteter, som kan skade havmiljøet samt regler om, at Kommissionen kan vedtage juridisk bindende beslutninger. Endelig indeholder konventionen regler om deltagelse af NGO'er og andre i kommissionsmøderne samt om offentlighedens adgang til oplysninger.

I henhold til konventionens definitioner (Artikel 1) dækker konventionen også indre farvande.

Konventionen er opbygget med følgende fire bilag, som udgør en integreret del af konventionen:

Ministermødet i 1992 vedtog også en handlingsplan for OSPAR samt en ministerdeklaration om bl.a. kredsløbstanken og en vedtagelse om, at landene ved   år 2000 skulle reducere deres udledninger og emissioner til havmiljøet af stoffer, der er toksiske, persistente og bioakkumulerbare, til et niveau, der ikke er skadeligt for mennesket eller naturen. Endvidere er der i minsisterdeklarationen en opfordring til at reducere udledninger og emissioner af næringsstoffer og olie og elimeringer af forurening fra dumpning af affald.

Status for ratifikation
På det seneste OSPAR møde, der blev afholdt den 26. - 30. juni 1995, blev det oplyst, at følgende lande havde ratificeret OSPAR konventionen:
                                    Tyskland
                                    Holland
                                    Spanien
                                    Sverige
                                    Schweiz

Af tilkendegivelser på mødet fremgik det, at konventionen - såfremt disse tilkendegivelser holdt stik - vil træde i kraft omkring 1. juli 1996.

I forbindelse med OSPAR-mødet pålagde miljø- og energiminister Svend Auken den danske delegation at tilkendegive, at vi fra dansk side agter at ratificere konventionen i indeværende år.

Indstilling vedrørende Færøernes ratifikation
Det fremgår av Statsministeriets vejledning af 1. marts 1995 om behandling af sager vedrørende Færøerne, at efter hjemmestyrelovens § 7, stk. 2 skal traktater og andre internationale overenskomster, der kræver folketingets samtykke, og som berører særlige færøske interesser, forelægges for hjemmestyret.- Det fremgår endvidere af vejledningen,at hvis en traktat m.v. berører et færøsk særanliggende eller et fællesanliggende af betydning for Færøerne, bør der enten foretages en forudgående forelæggelse for hjemmestyret eller tages forbehold i traktaten for så vidt angår Færøerne.

Miljøstyrelsen har skønnet, at en ratifikation af OSPAR konventionen ikke kræver Folketinges samtykke. Konventionen har hverken juridiske eller økonomiske konsekvenser for Danmark ud over de forpligtelser, Danmark allerede i medfør af de eksisterende konventioner er pålagt, og som er implementeret i Miljøbeskyttelsesloven samt i den nye lov fra juni 1993 om beskyttelse af havmiljøet.

I forbindelse med undertegnelsen i 1992 af konventionen blev der taget forbehold i traktaten for så vidt angår Færøerne og Grønland.

Da miljø- og energiministeren har pålagt Miljøstyrelsen at ratificere konventionen i indeværende år, indstilles det, at forbeholdet for Færøerne opretholdes i forbindelse med ratifikationen af OSPAR konventionen, medmindre hjemmestyret ønsker at hæve forbeholdet for Færøernes vedkommende.

Af hensyn til den videre sagsgang er høringsfristen fastsat til den 1. oktober 1995. Såfremt Miljøstyrelsen ikke inden høringsfristens udløb har fået meddelelse om, at Hjemmestyret ønsker at hæve forbeholdet, vil der i henhold til indstillingen blive taget forbehold for Færøerne i forbindelse med den danske ratifikation af konventionen.

1. viðgerð 9. oktober 1998. Málið beint í uttanlandsnevndina, sum tann 21. oktober 1998 legði fram soljóðandi

Álit

Málið er lagt fram av landsstýrinum tann 6. oktober 1998 og eftir 1. viðgerð tann 9. oktober 1998 beint í uttanlandsnevndina.

Nevndin hevur viðgjørt málið á fundi tann 19. oktober 1998.

Ein samd nevnd tekur undir við málinum, men skjýtur upp, at uppskot landsstýrisins til samtyktar verður samtykt við niðanfyristandandi

b r o y t i n g a r u p p s k o t i
til
uppskot landsstýrisins

Pkt. 2 í uppskotinum verður strikað.

Viðmerkingar:
Í pkt. 2 stendur skrivað, at mælt verður ríkismyndugleikunum til at seta í gildi fyri Føroyar hjálagda uppskot til kongliga fyriskipan um gildisseting fyri Føroyar av OSPAR-sáttmálanum. Einki uppskot til kongliga fyriskipan er hjálagt, og heldur ikki er vanligt at seta millumlandasáttmálar í gildi fyri Føroyar við kongligari fyriskipan. Endamálið við uppskotinum kann røkkast við orðingini í 1. pkt.

2. viðgerð 23. oktober 1998. Broytingaruppskot frá samdari uttanlandsnevn samtykt 28-0-0. Uppskotið til samtyktar soleiðis broytt samtykt 28-0-0. Málið avgreitt.

J.nr. 90/11/98