Samtykt um rÝkisrŠttarligu st°­u F°roya


5 Uppskot til samtyktar um rÝkisrŠttarligu st°­u F°roya

A. Upprunauppskot
B. Vi­merkingar
C. 1. vi­ger­
D. ┴lit
E. Broytingaruppskot meirilutans
F. 2. vi­ger­


┴r 1998, třsdagin 18. august 1998 leg­i H°gni Hoydal, landsstřrisma­ur vegna landsstřri­ fram soljˇ­andi:

Uppskot
til
samtyktar

L°gtingi­ tekur undir vi­, at landsstřri­ fer undir at fyrireika og taka upp samrß­ingar vi­ rÝkisstjˇrnina um ein sÝnßmillum sßttmßla millum F°royar og Danmark solei­is, at F°royar ver­a skipa­ar sum eitt land vi­ fullveldi. Sßttmßlin skal ßseta karmarnar fyri samstarvinum millum londini frameftir.

Vi­merkingar

Almennar vi­merkingar
RÝkisrŠttarliga st°­a F°roya hevur veri­ eitt st°­ugt h°vu­smßl Ý f°royskum politikki alla hesa °ldina. Samrß­ingarnar eftir seinna heimsbardaga millum donsku stjˇrnina og f°royskar politikarar um framtÝ­arst°­u F°roya elvdu til fˇlkaatkv°­una Ý 1946, sum var­ ˇgilda­, og til politiskt strÝ­ innanhřsis Ý F°royum. ┌rsliti­ var­, at Heimastřrislˇgin var­ sett Ý gildi hin 1. aprÝl 1948. SÝ­ani er ongin formlig broyting hend ß rÝkisrŠttarliga °kinum, hˇast samfelagsligu broytingarnar hava veri­ alstˇrar.

Gongdin Ý F°royum og vi­urskiftini millum Danmark og F°royar seinastu ßrini hava vÝst, at t°rvur er ß grundleggjandi broytingum Ý rÝkisrŠttarligu st°­u F°roya. Brei­ politisk semja tykist at vera um:

F°royska samfelagi­ stendur fyri stˇrum avbjˇ­ingum komandi ßrini. F°royar skulu kappast vi­ onnur lond um at menna vinnugrundarlagi­ ˙t um ta­, vit liva vi­ Ý dag. Ein m°gulig komandi oljuvinna undir F°royum kann elva til kollveltandi broytingar Ý samfelagsgrundarlagnum og samfelagsbygna­inum. Innanhřsis skulu politisku og vinnuligu karmarnir leggjast, og skipanin fyri einum framhaldandi vŠlfer­arsamfelagi skal grei­ast. ┌teftir skulu markna­arvi­urskifti og lutt°ka Ý altjˇ­a samstarvi avtalast.

Ein grei­ rÝkisrŠttarlig st°­a er grundarlagi­ fyri at leggja tryggar karmar um framtÝ­armenningina av f°royska samfelagnum.

Ătlanirnar hjß samgonguni
Landsstřrissamgongan, sum var­ skipa­ eftir l°gtingsvali­ 30. aprÝl 1998, hevur sett sŠr sum h°vu­smßl at grei­a rÝkisrŠttarligu st°­una vi­ tÝ endamßli, at F°royar gerast politiskt og b˙skaparliga sjßlvst°­ugar. Samgongan hevur sett sŠr fyri, at F°royar skulu skipast sum fullveldi (suverenur statur) eftir eini skipa­ari Štlan.

Ătlanin er formliga Ý tveimum.

1. Ein millumlandasßttmßli ver­ur gj°rdur, sum ßsetir, at framtÝ­arsamstarvi­ millum F°royar og Danmark ver­ur skipa­ millum tvey sjßlvst°­ug og javntsett lond. ═ hesum sambandi ver­ur eisini gj°rd ein b˙skaparlig og fÝggjarlig uppger­ og ein avtala um eina b˙skaparliga skiftisskipan. Sßttmßlin ver­ur lagdur fyri l°gtingi­, og tß l°gtingi­ hevur samtykt hann, ver­ur hann lagdur til fˇlkaatkv°­u til gˇ­kenningar.

2. Ein grundlˇg skal gerast fyri F°royar. Uppskot ver­ur lagt fyri l°gtingi­ um at seta grundlˇgarnevnd. Tß nevndin er li­ug, ver­ur uppskot um grundlˇg lagt fyri l°gtingi­ og sÝ­ani til fˇlkaatkv°­u.

Ătlanin byggir ß ta politisku grundhugsan, at f°royingar fßa fult rŠ­i og fulla ßbyrgd av landinum, og F°roya fˇlk skipar hetta vald vi­ sÝnum fˇlkavalda lˇggßvutingi, F°roya L°gtingi, egnu stjˇrn sÝnari, F°roya Landsstřri og egna dˇmsvaldi sÝnum, vi­ heimild Ý egnari grundlˇg. F°royar ver­a vi­urkendar sum fullveldi eftir galdandi tjˇ­arrŠtti og kunnu frÝtt taka lut Ý altjˇ­a samstarvi sum sjßlvst°­ugt land.

Ătlanin leggur dent ß, at hetta skal gerast eftir einum skipa­um og fˇlkarŠ­iligum leisti og Ý samrß­ingum vi­ donsku rÝkismyndugleikarnar. F°royar og Danmark mugu framhaldandi hava samstarv ß fleiri °kjum, politiskt og umsitingarliga. Hetta kemur ey­vita­ av tÝ s°guliga sambandinum millum londini. Eftir hesi Štlan ver­ur tˇ talan um tveir javnbjˇ­is partar, har ßbyrgdar- og valdsbřti­ er greitt ßsett.

S°gulig ford°mi
═ politiska kjakinum hevur veri­ vÝst til ta sonevndu "sambandslˇgina" millum Danmark og ═sland Ý 1918. Hesin sßttmßli gav ═slandi fullveldi, men ßsetti samstundis felagsmßl vi­ Danmark og ßsetti neyvar treytir fyri samstarvinum landanna millum.

Vi­ hesum ford°mi og vi­ atliti til s°guligu gongdina undir Heimastřrislˇgini ver­ur hildi­, at ta­ er ein gongd lei­ at gera ein samstarvssßttmßla vi­ Danmark. Heimastřrislˇgin tilskilar, at ßvÝst lˇggßvuvald og ˙tinnandi vald er flutt frß rÝkismyndugleikunum til f°royska heimastřri­. Ătlan landsstřrisins vendir hesum vi­. Evsta valdi­ yvir F°royum fer at liggja hjß f°royskum myndugleikum. ═ eini skiftisstÝ­ kunnu mßls°ki leggjast til donsku rÝkisstjˇrnina at umsita, og avtalur kunnu gerast um felagsmßl og framtÝ­ar samstarv.

Eftir hesum leisti er m°guligt at tryggja F°royum fult politiskt sjßlvrŠ­i og ßbyrgd, og samstundis tryggja eina tillaging, sum gevur f°royska samfelagnum m°guleika at byggja egnar skipanir upp ß °llum °kjum og at grunda ein sjßlvst°­ugan, bur­ardyggan f°royskan b˙skap.

═ avtaluni millum donsku stjˇrnina og landsstřri­ frß 10. juni Ý 1998 er ßsett Ý grein 9, at danska stjˇrnin er til rei­ar at samrß­ast um eina nřggja skipan ß tÝ grundarlagi, at F°royar gerast fullveldi. Harumframt eru stjˇrnin og landsstřri­ samd um at samrß­ast um eina skiftisskipan, sum eisini fevnir um eina b˙skaparliga skiftisskipan, i­ hevur til endamßls, at F°royar gerast b˙skaparliga sjßlvbjargnar.

Sostatt er eitt greitt politiskt grundarlag lagt fyri eini skilagˇ­ari samrß­ingarloysn.

Vi­merkingar um b˙skaparlig/fÝggjarlig vi­urskifti
Ta­ er greitt, at b˙skaparligu og fÝggjarligu vi­urskiftini millum F°royar og Danmark hava alstˇran třdning fyri nřggja samstarvssßttmßlan.

TÝ mß třdningurin av rÝkisstu­linum Ý f°royska b˙skapinum greinast gj°lla. Metast skal um, hv°rjar avlei­ingar ein minkandi heildarveiting fŠr fyri landsb˙skapin og landskassainnt°kurnar, og hvat krevst Ý f°royska framlei­slu- og innt°kugrundarlagnum, um F°royar skulu gerast sjßlvbjargnar og veita sÝnum borgarum tŠr tŠnastur, sum eitt n˙tÝmans vŠlfer­arsamfelag hevur.

Afturat ßrliga rÝkisstu­linum (heildarveitingini) vera ˙trei­slur hjß rÝkiskassanum til stovnar Ý F°royum og til n˙verandi felagsmßl. Hetta skal greinast Ý hv°rjum einst°kum f°ri, og Štlanir skulu gerast fyri, hvussu f°royskar skipanir kunnu byggjast upp og fÝggjast ß ymsu °kjunum.

Umframt at vera grundarlag undir samrß­ingum vi­ donsku stjˇrnina, gerst hetta tilfar st°­i undir politiska kjakinum Ý F°royum um, hvussu samfelagi­ skal skipast frameftir.

Vi­merkingar um samstarvssßttmßla
═ samgonguskjalinum er avtala­, at nřggi sßttmßlin kann fevna um felags kongsh˙s, felags gjaldoyra og felags rÝkisborgararŠttindi hjß donskum og f°royskum rÝkisborgarum. Ta­ merkir, at F°royar og Danmark vera Ý einum felagsskapi, har ßvÝs s°gulig, b˙skaparlig og persˇnlig bond ver­a var­veidd millum tjˇ­irnar.

S°guliga hava f°royingar veri­ beinlei­is undir danska kongsh˙sinum sÝ­ani 1661/62, og danska kongsh˙si­ ber uttan iva vi­ kensluligar r°tur hjß nˇgvum f°royingum. Skipanin vi­ felags rÝkjalei­ara Ý londum vi­ fˇlkarŠ­iligum fullveldi er vŠl kend a­rasta­ni Ý heiminum, og slÝka skipan h°vdu ═sland og Danmark millum 1918 og 1944. Vi­ f°royskum fullveldi er hetta ein spurningur, sum F°roya fˇlk kann taka st°­u til fyri seg.

Gjaldoyravi­urskiftini eru eitt °ki, sum hevur stˇran třdning Ý b˙skapar- og fÝggjarpolitikkinum og, sum krevur neyv střringsambo­ og skipanir. At vera knřttur at danska gjaldoyranum gevur bŠ­i fyrimunir og vansar. Danska gjaldoyra­ er beinlei­is knřtt at gjaldoyravi­urskiftunum Ý ES-londunum. Ta­ peningapolitiska ve­urlagi­, sum hˇskar Ý Danmark (og ES), er ikki altÝ­ F°royum til vildar. Sterka danska krˇnan hevur seinnu ßrini veri­ ein trupulleiki hjß p°rtum av ˙tflutningsvinnuni. Hinvegin eru F°royar neyvan til rei­ar at skipa fyri egnum gjaldoyra, ß­renn grundleggjandi spurningar Ý f°royska b˙skapinum hava funni­ eina nřggja legu, og b˙skapurin yvirh°vur er vor­in meira sjßlvberandi. TÝ er helst rŠttast at mi­a eftir eini skipan vi­ felags gjaldoyra millum Danmark og F°royar.

═ sambandi vi­ sßttmßlan mß f°royskur heimarŠttur sta­festast, sum eisini ver­ur grundlˇgarfestur. F°royingar og danir hava gj°gnum ßrini b˙sett seg hv°r hjß °­rum, hava nomi­ somu rŠttindir og skyldur, og familjubond knřta tjˇ­irnar saman. Eisini er at nevna, at bŠ­i F°royar og Danmark eru bundin av fleiri nor­urlanda sßttmßlum, sum ßseta sÝnßmillum rŠttindi hjß borgarum Ý hesum londum. Sßttmßlin eigur tÝ at fevna um eina skipan, i­ tryggjar f°royskum og donskum rÝkisborgarum javnbjˇ­is rŠttindi hv°r hjß °­rum.

Ta­ er somulei­is greitt, at F°royar mugu samstarva vi­ onnur lond um tŠr tŠnastur, sum krevjast Ý einum n˙tÝ­ar samfelagi. TÝ mß sßttmßlin fevna um framhaldandi samstarv vi­ Danmark, eitt n˙ Ý ˙tb˙gvingarmßlum, heilsumßlum, uttanrÝkismßlum og Ý rŠttarmßlum. Harafturat mß spurningurin um verju og tilb˙gving vi­gerast.

Sßttmßlin eigur at vera tÝ­arbundin, so hann skal takast upp til vi­ger­ar eftir ßvÝst ßramßl, og hann eigur at hava ßsetingar um, hvussu hann kann sigast upp eftir ßvÝsum reglum, og hvussu samstarvi­ ß teimum ymsu °kjunum kann broytast og endursko­ast.

Til tess at fremja hesa Štlan, er eitt nŠrlagt og stˇrt fyrireikingararbei­i ney­ugt. Mi­fyrisitingin skal leggja nˇgva orku Ý fyrireikingarnar og Štlanin skal metast Ý mun til avlei­ingarnar fyri °ll mßls°ki.

Landsstřri­ fer at leggja eina frßgrei­ing um fyrireikingarnar fyri tingi­ til a­alor­askiftis seinni Ý tingsetuni.

Vi­ hesum ver­ur mŠlt til at samtykkja uppskoti­.

 

1. vi­ger­ 28. august 1998. Mßli­ beint Ý uttanlandsnevnina, sum tann 30. september 1998 leg­i fram soljˇ­andi

┴ l i t

Mßli­ er lagt fram av landsstřrinum tann 18. august 1998 og eftir 1. vi­ger­ tann 28. august 1998 beint Ý Uttanlandsnevndina.

Nevndin hevur vi­gj°rt mßli­ ß fundum 9. september 1998, 14. september 1998, 15. september 1998 og 29. september 1998 og hevur Ý hesum sambandi havt samskifti vi­ sakkunleika av ymsum slagi fyri at kunna seg nŠrri um ymisk politisk, b˙skapar- og l°gfr°­ilig vi­urskifti Ý sambandi vi­ broytingar Ý rÝkisrŠttarligu st°­u F°roya.

Nevndin hevur undir vi­ger­ini havt fund vi­ landsstřrismannin Ý sjßlvstřrismßlum H°gna Hoydal, Hans Jacob Debes, professara, umbo­ fyri vinnumßlastřri­ og vi­ umbo­ fyri landsbankan.

Frß landsstřrismanninum Ý sjßlvstřrismßlum hevur nevndin fingi­ kunnandi tilfar um sjßlvstřrisverkŠtlan og frß vinnumßlastřrinum hevur nevndin fingi­ r˙gvismiki­ tilfar um Isle of Man.

Nevndin sjßlv hevur fingi­ til vega gomlu ═slendsku "sambandslˇgini" og ta­, sum er ni­urskriva­ Ý sambandi vi­ vi­ger­ina av "sambandslˇgini" og heimastřrislˇgini ß fˇlkatingi, tilfar frß Bornholm, sum millum anna­ er um peningarensli­ millum Bornholm og restina av rÝkinum, tilfar um stjˇrnarskipanarligu vi­urskiftini og onnur vi­urskifti Ý New Foundlandi.

Nevndin hevur undir vi­ger­ini břtt seg Ý ein meiriluta og ein minniluta.

Meirilutin (Hergeir Nielsen, Jˇgvan vi­ Keldu, Jßkup Sverri Kass og Jenis av Rana) vÝsir ß, at sum vituligt er, so kemst ikki til nakra endaliga politiska, b˙skapar- ella l°gfr°­iliga ni­urst°­u ß hesum stigi Ý mßlsvi­ger­ini, men kortini er einki komi­ fram, sum kann sannf°ra um, at ta­ ikki skal bera til at skipa F°royar sum eitt poltiskt og b˙skaparliga sjßlvst°­ugt fullveldi. Heldur tv°rturÝmˇti.

Ătlan landsstřrisins um broytingar Ý rÝkisrŠttarligu st°­u F°roya er bˇlka­ upp Ý fřra partar.

Tann fyrsti ver­ur ein sßttmßlabˇlkur, i­ skal kanna og lřsa rÝkisrŠtttarliga og fˇlkarŠttarliga grundarlagi­ fyri, at F°royar gerast fullveldi.

Hann skal lřsa politisku, umsitingarligu og b˙skaparligu vi­urskiftini millum F°royar og Danmark Ý s°guligum h°pi, grundarlagi­ undir Ýslendska-danska sßttmßlanum frß 1918, og leistin hjß °­rum smßtjˇ­um, sum hava skipa­ seg vi­ fullveldi.

Hann skal koma vi­ uppskoti um, hvussu ein sßttmßli kann gerast l°gfr°­iliga og politiskt, herundir lˇggßvut°rvin, umsitingarligu avlei­ingarnar, kr°vini til umsiting av °llum mßls°kjum, t°rvin ß samstarvsavtalum vi­ onnur lond, og samsvarandi hesum gera uppskot til sßttmßla og samrß­ingargrundarlag.

Annar bˇlkurin ver­ur ein b˙skaparbˇlkur, i­ skal kanna og lřsa grundarlagi­ undir einari b˙skaparligari og fÝggjarligari uppger­ millum F°royar og Danmark vi­ atliti til s°gulig vi­urskifti.

Hann skal lřsa fyrimunir og vansar av blokkstu­linum Ý b˙skapinum fyri land og kommunur, og eisini skal hann lřsa allar a­rar rÝkis˙trei­slur Ý F°royum.

Hann skal gera b˙skaparligar framrokningar og lřsa fÝggjarligar avlei­ingar av minkandi blokkstu­li og eginfÝgging ß °llum mßls°kjum, og gera uppskot um eina skiftistÝ­ hesum vi­vÝkjandi.

Hann skal lřsa, hvat krevst Ý innt°ku og framlei­slugrundarlagnum, fyri at F°royar kunnu viga upp fyri minkandi blokkstu­li, og Ý hesum sambandi koma vi­ metingum um langtÝ­arfÝggjarlˇgir fyri f°royska b˙skapin.

Hann skal lřsa t°rvin ß b˙skaparligum og fÝggjarligum střringsambo­um og skipanum fyri einum sjßlvst°­ugum f°royskum b˙skapi, m.°. teimum kr°vum, i­ standast av at vera Ý gjaldoyrasamgongu vi­ Danmark.

Tri­i bˇlkurin ver­ur sjßlv umsitingin og tey einst°ku střrini, i­ skulu lřsa tey °ki, i­ samstarvast ver­ur ß Ý dag og třdningin av hesum samstarvi.

Han skal lřsa kr°vin til lˇggßvu, fyrisiting, fÝgging og samstarvsavtalur, tß F°royar skulu ßtaka sŠr hesar tŠttir, og Ý hesum sambandi hvussu hesi kunnu fremjast Ý verki vi­ atliti til ßbyrgdarbřti­ millum f°royskar og danskar myndugleikar.

Hann skal gera tÝ­arŠtlanir og mßlsetningar fyri eini sjßlvst°­ugari f°royskari umsiting Ýrokna­ tey umsitingar°ki, i­ Danmark hevur Ý dag.

Fjˇr­i bˇlkurin ver­ur grundlˇgarnevndin, sum ver­ur sett sambŠrt l°gtingslˇg. Hann ver­ur manna­ur vi­ umbo­um ˙r °llum flokkum umframt serfr°­ingum.

Hesin bˇlkur skal gera uppskot til f°royska grundlˇg vi­ ßsetingum um valdsbřti millum lˇggevandi, ˙tinnandi og d°mandi valdi­, um millumtjˇ­avi­urskifti og um grundleggjandi manna- og frŠlsisrŠttindi. Eisini kann hann gera uppskot til eina f°royska rŠttarskipan.

Hesin bˇlkur skal eisini hava almennar hoyringar Ý arbei­i sÝnum.

Me­an grundlˇgaruppskoti­ fyrst ver­ur lagt fyri l°gtingi­, ß­renn ta­ ver­ur lagt ˙t til fˇlkaatkv°­u, sŠst Štlan landsstřrisins ikki at vera tann sama Ý sambandi vi­ sßttmßlager­ina.

Ein brei­ur meiriluti Ý uttanlandsnevndini heldur, vÝsandi til at mßli­ er sera umfatandi og burtur av ta­ stˇrsta Ý nřggjari tÝ­, at ta­ er rÝmiligt, at ˙rsliti­ av arbei­ssetninginum hjß teimum trimum fyrstu bˇlkunum kemur til umr°­u ß tingi Ý einum a­alor­askifti, ß­renn fari­ ver­ur undir samrß­ingar vi­ rÝkisstjˇrnina.

Eftir hesum leisti fŠr alt l°gtingi­ fylgt mßlinum vi­ neyvum og fullum kunnleika til rÝkisrŠttarligu st°­u F°roya, verandi og komandi, frß byrjan av, og somulei­is fßa allir flokkar ß tingi fylgt samrß­ingunum gj°gnum uttanlandsnevndina, sum sambŠrt ž 24 Ý tingskipanini og ž 54 Ý střrisskipanini kann geva landsstřrinum tilmŠli Ý °llum uttanlandsmßlum, eisini um vi­urskiftini vi­ Danmark.

Meirilutin heldur, at l°gtingi­ ß henda hßtt kann tryggja­ sŠr sjßlvum eina brei­a undirt°ku fyri sjßlvum samrß­ingar˙rsltinum, tß i­ hetta kemur til tingsins vi­ger­.

Meirilutin (Hergeir Nielsen, Jˇgvan vi­ Keldu, Jßkup Sverri Kass og Jenis av Rana) tekur undir vi­ uppskoti landsstřrisins, men skjřtur upp, at uppskot landsstřrisins til samtyktar ver­ur samtykt vi­ ni­anfyristandandi

b r o y t i n g a r u p p s k o t i
til
uppskot landsstřrisins  

Sum nřtt 3. pkt. Ý uppskotinum ver­ur sett inn soljˇ­andi setningur:

"Landsstřri­ leggur ˙rsliti­ av fyrireikingunum fyri l°gtingi­ til a­alor­askiftis, ß­renn samrß­ingar ver­a tiknar upp vi­ donsku stjˇrnina."

Minnilutin (Jˇannes Eidesgaard, Edmund Joensen og He­in Mortensen) mŠlir l°gtinginum frß at samtykkja uppskot landsstřrisins um rÝkisrŠttarligu st°­u F°roya Ý l°gtingsmßli nr. 5/1998 vi­ teimum broytingum, sum ein meiriluti Ý uttanlandsnevndini mŠlir til, men vÝsir Ý sta­in til uppskot Javna­arfloksins Ý l°gtingsmßli nr. 6/1998 um setan av eini stjˇrnarskipanarnevnd.

Minnilutin (Jˇannes Eidesgaard) hevur fylgjandi grundgevingar fyri sÝnum tilmŠli:

Ta­ er ikki ß hv°rjum degi, at broytingar ver­a framdar Ý okkara rÝkisrŠttarligu vi­urskiftum. Onkur vil sammeta hetta vi­, tß onnur lond broyta sÝna grundlˇg. Men givi­ er, at hetta er eitt stˇrmßl, og tÝ harmar ta­ eisini Javna­arflokkin, at ikki kann bera til at hava eitt felags stev frß byrjan av og naka­ langt inn Ý sjßlva vi­ger­ina.

Tß ═sland, sum ofta Ý hesum mßli ver­ur br˙kt sum fyrimynd, ß sinni fyrireika­i "sambandslˇgina" Ý 1918, tˇku 37 av 39 altingsmonnum undir vi­ broytingini, og teir bß­ir, sum ikki tˇku undir, vˇru ˇn°gdir, tÝ broytingin var ov lÝti­ vÝ­gongd. Vi­ fˇlkaatkv°­una atkv°ddu 12.000 fyri og bert 900 Ýmˇti.

Men ein brei­ politisk og almenn undirt°ku krevur, at partarnir eru sinna­ir at nŠrkast hv°rjum °­rum, men hetta hevur ikki veri­ gj°rligt Ý hesum mßli. ═ mun til upprunauppskoti­, so hevur samgongumeirilutin gj°rt eitt Ýskoyti, sum sigur, at landsstřri­ skal leggja ˙rsliti­ av fyrireikingunum fyri l°gtingi­ til a­alor­askiftis, ß­renn samrß­ingar ver­a tiknar upp vi­ rÝkisstjˇrnina.

T.v.s. at tß meirilutatilmŠli­ frß uttanlandsnevndini er samtykt vi­ a­ru vi­ger­, so hevur l°gtingi­ tiki­ undir vi­:

at landsstřri­ fer undir fyrireikingarnar

at landsstřri­ leggur fyrireikingar˙rsliti­ fyri l°gtingi­ til eitt a­alor­askifti

at landsstřri­ tekur upp samrß­ingar vi­ rÝkisstjˇrnina, solei­is at F°royar ver­a skipa­ar sum eitt land vi­ fullveldi

Eitt a­alor­askifti kann mangan vera sunt fyri demokratisku vi­ger­ina av einum mßli, men vit eiga tˇ at minnast til, at eitt a­alor­askifti fŠr onga nevndarvi­ger­, og l°gtingi­ skal ikki taka nakra st°­u, har atkv°tt ver­ur. So tß hetta mßl er samtykt Ý dag, skal l°gtingi­ ikki taka st°­u aftur fyrr enn til tann lidna sßttmßlan, sum lřsir F°royar sum eitt land vi­ fullveldi. Og ber landsstřri­ skjˇtt at, solei­is sum ta­ sŠr ˙t til, at teir Štla, so fŠr F°roya fˇlk ikki m°guleika fyri at geva sÝna hugsan til kennar fyrrenn vi­ fˇlkaatkv°­una um tann lidna sßttmßlan.

Og so kann man spyrja seg, hvussu vŠl demokratiska prosessin er vard fyri tann partin av demokratinum, sum snřr seg um at vir­a st°­una hjß minnilutum.

Frß fyrsta degi, hetta mßli­ var­ lagt fram, hevur Javna­arflokkurin ßvara­ Ýmˇti politisku mannagongdini Ý mßlinum. Vit hava sagt, at broytingar eru ney­ugar, men lat okkum saman taka tey fyrstu stigini Ýmˇti st°rri sjßlvstřri. Lat okkum vera samdar um, at fyrsta stigi­ er at fßa eitt vÝttfevnandi ˙tgreiningararbei­i, sum fevnir um allar m°guleikar, gj°rt, sum so kann liggja til grund fyri politisku st°­utakanini fyri tÝ sjßlvstřrisleisti, valdur ver­ur.

Men hetta ynski­ hevur samgongan vÝst frß sŠr, tÝ ta­ er eins og teir longu n˙ eru bangnir fyri at missa sÝtt egna politiska sikti burtur. TÝskil skal alt frß byrjan av střra Ýmˇti fullveldisŠtlanini, og ta­ er Ý botn og grund harmiligt, tÝ eg eri sannf°rdur um, at vi­ einari ßvÝsari smidligheit frß samgongunnar sÝ­u hev­i bori­ til at fingi­ eitt tilmŠli frß einari samdari uttanlandsnevnd. Ta­ hev­i, so vÝtt eg dugi at sÝggja, bert kravt tvŠr broytingar. Onnur at fyrireikingar˙rsliti­ var­ lagt fyri tingi­ til st°­utakan og ikki til eitt or­askifti, og hin at Štlanin vi­ fullveldinum ikki var ein endaligur leistur frß byrjan av.

HvÝ hetta ikki bar til, havi eg torf°rt vi­ at skilja. Ta­ hev­i veri­ ein s°gulig byrjan av hesum stˇrmßli, um ta­ var ein samd nevnd og eitt samt l°gting.

At l°gtingi­ fŠr loyvi til eina politiska st°­utakan, ß­renn samrß­ingarnar ver­a, kann neyvan nerva samgonguna, sum ßtti 18 og n˙ eigur 19 tingmenn aftanfyri seg. Hon avger sjßlv ta­, sum l°gtingi­ samtykkir.

At fullveldisleistin ikki ver­ur tikin vi­, ß­renn ˙tgreiningararbei­i­ er gj°rt, kann neyvan heldur ver­a ein trupulleiki, tÝ so miki­ trřr vŠl saktan samgongan og n˙ eisini Mi­flokkurin uppß ynski­ um fullveldi, at teir ikki Ý einari handavending missa mßli­ ˙r eygsjˇn.

Annars skal eisini gerast vart vi­ ta­ ˇhepna Ý, at ˙tgreiningararbei­i­ ver­ur gj°rt vi­ loysnini um fullveldi sum mßl. Eg vil ikki siga, at allar upplřsingar ikki kunna koma fram Ý hesum fyrireikingum, men ver­ur arbei­ssetningurin, sum landsstřri­ formulerar, skipa­ur solei­is, at bert politiski mßlsetningurin um fullveldi framgongur sum endamßli­, so er vandi fyri, at ˙tgreiningar, sum kanska tala fyri °­rum loysnum enn ta hjß samgonguni, ikki koma fram. Og harnŠst er vandi fyri, at vi­urskifti, sum vi­vÝkja °­rum enn tÝ, sum samgongan vil, als ikki ver­a kanna­i.

Vit hava n˙ aftur fingi­ gomlu polariseringina millum flokkarnar og ta­, sum uppaftur verri er, eina sera ˇhepna polarisering Ý tÝ f°royska fˇlkinum. Hetta střrdu Ýslendingar vŠl uttanum.

Uttan at draga alt framaftur av tÝ, sum longu er sagt Ý hesum mßli um fullveldi, so hevur Javna­arflokkurin sum yvirskipa­ mßl, at vit ikki offra vŠlfer­ina ß sjßlvstřrisins altari. Men vit vilja fara so langt ß sjßlvstřrislei­, sum vit vi­ ßbyrgd kunna, uttan at F°roya fˇlk vaknar til ein morgindag, sum ein meiriluti ikki vil kennast vi­.

Uttanlandsnevndin hevur frß Landsbankanum fingi­ at vita, at um vit taka rÝkisstu­ulin burtur, so skulu vit, um vit vilja var­veita tŠnastust°­i­, sjßlvi fÝggja uml. 800 miˇ. kr. (rÝkisstu­ul minus yvirskot). Vit kunnu m°guliga lŠna hesa upphŠdd, men tß ver­ur ikki talan um ein sjßlvberandi b˙skap, tÝ hann er ikki upp ß longri sikt Ý javnvßg.

Somulei­is sigur Landsbankin, at um vit skulu vinna milliardina innaftur, sum vit Ý dag fßa ˙r Danmark, so skal ein trÝfalding til av okkara v°ruframlei­slu ella ein tvÝfalding av okkara tŠnastuvinnu.

═ j˙st hesum liggja fyri okkum at sÝggja st°rstu avbjˇ­ingarnar, sum hv°rki samgongan ella andst°­an hava naka­ bo­ uppß Ý l°tuni. Landsstřri­ brynjar seg bert vi­ svarinum, at ta­ velst um, hvussu gˇ­a skiftistÝ­, danska stjˇrnin vil geva okkum.

Ikki er ta­ heldur n°kur loyna, at Javna­arflokkurin heldur uppskot landsstřrisins mest av °llum bera bo­ um politiska forfeingiligheit, tÝ ta­ formella sjßlvstřri­ ivaleyst telur munandi meira enn ta­ reella sjßlvstřri­.

Hetta er eisini a­almunurin millum uppskot landsstřrisins og uppskot okkara um eina sjßlvstřrislˇg, sum m.a. inniber:

at heimastřrislˇgin ver­ur avloyst av einari nřggjari lˇg,

sum sta­festir, at rÝkisfelagsskapurin byggir ß ein sßttmßla millum tvŠr javnbjˇ­is tjˇ­ir

sum sta­festir, at °ll mßls°kir koma undir fult f°royskt mßlsrŠ­i og ßbyrgd, so hv°rt hetta ver­ur gj°rt vi­ f°royskari lˇg,

sum ßsetir reglur um upps°gn av sßttmßlanum, og hvussu farast skal fram, um vit gera av at taka fult sjßlvstřri.

Annars er tÝ­in, vit n˙ hava, veruliga s°gilig, tß ta­ snřr seg um rÝkisrŠttarligu vi­urskiftu okkara. Allir flokkar ß l°gtingi ynskja broytingar, og ta­ er ikki hent ß­ur. Bert spell, at hesin s°guligi m°guleiki ikki ver­ur betur br˙ktur.

Minnilutin (Edmund Joensen og He­in Mortensen) hava fylgjandi grundgevingar fyri sÝnum tilmŠli:

Minnilutin (Edmund Joensen og He­in Mortensen) f°rir fram, at Sambandsflokkurin frß fyrsta degi hevur havt sum a­almßl at virka fyri at menna f°roysku tjˇ­ina bŠ­i andaliga og vinnuliga. Hesum endamßli hevur flokkurin alla hesa °ldina tr˙liga Ý dagliga politikkinum aktivt virka­ fram Ýmˇti. At f°royska samfelagi­ hevur ment seg fram til at vera ß j°vnum f°ti vi­ londini uttan um okkum solei­is, at vit eru at rokna millum tey fßu vŠlfer­arsamfel°gini Ý heiminum, er eitt tř­iligt prˇgv um, at tann politikkur, sum flokkurin hevur gingi­ ß odda fyri, hevur veri­ f°roysku tjˇ­ini til st°rsta frama. Hesin politikkurin hevur veri­ grunda­ur ß eitt fruktagott samstarv innan fyri rÝkisfelagsskapin.

St°rsta framgongdin Ý b˙skapinum er hend eftir, at vit fyri fimti ßrum sÝ­ani fingu Heimastřrislˇgina. Henda lˇgin hevur tryggja­ okkum m°guleikar fyri sjßlvi at menna vinnulÝvi­ og harvi­ b˙skapin eftir okkara egnu fyritreytum. Henda menningin hevur so vi­ og vi­ skapa­ fyritreytirnar fyri, at vit sjßlvi hava veri­ f°r fyri at ßtiki­ okkum fleiri og fleiri uppgßvur, sum fyrr lˇgu undir danskari fyrisiting.

Sambandsflokkurin hevur ikki Ý sÝni stevnuskrß nakra hßfloygda ßseting um, at flokkurin skal r°kka einum endaligum mßli til ta og ta tÝ­. TÝansheldur at hann hevur eina skipa­a skrß fyri n°krum fullveldi. Sambandsflokkurin leggur heldur Ý °llum sÝnum virki dent ß Ý dagliga arbei­inum st°­ugt at betra um korini hjß f°royska fˇlkinum at b˙gva ß hesum oyggjum. Ta­ er tÝ ey­vita­, at so hv°rt sum ta­ eydnast okkum at ßtaka okkum sjßlvum fleiri og fleiri uppgßvur, tess betur hevur politikkur Sambandsfloksins eydnast.

Sambandsflokkurin sŠr uppskot landsstřrisins mest sum eitt ˇumhugsa­ lop inn Ý ta fjaru framtÝ­ina, og eina flřggjan frß tÝ politiska virkseminum, sum ney­ugt er at strÝ­ast fyri hv°nn dag, um F°royar kanska einafer­ Štla at vinna sŠr fullveldi.

Fyri hßlvum °­rum ßri sÝ­ani hev­i Sambandsflokkurin uppskot um at gera eina rß­stevnu um Heimastřrislˇgina, n˙ hon hev­i virka­ Ý 50 ßr. Ătlanin var undir lei­slu av S°gu- og samfelagsdeildini ß Frˇ­skaparsetrinum at fßa altjˇ­a vi­urkendar serfr°­ingar at gera sÝnar metingar um, hvussu Heimastřrislˇgin hev­i virka­ Ý vÝ­astu merking. Hatta tiltaki­ fall tÝverri ni­urfyri, tÝ at allur formansskapurin Ý l°gtinginum uttan umbo­ Sambandsfloksins nokta­u fyri at taka undir vi­ tiltakinum.

Henda rß­stevnan var Štla­ at vera fyrsta stigi­ Ý eini tilgongd, har stjˇrnarvi­urskifti F°roya skuldu ver­a tikin upp til vi­ger­ar. Hetta hev­i veri­ ein nßtt˙rligur mßti at fari­ undir at gj°rt tŠr broytingar, sum ney­ugar eru fyri at n˙tÝmansgera stjˇrnarvi­urskiftini.

Alt hevur sÝna tÝ­. Solei­is eisini vi­ Heimastřrislˇgini. Sambandsflokkurin hevur sagt seg sinna­an at gera tŠr broytingarnar Ý rÝkisrŠttarligu st°­uni, sum tŠna f°royska fˇlkinum best. Hesum lyfti stendur flokkurin sjßlvandi vi­ og vil virka vi­ til at endursko­a okkara stjˇrnarligu vi­urskifti.

Sambandsflokkurin ynskir, at F°royar framvegis vera verandi Ý rÝkisfelagsskapi vi­ Danm°rk, tÝ eigur ein nřggj stjˇrnarlˇg fyri F°royar at byggja ß tey meginsjˇnarmi­, sum eru Ý Heimastřrislˇgini. Uppskot landsstřrisins lřkur ikki undir n°krum umst°­um hesar treytir, tÝ at ta­ frammanundan bindur til loysing og fullveldi og harvi­ eisini egnu grundlˇg, og tÝ tekur Sambandsflokkurin ikki undir vi­.

Uppskot Javna­arfloksins um setan av stjˇrnarskipanarnevnd er Ý n˙verandi lÝki munandi meira opi­ og leggur upp til eina meira demokratiska arbei­sgongd at kanna og vi­gera spurningin um broyting Ý rÝkisrŠttarligu vi­urskiftum F°roya. Sambandsflokkurin vÝsir tÝ til ßliti­ Ý l°gtingmßli nr. 6/1998.

2. vi­ger­, 2. oktober 1998. Broytingaruppskot frß meirilutanum Ý uttanlandsnevndini samtykt 18-0-12. Uppskoti­ til samtyktar solei­is broytt endaliga samtykt 18-0-12. Mßli­ avgreitt.

J.nr. 100-9/98