Fyrispurningur um føroyska málið

100-4 Fyrispurningur til Vibeke Larsen, ríkisumboðsmann, um føroyska málið

Orðaskifti

Ár 2000, týsdagin 22. august, boðaði formaðurin frá omanfyri nevnda fyrispurningi frá Annitu á Fríðriksmørk, løgtingsmanni, sum var soljóðandi:

1. Hvat er tjóðarmálið í Føroyum, og hvussu leingi hevur tað verið tað?
2. Er avgerðin hjá donsku stjórnini, um at føroyskt í Føroyum er landspartamál, í samsvari við galdandi fólkarætt, tá føroyskir myndugleikar hava mótmælt hesi staðfesting?
3. Finst nakað annað dømi í heiminum um, at eitt mál verður rópt høvuðsmál, meðan eitt annað mál við lóg verður kravt at dugast væl og virðiliga.
4. Er nøkur løgfrøðilig forðing fyri, at danska stjórnin lýsir fyri altjóða samfelagnum, at føroyskt er tjóðarmál og almenna málið í Føroyum?

Viðmerkingar

Í heimastýrisskipanini § 11 verður um málini danskt og føroyskt sagt soleiðis: Føroyskt verður viðurkent sum høvuðsmál, men danskt skal lærast væl og virðiliga, og danskt kann eins væl og føroyskt nýtast í almennum viðurskiftum.

Sambært hesum er føroyskt høvuðsmál – hvat tað so enn merkir.

Sambært avgerðini hjá løgmálaráðnum um landspartamál staðfestir danska stjórnin, at føroyskt er ikki annað enn eitt minnilutamál, eitt landspartamál.

Nú hevur danska stjórnin so hartil í eini yvirlýsing skotið upp at gera ásetingarnar í heimastýrislógini til altjóða rætt, har fyrst og fremst danska málið er vart í Føroyum.

Hetta tykist fullkomiliga óskiljandi, tá landsstýrið hevur gjørt vart við eitt ynski, sum gongur beint øvugt av hesum.

Tí er umráðandi at fáa staðfest, um nøkur løgfrøðilig grundgeving finst fyri hesi avgerð, ella um tað bara er politiskur mótvilji móti at viðurkenna føroykst sum tjóðarmál.

Á tingfundi 31. januar 2001 svaraði Vibeke Larsen, ríkisumboðsmaður, fyrispurninginum soleiðis

Svar:

"Til brug for besvarelsen har jeg indhentet følgende udtalelse fra Statsministeriet:

1. Hvad er nationalsproget på Færøerne og hvor længe har det været det?

Indledningsvis skal det fastslås, at hverken regeringen eller Folketinget i Danmark anfægter, at det færøske folks eget sprog er færøsk – med rødder langt tilbage i tiden. Hvis man derimod ser på spørgsmålet ud fra en ren juridisk synsvinkel er sagen mere kompliceret: Betegnelsen "nationalsprog" har ikke noget entydigt juridisk indhold. Som nævnt har det færøske sprog rødder langt tilbage i tiden. Med hjemmestyreloven fra 1948 anerkendtes færøsk formelt som hovedsprog på Færøerne.

Udenrigsministeriet har med henblik på at få en sproglig vurdering af de stillede spørgsmål indhentet en udtalelse fra Dansk Sprognævn, som vedlægges. Det fremgår af Dansk Sprognævns udtalelse, at ordet "national(sprog)" heller ikke er entydigt ud fra en sproglig vurdering. Betydningen af ordet afhænger af, hvilke forudsætninger der knyttes hertil.

Det kan tilføjes, at betegnelsen "nationalsprog" heller ikke anvendes i sprogpagten.

2. Er den danske regerings afgørelse om, at færøsk på Færøerne er et landsdelssprog, i overensstemmelse med gældende folkeret, når de færøske myndigheder har protesteret mod denne konstatering?

Den danske regering har ikke truffet beslutning om, at færøsk på Færøerne er et landsdelssprog. Ordet "landsdelssprog" bruges for øvrigt ikke på dansk. Hvis der med spørgsmålet sigtes til, at der skulle være truffet en sådan afgørelse i forbindelse med Danmarks ratifikation af den europæiske pagt om regionale sprog og mindretalssprog, er det forkert. Danmarks ratifikation af sprogpagten ændrer ikke på nogen måde ved det færøske sprogs status. Danmark har da også i forbindelse med ratifikation af pagten afgivet en erklæring om, at pagtens bestemmelser ikke vil være anvendelige for det færøske sprog. I erklæringen anførtes endvidere, at Danmarks ratifikation ikke på nogen måde præjudicerer udfaldet af forhandlingerne om Færøernes fremtidige forfatningsretlige status.

3. Findes der noget andet eksempel i verden om, at et sprog kaldes hovedsprog, medens det ved lov kræves, at et andet sprog skal kunnes godt og omhyggeligt?

Regeringen har ikke umiddelbart oplysninger til besvarelse af spørgsmålet.

4. Er der nogen juridisk hindring for, at den danske regering bekendtgør for det internationale samfund, at færøsk er nationalsprog og officielt sprog på Færøerne?

Det juridiske grundlag for svaret bygger på hjemmestyreloven for Færøerne. Heri er det fastsat, at færøsk anerkendes som hovedsproget, og at færøsk - foruden dansk - kan anvendes i offentlige forhold på Færøerne.

Hjemmestyrelovens formulering indebærer, at færøsk og dansk således begge er sprog, der kan anvendes i offentlige forhold på Færøerne. Der henvises samtidig til svaret på spørgsmål 1. Dette er forklaringen på den samlede juridiske status, som regeringen finder det rigtigst at henholde sig til."

Málið avgreitt.