S-1 Fyrispurningur til Dan M. Knudsen, ríkisumboðsmann, viðvíkjandi arbeiðs- og uppihaldsloyvum  

Ár 2007, fríggjadagin 1. august, boðaði formaðurin frá omanfyri nevnda fyrispurningi frá Kára P. Højgaard, løgtingsmanni, sum var soljóðandi:

Fyrispurningur  

1.      Eru danskir myndugleikar framhaldandi sinnaðir at viðgera mál um arbeiðs- og uppihaldsloyvi hjá útlendingum á sama hátt, sum Bertel Haarder lovaði landstýrismanninum í innlendismálum í skrivi, dagfest 4. september 2004 ?

2.      Hvussu nógvar umsóknir eru um familjusamanføring í Føroyum árliga, og hvussu long er meðal viðgerðartíðin ?

3.      Er nakar munur á viðgerðartíðini av umsókn um familjusamanføring, tá talan er um hjún, har annar hjúnafelagin er føroyingur, enn um báðir hjúnafelagarnir eru útlendingar ?

4.      Vilja danskir myndugleikar positivt viðgera eina áheitan frá føroyskum myndugleikum um, at útlendingar,  ið eru giftir føroyingum, fáa arbeiðsloyvi beinanvegin, meðan umsóknin um familjusamanføring verður viðgjørd ?

5.      Er møguleiki fyri, at viðgerðin av umsóknum um arbeiðs- og uppihalds­loyvi/familjusamanføring kann fara fram hjá myndugleika í Føroyum, annaðhvørt Ríkisumboðnum ella løgregluni ?

Viðmerkingar

Viðgerðartíðin av arbeiðs- og uppihaldsloyvum tykist órímiliga long. Til skrivligan fyrispurning frá mær um hesi viðurskifti upplýsti landsstýriskvinnan í innlendismálum fyri Løgtinginum 26. mars í ár, at viðgerðartíðin í Løgmálaráðnum av arbeiðs/uppihaldsloyvum vanliga tók undir ein mánað.

Sambært viðlagda skrivi frá Integrasjónsráðharranum, Bertel Haarder, verður greið tilsøgn givin um, at danir vilja viðgera umsóknirnar úr Føroyum soleiðis, sum føroyingar tilmæla. Tí er trupult at skilja, hví tað tekur so langa tíð at avgreiða hesi mál í Udlændingeservice, um viðgerðin í høvuðsheitum er at staðfesta føroyska tilmælið.

Støðan hjá føroyingum, sum venda heim á klettarnar at seta búgv, er alt annað enn góð, um hesir hava fingið sær hjúnafelaga uttan fyri Norðanlond. Óteljandi søgur um fólk, sum ganga í ótta og iva í mánaðir, ja í áravís, er gerandiskostur. Ein føroyskur fólkatingslimur hevur í miðlunum greitt frá, at ein stórur partur av fólkatingsarbeiði hansara er at tosa við myndugleikarnar og skumpa undir fyri at fáa mál avgreidd; sama siga aðrir fólkatingslimir.

Tað hevur eisini verið mín leiklutur at fingið greiðu á spurningum og viðurskiftum hjá útlendingum, tí eingin skrivstova ella stovnur finst her á landi, ið veitir hesa tænastuna.

Føroyar hava eitt tað lægsta arbeiðsloysi av Norðurlondum, og nærum allar vinnugreinar mangla arbeiðsmegi. Tí kundi ein  vænta, at donsku myndugleikarnir fóru at lurta eftir og fylgja einum ynski úr Føroyum um at fáa eina skjótari og smidligari avgreiðslu. Støðan, sum nú er galdandi fyri útlendingar, giftir føroyingum, er ótolandi. Tey fáa at vita, at um tey søkja um familjusamanføring, er ikki neyðugt at søkja um arbeiðs- uppihaldsloyvi, tí tað fáa tey samstundis, sum umsókn teirra um familjusamanføring verður gingin á møti. Trupulleikin er sjálvsagt, at viðgerðin av umsókn um familjusamanføring tekur nógv longri tíð, enn tá talan er um viðgerð av arbeiðs- og uppihaldsloyvi.

Føroyar eru í einari serstøðu mótvegis ríkispartinum Danmark. Føroyskur ungdómur fer í nógv størri mun uttanlands at nema sær hægri útbúgving, og við ÚTSUN-skipanini verður tað ein alt størri partur av hesum ungdómi, ið leitar víðari út í heim at lesa. Tí verður tað sjálvsagt eisini ein alt størri partur av hesum ungu, ið velja sær hjúnafelaga uttan fyri Norðurlond, og øll hesi koma undir heiti útlendingar.

Føroyingar eru ein siglandi tjóð, og koma sjómenn okkara kring allan knøttin. Eisini hesar fortreytir gera, at spurningurin um útlendskan hjúnafelaga gerst meira viðkomandi fyri føroyingar enn aðrar norðurlendingar.

Seinastu kanningarnar vístu, at áleið 2000 færri kvinnur enn menn liva í Føroyum. Føroyar er eitt lítið land við áleið 48.400 íbúgvum, og sjálvsagt hava vit ikki sama trupulleika við proforma hjúnaløgum sum aðrastaðni. Sum støðan er í dag, missir føroyska samfelagið nógv av sínum unga fólki við góðari útbúgving til onnur lond, tí tey ikki hava valt sær norðurlendskan hjúnafelaga, men ein útlending. Við viðgerðartíðini, ið nú er galdandi av umsókn um familjusamanføring, er tað nærum ógjørligt at venda heimaftur, tí eingin hevur ráð at bíða í mánaðir ella áravís uttan arbeiði. Harafturat kemur so óvissan um framtíðar lagnuna, verður umsóknin ikki gingin á møti.

Skjal:

Skjal 1: Skriv frá Bertel Haarder

Á tingfundi 8. august 2008 svaraði Dan M. Knudsen, ríkisumboðsmaður, fyrispurninginum soleiðis:

Svar

Lagtingsmedlem Kári P. Højgaard har stillet følgende spørgsmål til Rigsombudsmanden på Færøerne:

1. Er danske myndigheder stadigvæk interesserede i at behandle sager om arbejds- og opholdstilladelser til udlændinge på samme måde, som Bertel Haarder lovede landsstyremanden i indenlandsanliggender i brev dateret den 4. sept. 2004?

2. Hvor mange ansøgninger er der årligt om familiesammenføring på Færøerne, og hvor lang er sagsbehandlingstiden i gennemsnit?

3. Er der nogen forskel i sagsbehandlingstiden for ansøgninger om familiesammenføring i tilfælde, hvor den ene ægtefælle er færing, i forhold til tilfælde, hvor begge ægtefæller er udlændinge?

4. Vil danske myndigheder behandle en anmodning fra færøske myndigheder om straks at meddele udlændinge, som er gift med færinger, arbejdstilladelse positivt, medens ansøgningen om familiesammenføring bliver behandlet?

5. Er der nogen muligheder for, at behandlingen af ansøgninger om arbejds- og opholdstilladelse/familiesammenføring kan udføres hos en myndighed på Færøerne, enten hos Rigsombudet eller hos Politiet?

Til brug for besvarelsen af spørgsmålene er indhentet følgende udtalelse fra Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration:

”Ad 1.

Det kan generelt oplyses, at ansøgninger om opholds- og arbejdstilladelse på Færøerne behandles så hurtigt som muligt under hensyntagen til de regler og praksis, der er gældende for Færøerne.

I den forbindelse kan endvidere henvises til ”Rapport om behandlingen af ansøgninger om opholdstilladelse på Færøerne” fra april 2006, der blev udarbejdet af en arbejdsgruppe med repræsentanter fra Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration, Udlændingestyrelsen, Innlendis­málaráðið og Landfogeden.

Der kan i øvrigt henvises til lov nr. 462 af 17. juni 2008 for Færøerne om udlændinges adgang til opholdstilladelse med henblik på visse former for beskæftigelse, der trådte i kraft den 1. juli 2008. Loven skaber det retlige grundlag for, at Færøerne kan tiltrække arbejdstagere på områder, hvor der er mangel på særligt kvalificeret arbejdskraft, samt tiltrække arbejdskraft fra lande, der er medlem af Den Europæiske Union.

Ad 2.

Den seneste opdaterede opgørelse for Færøerne er opgjort pr. den 3. maj 2008 vedrørende Udlændingeservices sagsbehandling. Opgørelsen er vedlagt som Bilag A.

Tallene er dog ikke endeligt valideret. Opgørelsen er en produktionsstatistik, hvorfor tallene kan afvige fra de officielle afgørelsestal. Tallene fra 2008 er foreløbige.

Den statistiske opgørelse vedrørende familiesammenføring omfatter både ægtefæller/sam­levere og børn.

Det bemærkes, at det først i august 2006, via et særligt kodegrundlag, blev gjort muligt at foretage statistiske opgørelser i relation til ansøgninger og sagsbehandlingstider m.v. på Færøerne. Opgørelserne for 2006 må derfor tages med et vist forbehold.

Hvad angår sagsbehandlingstiden for ansøgninger om opholdstilladelse på Færøerne efter familiesammenføringsreglerne, kan det oplyses, at Udlændingeservice efter fast og aftalt praksis altid, forud for afgørelsen, hører Løgmálaráðið om, hvorvidt der er forhold, der gør, at der ikke kan gives opholdstilladelse til ansøgeren, herunder om referencens boligforhold – efter færøske forhold – opfylder betingelserne for meddelelse af opholdstilladelse.

Udlændingeservice har oplyst, at perioden fra Udlændingeservice afsender høringen til Løgmálaráðið, til Udlændingeservice modtager svaret fra Løgmálaráðið udgør en ikke uvæsentlig del af sagsbehandlingstiden. Det samme gør sig gældende for perioden fra Udlændingeservice sender et spørgeskema til referencen på Færøerne, til Udlændingeservice modtager det udfyldte skema.

Ad 3.

Der er ikke forskel på sagsbehandlingen af en ansøgning om familiesammenføring med en dansk henholdsvis udenlandsk statsborger (reference) på Færøerne. Udlændingeservice hører, som nævnt ovenfor, altid Løgmálaráðið forud for, at Udlændingeservice træffer afgørelse.

Ad 4.

Efter § 13 i anordning nr. 182 af 22. marts 2001 om ikrafttræden for Færøerne af udlændingeloven (herefter den for Færøerne gældende udlændingelov), skal en udlænding have arbejdstilladelse på Færøerne for at tage lønnet eller ulønnet beskæftigelse, for at udøve selvstændig erhvervsvirksomhed eller for mod eller uden vederlag at udføre tjenesteydelser på Færøerne.

Det fremgår af den for Færøerne gældende udlændingelovs § 14, stk. 1, at udlændinge, der er statsborgere i de nordiske lande, samt udlændinge, der har opholdstilladelse på Færøerne efter bl.a. den for Færøerne gældende udlændingelovs § 9, stk. 1, er fritaget for arbejdstilladelse på Færøerne.

Det følger heraf, at der ikke i den for Færøerne gældende udlændingelov er hjemmel til at meddele udlændinge, der har ansøgt om familiesammenføring, men endnu ikke er meddelt en sådan, arbejdstilladelse. Det er dog muligt at indgive ansøgning om opholds- og arbejdstilladelse på Færøerne med henblik på beskæftigelse samtidig med indgivelse af ansøgning om opholds- og arbejdstilladelse som familiesammenført.

Ad 5.

Efter ønske fra Færøerne drøftes det i øjeblikket mellem de færøske og de danske myndigheder at nedsætte en arbejdsgruppe vedrørende Færøernes overtagelse af udlændingeområdet. Hvis Færøerne overtager udlændingeområdet, vil sagsbehandling af ansøgninger om opholds- og arbejdstilladelse på Færøerne skulle behandles af færøske myndigheder.”

Bilag A: Oversigt over sagsproduktion og –behandlingstid i Udlændingeservice