100-2 Fyrispurningur til Søren Christensen, ríkisumboðsmann, viðvíkjandi politisku útsøgnum hansara um yvirtøkulógir og uttanríkispolitiskar heimildir 

Orðaskifti

Ár 2005, mikudagin 3. august, boðaði formaðurin frá omanfyri nevnda fyrispurningi frá Høgna Hoydal, løgtingsmanni, sum var soljóðandi:

Fyrispurningur  

 

  1. Nær og hvar er tann gongdin farin fram í sambandi við yvirtøkulógir og uttanríkispolitiskar heimildarlógir, sum ríkisumboðsmaðurin í Útvarpinum tann 1. august 2005 lýsti soleiðis: “At det er jo en del af et demokratis spilleregler, at et flertal efter en god og sund demokratisk diskussion bestemmer, hvad reglerne er, og det er det, der er sket her.” ?

 

  1. Hvat ítøkiligt hevur verið “en god og sund demokratisk debat” í sambandi við Løgtingsins viðgerð av bæði donsku og føroysku yvirtøkulógini og uttanríkispolitisku heimildarlógini, og hvat byggir ríkisumboðsmaðurin sínar staðfestingar á?

 

  1. Veit Ríkisumboðið um nakað annað parlament í heiminum, sum eftir trimum vikum og viðgerð á miðjari nátt fyri fyrstu ferð hevur samtykt, at eitt parlament í einum øðrum landi hevur alt valdið, og at ein onnur stjórn og eitt annað parlament hava allar heimildir í uttanríkismálum – uttan at fólkið hevur verið spurt?

 

  1. Veit Ríksumboðið um Gallup-kanningina frá juli 2005, ið vísir, at ein meiriluti av føroyingum er ímóti uttanríkispolitisku heimildarlógini, og at meira enn ein triðingur av teimum spurdu ikki vita, hvat tey skulu halda? Heldur Ríkisumboðið, at hetta er tekin um “en god og sund demokratisk debat”?

 

  1. Er nýggi ríkisumboðsmaðurin ósamdur við fráfarandi ríkisumboðsmann, Birgit Kleis, sum við Sjónvarpið hevur sagt, at hon heldur ikki, at nakað serligt nýtt er í uttanríkispolitisku heimildarlógini?

 

  1. Tá Ríkisumboðið sigur, at Føroyar hava meira sjálvræði enn nakað annað øki í heiminum, sum er partur í einum “ríkisfelagsskapi”, hvat samanber hann so Føroyar við, og hvar aðrastaðni í heiminum verður nakað rópt fyri ein “ríkisfelagsskapur”, sum ikki er millum sjálvstøðug lond (hvussu verður ríkisfelagsskapur róptur á enskum)?

 

  1. Hvørji onnur øki ella dømi sipar Ríkisumboðið til, tá hann samanber føroysku støðuna við onnur? Er tað Ísland, sum longu fyri meira enn 100 árum síðani hevði vunnið sær størri sjálvræðið enn føroyingar hava og sum ongantíð samtykti donsku grundlógina? Er tað Isle of Man? Eru tað Cook Islands og Niue, sum eru sjálvstøðugir limir í altjóða felagsskapum í egnum navni og hava egna grundlóg? Eru tað Aruba og Niðurlendsku Antillurnar, sum hava egna grundlóg og ikki eru løgd undir niðurlendsku grundlógina? Eru tað Puerto Rico og Northern Mariana Islands? Ella er tað Micronesia, ið gjørdist sjálvstøðugt við stuðli og 20 ára skiftistíð frá USA?

 

Viðmerkingar:

Ríkusmboðsmaðurin hevur sambært heimastýrislógini § 15 fulla atgongd til løgtingsviðgerðir og kann taka orðið og siga sína hugsan um øll politisk mál í Føroyum, hóast hann ikki er fólkavaldur.

 

Seinastu mongu árini hevur tó ikki verið vanligt, at Ríkisumboð í Føroyum leggur seg út í politiska orðaskiftið í Føroyum.

 

Men nýggi Ríkisumboðsmaðurin hevur á fyrsta arbeiðsdegi sínum í Føroyum í samrøðu við Útvarpið m.a. sagt:

-         at yvirtøkulógirnar og uttanríkispolitisku heimildarlógirnar geva Føroyum størri sjálvræði enn nakað annað øki í heiminum, sum er í ríkisfelagsskapi

-         at tað er loyvt andstøðuni at hava sina egnu hugsan um lógirnar, men at lógirnar eru samtyktar soleiðis, “at et flertal efter en god og sund demokratisk diskussion bestemmer, hvad reglerne er, og det er det, der er sket her.”

 

Hetta eru beinleiðis politiskar metingar. Atfinningarnar hjá andstøðuni mótvegis viðgerðini av lógunum á Løgtingi, ið m.a. elvdu til misálit á løgmann, verða beinleiðis settar til viks, tí Ríksumboðið sigur talan hava verið um “en god og sund demokratisk diskussion”.

 

Tí verður spurt, hvat ríkisumboðsmaðurin byggir sínar niðurstøður á, og um vit kunnu vænta, at Ríkisumboðið fer at hava ein virknan leiklut í føroyskum politikki frameftir – bæði í almenninginum og á Løgtingi, hóast hann ikki er fólkavaldur. 

Á tingfundi hósdagin 20. oktober 2005 svaraði Søren Christensen, ríkisumboðsmaður, fyrispurninginum soleiðis:

Svar

1.      Hvor og hvornår har processen fundet sted i forbindelse med overtagelseslove og udenrigsbemyndigelseslove, som Rigsombudsmanden den 1. august 2005 beskrev således i Færøernes Radio: “At det jo er en del af demokratiets spilleregler, at et flertal efter en god og sund demokratisk diskussion bestemmer hvad reglerne er, og det er der er sket her”?

 

Svar:

 

Statsministeren og lagmanden underskrev den 4. april 2005 en fælleserklæring, ifølge hvilken parterne bl.a. er enige om:

 

-        At søge gennemført en ordning, hvorefter de færøske myndigheder kan overtage ansvaret for samtlige sager og sagsområder, undtagen statsforfatningen, statsborgerskab, Højesteret, udenrigs-, sikkerheds- og forsvarspolitik samt valuta- og pengepolitik.

-        At fortsætte drøftelserne om en ordning, hvorefter Færøernes landsstyre kan indgå visse folkeretlige aftaler.

 

Regeringen forelagde den 4. april 2005 udkast til forslag til lov om de færøske myndigheders overtagelse af sager og sagsområder for hjemmestyret til udtalelse i medfør af hjemmestyrelovens § 7 med oplysning om, at regeringen ville afvente hjemmestyrets udtalelse i sagen før lovforslagets fremsættelse for Folketinget.

 

Landsstyret fremsatte den 15. april 2005 forslag til rigslovsindstilling om ikraftsættelse for Færøerne af lov om de færøske myndighederes overtagelse af sager og sagsområder for Lagtinget, som den 10. maj 2005 vedtog forslaget til rigslovsindstillingen med 19 stemmer for og 10 stemmer imod.

 

Regeringen fremsatte herefter den 11. maj 2005 forslag til lov om de færøske myndigheders overtagelse af sager og sagsområder for Folketinget, som den 17. juni 2005 vedtog loven med 107 stemmer for, 2 imod, medens 3 undlod at stemme.

 

Efter opnået enighed mellem regeringen og Færøernes landsstyre om at fremme forslag til lov om Færøernes landsstyres indgåelse af folkeretlige aftaler, jf. ovennævnte fælleserklæring, forelagde regeringen den 21. april 2005 udkast til forslag til lov om Færøernes landsstyres indgåelse af folkeretlige aftaler for hjemmestyret til udtalelse i medfør af hjemmestyrelovens § 7 med oplysning om, at regeringen ville afvente hjemmestyrets udtalelse i sagen før lovforslagets fremsættelse for Folketinget.

 

Landsstyret fremsatte den 29. april 2005 forslag til rigslovsindstilling om ikraftsættelse for Færøerne af lov om Færøernes landsstyres indgåelse af folkeretlige aftaler for Lagtinget, som den 14. maj 2005 vedtog forslaget til rigslovsindstillingen med 18 stemmer for og 10 stemmer imod.

 

Regeringen fremsatte herefter den 17. maj 2005 forslag til lov om Færøernes landsstyres indgåelse af folkeretlige aftaler for Folketinget, som den 17. juni 2005 vedtog loven med 106 stemmer for, 2 imod, medens 3 undlod at stemme.

 

2.      Hvad rent konkret har været “en god og sund demokratisk debat” i forbindelse med lagtingets behandling af både den danske og færøske overtagelseslov og den udenrigspolitiske bemyndigelseslov, og hvad bygger Rigsombudsmanden sine konstateringer på?

 

Svar: Der henvises til besvarelsen af spørgsmål 1.

 

3.      Er Rigsombudet bekendt med noget andet parlament i verden, der efter tre uger og behandling i nattens mulm og mørke for første gang har vedtaget, at et parlament i et andet land har al magten, og at en anden regering og et andet parlament har alle beføjelser i udenrigsanliggender – uden at folket er blevet spurgt?

 

Svar: Der henvises til besvarelsen af spørgsmål 1.

 

4.      Ved Rigsombudet om Gallup-målingen fra juli 2005, der viser, at et flertal af færingerne er imod den udenrigspolitiske bemyndigelseslov, og at mere end en trediedel af de adspurgte ikke ved, hvad de skal mene? Mener Rigsombudet, at dette er tegn på “en god og sund demokratisk debat”?

 

Svar: Der henvises besvarelsen af spørgsmål 1.

 

5.      Er den nye Rigsombudsmand uenig med den forrige Rigsombudsmand, Birgit Kleis, som har udtalt i Færøernes TV, at hun ikke mener der er noget særligt nyt i den udenrigspolitiske bemyndigelseslov?

 

Svar: Daværende rigsombudsmand Birgit Kleis udtalte bl.a., at “især overtagelsesloven giver nogen nye muligheder”, og at fuldmagtsloven “godt kan blive interessant”, selvom overtagelsesloven ”har mere gennemgribende ændringer i sig”. Jeg har ikke bemærkninger til disse udtalelser.

 

6.      Når Rigsombudet siger, at Færøerne har mere selvbestemmelse end noget andet område i verden, der er del af et “rigsfællesskab”, hvad sammenligner han da Færøerne med, og på hvilket andet sted i verden bliver noget kaldt et “rigsfællesskab”, som ikke er mellem selvstændige lande (hvad hedder et rigsfællesskab på engelsk)?

 

Svar: Som jeg genkalder mig besvarelsen, er den taget ud af en sammenhæng, hvor jeg svarede på en påstand fra interviewerens side, der gik ud på, at det måtte være uinteressant at være rigsombudsmand, fordi alle afgørelser alligevel blev truffet i København. Dette svarede jeg benægtende på med den begrundelse, at Færøerne efter min opfattelse har et meget vidtgående selvstyre.

 

7.      Hvilke andre områder eller eksempler hentyder Rigsombudet til, da han sammenligner den færøske situation med andre? Er det Island, der allerede for mere en 100 år siden opnåede mere selvbestemmelse end færinger har nu, og som aldrig vedtog den danske grundlov? Er det Isle og Man? Er det Cook Islands and Niue, der er selvstændige medlemmer i internationale fællesskaber under deres eget navn, og som har sine egen grundlov? Er det Aruba og de Hollandske Antiller, som har egen grundlov og ikke er underlagt den hollandske grundlov? Er det Puerto Rico og Northern Mariana Islands? Eller er det Mikronesien, som blev selvstændigt med støtte og med en 20 års overgangsperiode fra USA?

 

Svar: Der henvises til besvarelsen af spørgsmål 6.

Málið avgreitt.