100-21 Fyrispurningur til Birgit Kleis, ríkisumboðsmann, viðvíkjandi grønlendskari heimildarlóg í uttanríkismálum

Ár 2005, hósdagin 10. mars, boðaði formaðurin frá omanfyri nevnda fyrispurningi frá Heðin D. Poulsen, løgtingsmanni, sum var soljóðandi:

Fyrispurningur  

1.      Fer ríkisstjórnin at taka aftur uppskotið um grønlendsku heimildarlógina viðvíkjandi uttanríkismálum?

2.      Er stjórnin til reiðar til trýpartasamráðingar um, hvørjar heimildir eru møguligar og ynskiligar undir verandi samveldisskipan?

3.      Er stjórnin til reiðar at lata ríkispartarnar hava hvør sína fatan av ríkisgrundlógini?

Viðmerkingar:

Løgmaður hevur biðið forsætisráðharran taka aftur uppskotið til fólkatingslóg um uttanlandsheimildir Grønlands. Nevnda lógaruppskot, ið var frammi fyri fólkatingsvalið, ber í sær beinleiðis ásetingar um Føroyar, umframt at hava drúgvar viðmerkingar um, hvat grundlóg danska ríkisins setir av mørkum fyri heimildum, ið ríkispartarnir hvør sær kunnu hava at røkja. Í báðum førum er hetta skakandi fyri heimastýrisskipanina, tí sjálvsagt skulu føroysk umboð vera við í samráðingum um mørkini fyri uttanlandsheimildir hjá Føroyum, og sjálvsagt skulu ásetingar Føroyum viðvíkjandi fyrst viðgerast sum ríkislógartilmæli á Løgtingi.

Føroyar, Grønland og Danmark eru í sáttmálakendum felagskapi. Tey smærru londini hava við hvør síni heimastýrisskipan knýtt seg at Danmark og kunnu velja at taka seg úr hesum samveldi, tá fólkið velur tað. Grundlóg ríkisins er fyri mesta partin hálva aðru øld til aldurs og hevur ikki ásetingar um valdsbýti ríkispartanna millum. Um uttanlandsheimildir sigur hon ikki stórt annað enn, at Kongur umboðar ríkið, og at heimildir kunnu latast ES. Hesar orðingar forða ikki á nakran hátt fyri, at Føroyar og Grønland fáa heimild at umboða seg sjálvi í sermálum. Siðvenja er fyri, at føroyskir og grønlendskir myndugleikar sjálvir samráðast við onnur lond um avtalur á egnum málsøkjum. Tað er tí ikki neyðugt at samtykkja nakra ávísa fatan av ótíðarhóskandi grundlógarásetingum. Tað einasta neyðuga er at staðfesta nevndu siðvenju, ið so kann víðkast til fleiri samstarvslond og fleiri málsøki, og at samtykkja at aðrar heimildir kunnu latast ríkispørtunum, eisini heimildir at røkja felags limaskap í altjóða felagsskapum, og at fáa egnan limaskap í slíkum.

Á tingfundi 6. mai 2005 svaraði Birgit Kleis, ríkisumboðsmaður, fyrispurninginum soleiðis

Svar:

Til brug for besvarelsen har jeg indhentet følgende udtalelse fra Statsministeriet:

”Spørgsmål 1 og 2:

Efter fremsættelsen af lovforslag nr. L 99 til Lov om Grønlands landsstyres indgåelse af folkeretlige aftaler er drøftelserne om en tilsvarende ordning for Færøernes landsstyre fortsat. De dansk/færøsk/grønlandske drøftelser har herefter resulteret i enighed, der indebærer visse ændringer i det allerede fremsatte lovforslag om Grønlands landsstyres indgåelse af folkeretlige aftaler.

Ændringerne vedrører dels en tydeliggørelse af bestemmelsen i § 1, stk. 2, hvorefter de to landsstyrer kan beslutte at udnytte fuldmagten i forening, hvis der er enighed herom.

Herudover er der nu medtaget en bestemmelse, hvorefter regeringen kan beslutte at indgive eller støtte en ansøgning om medlemskab for Færøerne respektive Grønland af internationale organisationer, der åbner adgang for, at andre end stater eller sammenslutninger af stater kan få medlemskab, hvor dette er foreneligt med Færøernes/Grønlands forfatningsmæssige status.

Der er herefter enighed om fuldmagtsordningen for Færøerne og for Grønland, der således er ens, og udkast til lovforslag er forelagt for henholdsvis Færøernes landsstyre og Grønlands Hjemmestyre efter gældende regler i hjemmestyreloven for Færøerne henholdsvis hjemmestyreloven for Grønland med henblik på efterfølgende fremsættelse af lovforslag for Folketinget.

Spørgsmål 3:

Regeringen hverken kan eller vil forhindre, at de færøske myndigheder – ligesom andre deltagere i den forfatningsretlige debat - kan give udtryk for deres opfattelse af forfatningsretlige spørgsmål. Det er imidlertid klart, at hvis regeringens lovgivning berører spørgsmål i relation til grundloven, må regeringen lægge sin grundlovsfortolkning til grund.

Regeringens udkast til lovforslag om de færøske myndigheders overtagelse af sager og sagsområder samt udkast til lovforslag om Færøernes landsstyres indgåelse af folkeretlige aftaler indeholder således redegørelser for regeringens opfattelse af Færøernes forfatningsmæssige status i riget. Med de pågældende loves vedtagelse i Folketinget og efterfølgende kundgørelse i Danmark og på Færøerne vil det retlige grundlag for de nyordninger, der søges gennemført med lovforslagene, hermed være etableret i Danmark og på Færøerne.”

Málið avgreitt.