Śtlendingalógin


89  Uppskot til rķkislógartilmęli um at seta ķ gildi fyri Fųroyar "Anordning om ikrafttręden på Fęrųerne af udlęndingeloven"

A. Upprunauppskot
B. 1. višgerš
C. Įlit
D. 2. višgerš
E. 3. višgerš

Įr 2000, 4. mars , legši Hųgni Hoydal , landsstżrismašur, vegna landsstżriš fram soljóšandi

 

Uppskot

 til

rķkislógartilmęli um at seta ķ gildi fyri Fųroyar "Anordning om ikrafttręden for Fęrųerne af udlęndingeloven"

Męlt veršur rķkismyndugleikunum til at seta ķ gildi fyri Fųroyar hjįlagda uppskot til "Anordning om ikrafttręden for Fęrųerne af udlęndingeloven" viš hesari broyting: §42a, 1 pkt., veršur soljóšandi: " Udlęndingestyrelsen bestemmer, efter forhandling med Fęrųernes Landsstyre, om en udlęnding, der har indgivet ansųgning om opholdstilladelse på Fęrųerne i henhold til § 7, skal tage ophold i Danmark på et indkvarteringssted for udlęndinge, hvis ansųgning om opholdstilladelse i henhold til den danske udlęndingelovs § 7 er taget under behandling."

Višmerkingar

Hjįlagda uppskot til kongliga fyriskipan um at seta ķ gildi śtlendingalógina ķ Fųroyum viš įvķsum broytingum veršur lagt fyri tingiš sum ein politisk fyribilsloysn. Orsųkin er fyrst og fremst hon, at Lųgtingiš seinni kann taka stųšu til luttųku Fųroya ķ tķ sonevnda „Schengen-samstarvinum".

Schengen-sįttmįlin snżr seg ķ hųvušsheitum um at taka burtur persónseftirlitiš (passeftirlit, visum o.a.) į marknališunum hjį limalondunum, mešan eftirlitiš hinvegin veršur hert viš mųrkini mótvegis borgarum śr londum, iš ikki eru limir ķ Schengen-samstarvinum. Hartil binda limalondini seg til lųgreglusamstarv.

Danmark hevur undirskrivaš Schengen-sįttmįlan, og taš sama hava flestu ES-lond - undantikiš Bretland og Ķrland. Sķšani fyrst ķ nķtiįrunum hevur veriš samrįšst um at fįa Ķsland og Noreg upp ķ skipanina, og avtala varš gjųrd um hetta ķ 1996. Hesum hava Noršurlond virkaš fyri ķ felag til tess at varšveita frķa persónsferšslu (uttan pass-skyldu) millum Noršurlond, sum tey sjįlvstųšugu noršurlondini gjųrdu avtalu um ķ 1954.

Schengen-sįttmįlin er ikki sett ķ gildi fyri Fųroyar og Grųnland, men sķšani 1995 hevur veriš arbeitt į embętismannastigi viš at fyrireika luttųku Fųroya og Grųnlands ķ Schengen-avtaluni viš tķ endamįli, at ųll Noršurlond ķ senn kunnu seta Schengen-skipanina ķ verk ķ įr (2000).

Taš er ķ hesum sambandi, at mįliš um at dagfųra śtlendingalóggįvuna fyri Fųroyar hevur veriš fyrireikaš, og hetta er enn eitt dųmi um eina sera drśgva, flųkta og ógreiša mannagongd višvķkjandi lóggįvu ķ Fųroyum.

Avgerš um at bķša viš mįlinum
Landsstżrismašurin gjųrdi ķ desember 1999 av, at uppskotiš skuldi ikki leggjast fyri Lųgtingiš ķ hesi tingsetuni viš hesum grundgevingum:

Tķ varš hildiš, at fortreytirnar eru munandi broyttar, og at mįliš um śtlendingalóggįvu eigur at fįa eina grundleggjandi višgerš.

Eftir at landsstżrismašurin hevši valt at bķša viš mįlinum, skrivaši hann til Rķkisumbošiš viš fyrispurningi um, hvųrt hetta hevši tżdning fyri mųguligu luttųku Fųroya ķ tķ sonevnda Schengen-samstarvinum.

Tann 11. februar 2000 fęr landsstżriš umvegis Rķkisumbošiš svar frį Innanrķkismįlarįšnum, har vķst veršur į, at um broytingarnar ikki verša settar ķ gildi nś, kann hetta seinka gildiskomuni av Schengensamstarvinum fyri ųll Noršurlond. (Svariš frį Innanrķkismįlarįšnum er hjįlagt). Orsųkin er, at um nżggja śtlendingalógin ikki er ķ gildi ķ Fųroyum, veršur munandi truplari at gera ašrar broytingar, iš krevjast, tį Schengen-avtalan skal setast ķ verk.

Hetta heldur landsstżrismašurin vera eina sera óhepna stųšu, og hetta er ein ótilętlaš avleišing av avgeršini um at bķša viš mįlinum. Landsstżrismašurin heldur, at Fųroyar eiga at tryggja sęr mųguleikan fyri luttųku ķ Schengen-skipanini til tess at varšveita noršurlendska passfręlsiš og at tryggja frķa persónsferšslu fyri fųroyingar millum evropeisku londini. Somuleišis veršur hildiš skilabest, at Fųroyar višgera og avgera henda spurningin ķ neyvum samstarvi viš ųll Noršurlond.

Fyrireikingarnar til at leggja spurningin um luttųku Fųroya ķ Schengen-skipanini fyri Lųgtingiš hava veriš gjųrdar ķ fleiri įr og Lųgtingiš hevur ikki havt hųvi at višgera spurningin.

Tķ hevur landsstżrismašurin endurskošaš avgeršina og heldur taš vera ręttast, at rķkislóg um śtlendingalóggįvu veršur sett ķ gildi sambęrt hesum uppskoti til kongliga fyriskipan sum ein fyribilsloysn. Hetta til tess, at Lųgtingiš seinni kann taka avgerš um luttųku Fųroya ķ Schengen-samstarvinum, og landsstżriš kann fyrireika sjįlvstųšuga lóggįvu og umsiting į ųkinum.

Mįliš hevur sosatt tvęr greiningar, iš eiga at višgerast gjųlla:

  1. Luttųka Fųroya ķ Schengen-avtaluni saman viš hinum Noršurlondunum
  2. Sjįlvar tęr innihaldsligu og umsitingarligu broytingarnar ķ śtlendingalóggįvuni

1. Mųguliga luttųka Fųroya ķ Schengenavtaluni
Schengen-skipanin hevur sjįlvsagt bęši fyrimunir og vansar. Hon byrjaši ķ 1985 viš eini avtalu millum Tżskland, Frakland, Holland, Belgia og Luxembourg, og ķ 1990 varš Schengen-sįttmįlin gjųrdur.

Sķšani hava Belgia, Frakland, Grikkaland, Holland, Italia, Luxembourg, Portugal, Spania, Tżskland, Eysturrķki, Finland, Svųrķki og Danmark undirskrivaš sįttmįlan, og Ķsland og Noreg hava knżtt seg uppķ viš eini sonevndari "associeringsavtalu".

Enn eru ķtųkiligu stigini at seta skipanirnar ķ verk ķ teimum einstųku londnum tó ikki lidnar, men Noršurlond hava avtalaš at gera hetta ķ senn, og ętlanin er at gera taš ķ įr.

Ķ hųvušsheitum snżr skipanin seg um, at tey lond, iš eru viš ķ avtaluni, gerast eitt "Schengen-ųki". Innanfyri hetta ųkiš veršur eftirlitiš viš persónum, sum feršast um landamųrkini tikiš burtur – t.e. at neyšugt veršur ikki at vķsa pass ella visa o.t.. Hevur ein persónur fingiš rętt at uppihalda sęr ķ einum Schengen-landi, hevur hann so at siga frķtt at fara ķ ųllum Schengen-ųkinum.

Mešan innaru mųrkini fyri persónsferšslu sostatt verša tikin burtur, veršur eftirlitiš viš uttaru mųrkini hert. Lųgreglan skal tryggja, at persónar, iš koma frį einum landi uttan fyri Schengen, verša kannašir vęl – og tķ veršur eisini gjųrd ein felags Schengen-upplżsingarskipan, viš eini felags skrįseting av brotsverkum og brotsfólki, nevnd IIS. Tųkniliga skal so verša atgongd hjį lųgregluni til hesa skrįseting į marknališunum til Schengen-ųkiš. Fyri Fųroyar merkir hetta, at skrivstovurnar hjį lųgregluni kring landiš skulu hava atgongd til skipanina, og eisini į flogvųllinum ķ Vįgum mį verša beinleišis atgongd til skrįsetingina.

Harfturat merkir Schengen-sįttmįlin, at lųgreglurnar ķ einstųku londunum kunnu kanna fólk, sum eru komin inn og uppihalda sęr ķ landinum, og bišja um at fįa prógv fyri uppihaldsloyvum o.t.

Sostatt ber til at siga, at viš Schengen-sįttmįlanum veršur lagdur ein "ringur" um Schengen-ųkiš. Innan fyri henda ringin veršur frķtt at fara um mųrk, men samstarviš millum lųgreglurnar veršur styrkt, og tęr fįa mųguleika at eftirkanna, um persónar hava lógligt uppihaldsloyvi. Eftirlitiš viš teimum, sum skulu inn um henda "ringin" veršur samstundis styrkt.

Ķ hesum sambandi kann til dųmis nevnast, at ein sendinevnd fyri Schengen-londini var ķ Fųroyum ķ 1999 og kunnaši seg viš višurskiftini. Ongir trupulleikar eru stašfestir višvķkjandi, at Fųroyar hava eitt nųktandi eftirlit viš innferšing til landiš.

Samanumtikiš heldur landsstżrismašurin:

Allur hesin spurningurin veršur sjįlvsagt višgjųrdur, tį uppskot um luttųku Fųroya ķ Schengen-samstarvinum veršur klįrt at leggja fyri tingiš – mųguliga ķ heyst.

2. Innhaldiš ķ uppskotinum til rķkislógartilmęli um śtlendingalóg
Uppskotiš til at seta śtlendingalógina ķ gildi fyri Fųroyar er sjįlvsagt fyrst og fremst ein dagfųring av gomlu lógini ķ mun til nśgaldandi danska lóggįvu - viš ymsum tillagingum til fųroysk višurskifti. Tęr greinar, iš bert hava tilknżti til limaskap Danmarkar ķ ES, eru tiknar burtur, umframt ašrar greinar og stykkir.

Hųvušsbroytingarnar ķ mun til galdandi lóggįvu eru hesar:

A. Umsitingarligar broytingar:
Sambęrt fyriskipanaruppskotinum verša Fųroyar framhaldandi eitt frį Danmark sundurskilt ferša – og uppihaldsųki. Fųroyar verša sostatt ikki ein integrerašur partur av danska śtlendingapolitikkinum. Taš merkir, at loyvi verša givin til innferš og uppihald og arbeiši ķ Fųroyum og ikki ķ Danmark og Grųnlandi samstundis. Į sama hįtt eru uppihaldsloyvi og arbeišsloyvi, sum verša givin ķ Danmark og Grųnlandi, ikki galdandi ķ Fųroyum.

Sambęrt uppskotinum er mįlsręšiš framvegis danskt, og allar avgeršir verša framvegis tiknar av donskum myndugleikum. Skotiš veršur kortini upp, at tann skipan, iš hevur veriš galdandi ķ verki sķšani į heysti 1998, veršur sett ķ lógina: At Śtlendingastżriš, įšrenn avgeršir verša tiknar, leggur mįlini fyri Fųroya Landsstżri til ummęlis.

Harumframt veršur skotiš upp, at eitt umboš fyri landsstżriš er viš ķ višgeršini, tį Flóttafólkanevndin višger mįl, har bišiš veršur um frišskjól ķ Fųroyum. Landsstżrinum kunnugt hevur bert eitt mįl veriš av hesum slagi ķ tķšini, mešan heimastżrisskipanin hevur veriš ķ gildi.

Tį taš snżr seg um at gera nęrri reglur viš stųši ķ lógini, veršur skotiš upp, at Innanrķkismįlarįšharrin ķ Danmark ger hesar eftir samrįšingar viš Fųroya Landsstżri.

Sjįlvt um landsstżriš viš hesum fyriskipanaruppskoti kanska kann sigast at verša drigiš meira inn ķ višgeršina av śtlendingamįlum og flóttafólkamįlum, iš hava viš Fųroyar at gera, so slepst ikki undan, at umsitingarligu broytingarnar ķ mun til galdandi lóggįvu eru sera avmarkašar, og framvegis er taš soleišis, at rķkismyndugleikarnir hava endaliga avgeršaręttin į hesum ųki.

Rķkisręttarliga stųša Fųroya er vęntandi avgreidd seinni ķ įr. Ein fųroyskur śtlendinga- og flóttafólkapolitikkur, iš hevur stųši ķ fųroyskari lóggįvu, veršur ķ lųtuni fyrireikašur og kann setast ķ verk, tį ųkiš er komiš undir fųroyskt mįlsręši og įbyrgd.

B. Innihaldsligar broytingar
Flestu innihaldsligu broytingarnar ķ mun til galdandi lóggįvu snśgva seg um nįgreiniligari reglur fyri:

Vķst veršur til hjįlųgdu upprit um broytingarnar.

Higartil hava avgerširnar veriš tiknar sambęrt sišvenju, tķ galdandi lógin ikki hevši neyvar įsetingar.

C. Hoyringar og broytingaruppskot frį landsstżrinum
Landsstżriš hevur bišiš Amnesty International Fųroya Deild um ummęli ķ mįlinum, og er svariš hjįlagt sum skjal 5. Eisini hevur landsstżrsmašurin havt fund viš umboš fyri Amnesty International um mįliš.

Til ummęlisskriviš hjį Amnesty International eru hesar višmerkingar:

§ 8 ķ donsku lógini, sum ikki er tikin viš ķ hesum uppskoti, snżr seg um tey sokallašu "kvotuflóttafólkini", sum rķkisstjórnin hevur gjųrt av at taka ķmóti, sum lišur ķ internationalum, (serliga ST) sįttmįlum. Flóttafólkini śr Kosovo koma undir hesa įseting.

Her varš gjųrd ein serstųk lóg, sum įsetti reglurnar fyri leiklutin hjį ymsum donskum almennum myndugleikum t.d. kommununum ķ hesum fųri.

Orsųkin til, at įsetingin ikki veršur sett ķ gildi er, at rķkisręttarliga stųša Fųroya foršar fyri, at Fųroyar kunnu gera tķlķkar altjóša avtalur, og ikki sum sagt veršur av rķkismyndugleikunum, at hetta er sambęrt ynski frį landsstżrinum.

Landsstżrismašurin tekur undir viš tilmęlunum hjį Amnesty International, Fųroya Deild, men heldur ikki, at ynskini um ein fųroyskan flóttafólkapolitikk verša loyst viš at seta donsku lógargreinarnar ķ gildi ķ Fųroyum.

Hinvegin er eingin foršing fyri, at landsstżriš kann gera avtalu viš rķkisstjórnina um eftir nęrri treytum at taka part av teimum flóttafólkum, iš Danmark hevur bundiš seg at taka ķmóti.

Fyrireikingar til at hava ein tilbśgving og tilboš ķ hesum sambandi verša gjųrdar ķ lųtuni.

§ 17a ķ donsku lógini, sum ikki er tikin viš ķ uppskotinum, snżr seg um hjįlp m.a. eftir danskari sosiallóggįvu til śtlendingar soleišis, at hesir kunnu venda aftur til heimlandiš.

Eisini hesin spurningur eigur at verša tikin viš ķ tilevningina av einum fųroyskum flóttafólkapolitikki/sosialpolitikki og lóggįvu annars į hesum ųki.

Spurningar, iš eru neyšugir at taka stųšu til ķ sambandi viš tilevning av einum fųroyskum śtlendinga- og flóttafólkapolitikki, eru t.d., hvussu vit integrera flóttafólk ķ fųroyska samfelagiš, um mark skal verša fyri, hvussu nógv fólk kunnu koma higar, um leiklutin hjį almennum og ųšrum myndugleikum, og leikluturin hjį kommunum, eisini tann fķggjarligi, ķ sovoršnum mįlum.

Vķsandi til umrųšuna ķ Lųgtinginum um Kosovoflóttafólkini skal verša sagt frį, at landsstżriš ikki ętlar at standa aftan fyri grannalond okkara, tį taš snżr seg um at taka okkara part av altjóša skyldunum į hesum ųki.

Landsstżriš heldur tó, at ein partur av uppskotinum, sum snżr seg um fólk, iš sųkja frišskjól ķ Fųroyum, er óheppin. Skotiš veršur upp ķ fyriskipanaruppskotinum, at fólk, iš sųkja frišskjól ķ Fųroyum, skulu sendast til Danmarkar ķ sonevnd "asylcenter".

Her skjżtur landsstżriš tķ upp at broyta grein 42a soleišis, at hesin spurningur kann avgerast ķ samrįšingum millum landsstżriš og Innanrķkismįlarįšharran, tį slķk mįl taka seg upp.

Yvirlit yvir hjįlųgd skjųl:
Skjal 1: Indenrigsministeriets udkast til anordning om ikrafttręden for Fęrųerne af udlęndingeloven
Skjal 2:  Skriv frį Innanrķkismįlarįšnum ril Rķkisumbošiš dagfest tann 9. febuar 2000 višv. śtlendingalógini og Schengen avtaluni og fylgisskriv Rķkisumbošsins 11.02.2000.
Skjal 3: Notat vedrųrende udkast til anordning om ikrafttręden for Fęrųerne af udlęndingeloven.
Skjal 4: Indenrigsministetriets notat om de indkomne hųringssvar vedrųrende udkast til anordning om ikrafttręden for Fęrųerne af udlęndingeloven

  1. Skriv frį Dansk Flygtningehjęlp dagfest 04.10.1999
  2. Skriv frį Dansk Rųde Kors dagfest 30.09.1999
  3. Skriv frį Fųroya Landfśta dagfest 06.10.1999
  4. Skriv frį Retsinformation, dagfest 05.10.1999
  5. Skriv frį Socialministeriet, dagfest 01.10.1999
  6. Skriv frį Udlęndingestyrelsen 20.09.1999
  7. Skriv frį Udlęndingestyrelsen 07.10.1999
  8. Skriv frį Indenrigsministeriet 05.10.1999
  9. Skriv frį Beredskabsstyrelsen 28.09.1999
  10. Skriv frį Flygtningenęvnet 15.10.1999
  11. Skriv frį Foreningen af Statsamtmęnd 28.09.1999
  12. Skriv frį Rigsombudsmanden på Fęrųerne 06.10.1999
  13. Skriv frį lųgmansskrivstovuni 06.10.1999
  14. Skriv frį Rigsadvokaten 30.09.1999

Skjal 5: Ummęlisskriv dagfest 16.02.2000 frį Amnesty International Fųroya Deild.
Skjal 6: Notat frį Rådet for den Europęiske Union om gennemfųrelsen af artikel 5, stk. 2, i Danmarks tiltrędelsesaftale til Schengen-konventionen i forhold til Fęrųerne.

1. višgerš 22. mars 2000. Mįliš beint ķ ręttarnevndina, sum tann 28. aprķl 2000 legši fram soljóšandi

Į l i t

Landsstżriš hevur lagt uppskotiš fram tann 4. mars 2000, og eftir 1. višgerš tann 22. mars 2000 er taš beint ręttarnevndini.

Nevndin hevur višgjųrt mįliš į fundum tann 10, 17. og 27. aprķl 2000, og hevur undir višgeršini havt fund viš Hųgna Hoydal, landsstżrismann, og Mogens Nepper-Christensen, fśta.

Undir višgeršini er komiš fram, at eftir uppskotinum gerst ręttarstųšan hjį śtlendingum betri og greišari enn eftir galdandi śtlendingalóg, sum fekk gildi ķ Fųroyum ķ 1960. Taš er ein neyšug fyritreyt fyri, at fųroyingar kunnu luttaka ķ hinum sonevnda Schengen samstarvinum, at uppskotiš veršur sett ķ gildi fyri Fųroyar viš kgl. fyriskipan.

Nevndin hevur umrųtt spurningin um repatriering, sum merkir, at ein, sum hevur fingiš flóttafólkastatus, vendir aftur til heimlandiš. Ķ Danmark veršur latin stušul til at venda aftur sbr. lógini um "social bistand". Vķst veršur ķ śtlendingalógini til grein ķ lógini um "social bistand" um hetta. Mųguleiki er eisini at angra repatriering. Alt hetta kann eftir lógini bara henda eina ferš. Taš eru bara tekniskar grundir til, at § 17 a ikki kann setast ķ gildi ķ Fųroyum. Ikki er heimild at broyta fųroysku forsorgarlógina viš hesi kgl. fyriskipanini. Hetta mį gerast viš fųroyskari lóggįvu, tķ veršur neyšugt at fremja broytingar ķ fųroysku forsorgarlógini samsvarandi hesum.

Fśtin hevur upplżst fyri nevndini, at flóttafólkamįlini ķ Fųroyum eru ógvuliga fį. Hetta kemst av okkara geografisku stųšu. Viš uppskotinum verša reglurnar fyri slķk mįl greiniliga įsettar.

Ein samd nevnd męlir Lųgtinginum til at samtykkja uppskot landsstżrisins. 

2. višgerš 2. mai 2000. Rķkislógartilmęli samtykt 32-0-0. Uppskotiš fer soleišis samtykt til 3. višgerš.

3. višgerš 4. mai 2000. Uppskotiš, sum samtykt viš 2. višgerš, endaliga samtykt 21-0-0. Mįliš avgreitt.

J.nr. 627-0001/2000
Anordning nr. 728 af 22. juli 2000 om ikrafttręden for Fęrųerne af udlęndingeloven