Eftirsk˙lar

 

70  Uppskot til  l°gtingslˇg um eftirsk˙lar

A. Upprunauppskot
B. 1. vi­ger­
C. Nevndarskj°l
D. ┴lit
E. 2. vi­ger­
F. 3. vi­ger­

┴r 2000, 4. mars, leg­i Signar ß Br˙nni, landsstřrisma­ur, vegna landsstřri­ fram soljˇ­andi

 

Uppskot

til

l°gtingslˇg um eftirsk˙lar

Kapittul 1
Endamßl og virkis°ki

ž 1. Endamßli­ vi­ lˇgini er at skipa vi­urskiftini, ßseta karmarnar og tann almenna stu­ulin til eftirsk˙lar Ý F°royum, solei­is at ßhuga­ kunnu fara undir virksemi­.

ž 2. Lˇgin er galdandi fyri eftirsk˙lar, sum undirvÝsa aldursbˇlkum samsvarandi 8.- 10. flokki Ý fˇlkask˙lanum. H°vu­sreglan er, at nŠmingarnir b˙gva ß sk˙lanum.
Stk. 2. Landsstřrisma­urin kann geva loyvi til, at sk˙lagongd eftir 10. flokk eisini kemur undir lˇgina.

ž 3. Uppgßva eftirsk˙lans er vi­ atliti at tÝ einstaka nŠminginum og Ý samstarvi vi­ foreldrini at fremja, at nŠmingarnir nema sŠr kunnleika, fimi, arbei­shŠttir og mßlb˙nar, sum stu­la tÝ einstaka nŠminginum Ý fj°lbroyttu, persˇnligu menningini.
Stk. 2. Eftirsk˙lin eigur at skapa sovor­in lÝkindi fyri uppliving, virkishugi og dj˙phugsan, at nŠmingarnir kunnu menna sÝna sannkenning, sÝtt hugflog og hug til at lŠra, og at teir kunnu venja sÝni evni til sjßlvst°­uga meting, st°­utakan og virkan og b˙nast Ý treysti til sÝn sjßlvs og til teir m°guleikar, sum eru Ý felagsskapinum.
Stk. 3. UndirvÝsingin eigur at ver­a skipa­ solei­is, at fakliga st°­i­ er ta­ sama sum Ý fˇlkask˙lanum. ě­rvÝsi arbei­shŠttir og arbei­svenjing eiga at ver­a partar av undirvÝsingini.

ž 4. UndirvÝsingarligt samstarv kann ver­a skipa­ millum eftirsk˙la og fˇlkask˙la.
Stk. 2. Landsstřrisma­urin kann geva einum eftirsk˙la loyvi at hava somu frßfaringarroyndir og vallŠrugreinir sum fˇlkask˙lin. Reglurnar fyri royndunum eru tŠr somu sum Ý fˇlkask˙lanum, og sk˙lin ger sjßlvur av, ß hv°rjum floksstigi royndirnar fara fram.
Stk. 3. Landsstřrisma­urin kann Ý samrß­ vi­ sk˙lamyndugleikarnar ß sta­num loyva nŠmingum eftirsk˙lans at taka frßfaringarroyndirnar Ý fˇlkask˙lanum.

Kapittul 2
Gˇ­kenning og eftirlit

ž 5. Landsstřrisma­urin skal gˇ­kenna ein eftirsk˙la, ß­renn farast kann undir undirvÝsingina.
Stk. 2. Fyri at fßa gˇ­kenning skal eftirsk˙lin vera:

  1. ein fakligur og/ella nßmsfr°­iligur valm°guleiki Ý mun til almenna sk˙lan,
  2. skipa­ur fyri at n°kta ein st°rri undirvÝsingart°rv enn vanligt, ella
  3. skipa­ur fyri nŠmingar vi­ breki.

Stk. 3. UndirvÝsingarh°li og ˙tb˙na­ur skulu gˇ­kennast av landsstřrismanninum og so vÝtt gj°rligt ver­a tillaga­ t°rvinum hjß breka­um.

ž 6. Treytin fyri, at ein eftirsk˙li kann fara undir virksemi sÝtt, er, at Ý minsta lagi 16 nŠmingar eru innskriva­ir fyri 1. september ßri­ undan byrjanarßrinum, smb. tˇ ž 19. Innskrivingin skal ver­a skjalprˇgva­ vi­ undirskrift foreldra.
Stk. 2. Eftir trimum ßrum skal nŠmingatali­ vera Ý minsta lagi 48, smb. tˇ ž 19.
Stk. 3. Lřkur sk˙lin ikki treytirnar, ßsettar Ý stk. 1 og 2, kann landsstřrisma­urin loyva honum at halda fram vi­ ella uttan stu­ul.

ž 7. Landsstřrisma­urin kann taka stig til at seta eftirsk˙lar ß stovn.
Stk. 2. Eftirsk˙larnir ver­a skipa­ir sum sjßlvsognarstovnar, hv°rs vi­t°kur skulu gˇ­kennast av landsstřrismanninum. Landsstřrisma­urin kann ßseta nŠrri reglur um karmar og innihald Ý vi­t°kunum.
Stk. 3. Landsstřrisma­urin kann taka aftur gˇ­kenningina av einum eftirsk˙la, um so er, at sk˙lin ikki heldur galdandi reglur.

ž 8. UndirvÝsingarŠtlan sk˙lans skal gˇ­kennast av landsstřrismanninum.
Stk. 2. NŠmingareglurnar fyri sk˙la og sk˙laheim skulu gˇ­kennast av landsstřrismanninum.
Stk. 3. Landsstřrisma­urin hevur eftirlit vi­ eftirsk˙lum og kann Ý hesum sambandi bi­ja um allar ney­ugar upplřsingar um nŠmingar, lŠrarar, undirvÝsing, rakstur og fÝggjarvi­urskifti.

ž 9. Tali­ ß sk˙lad°gum Ý ßrinum er Ý minsta lagi ta­ sama sum Ý fˇlkask˙lanum.

Kapittul 3
RŠttur nŠminganna

ž 10. Eftirsk˙lar hava skyldu at taka nŠmingar upp ˙r °llum landinum.
Stk. 2. Střri­ fyri sk˙lan kann ßseta almennar reglur fyri innskrivingina. H°vu­sreglan er, at nŠmingar hava sama rŠtt at ver­a innskriva­ir Ý eftirsk˙lan sum Ý fˇlkask˙lan.
Stk. 3. Heimsta­arkommunurnar hjß nŠmingunum skulu Ý september mßna­ hava bo­ um teir nŠmingar Ý kommununi, sum eru innskriva­ir Ý verandi sk˙laßri.

ž 11. NŠmingarnir hava rŠtt til sernßmsfr°­iliga hjßlp og rß­geving ß sama st°­i sum nŠmingarnir Ý fˇlkask˙lanum.
Stk. 2. Eftirsk˙lar hava rŠtt til somu tŠnastuveitingar frß Sernßmsdeplinum, sum fˇlkask˙larnir hava.
Stk. 3. Landsstřrisma­urin kann, um bˇlkar av nŠmingum vi­ breki ganga Ý sk˙lanum, veita stu­ul, smb. ž 20. Stu­ulin ver­ur tß veittur lutfalsliga eftir talinum av nŠmingum vi­ breki.
Stk. 4. Avger­in, um ein nŠmingur skal hava veiting vegna serligan t°rv, ver­ur tikin av Sernßmsdeplinum Ý samrß­ vi­ sk˙lan.

Kapittul 4
Lei­sluvi­urskifti

ž 12. Eitt sk˙lastřri skal ver­a valt til hv°nn eftirsk˙la. Limir tess eru:

  1. 2 foreldraumbo­, vald av og Ýmillum teirra, i­ hava foreldramyndugleikan yvir teimum nŠmingum, sum eru innskriva­ir Ý sk˙lan.
  2. 2 umbo­ fyri ßhugabˇlkin, sum rekur sk˙lan.
  3. 1 umbo­ fyri starvsfˇlki­, valt av og Ýmillum teirra, i­ starvast Ý sk˙lanum.
  4. 1 umbo­ fyri nŠmingarnar, valt av og Ýmillum teirra, i­ eru nŠmingar Ý sk˙lanum.

Hesi hava °ll atkv°­urŠtt. Forma­urin Ý sk˙lastřrinum skal ver­a valdur Ýmillum foreldraumbo­ini ella umbo­ini fyri ßhugabˇlkin.
Stk. 2. Er eingin ßhugabˇlkur knřttur at sk˙lanum, hava foreldrini rŠtt til umbo­i­ hjß ßhugabˇlkinum.
Stk. 3. Lei­ari sk˙lans er skrivari střrisins og tekur lut uttan atkv°­urŠtt ß střrisfundum.
Stk. 4. NŠmingaumbo­i­ skal ikki vera ß fundi, tß i­ mßl, i­ vi­vÝkja einst°kum nŠmingum ella lŠrarum, ver­a umr°dd.
Stk. 5. Valskei­i­ hjß střrislimunum er 2 ßr. Landsstřrisma­urin ger reglur um vali­.

ž 13. Střri­ er ovasta lei­sla Ý sk˙lanum og virkar samsvarandi vi­t°kum sk˙lans. Eftir tilmŠli sk˙lalei­arans sta­festir střri­ virksemi­ Ý einum sk˙laßri, eins og ta­ skal gˇ­kenna sk˙lans rakstrarŠtlan og roknskap.
Stk. 2. Tß i­ eitt střri er valt, skal ta­ bo­a landsstřrismanninum frß, hv°rjir limirnir Ý střrinum eru. Broytingar Ý samansetingini av střrinum skulu somulei­is frßbo­ast landsstřrismanninum.

Kapittul 5
Starvsfˇlkavi­urskifti

ž 14. Sk˙lastřri­ setir sk˙lalei­ara, lŠrarar og onnur starvsfˇlk. Sk˙lalei­arin kann seta starvsfˇlk, sum eru Ý tÝ­aravmarka­um st°rvum.
Stk. 2. H°vu­sreglan er, at fˇlk vi­ lŠrara˙tb˙gving skulu setast Ý st°rv, sum krevja undirvÝsingarligan f°rleika.
Stk. 3. Sk˙lastřri­ kann, um serligar grundir tala fyri tÝ, seta fˇlk uttan lŠrara˙tb˙gving.

ž 15. Sk˙lin hevur ein lei­ara, sum hevur ta nßmsfr°­iligu og fyrisitingarligu lei­sluna. Lei­arin hevur mˇtvegis střrinum ßbyrgdina av,

  1. at galdandi lˇgir og reglur ver­a hildnar,
  2. at undirvÝsingin ver­ur framd eftir galdandi reglum,
  3. at undirvÝsingarligu vi­urskiftini eru Ý lagi,
  4. at tann av střrinum gˇ­kenda rakstrarŠtlan ver­ur hildin og
  5. at sk˙lans virksemi er Ý samsvari vi­ avger­ir og ßsetingar střrisins.

ž 16. Starvsfˇlk sk˙lans hava rŠtt til somu l°n sum fˇlk Ý samsvarandi st°rvum Ý fˇlkask˙lanum.

Kapittul 6
FÝgging av rakstri og Ýl°gum

ž 17. Virksemi­ hjß eftirsk˙lunum ver­ur lutvÝst fÝggja­ vi­ stu­li, sum landsstřrisma­urin og kommunurnar ˙tvega. ═restandi fÝgging skal ˙tvegast vi­ nŠmingagjaldi og/ella privatum stu­li.
Stk. 2. Landskassans partur er:

  1. Til allar rakstrar˙trei­slur, heruppiÝ ˙trei­slur til l°n til sk˙lalei­ara, lŠrarar og onnur starvsfˇlk, ljˇs og hita, leigu, vi­lÝkahald, undirvÝsingartilfar, trygging o.s.fr, ver­a latin Ý mesta lagi 70 % av kostna­inum.
  2. Til keyp av h˙sum, bygging ella um- og uppÝbygging av h˙sum til eftirsk˙la ver­a eftir landsstřrismansins gˇ­kenning sum rentu- og avdrßttarfrÝtt lßn latin Ý mesta lagi 50 % av vir­inum eftir vir­ismeting.
  3. Til keyp av innb˙gvi og undirvÝsingarambo­um eftir landsstřrismansins gˇ­kenning ver­a latin Ý mesta lagi 50 % av kostna­inum Ý stu­li, smb. tˇ ž 20, stk. 1.

Stk. 3. Fyri at fßa stu­ul sambŠrt stk. 2, nr. 1, skal landsstřrisma­urin frammanundan gˇ­kenna, hv°rji st°rv ver­a skipa­ Ý sk˙lanum.
Stk. 4. Sk˙lin skal lata inn fÝggjarŠtlan fyri komandi fÝggjarßr innan 1. juni.
Stk. 5. Heimsta­arkommunan skal gjalda fyri teir nŠmingar, sum eru Ý undirvÝsingarskyldugum aldri.
Stk. 6
. Kommununnar stu­ul til nŠmingar Ý eftirsk˙lanum ver­ur ˙trokna­ur eftir kommununnar rakstrar˙trei­slum fyri hv°nn nŠming Ý fˇlkask˙lanum Ý kommununi. Stu­ulin til hv°nn nŠming Ý eftirsk˙lanum er 70 % av rakstrar˙trei­slunum fyri hv°nn nŠming Ý fˇlkask˙lanum. Avdrßttur, renta og leiga eru ikki rokna­ upp Ý rakstrar˙trei­slurnar.
Stk. 7. Kommununnar stu­ul eftir stk. 6 ver­ur Ý fyrsta umfari at leggja ˙t av landsstřrinum, og sÝ­an břtir F°roya Gjaldsstova ˙trei­slurnar vi­ ßrslok millum kommunurnar eftir heimsta­num, nŠmingarnir smb. landsfˇlkayvirlitinum h°vdu, ß­renn teir s°ktu inn ß eftirsk˙lan.
Stk. 8. Eru eingi rakstrart°l fyri kommunalu ˙trei­slurnar, smb. stk. 5 og 6, ˙troknar F°roya Gjaldstova eitt mi­altal vi­ grundarlagi Ý fimm teimum st°rstu kommununum.
Stk. 9. NŠmingagjaldi­ ver­ur ßsett av střrinum. Landsstřri­ kann lata stu­ul til hv°nn nŠming eftir reglum, sum landsstřrisma­urin ßsetur Ý samrß­i vi­ sk˙lastřri­.

ž 18. Landsstřrisma­urin kann halda aftur ella taka aftur stu­ul og m°guliga krevja stu­ul afturgoldnan, um treytir fyri veiting av stu­li ikki ver­a hildnar.
Stk. 2. Um l°nin Ý eftirsk˙lanum er hŠgri enn sßttmßlasetta l°nin, ver­ur stu­ulin rokna­ur vi­ grundarlagi Ý sßttmßlasettu l°nini. Er l°nin lŠgri enn sßttmßlasetta l°nin, ver­ur stu­ulin rokna­ur vi­ grundarlagi Ý ˙tgoldnu l°nini.
Stk. 3. M°guligt yvirskot hjß sjßlvsognarstovninum kann ikki flytast til anna­ virksemi, men skal nřtast til rakstur ella Ýl°gur.

 

Kapittul 7
FÝgging av eftirsk˙lum fyri nŠmingar vi­ breki

ž 19. ┴­renn ein eftirsk˙li fyri nŠmingar vi­ breki kann fara undir virksemi sÝtt, skal skjalprˇgvast vi­ undirskrift foreldra ella nŠminga fyri 1. september ßri­ undan byrjanarßrinum, at Ý minsta lagi 12 nŠmingar eru innskriva­ir.
Stk. 2. Eftir trimum ßrum skal nŠmingatali­ vera Ý minsta lagi 28.
Stk. 3. Lřkur sk˙lin ikki treytirnar, ßsettar Ý stk. 1 og 2, kann landsstřrisma­urin loyva honum at halda fram vi­ ella uttan stu­ul.

ž 20. Eftirsk˙lar fyri nŠmingar vi­ breki fßa stu­ul eftir vanligu reglunum tˇ solei­is, at stu­ulin til undirvÝsingarambo­ og innb˙gv, smb. ž 17, stk. 2 nr. 3, er Ý mesta lagi 75 % av kostna­inum.
Stk. 2. Kommunurnar kunnu gjalda stu­ul, smb. ž 17, stk. 5-9, fyri nŠmingar vi­ breki, i­ ikki longur eru Ý undirvÝsingarskyldugum aldri, men yngri enn 21 ßr.
Stk. 3. NŠmingar sk˙lans hava rŠtt til ˇkeypis hjßlpartˇl eftir galdandi reglum.

Kapittul 8
Roknskapur og grannsko­an

ž 21. Roknskapurin hjß eftirsk˙lum sambŠrt hesi lˇg skal gerast og setast upp samsvarandi kunnger­ um roknskaparverk landsins o.a.
Stk. 2. Roknskapurin skal grannsko­ast av l°ggildum grannsko­ara. Grannsko­a­ur roknskapur og grannsko­arafrßgrei­ing skulu sendast landsstřrismanninum.
Stk. 3. Grannsko­aradeild landskassans kann Ý sambandi vi­ landsgrannsko­anina bi­ja um upplřsingar beinlei­is frß střrinum.
Stk. 4. Um ta­ Ý grannsko­arafrßgrei­ingini, smb. stk. 2, ver­ur vÝst ß lˇgarbrot ella onnur ˇreglulig vi­urskifti Ý sambandi vi­ umsitingina av sk˙lanum, skal landsstřrisma­urin alt fyri eitt, um grannsko­anin gevur ors°k til tess, seta Ý verk tilt°k, sum aftur tryggja lˇglig vi­urskifti og fullgˇ­a umsiting. Sama er eisini galdandi, um landsstřrisma­urin ß annan hßtt ver­ur gj°rdur kunnugur vi­ nevndu vi­urskifti.

Kapittul 9
Ymsar ßsetingar

ž 22. Avger­, sum sk˙lastřri og lei­ari sk˙lans hava tiki­, kann ver­a kŠrd til landsstřrismannin Ý seinasta lagi 4 vikur eftir, at avger­in er frßbo­a­.
Stk. 2. Reglurnar um innlit eftir fyrisitingarlˇgini og lˇgini um alment innlit galda fyri eftirsk˙lar.

Kapittul 10
Gildissetan

ž 23. Hendan l°gtinslˇg kemur Ý gildi 1. august 2000.

Vi­merkingar

Almennar vi­merkingar

1. Inngangur
═ nřggju fˇlkask˙lalˇgini, l°gtingslˇg nr. 125 frß 20. juni 1997, er undirvÝsingarskyldan longd til 9 ßr, og tÝ eru ßsetingarnar Ý lˇgini, um at nŠmingar Ý 8. – 10. fl. kunnu l˙ka undirvÝsingarskylduna ß annan hßtt, ney­ugar. Ta­ ber illa til at noy­a nŠmingar, sum av onkrari ors°k ikki trÝvast Ý fˇlkask˙lanum ella ikki megna at fylgja undirvÝsingini, at halda ß, til 9 ßra undirvÝsingarskyldan er lokin, uttan at hava serlig undirvÝsingartilbo­ at bjˇ­a. Eftirsk˙li er tÝ ein gˇ­ur valm°guleiki hjß hesum nŠmingum og er eisini nevndur Ý fˇlkask˙lalˇgini, uttan tˇ at nakar eftirsk˙li er Ý F°royum.

Eftir at Norr°ni Eftirsk˙lin lŠt aftur ß heysti 1999, er greitt, at hesin undirvÝsingarm°guleiki kann ikki fara fyri skeyti. At nŠmingar og foreldur teirra vilja hava henda undirvÝsingarm°guleika, sŠst best av tÝ, at fleiri enn 100 nŠmingar fara ßrliga Ý eftirsk˙la Ý Danmark. Hinvegin er ikki rŠtt at flyta f°royskar nŠmingar til Danmarkar at ganga ß einum f°royskum eftirsk˙la Ý Danmark. Henda uppgßva eigur at ver­a loyst Ý F°royum.

2. Gongdin seinastu tj˙gu ßrini
SÝ­ani sÝ­st Ý sjeyti ßrunum hevur veri­ arbeitt vi­ at seta ß stovn eftirsk˙la sum eitt °­rvÝsi undirvÝsingartilbo­ til ungdˇm Ý 14 – 18 ßra aldri.

Eftirsk˙lafelagi­, i­ var­ stovna­ 8. nov. 1979, s°kti fleiri fer­ir landsstřri­ um loyvi at seta ß stovn eftirsk˙la, og fyrst Ý ßttatißrunum s°kti felagi­ eisini um loyvi at byggja eftirsk˙la, men byggimßli­ var ikki samtykt Ý Landssk˙larß­num.

Landssk˙larß­i­ helt, at nřggja fˇlkask˙lalˇgin, i­ j˙st var sett Ý verk um sama mundi­, b°tti nˇgv um m°guleikarnar hjß fˇlkask˙lanum at skipa sk˙lagongdina hjß nŠmingunum eftir t°rvinum hjß tÝ einstaka. Eisini var nřggj lˇg um frÝtÝ­arundirvÝsing Ý umb˙na, og sostatt fˇr eisini at ver­a b°tt um undirvÝsingartilbo­ Ý frÝtÝ­ini bŠ­i til ung og vaksin. Landssk˙larß­i­ helt tÝ, at fyrst ßttu hesar nřggju lˇgir at veri­ troyttar, ß­renn st°­a var­ tikin til eftirsk˙la

Ta­ ey­na­ist ikki eftirsk˙lafelagnum at vinna ljˇ­ fyri hesum sk˙laformi, og leita­i felagi­ tÝ ˙t um landoddarnar til Genner Ý Su­urj˙tlandi, har Norr°ni Eftirsk˙lin var­ settur ß stovn eftir danskari lˇggßvu, lˇg nr. 659 frß 25. okt. 1988 um fˇlkahßsk˙lar, landb˙na­arsk˙lar, h˙sarhaldssk˙lar og eftirsk˙lar.

Norr°ni Eftirsk˙lin var ein privatur sjßlvsognarstovnur, rikin av Stu­ulsfelagnum fyri Norr°na Eftirsk˙lan og fÝggja­ur vi­ statsstu­li og nŠmingagjaldi. F°roya landsstřri hevur sÝ­ani 1989 lati­ sk˙lanum fÝggjarligan stu­ul, sum fyrstu ßrini var 260.000 kr., men lŠkka­i stu­ulin fyrst Ý nÝti ßrunum til 200.000 kr. Harumframt hava nŠmingarnir fingi­ 4000 kr. hv°r frß Stu­ulsstovninum til fer­ing.

Stu­ulsfelagi­ fyri sk˙lan royndi at fßa sk˙lan fluttan til F°roya, tÝ ta­ var upprunaliga Štlanin vi­ sk˙lanum, og nŠmingatali­ fyrstu ßrini vÝsti eisini, at t°rvur var ß einum alternativum sk˙latilbo­i til nŠmingarnar Ý framhaldsdeild fˇlkask˙lans.

Harumframt vˇru h˙sini, sum sk˙lin helt til Ý, so illa farin, at amtslŠknin helt best ver­a at steingja sk˙lan, men vildi geva undantaksloyvi sk˙laßri­ 1991/92.

Eftir ßheitan frß F°roya landsstřri setti landssk˙lastjˇrin 17. aug. 1990 eina trÝmannanevnd at gera uppskot um eftirsk˙la Ý F°royum. Nevndin lŠt ˙r hondum eitt dr˙gt ßlit um, hvussu eftirsk˙li kann ver­a skipa­ur Ý F°royum. Landssk˙lafyrisitingin leg­i mßli­ saman vi­ uppskoti til Regluger­ um royndartiltak vi­vÝkjandi unglingask˙la fyri Landssk˙larß­i­, sum ß fundi 14. mai 1991 samtykti at taka undir vi­ uppskotinum frß Landssk˙lafyrisitingini vi­ teirri treyt, at jßttan fekst til stovnsetingar- og rakstrar˙trei­slur.

3. Norr°ni eftirsk˙lin afturlatin
Sk˙lin flutti ikki til F°roya, men til Hygum, har undirvÝsingin helt fram til ß heysti 1999, tß sk˙lin lŠt aftur, tÝ nŠmingatali­ var so nˇgv lŠkka­, at fÝggjarligt grundarlag var ikki at halda fram vi­ virkseminum.

4. Grundgevingar fyri at seta ß stovn eftirsk˙la
1. Vit hava onga eftirsk˙lalˇg Ý F°royum, tÝ onga skipa­a mannagongd, hvussu fari­ ver­ur fram, tß i­ stig ver­a tikin til at skipa eftirsk˙la. Hetta hevur helst eisini gj°rt sÝtt til, at ta­ hevur veri­ trupult at loyst mßli­ um eftirsk˙la Ý F°royum, ikki minst hvussu sk˙lin skal fÝggjast, og hv°rja grundreglu sk˙lin kann byggja ß.

2. Hv°rki fˇlkask˙lalˇgin, l°gtingslˇg nr. 21 frß 22. mars 1979 ella l°gtingslˇg nr. 125 frß 20. juni 1997, heimila at seta eftirsk˙la ß stovn. Tˇ eru reglur Ý fyrisitingarlˇgini, l°gtingslˇg nr. 58 frß 2. oktober 1978 um sjßlveigandi stovnar og privatar sk˙lar, i­ landsstřrisma­urin kann gˇ­kenna, um rÝmiligur t°rvur er ß tÝlÝkum sk˙lum. Hesar reglur hava ikki veri­ nřttar helst av tÝ, at ongar ˙tgreiningar eru av bygna­i og fÝggjarvi­urskiftum.

3. L°gtingslˇg nr. 21 frß 22. mars 1979 um fˇlkask˙lan, har nŠmingarnir fingu st°rri valfrŠlsi og sostatt eina °­rvÝsi undirvÝsing enn frammanundan, elvdi ikki til, at fŠrri f°roysk ungfˇlk leita­u ß eftirsk˙la. Fyrstu ßrini, Norr°ni Eftirsk˙lin Ý Genner virka­i, fˇru nˇgv ungfˇlk ß henda sk˙la, ßrliga nŠmingatali­ lß um 40, og okkurt ßri­ var ums°kjaratali­ 60. Eftir at sk˙lin flutti til Hygum, minka­i tali­ lÝ­andi, men f°royskir ungdˇmar hildu ikki fyri ta­ uppat at fara ß eftirsk˙la. Sk˙laßri­ 1997/98 vˇru 89 f°royingar ß eftirsk˙la Ý Danmark, og sk˙laßri­ 1998/99 vˇru teir stˇrt hundra­ Ý tali. Harumframt vˇru 27 ß hßsk˙la, harav 24 Ý DK, so lÝti­ er at ivast Ý, at t°rvur er ß eftirsk˙la. Hinvegin er ilt at meta um, hvussu mong av teimum, i­ fara ß eftirsk˙la Ý Danmark, heldur h°vdu fari­ ß eftirsk˙la Ý F°royum, um h°vi bey­st.

4. ═ nřggju fˇlkask˙lalˇgini, l°gtingslˇg nr. 125 frß 20. juni 1997 um fˇlkask˙lan, eru hesar ßsetingar, i­ gera, at t°rvurin ß alternativum undirvÝsingartilbo­i eru st°rri enn frammanundan:

  1. ž 4, stk. 1
  2. UndirvÝsingarskyldan er longd vi­ tveimum ßrum. Fˇlkask˙lin er n˙ ein 9 ßra grundsk˙li, har undirvÝsingarskyldan byrjar 1. august Ý tÝ ßlmanakkaßri, barni­ fyllir 7 ßr, og endar 31. juli, eftir at barni­ hevur fingi­ regluliga undirvÝsing Ý 9 ßr. Vi­ atliti at hesum kravi um undirvÝsing, mugu eisini umst°­ur vera hjß °llum nŠmingum at fßa naka­ munagott burtur˙r sk˙lagongdini uttan mun til ßhuga, hegni og evni.

  3. ž 41, stk. 2
  4. Vi­ tÝ sannf°ring, at fˇlk eru ymisk, og at ungdˇmsßrini kunnu vera trupul, har t˙ skalt fˇta tŠr, finna tÝn samleika og ikki minst lŠra, tÝ samfelagi­ setir stˇr kr°v til ˙tb˙gving, gevur lˇgin nŠmingunum Ý 8. og 9. fl m°guleika at velja °­rvÝsi undirvÝsingartilbo­. Eitt av hesum tilbo­um er eftirsk˙li, men ta­ ber ikki til at vÝsa nŠmingum Ý 8. – 10. fl. ß eftirsk˙la, tß i­ eingin eftirsk˙li er Ý landinum. Eftir ž 41, stk. 2 kunnu nŠmingar eftir 7. sk˙laßr l˙ka undirvÝsingarskylduna, um teir halda fram ß einum gˇ­kendum eftirsk˙la

  5. žž 9, stk. 2 og 41, stk. 3
    Ein eftirsk˙li hevur eisini umst°­ur at seta Ý verk undirvÝsingartilbo­ eftir ž 9, stk. 2, til nŠmingar Ý 8. – 10. fl., i­ onkursvegna falla uttan fyri tilbo­ fˇlkask˙lans Ý framhaldsdeildini ella hava t°rv ß °­rvÝsi avbjˇ­ingum. " NŠmingum Ý 8. – 10. flokki eigur at standa Ý bo­i verkŠtlanararbei­i, evniskunnandi undirvÝsing og undirvÝsingartilbo­, har verkligt og ßst°­iligt innihald er samskipa­ Ý eina undirvÝsing, i­ kann fara fram eins vŠl Ý sk˙lanum og uttan fyri sk˙lan." Henda ßseting er, sambŠrt ž 41, stk. 3, eisini ein annar m°guleiki hjß nŠmingunum Ý 8. og 9. fl. at l˙ka undirvÝsingaskylduna.

5. Eftirsk˙lin er fyri sama aldursbˇlk, sum nŠmingar fˇlkask˙lans Ý 8. – 10. fl. Talan eigur ikki bara at ver­a um eina framhaldsdeild afturat, men um ein vistarsk˙la, i­ samskipar undirvÝsing, frÝtÝ­, sosiala samveru, skyldur og arbei­suppgßvur. NŠmingarnir eru burturav ß sk˙lanum eitt langt tÝ­arskei­, teir lŠra at vera felags um nˇgv vi­urskifti, mugu samstarva og hava fyrilit hv°r fyri °­rum, samstundis sum teir hava ßbyrgd av at klßra seg sjßlvar.

Eftirsk˙li fyri nŠmingar vi­ breki.

1. Inngangur
Ta­ hevur ofta veri­ f°rt fram, at stˇrur t°rvur er ß einum eftirsk˙la til nŠmimgar vi­ breki. Landssk˙lastjˇrin setti Ý 1994 ein arbei­sbˇlk at vi­gera spurningin um eftirsk˙la til menningartarna­. Arbei­sbˇlkurin leg­i fram ßlit vi­ heitinum: " ┴lit um hvussu ein eftirsk˙li til menningartarna­ kann ver­a skipa­ur."

2. ┴liti­
Arbei­sbˇlkurin vi­ger vŠl og vir­iliga ymsar spurningar Ý sambandi vi­ breka­ og m°guleikar teirra Ý sk˙lah°pi, men ßliti­ fer ikki ˙t Ý Šsir vi­ spurninginum, um nŠmingar, i­ hava ymisk brek og nŠmingar, i­ eru ß ymiskum menningarst°­i, samstundis kunnu ver­a nŠmingar Ý eftirsk˙lanum. Arbei­sbˇlkurin kemur tˇ Ý stykki 4.14 til hesa ni­urst°­u: " Eftirsk˙latilbo­ er Štla­ menningartarna­um, sum, hvat vi­vÝkur skili, eru Ý frŠgara endanum, eisini um tey samstarva ikki so vŠl, men sk˙latilbo­i­ mß eisini vera til tey menningartarna­u vi­ minni skili, sum virka rÝmiliga vŠl, og sum eitt eftirsk˙latilbo­ ver­ur mett at gagna." ═ stykki 9.3 Ý ßlitinum, ver­ur sagt, at aldursbˇlkurin skal vera 16 – 21 ßr.
┴liti­ vi­ger eisini kostna­in av einum eftirsk˙la fyri menningartarna­.

3. Galdandi skipanir
NŠmingar vi­ breki hava ofta eina trupla sk˙latÝ­, serliga Ý unglingaßrunum, tß teir koma Ý 7. –8. flokk. Hˇast fˇlkask˙lin ger ta­, hann kann, endar tann breka­i ofta Ý einsemi uttan fyri felagsskapin Ý flokkinum og sk˙lanum. Foreldur at nŠmingum vi­ breki hava eisini avmarka­ar m°guleikar at loysa hesar trupulleikar. Sernßmsdepilin hevur ofta veri­ einasta loysn Ý tÝlÝkum f°ri, og mangur nŠmingur Ý 14-18 ßra aldri hevur fingi­ nřggjar avbjˇ­ingar og eitt nřtt lÝv Ý sk˙lanum Ý Sernßmsdeplinum.

Fˇlkask˙lalˇgin gevur m°guleika fyri, at nŠmingar fßa sernßmsfr°­iliga hjßlp frß 0 – 18 ßr. Tß talan er um nŠmingar vi­ breki, hevur vanliga mannagongdin veri­, at nŠmingar millum 18 og 21 ßr hava fingi­ loyvi til at halda fram vi­ sk˙lagongdini Ý serflokkum ella sersk˙la. Eftirsk˙lin fyri nŠmingar vi­ breki eigur eisini at geva ungum millum 18 og 21 ßr henda m°guleika.

═ undirvÝsingarverkinum tekur Sernßmsdepilin sŠr av at samskipa sernßmsfr°­iliga virksemi­, i­ er ßsett Ý fˇlkask˙lalˇgini. Sernßmsdepilin kemur tÝ at hava ein stˇran leiklut Ý einum m°guligum eftirsk˙la fyri nŠmingar vi­ breki, serliga vi­ atliti at eftirlits- og gˇ­kenningaruppgßvum.

4. Fleiri mßlbˇlkar eiga at hava m°guleikan
Grundarlag er neyvan fyri meira enn einum ella tveimum eftirsk˙lum fyri nŠmingar vi­ breki. Hesin spurningur hevur veri­ umr°ddur Ý UndirvÝsingar- og Mentamßlastřrinum. Tali­ av nŠmingum vi­ ßvÝsum breki er so miki­ lßgt, at ta­ ikki er grundarlag fyri at gera ein eftirsk˙la til hv°nn bˇlkin sŠr, men heldur ein eftirsk˙la, sum er fyri nŠmingar vi­ ymiskum brekum. Ta­ kann vŠl hugsast, at nŠmingar vi­ ßvÝsum breki heldur ynskja at ganga Ý einum vanligum eftirsk˙la.

5. Lˇgaruppskoti­
Lˇgaruppskoti­ er grundarlagi­ undir at seta eftirsk˙la fyri breka­ ß stovn, solei­is at bˇlkar ella ßhugabˇlkar kunnu taka stig til at stovna eftirsk˙la. Kr°vini til gˇ­kenning eru ßsett og greitt er, hvussu nˇgv ver­ur veitt Ý stu­li til rakstur, innb˙gv og bygging.

Kr°vini til stovnseting av eftirsk˙la fyri nŠmingar vi­ breki eru Ý h°vu­sheitinum tey somu sum til ein vanligan eftirsk˙la, men havandi Ý huga, at tali­ av nŠmingum vi­ breki er avmarka­, eru treytirnar linari ß n°krum °kjum, m.a. skal nŠmingatali­ ikki vera lŠgri enn 12 fyrsta ßri­, og minst 28 eftir trimum ßrum. Stu­ulstreytirnar eru eisini °­rvÝsi, m.a. er stu­ulin til undirvÝsingarambo­ og hjßlpartˇl hŠgri.

Uppgßvan hjß Almannaverkinum er ikki ßsett Ý lˇgini. Ein partur av nŠmingunum hevur t°rv ß hjßlp frß Almannaverkinum. Henda hjßlp ver­ur veitt nŠmingunum sum einstaklingar. NŠmingar sk˙lans hava rŠtt til ˇkeypis hjßlpartˇl. ═ nˇgv ßr hevur uttan ˙rslit veri­ roynt at fingi­ grei­ari reglur fyri veiting av hjßlpartˇlum til nŠmingar Ý fˇlkask˙lanum. Kommunurnar gjalda Ý dag hjßlpartˇl Ý fˇlkask˙lunum, og so leingi eingin sßttmßli ella reglur eru gj°rdar millum Almanna- og Heilsumßlastřri­ og UndirvÝsingar- og Mentamßlastřri­, mß sk˙lin sjßlvur gjalda fyri hjßlpartˇl. Ta­ er av stˇrum třdningi, at ein m°guligur eftirsk˙li fyri nŠmingar vi­ breki fŠr eitt gott samstarv vi­ Almannaverki­, tÝ ein partur av avbjˇ­ingunum og trupulleikunum kann bara loysast vi­ samarbei­i millum hesi bŠ­i střrini.

Samandrßttur av lˇgaruppskotinum

Lˇgin ßsetir, at eftirsk˙lar ver­a stovna­ir sum sjßlvsognarstovnar, har foreldrini, ein ßhugabˇlkur, nŠmingar og starvsfˇlk manna střri­. Střri­ er ovasti myndugleiki. Ta­ setir og loysir starvsfˇlk ˙r starvi. RŠtturin hjß nŠmingum og starvsfˇlki ver­ur tryggja­ur ß fleiri °kjum, og mark ver­ur sett fyri, hvussu lßgt nŠmingatali­ kann vera fyri at fara undir virksemi­.

Raksturin av sk˙lunum ver­ur tryggja­ur vi­ stu­li frß landsstřri og kommunum eftir f°stum reglum. Hesar reglur ßseta stu­ulin frß landsstřrinum til 70% av °llum rakstrar˙trei­slum til sk˙la og sk˙laheim. Samstundis ver­a latin 50% av byggi˙trei­slum Ý rentu- og avdrßttarfrÝum lßnum. Til undirvÝsingarambo­ ver­a latin 50% av kostna­inum. Stu­ulin frß landsstřrinum samsvarar vi­ stu­ulin til fˇlkahßsk˙lar.

Kommunurnar lata 70% Ý stu­li til hv°nn nŠming av tÝ upphŠdd, sum ein mi­alnŠmingur kostar kommununi Ý teirra egna fˇlkask˙la.

Landsstřrisma­urin fŠr heimild at veita nŠmingum stu­ul.

Serligar reglur eru gj°rdar fyri eftirsk˙lar fyri breka­ar nŠmingar. ═ h°vu­sheitinum er talan um, at stu­ulstreytirnar eru betri, og treytirnar fyri nŠmingatalinum eru linari.

Landsstřrisma­urin hevur sambŠrt lˇgaruppskotinum vÝ­ar heimildir Ý sambandi vi­ gˇ­kenningar- og eftirlitisuppgßvur.

Lˇgaruppskoti­ ßsetir karmarnar fyri eftirsk˙lavirkseminum. Ta­ tekur ikki stig til at stovna ßvÝsan eftirsk˙la, men skapar grundarlag fyri ßhuga­um at fara undir virksemi­.

Umsitingarligar avlei­ingar

UndirvÝsingar- og Mentamßlastřri­
UndirvÝsingar- og Mentamßlastřri­ fŠr °kta arbei­sbyr­u orsaka­ av gˇ­kenningar- og eftirlitsuppgßvum. Arbei­suppgßvurnar Ý sambandi vi­ eftirsk˙larnar ver­a ein partur av mßlsvi­ger­ini Ý sambandi vi­ fˇlkask˙larnar. Tali­ av eftirsk˙lum er avgerandi fyri, hvussu nˇgv arbei­sbyr­an °kist. Neyvari t°l kunnu ikki setast ß ˙trei­slurnar. Ver­a uppskotini um eftirsk˙lar og frÝsk˙lar samtykt og tveir ella trÝggir sk˙lar settir ß stovn, ver­ur arbei­sbyr­an Ý fˇlkask˙ladeildini °kt so nˇgv, at t°rvur ver­ur ß einum fˇlki aftrat Ý umsitingini. Meir˙trei­slan er uml. kr. 250.000.

F°roya Gjaldstova
Eftir uppskotinum skal F°roya Gjaldstova krevja inn og samskipa gjaldi­ hjß kommununum og sÝ­ani mˇtrokna ta­ Ý skattinum. Hetta ver­ur gj°rt vi­ grundarlagi Ý b˙sta­num hjß nŠmingunum smb. fˇlkayvirlitinum. Umsitingin av hesum °kta virksemi hjß F°roya Gjaldstovu er eisini Ý mun til tali­ av eftirsk˙lum. VÝst ver­ur til hoyringarsvari­ frß F°roya Gjaldstovu.

Um so er, at F°roya Gjaldstova samskipar kommunugjaldi­, fßa kommunurnar ikki °kta umsiting orsaka­ av lˇgini

FÝggjarligar avlei­ingar av lˇgaruppskotinum

Ta­ er trupult at ßseta neyvt, hv°rjar fÝggjarligar avlei­ingar uppskoti­ hevur vi­ sŠr. Ors°kirnar eru, at ta­ eru so nˇgv ˇkend vi­urskifti, sum hava ßvirkan ß fÝggjarligu avlei­ingarnar fyri land, kommunur og fˇlkask˙lan. Serliga trupult er vi­ nakrari vissu at siga, um ella hvussu stˇrt tal av eftirsk˙lum ver­ur sett ß stovn, og somulei­is, hvussu nˇgvir nŠmingar fara ß eftirsk˙la.

Sum nevnt fara umlei­ 100 nŠmingar ßrliga ß danskar eftirsk˙lar. Hetta tal gevur ßbending um, at grundarlag er fyri einum ella tveimum eftirsk˙lum. ┴hugin hjß fel°gum teirra breka­u er stˇrur fyri stovnseting av einum eftirsk˙la. Lˇgaruppskoti­ setir eina r°­ av kr°vum til h°li, undirvÝsingarŠtlan og gˇ­kenning av ymiskum vi­urskiftum, og ta­ fer at hava darvandi ßvirkan ß gongdina. Ta­ skal eisini ein ßvÝs orka til bŠ­i fÝggjarliga og menniskjaliga til tess at seta ß stovn og reka ein eftirsk˙la.

FÝggjarligar avlei­ingar fyri kommunurnar
Ver­ur lˇgin samtykt, og eingin eftirsk˙li stovna­ur, hevur uppskoti­ ongar fÝggjarligar avlei­ingar fyri kommunurnar ella nakra ßvirkan ß fˇlkask˙larnar Ý kommunum.

Kommunurnar skulu gjalda 70 % av rakstrar˙trei­slunum fyri hv°nn nŠming Ý fˇlkask˙lanum, og ta­ kundi tÝ hugsast, at talan var um eina sparing fyri kommununa, tß i­ nŠmingar fara Ý eftirsk˙la Ý sta­in fyri Ý kommunala sk˙lan.

Av tÝ, at ein partur av rakstrar˙trei­slunum ikki er beinlei­is bundin at nŠmingatalinum (hiti, el, reinger­, vi­lÝkahald o.t.), er ikki nˇgv, sum talar fyri at kommunurnar spara naka­, kanska heldur hinvegin.

Kanningar vÝsa, at rakstrar˙trei­slurnar fyri hv°nn nŠming Ý fˇlkask˙lanum eru ˇgvuliga ymiskar. Ta­ er trupult at fßa eftirfarandi rakstrart°l, tÝ ta­ er ymiskt, hvat kommunurnar rokna upp Ý raksturin. ═ lˇgaruppskotinum ver­a ˙trei­slurnar til rentu, avdrßttir og leigu ikki rokna­ar uppÝ, tß i­ kommunugjaldi­ fyri hv°nn nŠming ver­ur ßsett. Kanningarnar vÝsa, at rakstrart°lini hjß kommununum eru frß 5-15.000 kr. um ßri­. Summar av teimum smŠrru kommununum nřta upp til 23.000 kr. um ßri­ til hv°nn nŠming. ═ mi­al br˙ktu kommunurnar uml. 9000 kr. um ßri­, tß vˇru rentur, avdrßttir og leiga ikki Ýrokna­.

Fara nakrir nŠmingar ˙r kommunala sk˙lanum og Ý eftirsk˙la, broytast flestu av teimum f°stu ˙trei­slunum ikki. ┌trei­slurnar til hita, el, sk˙latŠnara, vasking o.s.fr. eru tŠr somu, antin ta­ eru 200 nŠmingar ella 190 nŠmingar, hinvegin minka ˙trei­slurnar til b°kur o.a., tß i­ nŠmingatali­ minkar. ┌trei­slurnar til b°kur og anna­ tilfar eru bert ein lÝtil partur av samla­u jßttanini til sk˙larnar Ý kommununi. Samanumtiki­ fer ta­ at hava st°rri ˙trei­slur vi­ sŠr, tß i­ nŠmingar fara Ý eftirsk˙la. Ein kommuna vi­ 220 nŠmingum og einum rakstrarkostna­i uppß 9.000 kr. um ßri­ fyri hv°nn nŠming fŠr ein eyka kostna­, sum er uml. 70.000. kr. ella umlei­ 3, 5 % av rakstrar˙trei­slunum. Av d°minum sŠst, at um nakrir nŠmingar fara Ý eftirsk˙la Ý sta­in fyri Ý fˇlkask˙lan, kann ta­ hava fÝggjarligar avlei­ingar fyri fˇlkask˙lan vi­ eini minni jßttan. Um kommunan velur, at fˇlkask˙lin einki skal missa, hevur ta­ fÝggjarligar avlei­ingar fyri kommununa.

Fara 100 nŠmingar Ý 2 eftirsk˙lar, og gjaldi­ ver­ur ßsett til 9.000 kr. fyri hv°nn nŠming um ßri­, ver­ur samla­a ˙trei­slan hjß f°roysku kommununum 900.000 kr. um ßri­.

FÝggjarligar avlei­ingar fyri landsstřri­
Landsstřri­ ber eftir uppskotinum 70% av kostna­inum av rakstrar˙trei­slunum. Sk˙larnir hava t°rv ß kostdeild og eftiransing alt samd°gri­ og eru tÝ nˇgv dřrari at reka enn vanligir fˇlkask˙lar. Ta­ er trupult vi­ bert n°kulunda vissu at gera eina fors°gn yvir ˙trei­slurnar. SambŠrt lˇgaruppskotinum skal landsstřri­ frammanundan gˇ­kenna fÝggjarŠtlanina, undirvÝsingarŠtlanina og skipan av °llum st°rvum, og tÝ hevur landsstřri­ gˇ­ar m°guleikar at hava eftirlit vi­ gongdini.

Hˇast eitt ßvÝst tal av nŠmingum fer ˙r fˇlkask˙lanum, ver­ur neyvan eitt tilsvarandi tÝmatal, sum ver­ur undirvÝst Ý eftirsk˙lanum, spart Ý fˇlkask˙lanum. Skemalegging, nŠmingatal, flokkatal o.a. tl. hevur ßvirkan ß tÝmatali­. Samanumtiki­ kemur landskassin helst at hava fŠrri ˙trei­slur til lŠraral°nir enn ß­ur, men tˇ ikki samsvarandi tÝ nŠmingatalinum, sum fer Ý eftirsk˙la. Um nˇgvir nŠmingar ˙r ßvÝsum fˇlkask˙la fara Ý eftirsk˙la, fßa hesir trupulleikar at manna bˇlkarnar Ý vallŠrugreinum og breytum. Hetta kann geva eina ßvÝsa sparing.

═ ß­ur nevnda ßliti um eftirsk˙la fyri menningartarna­ er gj°rd ein leyslig kostna­arŠtlan fyri eftirsk˙la, i­ hevur kostdeild. Mettu rakstrar˙trei­slurnar eru uml. 5 miˇ. kr. Hetta er fyri ein sk˙la vi­ 20 nŠmingum. ═ hesum t°lum eru leigu˙trei­slurnar 120.000 kr., sum er ˇgvuliga lßgt sett, men her eru ongar byggi˙trei­slur. Landsstřrisins partur hev­i veri­ 70 % av rakstrar˙trei­slunum, ella uml. 3,5 miˇ. kr.

Hoyringarskriv

Uppskot til l°gtingslˇg um frÝsk˙lar er sent til ummŠlis hjß:

  1. F°roya LŠrarafelag
  2. F°roya Kommunufelag
  3. Kommunusamtakinum
  4. L°gmansskrivstovuni
  5. FÝggjarmßlastřri­-F°roya Gjaldstovu
  6. Meginfelag teirra breka­u

Serligar vi­merkingar

Vi­v. ž 1

Vi­ l°gtingslˇg um eftirsk˙lar er rŠtturin til at stovna og reka eftirsk˙lar tryggja­ur. Hesin rŠttur er tryggja­ur, um ßvÝs vi­urskifti, sum eru ßsett Ý lˇgini, eru Ý lagi. Tß i­ landsstřrisma­urin hevur gˇ­kent eftirsk˙lan, hevur hann rŠtt til tann almenna stu­ulin, sum er ßsettur Ý reglunum, sbr. tˇ vi­ ž 6, stk. 3.

Vi­v. ž 2

Eftirsk˙lin undirvÝsir nŠmingum samsvarandi 8-10. flokk Ý fˇlkask˙lanum, men kann tˇ vi­ loyvi frß landsstřrismanninum halda fram vi­ undirvÝsing aftan ß 10. flokk. Eftirsk˙lar Ý grannalondum okkara hava ofta 11. flokk, og landsstřrisma­urin kann, smb. ž 2, stk. 2, loyva tÝlÝkum flokkum. NŠmingar eftirsk˙lans skulu b˙gva ß sk˙lanum. Sk˙lin kann tˇ hava einstakar nŠmingar, sum b˙gva uttanfyri sk˙lans °ki.

Si­venja er, at ein partur av nŠmingunum vi­ serligum t°rvi heldur fram vi­ sk˙lagongdini aftanß at hava fylt 18 ßr. Landsstřrisma­urin kann sambŠrt stk. 2 geva loyvi til framhaldandi sk˙lagongd fyri nŠmingar vi­ serligum t°rvi.

Vi­v. ž 3

Endamßlsor­ingarnar Ý ž 3, stk. 1 og 2, samsvara fˇlkask˙lalˇgini. Dentur ver­ur lagdur ß, at fakliga st°­i­ minst skal ver­a samsvarandi fˇlkask˙lanum, og at °­rvÝsi undirvÝsingarhŠttir t. d. verkŠtlanaruppgßvur og arbei­suppgßvur skulu ver­a ein sjßlvsagdur partur av sk˙ladegnum.

Vi­v. ž 4

Eftirsk˙li og fˇlkask˙li eiga at hava h°vi at samstarva um undirvÝsingarlig vi­urskifti, i­ stu­la arbei­inum hv°r hjß °­rum og gera, at ta­ slepst undan dupultum arbei­i, har ta­ ikki er ney­ugt. Her ver­ur hugsa­ um, at samstarva­ ver­ur um prˇvt°kurnar Ý 9. og 10. fl., breytatilbo­ Ý 10. fl. og serlig undirvÝsingartilbo­ til nŠmingar ella bˇlkar av nŠmingum eftir ž 9, stk. 2, Ý fˇlkask˙lalˇgini.

Um ein eftirsk˙li vil bjˇ­a nŠmingum sÝnum somu frßfaringarroyndir sum fˇlkask˙lin, kann hann bi­ja um loyvi til ta­ frß landsstřrismanninum. Men eftirsk˙lin kann eisini leggja eina a­ra heildarŠtlan fyri 8-10. flokkarnar enn fˇlkask˙lin og nřtist tÝ ikki at hava royndirnar Ý sama ßrgangi sum fˇlkask˙lin. Um eftirsk˙lin av eini ella a­rari ors°k ikki sjßlvur skipar fyri frßfaringarroyndunum, kunnu nŠmingarnir vi­ loyvi frß landsstřrismanninum fara til hesar royndir Ý fˇlkask˙lanum.

Vi­v. ž 5

Fyri at ver­a gˇ­kendur skal eftirsk˙lin l˙ka ßvÝsar treytir og hava eitt grundarlag. Sk˙lin kann vera:

1. Ein fakligur og/ella nßmsfr°­iligur valm°guleiki Ý mun til almenna sk˙lan.
Ein fakligur valm°guleiki vil siga, at eftirsk˙lin leggur stˇran dent ß ßvÝs °ki ella lŠrugreinir, sum undirvÝst ver­ur meira Ý, enn vanligt er Ý fˇlkask˙lanum. Sum d°mi um °ki, i­ dentur serliga kann ver­ur lagdur ß, kunnu nevnast: Handaligar lŠrugreinir, teldut°kni, fremmand mßl, list, tˇnleikur, vistfr°­i.
Ein nßmsfr°­iligur valm°guleiki merkir, at eftirsk˙lin hevur sÝtt egna nßmsfr°­iliga grundarlag vi­ °­rvÝsi hŠttum at skipa sk˙lan, sk˙ladagin og undirvÝsingina.

2. Skipa­ur fyri at n°kta ein st°rri undirvÝsingart°rv enn vanligt.
Ein m°guleiki fyri tey, sum ynskja meira undirvÝsing enn ta­, sum fˇlkask˙lin kann bjˇ­a.

3. Skipa­ur fyri ein ella fleiri bˇlkar av breka­um nŠmingum. Bˇlkar ella fleiri ßhugafel°g fyri breka­ kunnu taka seg saman og skipa ein eftirsk˙la, sum tey reka Ý felag.

Ta­ eru ikki frammanundan ßsett serlig kr°v til h°li og sk˙laheim. Hesi vi­urskifti ver­a mett Ýt°kiliga. Men allar trygdarreglur vi­vÝkjandi innrŠtting og kringumst°­um ver­a havdar vi­ Ý metingunum.

Vi­v. ž 6

Fyri at sk˙lin skal hava rŠtt til studning, krevst eitt ßvÝst nŠmingatal. H°vu­sreglan er, at minst 16 nŠmingar eru fyrsta ßri­, og at ta­ eftir trimum ßrum eru minst 48 nŠmingar Ý sk˙lanum. Um nŠmingatali­ seinni fer ni­ur um 28 nŠmingar, missir sk˙lin tˇ ikki rŠttin til almennan studning beinanvegin, men fŠr eina royndartÝ­. VÝkjast kann frß h°vu­sregluni um nŠmingatal, um sk˙lin heldur fram uttan stu­ul. Landsstřrisma­urin eigur tß at taka heildarvi­urskiftini hjß sk˙lanum til vi­ger­ar ß hv°rjum ßri.

Vi­v. ž 7

Greinin heimilar landsstřrismanninum at seta eftirsk˙lar ß stovn.
Stk. 2. Eftirsk˙larnir ver­a skipa­ir sum sjßlvsognarstovnar. Landsstřrisma­urin ßsetir meginreglurnar fyri sjßlvsognarstovnarnar.
Stk. 3 gevur landsstřrismanninum m°guleika at taka aftur gˇ­kenningina av sk˙lanum. Hesin m°guleiki eigur bert at ver­a nřttur, tß heilt serlig vi­urskifti gera seg galdandi. Hetta kann t.d. vera heilsuska­iligir bygningar ella ßvÝs vi­urskifti, sum ikki ver­a fingin Ý rŠttlag, hˇast fleiri ßminningar.

Vi­v. ž 8

UndirvÝsingarŠtlanin skal sendast UndirvÝsingar- og Mentamßlastřrinum ß hv°rjum ßri til gˇ­kenningar. Hon skal metast sum ein heild, solei­is at °ll sk˙lagongdin skal havast vi­ Ý grundarlagnum fyri gˇ­kenningini. Landsstřrisma­urin kann til eina og hv°rja tÝ­ krevja innlit Ý fÝggjarliga raksturin.
Landsstřrisma­urin kann bi­ja um allar tŠr upplřsingar, sum eru ney­ugar, fyri at hava eftirlit vi­ eftirsk˙lanum. Upplřsingarskyldan hjß eftirsk˙lum er tˇ ikki st°rri enn hjß fˇlkask˙lanum.

Vi­v. ž 9

Tali­ ß sk˙lad°gum ver­ur ikki avmarka­ til sama tal sum Ý fˇlkask˙lanum. Um střri­ heldur, at nŠmingar hava t°rv ß fleiri sk˙lad°gum, so er eingin lˇgarßsett for­ing fyri tÝ.

Vi­v. ž 10

Greinin tryggjar, at hv°rki b˙sta­ur, ßtr˙na­arligt tilknřti ella a­rar ˇvi­komandi avmarkingar ella kr°v kunnu setast Ý sambandi vi­ innskrivingina. TŠr fyrisitingarligu reglurnar um javnrŠttindi eru galdandi vi­ innskrivingina. Hˇast nŠmingar hava sama rŠtt at ver­a innskriva­ir Ý ein eftirsk˙la, kann střri­ fyri eftirsk˙lan ßseta almennar reglur fyri innskrivingina. Um ein eftirsk˙li hevur bÝ­ilista, skal ein almenn regluger­ gerast.
Kommunustřri­ Ý tÝ kommununi, har nŠmingurin břr sambŠrt fˇlkayvirlitinum, hevur sbrt. fˇlkask˙lalˇgini eftirlit vi­, at nŠmingurin fŠr undirvÝsing. TÝ skal eftirsk˙lin fyri 1. september bo­a kommunum frß, hv°rjir nŠmingar eru innskriva­ir Ý sk˙lan.

Vi­v. ž 11

Sernßmsdepilin hevur skyldu at veita eftirsk˙lum, lŠrarum, nŠmingum og foreldrum somu tŠnastu sum Ý fˇlkask˙lanum. Ta­ vil siga, at rß­gevingin, undirvÝsingin og a­rar tŠnastur eru ˇkeypis. TÝmar til serligan t°rv hjß nŠmingum eftirsk˙lans ver­a veittir eftir somu reglum sum Ý fˇlkask˙lanum. Eftirsk˙lin hevur sjßlvur ßbyrgdina av mi­firra­u serundirvÝsingini. Kunnger­ nr. 132 frß 17. oktober 1990 um sernßmsfr°­iliga rß­geving er eisini galdandi fyri eftirsk˙lar.
═ grannalondum okkara eru nˇgvasta­ni blanda­ir eftirsk˙lar, solei­is at skilja, at nŠmingar vi­ serligum t°rvi eru ein partur av vanligu nŠmingunum og luttaka Ý tÝ, sum fyriferst. Teir fßa undirvÝsing, sum er tillaga­ t°rvinum hjß teimum. Ta­ er hugsandi, at tilbo­ til hoyribreka­ ella nŠmingar vi­ atfer­artrupulleikum ver­ur ein partur av tilbo­unum Ý einum eftirsk˙la. Stu­ulin ver­ur tß veittur lutvÝst eftir, hvussu nˇgvir nŠmingar hava serligan t°rv.
Sernßmsdepilin tekur Ý samrß­i vi­ sk˙lan avger­, um einum nŠmingi ver­ur veittur stu­ul vegna serligan t°rv.

Vi­v. ž 12

Střri­ hevur 6 limir. Foreldrini velja 2 limir, og ein m°guligur ßhugabˇlkur velur somulei­is 2 limir, me­an nŠmingarnir og tey, sum starvast Ý sk˙lanum, velja hv°r sÝn lim. ┴hugabˇlkurin kann vera eitt foreldrafelag, ein felagsskapur, ein samkoma ella eitt virki. Um eingin ßhugabˇlkur er, velja foreldrini 4 umbo­ Ý střri­. Manningin Ý střrinum samsvarar vŠl vi­ manningina Ý sk˙lastřrunum Ý fˇlkask˙lanum. Foreldrini hava sostatt bŠ­i ßbyrgdina og rŠttin til at taka avger­ir. Lei­ari sk˙lans hevur sum skrivari střrisins eisini ßvirkan ß arbei­i­ Ý střrinum. Hann ger dagsskrßnna og skipar fyri, at avger­ir, tiknar av střrinum, ver­a framdar Ý verki.

Vi­v. ž 13

Střri­ er ovasta lei­sla og hevur ßbyrgdina av, at virksemi sk˙lans ver­ur framt sambŠrt vi­t°kunum. Landsstřrisma­urin ger meginvi­t°kur fyri eftirsk˙lar. Meginvi­t°kurnar eiga greitt at ßseta ßbyrgdar°ki sk˙lalei­arans. Sk˙lastřri­ kann ikki geva sk˙lalei­aranum heimildir, um ta­ er ßsett Ý lˇg, kunnger­ ella meginvi­t°kunum, at nevndu heimildir liggja hjß střrinum ella hjß landsstřrismanninum. Landsstřrisma­urin hevur yvirumsjˇn vi­ eftirsk˙lunum, og tÝ skal střri­ bo­a honum frß, hv°rjir limirnir Ý střrinum eru.

Vi­v. ž 14

Ta­ er střri­ fyri sk˙lan, sum setir sk˙lalei­aran. Eftir tilmŠli frß lei­aranum setir ta­ eisini lŠrarar og onnur starvsfˇlk. Sk˙lalei­arin kann seta fˇlk Ý fyribilsst°rv. Sk˙lastřri­ loysir ˙r starvi °ll starvsfˇlk uttan umsˇkn. Sk˙lalei­arin eigur at gera tilmŠli til střri­, tß talan er um uppsagnir uttan umsˇkn.
H°v­streytin fyri at ver­a settur Ý undirvÝsingarstarv Ý eftirsk˙lanum er lokin lŠrara˙tb˙gving. Men havandi Ý huga, at talan er um ein eftirsk˙la, og at ta­ ikki bert er undirvÝsingarligt virksemi, sum fer fram Ý eftirsk˙lanum, hevur střri­ eisini heimild at seta a­rar fakbˇlkar Ý starv, og Ý serligum f°rum eisini at seta fˇlk uttan nßmsfr°­iliga ˙tb˙gving.

Vi­v. ž 15

Ta­ er sk˙lalei­arin, i­ undir ßbyrgd střrisins hevur dagligu lei­sluna av virkseminum. Hann sŠr til, at undirvÝsingin er Ý samsvari vi­ gˇ­kendu undirvÝsingarŠtlanina.
Sk˙lalei­arin fremur meginreglur og avger­ir sk˙lastřrisins Ý verki.
Sk˙lalei­arin hevur ßbyrgdina mˇtvegis sk˙lastřrinum av, at tŠr avger­ir, i­ ver­a tiknar vi­vÝkjandi virksemi sk˙lans, eru lˇgligar og innan fyri teir karmar, sum střri­ fyri sk˙lan hevur sett.
Um sk˙lalei­arin sŠr, at ein samtykt, sum sk˙lastřri­ hevur gj°rt, er ˇlˇglig ella uttan fyri heimildarkarmin, hevur lei­arin skyldu at gera landstřrismannin varugan vi­ hetta.

Vi­v. ž 16

Starvsfˇlk sk˙lans hava rŠtt til l°n sambŠrt sßttmßla hjß yrkisfelagi teirra. Tey kunnu tˇ gera avtalu vi­ arbei­sgevaran um lŠgri l°n. Ta­ ver­ur bert veittur landskassastu­ul til ˙tgoldnu l°nina. Leys st°rv eiga at ver­a lřst alment. Setanarskriv skulu nřtast.

Vi­v. ž 17

Landsstřrisins stu­ul ver­ur Ý h°vu­sheitum veittur samsvarandi stu­linum til fˇlkahßsk˙lar. 70 % ver­a latin til allar vanligar rakstrar˙trei­slur. Eftirl°nar˙trei­slur samsvarandi galdandi sßttmßlum eru Ýrokna­ar Ý raksturin. Til vanligt undirvÝsingartilfar sum t. d. b°kur, pappÝr ver­a latin 70%, me­an st°rri undirvÝsingarambo­ fßa 50% Ý stu­li smb. ž 17, stk. 2 nr. 3. Leigu˙trei­slur koma eisini undir stu­ulsjßttan til rakstur. Landsstřri­ skal frammanundan gˇ­kenna °ll st°rv, sum ver­a sett. Stu­ul ver­ur ikki veittur til st°rv, sum ver­a sett uttan gˇ­kenning. Střri­ fyri sjßlvsognarstovnin setir °ll st°rv Ý sk˙lanum, og landsstřri­ hevur tÝ einki vi­ tŠr einst°ku setanirnar ella uppsagnirnar at gera og er tÝskil ikki bundi­ av setanunum ß nakran hßtt.

Kommunali stu­ulin skal ˙troknast vi­ grundarlagi Ý vanliga rakstrinum hjß tÝ einst°ku kommununi, har nŠmingurin b˙­i, ß­renn uppt°kuna ß sk˙lan. Byggi-, um- og uppÝbyggingar˙trei­slur til sk˙lar, Ýtrˇttarhallir og svimjihallir ella rentur av hesum Ýl°gum eru ikki ein partur av ˙trokningargrundarlagnum hjß kommunum. Kommunurnar hava ikki skyldu at gjalda eftir, at nŠmingurin hevur fylt 18 ßr, men kunnu tˇ halda fram at gjalda fyri nŠmingar vi­ breki, til teir eru 21 ßra gamlir.
Hv°r einstakur eftirsk˙li avger sjßlvur, hvussu hann nřtir rakstrarstu­ulin frß kommunum.

Střri­ avger, hvussu foreldragjaldi­ ver­ur ßsett, t.d. um systkin skulu gjalda minni.

Landsstřrisma­urin kann gera alment galdandi stu­ulsreglur fyri nŠmingar, solei­is at nŠmingagjaldi­ kann ßsetast ß einum rÝmiligum st°­i.

Vi­v. ž 18

Ymiskar ßsetingar, sum tryggja landsstřrismanninum rŠttin til at minka ella krevja aftur stu­ul, tß grundarlagi­ fyri ˙tgjalding ikki er til sta­ar.

Ta­ almenna, Ýrokna­ kommunurnar, letur ein stˇran part av fÝggingini til eftirsk˙lavirksemi­. Ta­ er tÝ av almennum ßhuga at tryggja sŠr, at stu­ulin ver­ur nřttur til endamßli­. Stk. 3 skal tryggja, at eitt m°guligt yvirskot ikki ver­ur flutt til anna­ virksemi, men ver­ur nřtt til Ýl°gur ella rakstur.

Vi­v. ž 19

Kapittul 7 ßsetir tŠr serreglur, sum eru galdandi fyri eftirsk˙lar fyri nŠmingar vi­ breki.

Ta­ er ikki so stˇrt nŠmingagrundarlag til eftirsk˙lar fyri nŠmingar vi­ breki. Kr°vini til nŠmingatal eru tÝ linari. Fyri at fara undir virksemi krevst, at 12 nŠmingar hava innskriva­ seg, og at 28 nŠmingar eru innskriva­ir eftir trimum ßrum. Landsstřrisma­urin kann geva loyvi til, at virksemi heldur fram Ý eini royndartÝ­, um nŠmingatali­ er lŠgri enn ßsett.

Vi­v. ž 20

Kr°vini til undirvÝsingarambo­ eru stˇr til nŠmingar vi­ breki, tÝ er landstřrisins stu­ul hŠgri enn til vanligar eftirsk˙lar, nevniliga Ý mesta lagi 75% av kostna­inum. ┌tvegan av hjßlpartˇlum til nŠmingar vi­ serligum t°rvi Ý fˇlkask˙lunum er ein kommunal uppgßva, men hevur Ý nˇgvum f°ri veri­ trupul at umsiti­, tß talan er um smŠrri kommunur og dřr hjßlpartˇl. Hvussu hetta °ki­ ver­ur skipa­ Ý framtÝ­ini, er ikki greitt enn. NŠmingarnir hava undir °llum umst°­um rŠtt til ˇkeypis hjßlpartˇl, tÝ ver­ur skoti­ upp, at sk˙lin Ý fyrsta umfari ber ˙rei­slurnar yvir raksturin.

Kommunurnar hava ikki skyldu at gjalda fyri nŠmingar, sum ikki hava undirvÝsingarskyldu, men tŠr kunnu gera ta­ sambŠrt lˇgini.

Vi­v. ž 21

Vi­vÝkjandi roknskaparvi­urskiftum skulu sjßlvsognarstovnar fylgja reglunum um almenna roknskaparhaldi­. Grannsko­aradeild landskassans kann bi­ja um upplřsingar Ý sambandi vi­ fÝggjarl°gtingslˇgina.

Vi­v. ž 22

Landsstřrisma­urin er kŠrumyndugleiki. Av tÝ, at almenni parturin av fÝggingini er so stˇrur, kemur virksemi­ undir reglurnar um innlit eftir fyrisitingarlˇgini og lˇgini um alment innlit.

Vi­v. ž 23

Lˇgin kemur Ý gildi 1. august 2001.

1. vi­ger­ 21. mars 2000. Mßli­ beint Ý mentanarnevndina, sum tann 3. mai 2000 leg­i fram soljˇ­andi

┴ l i t 

Landsstřri­ hevur lagt mßli­ fram tann 4. mars 2000, og eftir 1. vi­ger­ tann 21. mars 2000 er ta­ beint mentanarnevndini.

Nevndin hevur vi­gj°rt mßli­ ß fundum tann 29. mars, 5. 12. ,18., 27. aprÝl, 2. og 3. mai 2000.

Nevndin hevur undir vi­ger­ini havt fund vi­ H°gna Hoydal, landsstřrismann Ý undirvÝsingarmßlum.

Nevndin tekur undir vi­ uppskotinum, men hevur undir vi­ger­ini umr°tt ßvÝs vi­urskifti, sum nevndin ikki heldur ver­a heilt grei­. Enamßlsor­ingin Ý uppskotinum er ein partur av endamßlsor­ing fˇlkask˙lans. Nevndin heldur, at um endamßlsor­ing skal ver­a Ý lˇgini eigur hon at vera tann sama sum Ý fˇlkask˙lalˇgini, serliga tÝ at eftirsk˙li er tilbo­ til nŠmingar Ý undirvÝsingarskyldugum aldri.

Nevndin er heldur ikki heilt sannf°rd um, at uppskoti­ skapar n°ktandi karm um eftirsk˙lat°rvin hjß nŠmingum vi­ breki, men heldur at lˇgin skal hava m°guleikan at standa sÝna roynd.

Ein minniluti (Katrin Dahl Jakobsen og He­in Mortensen) hevur harumframt hesar vi­merkingar.

Minnilutin tekur undir vi­, at ta­ skal vera m°guligt at seta ß stovn eftirsk˙la Ý F°royum. Helst vera hesir sk˙lar ikki nˇgvir Ý tali, og fara sostatt ikki at kunna n°kta serst°k ßhugamßl Ý nˇg stˇran mun. TÝ fara helst fleiri ung framhaldandi at s°kja ß danskar eftirsk˙lar og kanska a­rar vi­.

Tˇ tykist grundarlag vera fyri eftirsk˙la Ý F°royum, men minnilutin vÝsir ß ta­ strÝ­, sum hevur veri­ og aftur hevur tiki­ seg upp orsaka­ av nřggju fˇlkask˙lalˇgini og fÝggingini av henni. Ta­ kann gerast ov stˇrur biti at fara undir nřggj sk˙lasl°g vi­ almennum peningi, sum skulu avloysa fˇlkask˙lan, so leingi hesin ikki virkar eftir Štlan.

Minnilutin er ivasamur, hv°rt ta­ er rŠtt at hava eina og somu lˇg fyri vanligan eftirsk˙la og eftirsk˙la fyri nŠmingar vi­ breki. Eftirsk˙li fyri breka­ er Ý okkara hugaheimi sera umfatandi, og endamßlsor­ing fˇlkask˙lans kann tykjast heldur lÝti­ Ýt°kilig. Eftir okkara tykki er uppskoti­ ikki nˇg vŠl fyrireika­, og teir partar, sum hava havt mßli­ til hoyringar eru av somu ßsko­an. Skotbrß­i­, tey hava fingi­ at vi­gera uppskoti­, hevur veri­ ov stutt til, at tey, i­ hava skil fyri vi­urskiftunum hjß teimum breka­u, hava kunna­ givi­ sÝtt Ýskoyti Ý nˇg stˇran mun.

═ vi­merkingunum til uppskoti­ ver­ur sta­fest, at "nŠmingar vi­ breki ofta hava eina trupla sk˙latÝ­, serliga Ý unglingaßrum, tß teir koma Ý 7.-8. flokk", og at teir fßa ikki n°kta sÝn t°rv Ý fˇlkask˙lah°pi. SlÝk sta­festing ßtti at sannf°rt sk˙lamyndugleikan um, at ta­ ßliggur landinum at skipa fyri °­rvÝsi undirvÝsing til tann bˇlkin, sum ikki hevur nakran m°guleika at velja hv°rki til ella frß. Eins og MBF vÝsir ß, so heldur minnilutin ta­ vera lÝti­ sannlÝkt, at nakar ßhugabˇlkur hevur ta orku sum krevst, at ßtaka sŠr slÝka uppgßvu.

Minnilutin heldur ta­ vera ßtrokandi at seta ß stovn eftirsk˙la fyri breka­, men heldur at hetta er ein uppgßva sum ßliggur landsins myndugleikum, og at slÝkur sk˙li tÝ eigur at ver­a skipa­ur sum landsstovnur og ikki sum sjßlvsognarstovnur. Minnilutin mŠlir tÝ til, at landsstřrisma­urin beinanvegin setir ein bˇlk, umbo­andi Sernßmsdepilin og fˇlk, sum hevur innlit Ý vi­urskiftini hjß teimum breka­u, at stinga ˙t Ý korti­, hvussu eftirsk˙li fyri breka­ kann vera skipa­ur. ┴liti­, sum ein arbei­sbˇlkur gj°rdi Ý 1994 um hesi vi­urskifti, kundi veri­ gott Ýskoyti til hetta arbei­i­.

VÝsandi til omanfyristandandi tekur ein samd nevnd undir vi­ uppskoti landsstřrismansins og setir fram soljˇ­andi broytingaruppskot:

Br o y t i n g a r u p p s k o t

1) Ý ž 3 ver­ur sett nřtt stk. 3, sum er soljˇ­andi:

"Stk. 3. Eftirsk˙lin skal Ý sßtt og samvinnu vi­ foreldrini hjßlpa til at geva nŠmingunum eina kristna og si­alagsliga uppaling. Hann skal vi­ st°­i Ý heimligari mentan menna kunnleika nŠminganna um f°royska mentan og hjßlpa teimum at fata a­rar mentanir og samspŠl manna vi­ nßtt˙runa. Hann skal b˙gva nŠmingarnar til innlivan, samavger­, samßbyrgd, rŠttindi og skyldur Ý einum fˇlkarŠ­isligum samfelag. UndirvÝsing og gerandislÝv sk˙lans eiga at vera grunda­ ß andsfrŠlsi, tollyndi, javnvir­i og fˇlkarŠ­i."

Stk. 3 ver­ur hereftir stk. 4.

2. vi­ger­ 5. mai 2000. Broytingaruppskot til ž 3 samtykt 30-0-0. Uppskoti­ solei­is broytt samtytkt 30-0-0.
Uppskoti­ fer solei­is samtykt til 3. vi­ger­.

3. vi­ger­ 9. mai 2000. Uppskoti­, sum samtykt vi­ 2. vi­ger­, endaliga samtykt 32-0-0. Mßli­ avgreitt.
 

Lms.j.nr. 523-0011/2000
Umms.j.nr. 10121 000181/2/SE
Ll.nr. 83 frß 17.05.2000