Vatniš ķ sumbiarbergholinum

 

55  Uppskot til  lųgtingslóg um vatniš ķ sumbiarbergholinum

A. Upprunauppskot
B. 1. višgerš
C. Įlit
D. 2. višgerš
E. 3. višgerš

Įr 2000, 22. februar, legši Finnbogi Arge, landsstżrismašur, vegna landsstżriš fram soljóšandi

 

Uppskot

til

lųgtingslóg um vatniš ķ sumbiarbergholinum

§ 1. Landsstżrismanninum veršur heimilaš at veita loyvi til at gagnnżta taš vatn, iš rennur ella kann vinnast burtur śr rivum og ųšrum lekum ķ fjallinum inni ķ sumbiarbergholinum.
Stk. 2. Loyvi veršur latiš fyri eitt tķšarskeiš, ikki longri enn 20 įr, og kann verša longt ķ upp til 5 įr ķ senn.
Stk. 3. Loyvi eftir stk. 1 veršur veitt, eftir at alment er lżst eftir umsóknum.
Stk. 4. Landsstżrismašurin kann lata vera viš at geva teimum loyvi, iš sųkt hava eftir almenna lżsing.

§ 2. Tį loyvi eftir § 1, stk. 1, veršur latiš, skal landsstżrismašurin leggja dent į, at umsųkjari hevur neyšugan fųrleika at fremja ętlanina, og at vatniš veršur gagnnżtt į skilabestan hįtt.

§ 3. Veršur loyvi latiš einstaklingi ella einstaklingum ķ felag, skulu hesir hava veriš skrįsettir ķ fólkayvirlitinum seinastu tvey įrini, og vera fult skattskyldugir ķ Fųroyum.
Stk. 2. Veršur loyvi latiš felag, skal felagiš vera partafelag, smįpartafelag ella lutafelag. Felagiš skal vera skrįsett ķ Fųroyum.

§ 4. Ķ loyvum eftir § 1, stk. 1, kunnu treytir verša įsettar um upplżsingarskyldu loyvishavans og um uppseting og burturbeining av śtbśnaši. Eisini kunnu treytir verša settar um, nęr og hvussu loyvishavin skal fara undir gagnnżting.
Stk. 2. Loyvi eftir § 1, stk. 1, sleppur ikki loyvishavara undan at fįa til vega tey loyvi, sum annars eru neyšug til virksemiš.

§ 5. Loyvi eftir § 1, stk. 1, kann bert latast ųšrum, um góškenning er fingin frį landsstżrismanninum frammanundan.

§ 6. Loyvi eftir § 1, stk. 1, kann takast aftur, um taš ikki veršur brśkt.
Stk.2. Somuleišis kann loyvi eftir § 1, stk. 1, takast aftur, um įsetingarnar ķ hesi lóg verša brotnar, ella um treytir eftir § 4 verša brotnar.

§ 7. Henda lóg kemur ķ gildi 1. aprķl 2000.

Almennar višmerkingar

Undir arbeišinum at spreingja tunnilin til Sumbiar kom Landsverkfrųšingurin į sumri ķ 1988 ķ rivut og leyst fjall uml. 1700 metrar inni, har taš lak ręttiliga nógv vatn - bara śr tķ eina stašnum lóku uml. 160 l/sek. Roynt varš at tetta lekarnar, og minkaši hetta nógv um vatnmongdirnar, sum nś eru okkurt um 27 l/sek. Sķšan hava veriš įheitanir frį bęši kommunum og privatum um at fįa ręttin til vatniš, sum kom śr tunlinum, men ivi hevur veriš um spurningin um, hvųr hevši ręttin til vatniš, og tķskil eisini um, hvųr kann veita eitt tķlķkt loyvi – jaršareigararnir ella taš almenna.

Spurningurin um ręttin til vatniš ķ undirgrundini er ikki einfaldur lųgfrųšiliga. Verandi lóggįva fevnir um ręttin til omanįvatn, og gevur tķ ikki svar upp į spurningin um, hvųr eigur ella hevur ręttin til undirgrundarvatn. Hetta er eisini ein spurningur um, hvat ognarrętturin hjį jaršareigarum fevnir um, og hvussu langt hann rųkkur nišureftir - um nakaš mark er.

Hesin spurningur er ikki svarašur – hvųrki ķ lóggįvu, dómsvenju ella lųgfrųšiligari teori. Tó hava fleiri ręttarlęrdir ta uppfatan, at ognarrętturin hjį jaršareigaranum rųkkur so langt nišur, sum taš higartil kenda vanliga brśkiš av ognini hevur kravt.

Uttan at taka stųšu til nevnda spurning generelt, veršur mett, at taš almenna eigur ręttin til vatniš ķ Sumbiarbergholinum. Vķsast kann į, at higartil er vatn ikki śtvunniš beinleišis śr undirgrundini ķ Fųroyum, og ķ hesum fųri snżr taš seg um vatn, sum rennur ķ bergholiš, sum taš almenna hevur latiš gjųrt, og sum neyvan hevši komiš fyri ein dag, um bergholiš ikki varš gjųrt. Taš veršur tķ ikki mett, at slķk lóg hevši gjųrt inntriv ķ verandi ręttindi hjį jaršareigarum.

Fyri at fįa eina greiša heimild til at geva privatum ella ųšrum rętt til at gangnżta hetta tilfeingiš, veršur tó mett, at taš er rįšiligast viš serligari lóggįvu į ųkinum, soleišis at landstżrismašurin fęr eina lógarfesta heimild til hetta. Somuleišis skal lógin įseta tey atlit, sum skulu takast, tį loyvi verša givin.

Fķggjarligur kostnašur
Lógaruppskotiš hevur ikki fķggjarligan meirkostnaš av tżdningi viš sęr.

Ummęli
Uppskotiš hevur veriš til ummęlis hjį Fųroya Jaršarrįš, Landsverkfrųšingsstovninum, Fųroya Nįttśrugripasavniš (Jaršfrųšisavniš), Bóndafelagnum og Óšalsfelagnum.

Fųroya Jaršarrįš stašfestir, at rętturin til omanįvatn ikki er fevndur av uppskotinum, og hevur rįšiš tķ ongar višmerkingar. Fųroya Nįttśrugripasavn hevši višmerkingar av lógartekniskum slag, og er uppskotiš ķ fleiri fųrum broytt samsvarandi hesum. Bóndafelagiš hevši onki at višmerkja. Óšalsfelagiš hevur taš įskošan, at jaršareigarin eigur ręttin til vatniš – eisini undirgrundarvatn - og męlti tķ frį, at uppskotiš veršur sett ķ verk.

Višmerkingar til einstųku greinarnar

Til § 1. Landsstżrismašurin fęr heimild til at veita loyvi til at gagnnżta vatn śr sumbiarbergholinum, og skal loyviš tķšaravmarkast. Taš stendur til landsstżrismannin at gera av um eitt ella fleiri loyvi verša latin.

Fyri at tryggja at ųll įhugaš fįa mųguleika at sųkja um loyvi eftir stk. 1, veršur skotiš upp, at lżsast skal eftir umsóknum.

Landsstżrismašurin veršur ikki bundin at veita loyvi, sjįlvt um lżst hevur veriš alment eftir umsóknum. Hugsast kann t.d., at mett veršur, at taš ikki er rįšiligt at jįtta nakra av innkomnu umsóknunum, jb. § 2, soleišis at landsstżrismašurin heldur velur at lżsa av nżggjum seinni.

Til § 2. Greinin tilskilar tey atlit, dentur skal leggjast į, tį loyvi veršur latiš. Taš stendur til landsstżrismannin at meta um, hvussu vatniš veršur gagnnżtt į skilabestan hįtt. Her kunnu atlit t.d. verša tikin at dygdini į vatninum, og til hvųr tųrvur er į vatninum.

Til § 3. Skotiš veršur upp - at um loyvi veršur latiš persónum - at taš veršur kravt, at viškomandi hevur fast tilknżti til Fųroyar, og - um loyvi veršur latiš felag - at taš er skrįsett ķ Fųroyum.

Lķknandi įsetingar eru ķ alilógini og lógini um vinnuligan fiskiskap.

Til § 4. Eftir hesi grein kunnu treytir verša įsettar ķ loyvinum, sum įleggja loyvishavaranum upplżsingarskyldu mótvegis landsstżrismanninum. Hugsaš veršur serliga um fķggjar- og framleišsluupplżsingar. Harumframt kunnu treytir setast, iš višvķkja uppseting og burturbeining av śtbśnaši. Hesar treytir verša ętlandi settar eftir samrįš viš Landsverkfrųšingsstovnin, serliga viš atliti at feršsluni ķ ųkinum.

Eisini veršur greidliga įsett, at loyvi eftir § 1, stk.1, ikki sleppur loyvishavara undan at fįa til vega onnur neyšug loyvi. Her veršur hugsaš um umhvųrvisgóškenningar v.m.

Til § 5. Greinin stašfestir, at loyvi ikki kann avhendast uttan landsstżrsismansins loyvi.

Til § 6. Fyri at sleppast kann undan at veitt loyvi ikki veršur brśkt, veršur heimilaš landsstżrismanninum at taka loyvi aftur, sum ikki veršur brśkt.

Eisini kann loyvi takast aftur, um brot veršur framt į įsetingar ķ lógini. Her veršur serliga hugsaš um § 3 og § 5. Somuleišis kann loyvi takast aftur um loyvistreytirnar ikki verša hildnar.

Hjįlųgd skjųl:
Skjal 1. "Višvķkjandi vatni ķ Sumbiarbergholinum". Upprit frį Halgir Winther Poulsen, adv., dagfest 27.08.1992.
Skjal 2. Upprit um vatn ķ undirgrundini frį Halgir Winther Poulsen, dagfest 26.11.1997.
Skjal 3. Fyrispurningur til Lųgdeildina frį Vinnumįlastżrinum, dagfestur 15.06.1999
Skjal 4. Svar frį Lųgdeildini til Vinnumįlastżriš, dagfest 23.08.1999

1. višgerš 3. mars 200. Mįliš beint ķ vinnunevndina, sum tann 28. mars 2000 legši fram soljóšandi

Į l i t

Landsstżriš hevur lagt mįliš fram tann 22. februar 2000, og eftir 1. višgerš tann 3. mars 2000 er taš beint vinnunevndini.

Nevndin hevur višgjųrt mįliš į fundum tann 20. og 27. mars 2000.

Nevndin hevur undir višgeršini havt fund viš umboš fyri Óšalsfelagiš, ein loyvisumsųkjara og landsstżrismannin ķ vinnumįlum.

Ein samd nevnd tekur undir viš mįlinum og męlir Lųgtinginum til at samtykkja uppskotiš.

Ein minniluti ķ nevndini (Alfred Olsen og Jįkup Sverri Kass) leggur dent į, at taš viš lógaruppskotinum ikki veršur tikin stųša til ognarręttin til vatniš, men bara įsett, at śtvinning er treytaš av, at loyvi er fingiš frį landsstżrismanninum frammanundan.

2. višgerš 30. mars 2000. §§ 1-7 samtyktar 28-0-1. Uppskotiš fer soleišis samtykt til 3. višgerš.

3. višgerš 11. aprķl 2000. Uppskotiš, sum samtykt viš 2. višgerš, endaliga samtykt 26-0-1. Mįliš avgreitt.

Lms.j.nr. 524-0001/2000
Vms.j.nr. 1119-3/94
Ll.nr. 53 frį 10.05.00