Uppihald ß stovni

 

25  Uppskot til  l°gtingslˇg um uppihald ß stovni o.l.

A. Upprunauppskot
B. 1. vi­ger­
C. Nevndarskj°l
D. ┴lit
E. 2. vi­ger­
F. 3. vi­ger­

┴r 1999, 3. desember, leg­i Helena Dam ß Neystab° , landsstřrisma­ur, vegna landsstřri­ fram soljˇ­andi


Uppskot

til

l°gtingslˇg um uppihald ß stovni o.l.

ž 1. Henda l°gtingslˇg um uppihald ß stovni o.l. er givin ˙t sambŠrt ž 2, stk. 1, Ý rÝkislˇg nr. 315 frß 17. mai 1995 "om sociale ydelser pň FŠr°erne".

ž 2. FŠr ein pensjˇnistur uppihald ß einum stovni fyri persˇnar vi­ vÝttfevnandi likamligum ella sßlarligum breki, sum er gˇ­kendur eftir lˇggßvuni um almenna forsorg, ella ß samsvarandi almennum ella privatum stovni, ver­ur pensjˇnin ˙tgoldin pensjˇnistinum Ý 6 mßna­ir umframt innleggingarmßna­in, sbr. tˇ ž 35 Ý l°gtingslˇg um almannapensjˇnir o.a..
Stk 2. ═resta­u uppihaldstÝ­ina fellur pensjˇnin burtur.
Stk. 3. FŠr pensjˇnistur av nřggjum uppihald ß nevndu stovnum, ver­ur pensjˇnin einans ˙tgoldin inntil uppihaldstÝ­in tilsamans, umframt innleggingartÝ­in, er 6 mßna­ir, rokna­ frß 1Ż ßri ß­renn uppihaldstÝ­ina.
Stk. 4. Landsstřrisma­urin ßsetir nŠrri reglur um, hvussu ver­ur vi­ pensjˇnini, tß ein pensjˇnistur av einum av teimum undir stk. 1 nevndu stovnum ver­ur settur Ý r°kt Ý privatum heimum undir umsjˇn av einum stovni, og tß pensjˇnistur fŠr uppihald ß stovnum o.l., sum ikki eru nevndir Ý hesi lˇg.

ž 3. Um ein pensjˇnistur mß metast sum r°ktarsj˙klingur ella annars ver­ur mettur at vera ˇegna­ur til varandi ˙tskriving frß einum vanligum sj˙krah˙si, sßlarsj˙krah˙si ella deild, kann Almannastovan taka avger­ um, at pensjˇnin lŠkkar aftanß 6 mßna­a innleggingartÝ­.
Stk. 2. Ein upphŠdd ver­ur var­veitt til rindan av ˙trei­slum til persˇnliga t°rv pensjˇnistsins.
Stk. 3. Sj˙krah˙s, sßlarsj˙krah˙s ella deild skal bo­a Almannastovuni frß, um pensjˇnisturin er innlagdur meir enn 6 mßna­ir.
Stk. 4. ═ hv°rjum einst°kum f°ri, tß Almannastovan skal taka avger­ um, um pensjˇnsupphŠddin skal lŠkka, skal ta­ metast um, hvussu leingi innleggingin vŠntast at ver­a og framtÝ­ar˙tlitini hjß vi­komandi
Stk. 5. Pensjˇnin fellur Ý fyrsta lagi burtur vi­ endan av tÝ mßna­i, sum kemur aftanß mßna­in, pensjˇnisturin hevur veri­ innlagdur Ý 6 mßna­ar.

ž 4. Hjß pensjˇnistum, sum fßa varandi uppihald ß gˇ­kendum r°ktar- ella ellisheimum ella °­rum varandi sta­i, sum kann sammetast vi­ eitt r°ktar- ella ellisheim, lŠkkar pensjˇnin vi­ endan av tÝ mßna­i, sum kemur aftanß mßna­in, pensjˇnisturin fŠr uppihald ß vi­komandi heimi.
Stk. 2. Ein upphŠdd ver­ur var­veitt til rindan av ˙trei­slum til persˇnliga t°rv pensjˇnistsins.
Stk. 3. Hjß pensjˇnistum undir 60 ßr ver­ur upphŠddin til persˇnligan t°rv hŠkka­ vi­ 20 %.
Stk. 4. Er persˇnur, sum fŠr varandi uppihald smb. stk. 1, giftur vi­ einum pensjˇnisti, fŠr hin hj˙nafelagin pensjˇn sum stakur pensjonistur frß sama mßna­i, pensjˇnin hjß hj˙nafelagnum lŠkkar.
Stk. 5. Almannastovan skal fßa frßbo­an um uppihaldi­ frß heiminum.

ž 5. Pensjˇnistar smb. ž 4, sum hava innt°ku umframt pensjˇnina, skulu rinda eitt gjald fyri uppihaldi­. Gjaldi­ ver­ur ßsett til 10 % av allari skattskyldugari innt°ku.
Stk. 2. Innt°kugrundarlagi­ ver­ur uppgj°rt, sum ßsett er Ý l°gtingslˇg um almannapensjˇnir o.a.
Stk. 3. ═ uppger­ini av innt°kuni ver­ur sŠ­ burtur frß innt°ku, stavandi frß persˇnligum arbei­i undir uppihaldinum ß heiminum, um henda innt°ka er minni enn tvŠr fer­ir upphŠddina, smb. ž 4, stk 2.
Stk. 4. Gj°ld fyri uppihald fßa gildi vi­ endan av tÝ mßna­i, sum kemur aftanß uppt°kumßna­in.
Stk. 5. Er gjaldi­ minni enn kr. 100 um mßna­in, ver­ur einki gjald ßsett.
Stk. 6. Almannastovan ßsetir gjaldi­ eftir hesi grein.

ž 6. Hevur ein persˇnur, sum skal gjalda fyri uppihaldi­, uppihaldsskyldu mˇtvegis einum hj˙nafelaga, sum ikki hevur uppihald ß r°ktarheimi, ellisheimi ella lÝknandi, skulu gjaldsreglurnar ikki nřtast, fyrr enn tryggja­ er hj˙nafelagnum eina uppihaldsupphŠdd, sum hevur vi­ sŠr, at livikor familjunnar higartil ikki versna.
Stk. 2. Hj˙nafelagin, sum ikki hevur uppihald ß r°ktarheimi, ellisheimi ella lÝknandi, skal saman vi­ egnari innt°ku hava eina upphŠdd eftir til taks, i­ svarar til rÝmiligar fastar ˙trei­slur, umframt somu upphŠdd til uppihald, sum ßsett er sambŠrt lˇgini um almenna forsorg.
Stk. 3. Er innt°kan hjß hj˙nafelaganum, sum ikki hevur uppihald ß r°ktarheimi, ellisheimi ella lÝknandi, hŠgri enn rokna­i fÝggjarligi t°rvurin eftir stk. 2, ver­ur eingin upphŠdd ßsett.

ž 7. Hevur pensjˇnistur, hv°rs pensjˇn lŠkkar sambŠrt hesi lˇg, uppihalds- ella gjaldskyldu mˇtvegis b°rnum undir 18 ßr, ver­ur barnavi­bˇt ˙tgoldin undir somu treytum, sum ßsett er sambŠrt l°gtingslˇg um almannapensjˇnir o.a..

ž 8. Landsstřrisma­urin kann taka avger­ um og ßseta nŠrri reglur um, at royndarskipanir kunnu setast Ý verk, sum vÝkja frß ßsetingunum sambŠrt hesi lˇg.

ž 9. FŠr pensjˇnistur fyribils uppihald ß einum r°ktar- ella ellisheimi ella °­rum varandi sta­i, sum kann sammetast vi­ eitt r°ktar- ella ellisheim, sum umlŠtting, skal pensjˇnisturin rinda eitt gjald fyri uppihaldi um samd°gri­ frß fyrsta degi.
Stk. 2. Pensjˇnisturin kann ver­a til umlŠtting Ý mesta lagi 90 dagar Ý einum ßlmanakkaßri.
Stk. 3. R°ktar- ella ellisheimi­ skal bo­a Almannastovuni frß, tß ein pensjˇnistur fer til umlŠtting.

ž 10. UpphŠddirnar sambŠrt hesi lˇg og javning av hesum ver­a ßsettar Ý l°gtingslˇg um ßseting og javning av almannaveitingum.

ž 11. Avger­ir hjß Almannastovuni sambŠrt hesi lˇg kunnu kŠrast til KŠrunevndina Ý Almannamßlum.
Stk. 2. KŠrast skal innan 4 vikur eftir, at kŠrarin hevur fingi­ frßbo­an um avger­ina.

ž 12. Henda l°gtingslˇg kemur Ý gildi 1. januar 2000. 

ALMENNAR VIđMERKINGAR

1. INNGANGUR

Ein nřggj lˇg er samtykt ß tingi um almannapensjˇnir, og kemur henda lˇg Ý gildi 1. januar 2000. Henda lˇg um almannapensjˇnir samanskrivar fˇlka- og avlamispensjˇnslˇgina og ßsetingarnar Ý forsorgarlˇgini um einkjupensjˇn.

Almannapensjˇnslˇgin ßsetir treytirnar fyri at fßa pensjˇn. UpphŠddirnar, frßdrßttirnir og javning av hesum, eru ßsettar Ý serligari l°gtingslˇg, l°gtingslˇg um ßseting og javning av almannaveitingum

Hvat hendir vi­ pensjˇnini, tß pensjˇnistar fara ß stovn, er eisini tiki­ ˙t ˙r almannapensjˇnslˇgini. Hetta var gj°rt, orsaka­ av at landsstřrisma­urin Štlar at kanna, um ein heilt nřggj skipan Ýsta­in skuldi setast Ý verk vi­vÝkjandi gjaldi ß stovni, har pensjonistarnir skuldu var­veita pensjˇnina, men Ýsta­in rinda fyri uppihaldi­. Henda skipan er galdandi Ý londum kring okkum, t.d. Ý Danmark. Arbei­i­ vi­ at kanna hesa skipan vÝsti seg at taka longri tÝ­ enn Štla­. R°ktar- og ellisheim og stovnarnir skulu eisini broyta mynstri­ Ý rakstrarfÝggingini og skulu eisini hava m°guleika til at seta seg inn Ý skipanina, tß hon ver­ur sett Ý verk.

Almanna- og Heilsumßlastřri­ arbei­ir vÝ­ari vi­ Štlanini um, at °ll fˇlk skulu var­veita pensjˇnina. Ătlanin er at leggja eitt uppskot fyri L°gtingi­ til st°­utakan, so skipanin kann koma at virka frß ßr 2001.

Hetta lˇgaruppskot er tÝ bert ein endurt°ka av tÝ, sum stendur Ý gomlu lˇgunum, fˇlkapensjˇnslˇgini og avlamispensjˇnslˇgini. Tˇ eru nakrar smßvegis broytingar gj°rdar, sum gera skipanina lŠttari at umsita.

SambŠrt hesum uppskoti er gjaldi­, sum ßsett ver­ur av a­rari innt°ku, sett til 10%. ═ dag er gjaldi­ 60%, men ß­renn tey 60% ver­a tikin av innt°kuni, ver­ur ein ˙trokna­ur skattur tikin av innt°kuni, hareftir 60% og sÝ­an ver­ur burturdotna pensjˇnin drigin frß.

Vi­vÝkjandi umlŠtting er ta­ solei­is Ý dag, at fŠr ein pensjˇnistur umlŠtting ß einum r°ktarheimi, rindar vi­komandi einki teir fyrstu 42 dagarnar. Hareftir ver­ur eitt gjald ßsett. Teir pensjonistar, sum fara til umlŠtting Ý einum sambřli, rinda Ý dag 90 krˇnir pr. dag fyri at vera til umlŠtting. Fyri at gera skipanirnar eins ß r°ktar- ella ellisheimum og sambřlum ver­a tÝ broytingar gj°rdar Ý hesum uppskoti. Teir pensjˇnistar, sum fara til umlŠtting bŠ­i ß r°ktar- ella ellisheimum og sambřlum, var­veita pensjˇnina. TÝ ver­ur mett, at tey eisini eiga at rinda fyri uppihaldi­.

═ dag er ta­ eisini solei­is, at tß pensjˇnistar fßa uppihald ß sßlarsj˙krah˙sum ella deildum, rindar sj˙krah˙si­ eina upphŠdd til pensjonistin til persˇnligan t°rv. Mett ver­ur ikki, at hetta er rŠtt. SambŠrt hesum uppskoti kann Almannastovan taka avger­ um, at pensjˇnin aftanß 6 mßna­a innleggingartÝ­ einans ver­ur ˙tgoldin vi­ eini upphŠdd svarandi til persˇnligan t°rv. Almannastovan ber hesar ˙trei­slur sambŠrt pensjˇnslˇgini.

2. F═GGJARLIGAR AVLEIđINGAR

Ta­ eru umlei­ 250 persˇnar, sum Ý dag bert fßa eina upphŠdd ˙tgoldna til persˇnligan t°rv, t.v.s. pensjˇnin lŠkkar til umlei­ kr. 655,- um mßna­in. Hesir persˇnar hava eina innt°ku tilsamans, umframt pensjˇnina, uppß umlei­ 9,3 miˇ. Av hesi innt°ku ver­a umlei­ kr. 864.000 goldnar r°ktarheimum. Vi­ at broyta ˙trokningina solei­is, at 10% ver­a tikin av a­rari innt°ku, ver­ur innt°kan umlei­ kr. 930.000 Ýsta­in.

═ dag eru umlei­ 2 umlŠttingarplßss ß hv°rjum r°ktarheimi. SambŠrt hesum uppskoti skulu allir pensjˇnistar rinda eitt fast gjald, sum er kr. 90 frß fyrsta degi. Hetta vil geva eina meir innt°ku fyri hv°rt r°ktarheim upp ß umlei­ kr. 65.700 pr. ßr.

SambŠrt upplřsingum frß Landssj˙krah˙sinum eru ta­ Ý dag 31 fˇlk, sum fßa lummapengar frß sj˙krah˙sinum. Landssj˙krah˙si­ rindar umlei­ kr. 20.000 Ý lummapeningi um mßna­in til hesi fˇlk. SambŠrt uppskotinum skulu °ll, har pensjˇnin lŠkkar, fßa til persˇnligan t°rv frß Almannastovuni, ella rŠttari sagt, hetta skal ver­a ein partur av pensjˇnslˇgini. Henda broyting vil ver­a ein sparing fyri Landssj˙krah˙si­, men ein tilsvarandi °king ß lˇgarbundnu ˙trei­slunum.

3. UMSITINGARLIGAR AVLEIđINGAR

Umsitingarliga lŠttur um hjß Almannastovuni vi­vÝkjandi gjaldinum, sum rinda­ ver­ur av a­rari innt°ku. Tˇ ver­ur ta­ solei­is, at tß °ll skulu rinda fyri umlŠtting frß fyrsta degi, f°rir hetta til meira umsiting fyri r°ktarheimini. Mett ver­ur, at rŠttast er, at r°ktarheimini umsita gjaldi­ fyri umlŠtting. Sum er, umsita sambřlini gjaldi­ fyri umlŠtting fyri tey, sum fara til umlŠtting Ý sambřlum.


4. UMMĂLIR

Uppskoti­ er ikki sent til hoyringar hjß °­rum enn Almannastovuni, men Almanna- og Heilsumßlastřri­ hevur kunna­ Landssj˙krah˙si­ og nakrar av r°ktarheimslei­arunum um tŠr m°guligu broytingarnar, sum eru sambŠrt hesum uppskoti. Allir partar eru samdir um, at tŠr broytingar sum fyriliggja sambŠrt hesum uppskoti, Ý mun til ta­, sum er galdandi, bert er til ta­ betra. TŠr flestu av vi­merkingunum hjß Almannastovuni eru settar inn Ý lˇgaruppskoti­.


II. VIđMERKINGAR TIL EINSTěKU GREINIRNAR

Ad ž 1. Lˇg nr. 315 frß 17. mai 1995 "om sociale ydelser pň FŠr°erne"- rammulˇgin- heimilar heimastřrinum at gera l°gtingslˇgir innan ta­ sosiala °ki­.

Ad ž2. ═ greinini ver­ur ßsett, hvussu og nŠr pensjˇnin eftir ßvÝsum reglum fellur burtur fyri persˇnar, i­ fßa uppihald ß serforsorgarstovnum o.°. ┴lagt ver­ur landsstřrismanninum, at gera reglur fyri, hvussu fyrihaldast skal vi­ pensjˇnini, tß ein pensjˇnistur av stovnum, sbrt. forsorgarlˇgini, er settur Ý r°kt Ý privatum heimum.

Hjß hesum pensjˇnistum fellur pensjˇnin burtur, men fßa hesi sambŠrt forsorgarlˇgini Ýsta­in eina upphŠdd til persˇnligan t°rv. NŠrri reglur eru ßsettar Ý kunnger­ um upphŠddir til persˇnligan t°rv og gjald fyri vaksin, sum b˙gva ß stovnum.

SambŠrt stk. 3 er her talan um pensjˇnistar sum ß­ur hava uppihildi­ sŠr ß nevndu stovnum. Um so er, skal hŠdd ver­a tikin fyri, tß uppihaldstÝ­arskei­i­ ver­ur rokna­ ˙t, um vi­komandi innan fyri eitt tÝ­arskei­, tˇ Ý mesta lagi 1Ż ßr aftur, fyrr hevur uppihildi­ sŠr ß nevndu stovnum.

Ad ž 3. Ta­ kemur fyri, at r°ktarkrevjandi pensjˇnistar liggja Ý langa tÝ­ ß sj˙krah˙si, aftanß at tey, lŠknaliga sŠ­, eru li­ugtvi­gj°rd. Ors°kin er ofta tann, at ta­ ikki er forsvarligt at ˙tskriva tey til heimi­, tÝ stu­ulin uttanfyri, heimar°ktin og avvar­andi, ikki n°kta r°ktart°rvin, og plßss ikki er fyri teimum ß r°ktar- ella ellisheimum og sambřlum. ═ slÝkum f°rum kann Almannastovan taka avger­ um, at pensjˇnin aftanß 6 mßna­a innleggingartÝ­ einans ver­ur ˙tgoldin vi­ eini upphŠdd, sum svarar til persˇnligan t°rv. Ta­ sama ger seg galdandi fyri pensjˇnistar, sum eru innlagdir ß einum sßlarsj˙krah˙si ella deild.

Sj˙krah˙si­ ella sßlarsj˙kradeildin hevur skyldu til at bo­a Almannastovuni frß, ß­renn teir 6 mßna­irnir eru farnir, um pensjˇnistur fer at uppihalda sŠr ß nevndu st°­um meir enn 6 mßna­ir.

Tß Almannastovan skal taka avger­, um pensjˇnin skal lŠkka, skal hŠdd ver­a tikin fyri, um uppihaldi­ ver­ur varandi, og um ikki, hvussu leingi uppihaldi­ vŠntast at fara at ver­a og m°guligar ˙trei­slur av egnum b˙sta­i.

Ad ž 4. ═ greinini ver­ur ßsett, hvussu ver­ur vi­ pensjˇnini, tß ein pensjˇnistur fŠr uppihald ß r°ktarheimi, ellisheimi ella lÝknandi. Pensjˇnin lŠkkar, men pensjˇnisturin var­veitur tˇ eina upphŠdd til persˇnligan t°rv; lummapengar. UpphŠddin er ßsett Ý serligari lˇg.

Er pensjˇnistur, sum fŠr varandi uppihald, giftur vi­ pensjˇnisti, fŠr tann hj˙nafelagin, sum ikki fŠr varandi uppihald, pensjˇn sum stakur. Treytin er tˇ, at uppihaldi­ er varandi. Tann heimab˙gvandi hj˙nafelagin skal sjßlvur bera allar tŠr f°stu ˙trei­slurnar, so sum h˙sa˙trei­slur o.a., eftir at hj˙nafelagin hevur fingi­ uppihald ß tÝ nřggja heiminum. TÝ ver­ur mett rŠttast, at tann heimab˙gvandi hj˙nafelagin fŠr pensjˇn sum stakur.

Ad ž 5. GjaldsupphŠddin, sum ver­ur tikin av a­rari innt°ku, ver­ur ßsett til hŠgst 10%. VÝst ver­ur til l°gtingslˇgina um almannapensjˇnir o.a., tß innt°kugrundarlagi­ ver­ur gj°rt upp. Er gjaldi­, sum ver­ur ßsett, minni enn kr. 100 um mßna­in, ver­ur einki gjald ßsett.

Ad žž 6 og 7. ═ greinini ver­ur ßsett, at reglurnar um ˙trokning av gjaldi ikki skulu br˙kast, fyrr enn tryggja­ er einum heimab˙gvandi hj˙nafelaga, at vi­komandi kann var­veita tey livikor, i­ familjan hev­i, ß­renn hj˙nafelagin fekk uppihald ß r°ktar- ella ellisheimi.

Barnavi­bˇt ver­ur ˙tgoldin, um pensjˇnisturin, sum kemur ß r°ktar- ella ellisheim og stovn, hevur b°rn undir 18 ßr.

Ad ž 8. Heimild ver­ur givin til, at landsstřrisma­urin kann vÝkja frß ßsetingunum Ý hesi lˇg, um ein royndarskipan ver­ur sett Ý verk. ┴setast kann, hvussu leingi royndarskipanir kunnu halda fram, hvussu gjaldi­ skal ver­a o.a.

Ad ž 9. Vi­vÝkjandi umlŠtting, so skal pensjˇnisturin rinda eitt gjald frß fyrsta degi fyri at vera til umlŠtting, og umlŠttingartÝ­arskei­i­ er sett til Ý mesta lagi 90 dagar Ý einum ßlmanakkaßri. R°ktarheimi­ umsitur hetta gjaldi­, og upphŠddin er ßsett Ý serligari l°gtingslˇg.

Ad ž 10. UpphŠddir sambŠrt hesi lˇg eru upphŠddir til persˇnligan t°rv og gjald fyri umlŠtting. UpphŠddirnar og javning av somu eru ßsettar Ý l°gtingslˇg um ßseting og javning av almannaveitingum

Ad ž 11. Avger­ir, sum Almannastovan tekur sambŠrt hesi lˇg, kunnu, eins og a­rar avger­ir Almannastovan tekur sambŠrt °­rum lˇgum, kŠrast til kŠrunevndina Ý Almannamßlum.

Ad ž 12. Lˇgin kemur Ý gildi 1. januar 2000 eins og l°gtingslˇgin um almannapensjˇnir og l°gtingslˇgin um ßseting og javning av almannaveitingum.

1. vi­ger­ 8. december 1999. Mßli­ beint Ý trivna­arnevndina, sum tann 20. december 1999 leg­i fram soljˇ­andi

┴ l i t

Landsstřri­ hevur lagt mßli­ fram tann 1. desember 1999, og eftir 1. vi­ger­ 4. desember 1999 er ta­ beint trivna­arnevndini.

Nevndin hevur vi­gj°rt mßli­ ß fundum 17. og 20. desember 1999, og hevur nevndin havt fund vi­

Nevndin hevur undir vi­ger­ini fingi­ upplřsandi skrivligt tilfar frß Almanna- og heilsumßlastřrinum.

Ein meiriluti (Pßll ß Reynat˙gvu, Finnur Helmsdal, R˙na Sivertsen og Jˇanis Nielsen) tekur undir vi­ uppskotinum, og mŠlir L°gtinginum til at samtykkja ta­.

Me­an landsstřri­ fyrireikar nřggja lˇggßvu, sum ßsetir, at allir pensjˇnistar, sum fara ß stovn, skulu var­veita pensjˇn sÝna og sÝ­ani sjßlvir gjalda fyri uppihald ß stovni, er hetta eitt uppskot, sum gevur landsstřrinum framhaldandi m°guleika at virka eftir einum ßvÝsum parti av gomlu avlamis-, og fˇlkapensjˇnslˇgunum, sum annars fara ˙r gildi 1/1-2000.

Meirilutin stu­lar landsstřrismanninum Ý at gera lˇggßvu, sum ßsetir, at pensjˇnistarnir Ý framtÝ­ini framhaldandi hava rŠ­isrŠtt ß pensjˇn teirra, eisini tß vi­komandi pensjˇnistur er ß stovni. Hinvegin ver­ur ßlagt pensjˇnistinum eitt br˙karagjald fyri at vera ß stovninum.

Meirilutin tekur tˇ ikki undir vi­, at pensjˇnistar, sum eru til umlŠtting ß sambřli, skulu gjalda dagsgjald frß fyrsta degi, tey eru ß sambřli, og mŠlir tÝ til at broyta ž 9 Ý lˇgini og javntseta gjaldi­ fyri umlŠtting ß °llum almennum stovnum at galda frß 43 degi. Ta­ merkir, at har, ta­ Ý dag eru br˙karagj°ld fyri umlŠtting ß ßvÝsum almennum stovnum, ver­ur ta­ vi­ broytingaruppskotinum ˇkeypis teir 42 fyrstu dagarnar, uttan mun til hv°rjum almennum stovni t˙ ert ß til umlŠtting

Broytingin ver­ur mett at kosta landskassanum 200.000 kr um ßri­ fyri sambřlisplßssini.

Samsvarandi hesum setir meirilutin fram soljˇ­andi

b r o y t i n g a r u p p s k o t

═ ž 9 ver­ur "fyrsta degi" broytt til 43. degi".

Minnilutin (Hans Pauli Str°m, Kristian Magnussen og Marjus Dam) harmast um, at hann ikki hevur fingi­ ney­ugar stundir at vi­gera uppskoti­ og skriva ßlit. Av hesi ors°k tekur minnilutin st°­u Ý tingsalinum.

2. vi­ger­ 22. december 1999. Broytingaruppskot frß meirilutanum til ž 9 samtykt 30-0-0. Uppskoti­ solei­is broytt samtykt 30-0-0. Uppskoti­ fer solei­is samtykt til 3. vi­ger­.

3. vi­ger­ 22. december 1999. Uppskoti­, sum samtykt vi­ 2. vi­ger­, endaliga samtykt 30-0-0. Mßli­ avgreitt.

Ahs. j.nr. 687-20/99
Lms. j.nr. 691-24/99

Ll. nr. 108/1999 frß 22.12.1999