Patienters retsstilling

 

20  Uppskot til  rÝkislˇgartilmŠli um at seta Ý gildi fyri F°royar "lov om patienters retsstilling"

A. Upprunauppskot
B. 1. vi­ger­
C. Nevndarskj°l
D. ┴lit
E. 2. vi­ger­

F. ┴lit II
G. Nřggj 2. vi­ger­
H. 3. vi­ger­

┴r 1999, 16. december, leg­i Helena Dam ß Neystab°, landsstřrisma­ur, vegna landsstřri­ fram soljˇ­andi

 

Uppskot

til

rÝkislˇgartilmŠli um at seta Ý gildi fyri F°royar "lov om patienters retsstilling"

MŠlt ver­ur rÝkismyndugleikunum til at seta Ý gildi fyri F°royar hjßlagda uppskot til kongliga fyriskipan um "lov om patienters retsstilling".

Vi­merkingar

═gildissetan av hesi lˇg Ý F°royum hevur vi­ sŠr, at ein sj˙klingur fŠr ni­urfelt n°kur rŠttindir Ý lˇg, sum hann ikki ß­ur hevur havt. Talan er um rŠttin til at fßa ßvirkan ß, um og hv°rja vi­ger­ ein ynskir at fßa. Sj˙klingurin fŠr t.d. m°guleika fyri at nokta at taka Ýmˇti blˇ­i og ˙rdrßttum ˙r blˇ­i. Eisini kann ein sj˙klingur sambŠrt lˇgini nokta, at meiningsleys vi­ger­ ver­ur sett Ý verk, ella at hildi­ ver­ur fram vi­ tÝlÝkari vi­ger­, tß hetta bert kann leingja um livitÝ­ina, uttan at hava nakran bata vi­ sŠr annars. Eisini ver­ur givi­ borgarunum m°guleika til at upprŠtta eitt lÝvstestamenti, har teir sjßlvir kunnu gera av, hvussu teirra seinastu dagar skulu vera, um teir koma Ý eina st°­u, har teir ikki sjßlvir vera f°rir fyri at taka avger­ir hesum vi­vÝkjandi.

RŠtturin til innlit Ý sj˙klingajournalir ver­ur eisini fluttur frß lˇgini um alment innlit yvir Ý hesa lˇgina. Henda lˇgin fevnir eisini beinlei­is um allar sj˙krajournalir, ta­ ver­ur seg sj˙krah˙s-, kommunulŠkna- ella a­rar journalir. Lˇgin um alment innlit nevndi hinvegin bert sj˙krah˙sjournalir beinlei­is, hˇast a­rar journalir kundu tulkast at vera fevndar av rŠttinum til innlit. Eisini ver­ur kravi­ um tagnarskyldu og um rŠttin til at lata upplřsingar um sj˙klingin til onnur fluttur ˙r fyrisitingarlˇgini og skrßsetingarlˇgini yvir Ý hesa nřggju lˇgina.

1. Meginreglan Ý lˇgaruppskotinum

Endamßli­ vi­ lˇgini er at tryggja, at tign, frŠlsi og sjßlvsavger­arrŠttur sj˙klingsins ver­a vird.

Endamßl lˇgarinnar er harafturat at °kja um rŠttarst°­una og rŠttartrygdina hjß sj˙klinginum mˇtvegis heilsuverkinum og at stu­la ßliti­ og tr˙na­in millum sj˙klingin og heilsuverki­ og teir ymisku starvsfˇlkabˇlkarnar Ý heilsuverkinum.

Vi­ lˇgaruppskotinum ver­ur ßsett ein felags lˇggßva, sum lei­rŠttar tŠr grundleggjandi og almennu reglurnar fyri sjßlvsavger­arrŠtti og rŠttartrygdini hjß tÝ einstaka sj˙klinginum mˇtvegis heilsuverkinum Ý sambandi vi­ kanning, vi­ger­ og r°kt.

═ mun til lˇggßvu ß­ur og fylgda si­venju inniheldur lˇgaruppskoti­ hesar nřggju ßsetingarnar:

Ni­anfyri ver­a reglurnar Ý lˇgaruppskotinum Ý stuttum nevndar, solei­is sum tŠr eru settar upp Ý kapitlar.

  1. Kapittul 1 Ý lˇgaruppskotinum ßsetir tŠr grundleggjandi almennu meginreglurnar fyri rŠttarst°­u sj˙klinganna. Nřtslu°ki lˇgarinnar ver­ur ßsett, og n°kur h°vu­shugt°k Ý lˇgini ver­a greina­.
  2. Kapittul 2 Ý lˇgaruppskotinum um sjßlvsavger­arrŠtt, t.v.s. frßbo­an av loyvi nßgreinar, n˙tÝmansger­ og lˇgarfestir henda rŠttin. Hesar reglur hava ikki veri­ lˇgarfestar fyrr Ý F°royum.
  3. Kapittul 3 Ý lˇgaruppskotinum um sjßlvsavger­arrŠtt Ý serligum f°rum nßgreinar, n˙tÝmansger­ og lˇgarfestir hesi rŠttindini hjß sj˙klingum.
  4. Kapittul 4 Ý lˇgaruppskotinum um skjalainnlit flytur galdandi reglur um skjalainnlit Ý heilsuupplřsingar (frß lˇgini um alment innlit) yvir til hetta lˇgaruppskoti­.
  5. Kapittul 5 Ý lˇgaruppskotinum um tagnarskyldu og vÝ­arilatan av heilsuupplřsingum savnar, einfaldger­ og broytir ta verandi lei­rŠttanina av hesum, sum lutvÝst stendur Ý fyrisitingarlˇgini (l°gtingslˇg nr. 132 frß 10. juni 1993) og lutvÝst Ý l°gtingslˇg um evnisskrßir hjß almennum myndugleikum (l°gtingslˇg nr. 62 frß 5. juni 1984 vi­ seinni broytingum).
  6. Kapittul 6-7 Ý lˇgaruppskotinum innihalda revsi, skiftis- og gildiskomußsetingar.

Av tÝ at kapittul 5 Ý lˇgini um tagnarskyldu og vÝ­arilatan av heilsuupplřsingum er ein tř­andi nřggj lˇgarlei­rŠttan Ý mun til ß­ur, ver­a hesi vi­urskifti greina­ nŠrri fyri seg ni­anfyri Ý kapitli 4.

Lˇgin kemur Ý gildi dagin eftir, at hon er kunngj°rd.

2. Upprunin til lˇgaruppskoti­

2.1 Inngangur
═ trß­ vi­ altjˇ­a menningina og menningina her ß landi er ta­ av třdningi, at rŠttarst°­a sj˙klinganna ver­ur styrkt vi­ lˇgarßsetingum, sum lei­rŠtta vi­urskiftini hjß sj˙klingum Ý mun til heilsuverki­, og at hetta fer fram Ý einari samla­ari lˇggßvu, sum tekur grundst°­i Ý sj˙klinginum og rŠttarst°­u hansara.

Europarß­i­ samtykti Ý november 1996 ein millumtjˇ­asßttmßla um verju av mannarŠttindum og menniskjaligari tign Ý sambandi vi­ nřtslu av lÝvfr°­i og lŠknavÝsindi: Millumtjˇ­asßttmßlin um mannarŠttindi og lÝvfr°­isligan heilivßg. ═gildissetan av hesi lˇg Ý F°royum hevur vi­ sŠr, at reglur okkara fara at vera Ý samsvar vi­ ßsetingarnar Ý hesum sßttmßla, sum eisini ver­ur lagdur fyri L°gtingi­ til Ýgildissetan Ý F°royum.

Grundarlagi­ fyri hesum lˇgaruppskoti er rŠttarst°­a sj˙klinganna. Hetta merkir, at ta­ eru tŠr grundleggjandi rŠttarreglurnar, sum lei­rŠtta vi­urskiftini millum sj˙kling og heilsustarvsfˇlk, sum eru innihaldi­ Ý lˇgaruppskotinum. Reglurnar Ý lˇgaruppskotinum venda sŠr til sj˙kling og heilsustarvsfˇlk, og lei­rŠtta sÝnamillum vi­urskiftini millum hesi bŠ­i vi­ reglum um upplřst jßttilsi, skjalainnlit, tagnarskyldu og vÝ­arilatan av heilsuupplřsingum.

2.2 Sj˙klingarŠttindi Ý Danmark - menning
═ desember 1995 sendi danska heilsumßlastřri­ eitt ˙tkast til lˇgaruppskot um rŠttindi sj˙klinganna til eina brei­a hoyring millum °ll relevant ßhuga­i, t.d. sj˙klingafel°g, faklig fel°g, heilsumyndugleikar og onnur vi­ tilknřti til heilsuverki­ v.m. Yvirh°vur var­ innihaldi­ Ý lˇgaruppskotinum vŠl mˇttiki­. Tˇ var­ ta­ funnist at, serliga frß sj˙klingafel°gum og fakligum fel°gum, m.a. lŠknafelagnum, at lˇgaruppskoti­ ikki innihelt nakrar meiri smidligar reglur um vÝ­arilatan av heilsuupplřsingum. Ta­ var­ eisini funnist at, at lˇgaruppskoti­ ikki innihelt fleiri materiel sj˙klingarŠttindi, sum t.d. rŠttin til kanning og vi­ger­ innan ßsettar freistir, o.s.v.

Annars eru nakrar av vi­merkingunum og broytingaruppskotunum, sum vˇr­u sett fram Ý hoyringsumfarinum vi­vÝkjandi tÝ fyrra lˇgaruppskotinum, tikin vi­ Ý hetta lˇgaruppskoti­.

═ nˇgv ßr hevur funnist ein almenn lei­rŠttan av rŠttarst°­u sj˙klinganna. Lei­rŠttingin hevur tˇ veri­ spjadd ß nˇgvar ymiskar lˇgir og a­rar reglur. Lei­rŠttingin hevur eisini veri­ ymisk Ý sni­i, tÝ hon, sum omanfyri nevnt, er framd antin beinlei­is ella ˇbeinlei­is Ý °­rum lˇggßvuheildum.

Ein av hesum lˇgum er lˇgin um mi­fyrisiting heilsuverksins v.m., Centralstyrelsesloven (lov nr. 397 af 10. juni 1987 vi­ seinni broytingum). Henda lˇg sta­festir, at Sundhedsstyrelsen skal hava eftirlit vi­ fakliga virkseminum hjß heilsustarvsfˇlkunum, eins og ta­ vi­ gildi frß 1. januar 1988 vˇr­u gj°rdar nřggjar reglur Ý lˇgini um atgongd hjß sj˙klingum at kŠra um fakliga virksemi­ hjß starvsfˇlkunum, vi­ ta­ at stovna­ur bleiv ein mi­kŠrustovnur fyri sj˙klingar – SundhedsvŠsenets PatientklagenŠvn - sum ˇheftur av m.a. Sundhedsstyrelsen tekur avger­ir um kŠrur frß sj˙klingum vi­vÝkjandi heilsustarvsfˇlkum. Henda lˇg var­ sett Ý gildi Ý F°royum Ý 1995.

Vi­ lˇgini um alment innlit Ý fyrisitingina, Offentlighedsloven (lov nr. 572 af 19. desember 1985) og Forvaltningsloven (lov nr. 571 af 19. desember 1985), var­ sum li­ur Ý tÝ vanligu lei­rŠttingini av rŠttindum borgaranna mˇtvegis tÝ almenna, Ý bß­um lˇgum, eisini ein lei­rŠtting av rŠttindum sj˙klinganna mˇtvegis heilsuverkinum. Samsvarandi reglur eru eisini Ý f°royskum lˇgum. Serliga vˇru vi­ ž 9 Ý lˇgini um alment innlit innf°rd rŠttindi fyri sj˙klingar til skjalainnlit Ý sj˙krah˙sjournalir. Harafturat vˇr­u vi­ kapittul 8 Ý fyrisitingarlˇgini innsettar reglur um tagnarskyldu (ž 26) og um vÝ­arilatan av upplřsingum til a­rar fyrisitingarmyndugleikar (ž 27), sum eisini fevna um vi­urskifti hjß sj˙klingum. Sum meginregla fevnir Fyrisitingarlˇgin bert um sonevnd "avger­armßl", t.v.s. vi­urskifti har avger­ ver­ur tikin av einum fyrisitingarmyndugleika. Tˇ snřr kapittul 8 Ý lˇgini seg eisini um sonevnt "veruligt fyrisitingarvirksemi", t.v.s. sj˙kravi­ger­, undirvÝsing v.m., solei­is at hesar mi­reglur um tagnarskyldu v.m. eisini komu at galda vi­ atliti til sj˙klingar og sj˙kravi­ger­.

Eisini lˇgin frß 1992 um eina vÝsundaetiska nevndarskipan og vi­ger­ av lÝvfr°­ismedisinskum granskingarŠtlanum - vi­ seinni broytingum Ý 1996 - (n˙ lovbekendtg°relse nr. 221 af 4. mars 1997) vi­ gildi frß 1. oktober 1992 framdi eina lˇgarfesting av nevndarskipanini, eins og rŠttarst°­an hjß royndarpersˇnum var­ tryggja­ vi­ nßgreiniligum reglum um upplřsing og jßttilsi. Henda lˇg var­ samtykt Ý L°gtinginum Ý ßr, men er enn ikki lřst at vera galdandi fyri F°royar.

2.3 Altjˇ­a - onnur lond
Altjˇ­a felagskapirnir o.o. hava Ý st°rri og st°rri mun tiki­ upp spurningin um rŠttindi sj˙klinganna til vi­ger­ar. T.d. hevur alheimsheilsustovnurin WHO frß °kisskrivstovuni Ý Keypmannahavn Ý august 1992 givi­ ˙t eitt rit: "The Rights of Patients in Europe (A comparative Study)" um rŠttindi sj˙klinganna Ý teimum londum, sum hoyra til °kisskrivstovuna.

RŠtturin til eina manns°miliga vi­ger­ er sta­festur Ý fleiri altjˇ­a sßttmßlum. Ta­ stendur m.a. Ý artikul 7 Ý altjˇ­a sßttmßlanum hjß ST um b˙skaparlig, sosial og mentanarlig rŠttindi, at eingin skal vera fyri pÝning ella fyri grummari, ˇmenniskjaligari ella mannminkandi vi­ger­. Sama ßsetingin stendur eisini Ý artikul 3 Ý sßttmßlanum hjß Europarß­num um mannarŠttindi: "Europeiski mannarŠttindasßttmßlin", og Ý artikul 5 Ý sßttmßlanum stendur, at ein og hv°r hevur rŠtt til frŠlsi og persˇnliga trygd. ═ sambandi vi­ sj˙kravi­ger­ er bert loyvt at taka frŠlsi­ frß persˇni, um hetta er loyvt vi­ lˇg, og bert um ta­ er fyri at for­a ˙tbrei­slu av smittandi sj˙kum, ella hetta er grunda­ ß sinnisliga sj˙ku, alkoholismu ella r˙sevnismisnřtslu.

═ november 1996 samtykti Europarß­i­: "Sßttmßlan um mannarŠttindi og lÝvfr°­iligt medisin". Sßttmßlin er sendur teimum ymisku limalondunum til sta­festingar. Sßttmßlin inniheldur reglur um allar h°vu­strupulleikar innan sj˙klingarŠttin, t.d. um frßbo­an av loyvi, verju av persˇnum, i­ ikki eru f°rir fyri at veita loyvi, verju av privatlÝvinum, reglur fyri vÝ­arilatan av heilsuupplřsingum, verju av menniskjaligu Ýleguni, reglur fyri vÝsundaligari gransking v.m.

Europaparlamenti­ og Rß­i­ hava vi­ direktivi 95/46/EF frß 24. oktober 1995 um verju av fysiskum persˇnum Ý sambandi vi­ vi­ger­ av persˇnsupplřsingum og frÝtt skifti av slÝkum upplřsingum, i­ skal fremjast av limalondunum Ý seinasta lagi um 3 ßr, eisini lei­rŠtta­ nřtsluna og vÝ­arilatanina av sj˙klingaupplřsingum. Danska l°gmßlarß­i­ hevur sett eina nevnd, sum skal seta Ý verk reglurnar Ý hesari fyriskipan Ý donskum rŠtti. Lei­rŠttanin av rŠttarst°­u sj˙klinganna, i­ er gj°rd Ý kapitul 5 Ý lˇgaruppskotinum um tagnarskyldu og vÝ­arilatan av heilsuupplřsingum, er innan karmarnar av ES-fyriskipanini. Hinar ßsetingarnar Ý lˇgaruppskotinum nerta ikki vi­ ES-rŠttin.

Vi­ gildi frß 1. mars 1993 hevur Finland samtykt eina lˇg um rŠttarst°­u og rŠttindi sj˙klinganna, (lˇg nr. 785 frß 17. august 1992), sum Ý h°vu­sheitum savnar tey omanfyri nevndu grundleggjandi almennu rŠttindini hjß sj˙klinginum Ý sambandi vi­ upplřsing og samtykki, tagnarskyldu, sj˙klingaveglei­ing v.m.

═ august 1997 hevur Noreg sent ˙t eitt ˙tkast til lˇgaruppskot um sj˙klingarŠttindi, sum ß sama hßtt savnar tŠr omanfyri nevndu almennu reglurnar um rŠttarst°­u sj˙klinganna, og sum eisini hevur ßvÝsar reglur um rŠtt sj˙klinganna til val av vi­ger­arsta­i v.m.

3. Avmarking lˇgarinnar og nřtslu°ki

3.1 Avmarking
Lˇgin lei­rŠttar tŠr grundleggjandi reglurnar vi­vÝkjandi sjßlvsavger­arrŠttinum hjß sj˙klinginum og tŠr reglurnar um upplřsing, skjalainnlit og heilsuupplřsingar, i­ eru ein treyt fyri, at sj˙klingurin kann r°kja ßhugamßl sÝni Ý samskiftinum vi­ heilsustarvsfˇlk. Mˇttakarabˇlkurin fyri hesi lˇgini er sostatt sj˙klingurin og heilsustarvsfˇlki­.

TÝ eru reglur vi­vÝkjandi t.d. kostna­arloysi ella gjald fyri sj˙krah˙svi­ger­, reglur um at sj˙klingurin innan eina ßvÝsa tÝ­arfreist hevur krav uppß ein meting (diagnosu) av sj˙ku sÝni, og reglur um at sj˙klingurin eftir hetta hevur krav uppß vi­ger­ innan eitt ßvÝst tÝ­arskei­, ikki tiknar vi­ Ý lˇgaruppskoti­. Mˇttakarabˇlkurin fyri reglur av tÝlÝkum slagi er heilsumyndugleikarnir, og hesi vi­urskifti eiga at lei­rŠttast Ý a­rari lˇggßvu.

Heldur ikki fevnir lˇgin um tey f°rini, har sj˙klingurin er Ý eini serstakari st°­u, har serlig rŠttarverja er ney­ug, t.d. eftir lˇgini um nřtslu av tvingsli Ý sinnissj˙ku, lˇgini um lÝksko­an, uppskur­ og vevna­arflutning v.m. og lˇgini um vÝsindaetiska nevndarskipan og lÝvfr°­ismedisinskar granskingarŠtlanir, og tÝ ver­a hesar serligu lˇgir ikki fluttar til hetta uppskoti­. Harafturat eiga tŠr serligu lˇgirnar um rŠtt sj˙klinganna til endurgjald, t.v.s. sj˙klingatryggingarlˇgin og lˇgin um heilivßgsska­aendurgjald heldur ikki at ver­a fluttar til sj˙klingarŠttindalˇgaruppskoti­, og hetta er annars Ý samsvari vi­ ta avmarking, i­ eisini er gj°rd hesum vi­vÝkjandi Ý hinum norr°nu londunum.

Sostatt er ta­ bert - sum nevnt - tŠr grundleggjandi og almennu meginreglurnar fyri rŠttarst°­uni hjß sj˙klinginum "sum sj˙klingur", i­ eru vi­ Ý lˇgini. Tˇ eru ikki, Ý mun til fyrra ˙tkasti­ til lˇgaruppskoti­, tiknar vi­ reglur um rŠtt sj˙klingsins at kŠra, sum sostatt enn eru Ý Centralstyrelsesloven. Hetta kemst av, at enn ver­ur ta­ rokna­ mest hˇskandi, at kŠruatgongd ver­ur lei­rŠtta­ Ý einari serlˇg.

3.2 Nřtslu°ki lˇgarinnar
Sum ßvÝst Ý žž 2 og 3 Ý lˇgaruppskotinum fevnir lˇgin um sj˙klingar, sum Ý heilsuverkinum fßa kanning, vi­ger­, r°kt v.m. av l°ggildum heilsustarvsfˇlki ella persˇnum, i­ virka undir teirra ßbyrgd, um ikki anna­ serliga er ßsett Ý a­rari lˇggßvu. Hetta ver­ur grundgivi­ vi­, at bert l°ggild heilsustarvsfˇlk og persˇnar, sum arbei­a undir teirra ßbyrgd, eru fevnd av eftirlitinum hjß Sundhedsstyrelsen sambŠrt Centralstyrelsesloven.

L°ggildugt heilsustarvsfˇlk er persˇnur, i­ hevur fingi­ l°ggilding sambŠrt galdandi l°ggildingarlˇgum, sum t.d. lŠkni, tannlŠkni, fysioterapeutur, ergoterapeutur, sj˙krasystir, kiropraktorur, optikari o.o. Lˇgin kann sostatt eisini nřtast til persˇnar, i­ virka undir ßbyrgd av hesum heilsustarvsfˇlkum. Hesin seinast nevndi bˇlkur fevnir serliga um almanna- og heilsuatst°­ingar, r°ktarar og sj˙krahjßlparar.

Uttan fyri nřtslu°ki lˇgarinnar standa sostatt m.a. vi­ger­ir hjß alternativum vi­ger­ara, uttan so at hesin ßbyrgdast undir einum l°ggildum heilsustarvsfˇlki. Hetta er ein fylgja av, at hesin ikki er fevndur av eftirliti frß Sundhedsstyrelsen, og sostatt ikki er fevndur av tÝ serligu reaktiˇnsskipan, sum sambŠrt lˇggßvu er givin Sundhedsstyrelsen.

Lˇgin kann sostatt nřtast allasta­ni innan ta­ almenna heilsuverki­ umframt Ý praksis og ß stovnum innan privata heilsuverki­, har l°ggildugt heilsustarvsfˇlk hevur tilknřti­. Hetta svarar til ta avmarking, sum Ý revsilˇgini er gj°rd fyri teir persˇnar, i­ ver­a revsa­ir fyri brot ß tagnarskyldu. SambŠrt ž 152 ff. Ý revsilˇgini fevnir tagnarskyldan um persˇnar, sum virka Ý almennari tŠnastu ella sum virka Ý vinnu vegna almenna gˇ­kenning og lÝknandi, t.d. l°ggild heilsustarvsfˇlk, og hjßlparfˇlk hjß hesum.

Eisini fevnir lˇgin um tey f°ri, har l°ggildugt heilsustarvsfˇlk, sum t.d. ein lŠkni, r°kir heilsuligar uppgßvur uttan fyri ta­ vanliga primera og sekundera heilsuverki­, t.d. innan ta­ sosiala °ki (r°ktarheim o.a.) ß arbei­smarkna­ar°kinum (heilsutŠnasta Ý fyrit°ku v.m.), Ý kriminalforsorgini v.m., uttan so at serlˇggßva ella reglur, ßsettar eftir hesari, ßseta anna­. Sj˙krasystrar, i­ virka undir heimasj˙krasystraskipanini, og sum ˙tinna vi­ger­ og r°kt, eru somulei­is fevndar av lˇgini.

At enda er lˇgin ikki bert galdandi fyri sjßlvan sj˙klingin, men sbr. ž 5 eisini fyri varafˇlk hansara. Varafˇlkini kunnu sostatt, tß sj˙klingurin sjßlvur ikki kann r°kja sÝni ßhugamßl, taka Ýmˇti upplřsingum um sj˙klingin, og fßa skjalainnlit hansara vegna. Einans ß hendan hßtt kunnu varafˇlk r°kja rŠttindi sj˙klingsins.

4. Serligt um tagnarskyldu og vÝ­arilatan av heilsuupplřsingum

Reglurnar um tagnarskyldu v.m. standa Ý kapittul 5 Ý lˇgaruppskotinum og eru tilevna­ar vi­ st°­i Ý Sundhedsministeriets betŠnkning "LŠgers tavshedspligt og videregivelse af helbredsoplysninger", november 1995 (betŠnkning nr. 1305/1995), tˇ solei­is, at reglurnar um vÝ­arilatan av heilsuupplřsingum til nřtslu fyri vi­ger­ v.m., žž 24 og 25, eru einfaldgj°rdar Ý mun til uppskoti­ Ý ßlitinum.

Ta­ ver­ur sta­fest, at sj˙klingar hava krav uppß, at heilsusstarvsfˇlk o.o. tiga vi­ tÝ, sum tey undir ˙tinnan av starvi teirra hava fingi­ kunnleika um ella varhuga av vi­vÝkjandi heilsuvi­urskiftum v.m. Uppskoti­ fevnir um tey heilsustarvsfˇlk, i­ starvast innan heilsuverki­ vi­ kanningum, vi­ger­ og r°kt av sj˙klingum, sb. ž 2 Ý lˇgini.

Ta­ ver­ur mett at vera ˇheppi­, at reglurnar um vÝ­arilatan av heilsuupplřsingum v.m. Ý dag eru at finna Ý fleiri regluger­um, serliga Ý fyrisitingarlˇgini og skrßsetingarlˇgini. Vi­ atliti til m°guleikan hjß sj˙klingum og heilsustarvsfˇlkum at hava yvirlit yvir rŠttarst°­una, ver­ur skoti­ upp, at gj°rdar ver­a einshßtta­ar reglur fyri vÝ­arilatan av heilsuupplřsingum innan heilsuverki­, solei­is at lei­rŠttingin ver­ur savna­ Ý einari lˇg og er ˇheft av, antin upplřsingarnar eru f°rdar manuelt ella elektroniskt.

SambŠrt ž 27 Ý fyrisitingarlˇgini ver­ur greina­ millum tey ymisku sl°gini av tr˙na­arupplřsingum. Henda sundurgreining er trupul at umsita ß heilsu°kinum, og ver­ur tÝ skoti­ upp, at allar tr˙na­arupplřsingar ver­a lagdar undir somu lei­rŠttan. Vi­ hesum ver­ur m°guligt at ßseta reglur, i­ serliga eru tillaga­ar heilsuverkinum.

Serliga kenst eitt krav um, at sj˙klingurin skal veita formalisera­ loyvi, hv°rja fer­ heilsuupplřsingar ver­a vÝ­arilatnar Ý sambandi vi­ eina ßleikandi kanning, vi­ger­ og r°kt Ý heilsuverkinum, at vera formalistiskt og hevur vi­ sŠr eina sera ˇsmidliga virkisgongd Ý tÝ dagligu sj˙klingavi­ger­ini. Um so er, at sj˙klingurin hevur givi­ formalisera­ loyvi til tŠr gj°rdu kanningarnar og vi­ger­irnar ß sj˙krah˙sinum, eigur hetta at hava vi­ sŠr, at tey vi­gerandi starvsfˇlkini uttan at skula fßa loyvi av nřggjum, eisini hava rŠtt til at vÝ­arilata upplřsingar, i­ eru ney­ugar til vi­ger­ina, eisini sjßlvt um hetta fevnir um upplřsingar frß t.d. einum °­rum miki­ sergreina­um sj˙krah˙si, har ta­ Ý dag eftir teimum vanligu reglunum Ý fyrisitingarlˇgini hev­i veri­ ney­ugt at givi­ skrivligt loyvi.

TÝ ver­ur skoti­ upp, sbr. ž 24, stk. 2, nr. 1, at heilsuupplřsingar kunnu fßast og latast °­rum heilsustarvsfˇlkum uttan loyvi frß sj˙klinginum, tß upplřsingarnar eru ney­ugar vi­ atliti til eina ßleikandi kanning, vi­ger­ o.l. av sj˙klinginum, og um so er, at vÝ­arilatanin fer fram vi­ atliti til ßhuga og t°rv sj˙klingsins ß tÝ ßleikandi vi­ger­ini. Vi­ hesum nřggju og meira einf°ldu reglunum fyri vÝ­arilatan av heilsuupplřsingum, tß ta­ snřr seg um eina ßleikandi vi­ger­argongd, kemur ta­ serliga at vera ein avt°ka av kravinum um loyvi fyri sj˙klingar, i­ ver­a innlagdir ß sj˙krah˙s av egnum lŠkna, og fyri sj˙klingar, i­ ver­a innlagdir ß eitt anna­ sj˙krah˙s.

Sum grundleggjandi meginregla ver­ur skoti­ upp, sbr. ž 24, stk. 1, at eitt heilsustarvsfˇlk - antin hesin so er alment settur ella privat starvandi - bert kann vÝ­arilata upplřsingar til onnur, Ýrokna­ onnur heilsustarvsfˇlk, myndugleikar v.m. vi­ loyvi frß sj˙klinginum. Ta­ fevnir t.d. um tey f°ri, har ta­ ikki snřr seg um eina ßleikandi vi­ger­argongd. T.d. heilsuupplřsingar, i­ eru ynsktar fyri at fßa innlit Ý, hvussu vi­ger­in gekk hjß einum sj˙klingi, sum ß­ur var til vi­ger­ar ß avvar­andi sta­, ella tß sj˙krah˙si­ sendir ˙tskrivingarskriv til egnan lŠkna, uttan so at sj˙klingurin skal halda fram vi­ vi­ger­ini hjß egnum lŠkna - sum eitt li­ Ý ßleikandi vi­ger­argongdini.

Loyvi kann Ý hesum f°runum vera munnligt ella skrivligt, eins og loyvi antin kann gevast til ta­ heilsustarvsfˇlk, i­ bi­ur um heilsuupplřsingarnar, ella til ta­ heilsustarvsfˇlk, i­ skal lata upplřsingarnar vÝ­ari.

Tß upplřsingar ver­a vÝ­arilatnar, og ta­ ikki er Ý sambandi vi­ kanning, vi­ger­ v.m. av sj˙klingum, t.d. til rŠttar- og skattamyndugleikar, ver­ur Ý lˇgaruppskotinum, sbr. žž 26 og 27, hildi­ fast vi­ krav um skrivligt loyvi, eins og loyvi bert kann gevast til ta­ heilsustarvsfˇlk, i­ skal lata upplřsingarnar vÝ­ari. Harafturat ver­ur kravt, at loyvi til vÝ­arilatan ver­ur f°rt inn Ý sj˙klingajournalina.

Ver­ur hugt sum heild at nřggju reglunum Ý kap. 5 Ý lˇgaruppskotinum um tagnarskyldu og vÝ­arilatan av heilsuupplřsingum, eru tŠr solei­is hßtta­ar, at tŠr upplřsingar, i­ sj˙klingurin heldur ta­ vera heilt nßtt˙rligt, at heilsustarvsfˇlk skulu ˙tvega sŠr um eina ßleikandi vi­ger­argongd, ikki krevja loyvi. Ivast heilsustarvsfˇlkini Ý ynski sj˙klingsins, ella er talan ikki um eina ßleikandi vi­ger­argongd, skal heilsustarvsfˇlki­ tˇ ˙tvega sŠr munnligt loyvi frß sj˙klinginum. Vi­vÝkjandi heilsuupplřsingum, i­ skulu nřtast til anna­ endamßl enn vi­ger­ v.m., skal meginreglan vera, at ˙tvegast skal eitt greitt og skrivligt loyvi, tÝ sj˙klingurin Ý hesum f°rum kann hava eitt nßtt˙rligt ynski um, at heilsuupplřsingar hansara ikki ver­a nřttar til endamßl, sum tŠr ikki eru ˙tvega­ar til.

Tß ta­ snřr seg um heilsuupplřsingar til gransking, Štlanir og hagt°l, ver­ur nřtslan av hesum vard vi­ givnum loyvum, og sÝ­ani gj°rd navnleys eftir nřtsluna.

5. Fyrisitingarligar og fÝggjarligar fylgjur v.m.

┴setingarnar um sjßlvsavger­arrŠtt (kapittul 2 og 3) eru Ý h°vu­sheitum ein savnan og neyvlřsing av galdandi ßsetingum og si­venju. TÝ ver­a ßsetingarnar ikki mettar at hava fyrisitingarligar ella fÝggjarligar fylgjur.

Reglan um, at eitt heilsustarvsfˇlk vi­ fakligum innliti Ý avvar­andi °ki skal taka undir vi­ vi­ger­ini av einum persˇni, i­ ikki sjßlvur er f°rur fyri at geva frßbo­a­ loyvi, og sum ikki hevur nŠstrafˇlk, er harafturÝmˇti nřggj, sŠ­ Ý mun til galdandi si­venju og rŠttarst°­u. Tß hetta snřr seg um sera fßar tilbur­ir, og tß ta­ harafturat er skoytt upp Ý eitt undantak, um ikki at taka eitt anna­ heilsustarvsfˇlk uppÝ, tß ta­ vi­vÝkur vanligum smŠrri, ofta smßvegis vi­ger­um, ver­ur mett, at henda skipan bert gevur heilsuverkinum sera fßar ella ongar meir˙trei­slur. Skipanin ver­ur heldur ikki mett at gerast serliga arbei­skrevjandi fyri heilsuverki­.

Skjalainnlitsreglurnar (kap. 4) eru eitt ˇbroytt framhald av galdandi lˇg, og tÝ hevur lˇgaruppskoti­ ongar nřggjar fylgjur ß hesum °kinum.

Reglurnar um tagnarskyldu og vÝ­arilatan av heilsuupplřsingum (kap. 5) ver­a ikki mettar at hava vi­ sŠr b˙skaparligar ella fyrisitingarligar fylgjur.

6. Broytingar Ý mun til donsku lˇgina

Kongliga fyriskipanin ver­ur Ý F°royum nŠrum einsljˇ­andi og hin danska lˇgin. Frßvikini eru, at Ýsta­in fyri at vÝsa til donsku VŠrgemňlsloven, sum ikki er galdandi Ý F°royum, ver­ur vÝst til lˇgina um Umyndighed og VŠrgemaal. Nakrar broytingar av ßsetingunum Ý °­rum donskum lˇgum eru ikki ney­ugar, tÝ hesar ikki eru galdandi Ý F°royum. Gildiskoman er sett til, at lˇgin kemur Ý gildi dagin eftir, at hon er kunngj°rd.

SambŠrt ž 37 fevnir rŠtturin til skjalainnlit um sj˙krajournalir, sum eru f°rdar eftir 1. januar 1994. Hetta er °­rvÝsi enn danska ˙tgßvan, sum er galdandi fyri journalir f°rdar eftir 1. januar 1987. Munurin kemst av, at me­an danir longu innf°rdu henda rŠttin vi­ offentlighedsloven Ý 1987, hava vit ikki framt hesa lˇggßvu fyrr enn vi­ lˇgini um alment innlit Ý 1994. Kongliga fyriskipanin fŠr tÝ ikki gildi fyri sj˙krajournalir, sum eru f°rdar innan 1. januar 1994. Journalir f°rdar vi­ EDV innan 1. januar 1994 eru tˇ fevndar av hesi.

Skjalayvirlit:
Skjal 1: Anordning om ikrafttrŠden pň FŠr°erne af lov om patienters retsstilling.

1. vi­ger­ 18. januar 2000. Mßli­ beint Ý trivna­arnevndina, sum tann 8. februar 2000 leg­i fram soljˇ­andi

 

┴ l i t 

Landsstřri­ hevur lagt mßli­ fram tann 1. desember 1999, og eftir 1. vi­ger­ 4. desember 1999 er ta­ beint trivna­arnevndini.

Nevndin hevur vi­gj°rt mßli­ ß fundum 25. januar og 8. februar 2000 og hevur orsaka­ av vantandi mßlsvi­ger­ Ý landsstřrinum havt fyri ney­ini at senda mßli­ til ummŠlis hjß Si­semisnevndini, LandslŠknanum, Landsapotekaranum,LŠknarß­num ß landssj˙krah˙sinum, KommunulŠknafelagnum, Sj˙krah˙srß­unum ß teimum trimum sj˙krah˙sunum og Sj˙klingafelagnum.

Skrivligt ummŠli er komi­ frß
LŠknastjˇranum,
Landsapotekaranum,
KommunulŠknafelagnum,
Sj˙krah˙srß­num f. LS,
Sj˙krah˙srß­num f. KS,
Sj˙krah˙srß­num f. SS,

Landsapotekarin hevur undir vi­ger­ini vÝst ß, at mßls°ki­ apoteksverk og heilivßgur er yvirtiki­ sum mßls°ki, og at ta­ tÝ ikki Ý rÝkislˇggßvu fer at bera til at gera lˇgarreglur hesum vi­vÝkjandi. Hann mŠlir tÝ til, at apoteksverki­ ver­ur undantiki­ lˇgini, og mŠlir til, at reglur um evni­ ver­a ßsettar vi­ l°gtingslˇg.

═ uppskotinum til kgl. fyriskipan ver­ur Ý ž 6, stk. 5, ž 7, stk. 6, ž 18, stk.. 2, ž 19, stk. 3, ž 22, stk. 1, ž 24, stk. 6, ž 25, stk. 2, ž 27, stk. 3, ž 31, stk. 3, og ž 32, stk. 1, givnar heimildir til heilsumßlarß­harran at ßseta nŠrri reglur. Nevndin heldur, at ta­ er umrß­andi, at lˇgßsett ver­ur, at slÝkar reglur ver­a gj°rdar eftir nŠrri samrß­ing vi­ landsstřri­.

═ F°royum er bara ein embŠtislŠknastovnur, landslŠknin, og ver­ur mŠlt til broyting hesum vi­vÝkjandi Ý tekstinum.

═ kgl. fyriskipanini ver­ur Ý ßvÝsum f°rum vÝst til a­rar lˇgir. Her mŠlir nevndin til ßvÝsar tekniskar tilrŠttingar.

Samsvarandi hesum setir nevndin fram soljˇ­andi

b r o y t i n g a r u p p s k o t

  1. ═ skjali 1, gongur ˙t sum yvirskrift aftanß inngangsor­ini: "Lov om patienters retsstilling"
  2. ═ skjali 1, ž 2, 1. stk., ver­ur Ýmillum or­ini "sundhedsvŠsenet eller" sett: "(apoteksvŠsenet undtaget)".
  3. ═ skjali 1, ž 6, stk. 5, ž 7, stk. 6, ž 18, stk. 2, ž 19, stk. 3, ž 22, stk. 1, ž 24, stk. 6, ž 25, stk. 2, ž 27, stk. 3, ž 31, stk. 3, og ž 32, stk. 1, ver­ur skoti­ inn eftir or­ini "Sundhedsministeren fastsŠtter": ", efter forhandling med landsstyret, ".
  4. ═ skjali 1, ž 9, stk. 1, og ž 17, stk. 1, ganga ˙t or­ini "jf. ž 2 i lov nr. 277 af 30. juni 1922 om Umyndighed og VŠrgemaal med senere Šndringer,"
  5. ═ skjali 1, ž 9, stk. 4, og ž 12, nr. 3) ver­ur "vedkommende embedslŠgeinstitution" broytt til "landslŠgen"
  6. ═ skjali 1, ver­ur ž 15, stk. 3, or­a­ solei­is: "Sňfremt det strider mod en sundhedspersons etiske opfattelse at udf°re en behandling uden anvendelse af blod eller blodprodukter, er vedkommende ikke forpligtet hertil, og patienten skal henvises til en anden sundhedsperson, medmindre der foreligger et tilfŠlde af pňtrŠngende n°dvendig lŠgehjŠlp, jf. ž 7, stk. 1, i lov om ud°velse af lŠgegerning."
  7. ═ skjali 1, ver­ur ž 34 or­a­ solei­is: "Den, der uberettiget videregiver eller udnytter fortrolige oplysninger efter kapitel 5, straffes efter straffelovens žž 152-152 f."

2. vi­ger­ 10. februar 2000. Uppskot um at beina mßli­ aftur Ý nevnd samtykt 24-1-4. Uppskoti­ beint aftur Ý trivna­arnevndina, sum tann 26. aprÝl 2000 leg­i fram soljˇ­andi

┴ l i t II

Vi­ 2. vi­ger­ av mßlinum 10. februar 2000 beindi L°gtingi­ mßli­ aftur Ý trivna­arnevndina, tÝ ta­ resta­i Ý at taka st°­u til ßvÝsar upplřsingar Ý mßlinum. Nevndin heitti ß landsstřrismannin um frß nřsettu si­semisnevndini at ˙tvega ummŠli av uppskotinum, sum tˇk st°­i Ý tÝ kjaki, sum var vi­ 2. vi­ger­ av mßlinum Ý L°gtinginum. Nřvalda si­semisnevndin hevur serliga umr°tt ž 29 og ž 30 Ý uppskotinum og mŠlir til at samtykkja uppskoti­ ˇbroytt.

Nevndin hevur frß Sj˙klingafelagnum fingi­ ummŠli av uppskotinum, har mŠlt ver­ur til at samtykkja uppskoti­.

Nevndin tekur undir vi­ uppskotinum og mŠlir til at samtykkja tey broytingaruppskot, sum sett vˇr­u fram Ý ßliti I, tˇ so, at broytingaruppskot nr. 2) gongur ˙t, tÝ fram er komi­, at starvsfˇlk ß apotekinum ikki ver­a rokna­ sum heilsustarvsfˇlk Ý lˇgarinnar třdningi.

Broytingaruppskoti­ Ý ßliti I ver­ur tÝ tiki­ aftur og endurtiki­ sum soljˇ­andi

b r o y t i n g a r u p p s k o t

  1. ═ skjali 1, gongur ˙t sum yvirskrift aftanß inngangsor­ini: "Lov om patienters retsstilling"
  2. ═ skjali 1, ž 6, stk. 5, ž 7, stk. 6, ž 18, stk. 2, ž 19, stk. 3, ž 22, stk. 1, ž 24, stk. 6, ž 25, stk. 2, ž 27, stk. 3, ž 31, stk. 3, og ž 32, stk. 1, ver­ur skoti­ inn eftir or­ini "Sundhedsministeren fastsŠtter": ", efter forhandling med landsstyret, ".
  3. ═ skjali 1, ž 9, stk. 1, og ž 17, stk. 1, ganga ˙t or­ini "jf. ž 2 i lov nr. 277 af 30. juni 1922 om Umyndighed og VŠrgemaal med senere Šndringer,"
  4. ═ skjali 1, ž 9, stk. 4, og ž 12, nr. 3) ver­ur "vedkommende embedslŠgeinstitution" broytt til "landslŠgen"
  5. ═ skjali 1, ver­ur ž 15, stk. 3, or­a­ solei­is: "Sňfremt det strider mod en sundhedspersons etiske opfattelse at udf°re en behandling uden anvendelse af blod eller blodprodukter, er vedkommende ikke forpligtet hertil, og patienten skal henvises til en anden sundhedsperson, medmindre der foreligger et tilfŠlde af pňtrŠngende n°dvendig lŠgehjŠlp, jf. ž 7, stk. 1, i lov om ud°velse af lŠgegerning."
  6. ═ skjali 1, ver­ur ž 34 or­a­ solei­is: "Den, der uberettiget videregiver eller udnytter fortrolige oplysninger efter kapitel 5, straffes efter straffelovens žž 152-152 f."

Nřggj 2. vi­ger­ 28. aprÝl 2000.   Broytingaruppskot frß trivna­arnevndini samtykt 27-0-0. RÝkislˇgartilmŠli solei­is broytt samtykt 25-1-1. Uppskoti­ fer solei­is samtykt til 3. vi­ger­.

3. vi­ger­ 2. mai 2000. Uppskoti­, sum samtykt vi­ 2. vi­ger­, endaliga samtykt 28-1-1. Mßli­ avgreitt.