Fˇlkaatkv°­a um stjˇrnarskipan

 

9  Uppskot til  l°gtingslˇg um lei­beinandi fˇlkaatkv°­u um samrß­ingargrundarlagi­ fyri nřggjari f°royskari stjˇrnarskipan

A. Upprunauppskot
B. 1. vi­ger­
C. Nevndarskj°l
D. ┴lit
E. 2. vi­ger­

┴r 1999, 8. oktober, leg­i Edmund Joensen, l°gtingsma­ur, vegna Sambandsflokkin fram soljˇ­andi

 

Uppskot
til
l°gtingslˇg um lei­beinandi fˇlkatkv°­u um samrß­ingargrundarlagi­ fyri nřggjari f°royskari stjˇrnarskipan

ž 1. Třsdagin hin 7.desember 1999 ver­ur lei­beinandi fˇlkaatkv°­a um samrß­ingargrundarlagi­ vi­ danir um nřggja stjˇrnarskipan fyri F°royar.

ž 2. Atkv°tt ver­ur skrivliga vi­ nřtslu av hartil prenta­um atkv°­use­lum. ┴ hv°rjum se­li ver­a hesir spurningar greitt prenta­ir, sundurbřttir vi­ prenta­ari beinari striku:

1. Vilja tygum, at landsstřri­ tekur upp samrß­ingar vi­ rÝkisstjˇrnina um ein sÝnßmillum sßttmßla millum F°royar og Danmark solei­is, at F°royar ver­a skipa­ar sum eitt land vi­ fullveldi ?
____________________________________________________________________________________

2. Vilja tygum, at landsstřri­ tekur upp samrß­ingar vi­ rÝkisstjˇrnina um eina nřggja stjˇrnarskipan fyri F°royar innan rÝkisfelagsskapin?

Stk. 2. Atkv°­ugrei­slan fer fram ß tann hßtt, at tann, i­ atkv°­ur fyri einum punkti, setir kross vi­ hetta.

ž 3. Fˇlkaatkv°­an fer fram eftir reglunum Ý kapittul 11 Ý lˇg nr. 458 frß 30. juni 1993 um fˇlkatingsval Ý F°royum, tˇ so at tŠr heimildir, sum har eru lagdar donskum myndugleikum, eru hjß samsvarandi f°royskum myndugleikum, og reglurnar ver­a tillaga­ar solei­is, at spurningurin ikki er ja ella nei til ßvÝsan spurning.
Stk. 2. Landsstřrinum ver­ur heimila­ Ý kunnger­ at ßseta nŠrri reglur um fˇlkaatkv°­una.

ž 4. Landskassin ber allar ˙trei­slurnar av fˇlkaatkv°­uni.

ž 5. L°gtingslˇgin fŠr gildi dagin eftir kunnger­.

Vi­merkingar:
Sitandi samgonga hevur sum sÝtt grei­a politiska mßl at skipa F°royar sum eitt land vi­ fullveldi. Hetta er at skilja solei­is, at tß i­ tilgongdin er li­ug, eru F°royar ikki Ý rÝkisfelagsskapi vi­ Danmark longur. Vit hava vi­ °­rum or­um fingi­ politiska loysing frß Danmark.

Landsstřri­ setti sŠr fyri at fremja fullveldisŠtlanina Ý fřra stigum:

  1. stigi­, sum bar vi­ sŠr avtaluna vi­ donsku stjˇrnina frß 10. juni 1998 og uppskoti­ til samtyktar frß 18. august, er avgreitt.
  2. stigi­, sum fevndi um kanningar, ˙tgreiningar og fyrireikingar, er fyri mesta partin li­ugt vi­ almannakunngeringini av HvÝtubˇk og tÝ or­askifti, sum n˙ ver­ur Ý l°gtinginum, og vi­ tÝ arbei­i, sum grundlˇgarnevndin er Ý fer­ vi­ at gera.
  3. stigi­ snřr seg um, at samrß­ingar ver­a tiknar upp vi­ donsku stjˇrnina. Tß i­ or­askifti­ ß tingi er li­ugt, fer landsstřri­ undir at or­a eina Štlan um, hvussu og hvat skal henda. ┌t frß hesum ver­ur eitt upplegg skriva­, sum skal ver­a grundarlagi­ undir samrß­ingunum millum landsstřri­ og donsku stjˇrnina um ein nřggjan sßttmßla.
  4. stigi­ kallar landsstřri­ demokratiska avger­in. Tß i­ nevndu samrß­ingar eru lidnar, og ein endaligur sßttmßli er gj°rdur millum stjˇrn og landsstřri, skulu ßvikavist Fˇlkatingi­ og L°gtingi­ gˇ­kenna sßttmßlan. SÝ­an skal sßttmßlin leggjast til fˇlkaatkv°­u Ý F°royum. FŠr hann meiriluta, ver­ur hann settur Ý verk.
    Tß i­ ta­ er hent, ver­ur uppskoti­ til f°royska grundlˇg lagt fyri tingi­ til gˇ­kenningar. Gˇ­kennir tingi­ grundlˇgina, ver­ur hon l°gd til fˇlkaatkv°­u. Atkv°­ur ein meiriluti av F°roya fˇlki fyri grundlˇgini, ver­ur hon sett Ý gildi.
    Tß grundlˇgin er farin at virka, er tann politiska Štlanin f°rd ß mßl.

Solei­is ljˇ­ar Štlan landsstřrisins. Hon letst at vera demokratisk, men Ý roynd og veru mß hon fatast at vera ta­ °vugta, Ý besta lagi bara demokratisk av navni, tÝ fˇlki­ sleppur ikki at tala, fyrr enn tŠr ymsu atger­irnar eru framdar, og tß er ov seint. Ta­ gevur lÝtla meining at senda tann sßttmßlan, sum ver­ur gj°rdur millum landsstřri­ og donsku stjˇrnina, og sum tß er gˇ­kendur Ý bß­um teimum parlamentarisku tingunum, til eftirfylgjandi fˇlkaatkv°­u. Tß skal borgarin taka st°­u til ein fullgj°rdan veruleika, og til naka­, sum hann eftir °llum sannlÝkindum at d°ma ikki hevur givi­ heimild til frammanundan.

═ hesum f°rinum hevur landsstřri­ tiki­ sŠr rŠtt til at tulka seinasta val˙rsliti­ sum eina heimild til at samrß­ast vi­ donsku stjˇrnina um m.a. at taka blokkstu­ulin av – vi­ °llum teimum avlei­ingum, sum ta­ f°rir vi­ sŠr – og at skipa F°royar sum eitt land vi­ fullveldi, also Ý roynd og veru at loysa frß Danmark. Roknast kann vi­, at um landsstřri­ fer ni­ur til Danmarkar og fremur samrß­ingarnar eftir hesum leisti, so vendist ikki aftur, sjßlvt um ein meiriluti er Ýmˇti vi­ eina fˇlkaatkv°­u.

Ta­ mß haldast at vera sera ivasamt, um meirilutin av F°roya fˇlki er sinna­ur at geva landsstřrinum heimild at samrß­ast vi­ donsku stjˇrnina um ein nřggjan sßttmßla, sum eisini ber Ý sŠr, at F°royar fara burtur ˙r rÝkisfelagsskapinum og gerast eitt land vi­ fullveldi.

TÝ ver­ur hildi­ rŠttast – ß­renn eitt landsstřri fer til samrß­ingar – at F°roya fˇlk vi­ eini fˇlkaatkv°­u fŠr h°vi at geva til kennar, um tey ynskja, at landsstřri­ ger ein sßttmßla, sum endar vi­ fullveldi, ella at landsstřri­ ger ein sßttmßla, sum ber vi­ sŠr stjˇrnarligar broytingar, men sum eru innan fyri rÝkisfelagsskapin.

Vi­merkingar til einst°ku greinirnar
Ad ž 1. ═ greinini er ßsett, at fˇlkaatkv°­an er lei­beinandi, sum merkir, at hon l°gfr°­iliga ikki er bindandi. Hetta kemst av, at střrisskipan okkara ikki loyvir, at l°gtingslˇg ßsetir bindandi fˇlkaatkv°­u um spurningin.

Ad ž 3. Ongar reglur eru um fˇlkaatkv°­u Ý l°gtingsvallˇgini, men Ý fˇlkatingsvallˇgini. TÝ ver­ur vÝst til reglurnar Ý hesi lˇg. Eisini ver­ur vÝst til reglurnar Ý fˇlkatingsvallˇgini, tÝ har er bara eitt valstřri fyri alt landi­, og vi­ fˇlkaatkv°­uni er spurningurin, sum settur ver­ur, hin sami fyri alt landi­.

1. vi­ger­ 21. oktober 1999. Mßli­ beint Ý uttanlandsnevndina, sum tann 16. november 1999 leg­i fram soljˇ­andi

┴ l i t

Sambandsflokkurin hevur lagt mßli­ fram tann 8. oktober 1999, og eftir 1. vi­ger­ tann 21. oktober 1999 er ta­ beint uttanlandsnevndini.

Nevndin hevur vi­gj°rt mßli­ ß fundum tann 26. oktober, 2., 9. og 16. november 1999.

Nevndin hevur undir vi­ger­ini havt fund vi­ Jˇan Paula Joensen og Kßra ß Rˇgvi Olsen, ßvikavÝst formann og skrivara Ý grundlˇgarnevndini.

Frß Jˇan Paula Joensen og Kßra ß Rˇgvi Olsen fekk nevndin notat, dagfest 9. november 1999, um vanliga framfer­arhßttin Ý sambandi vi­, at broytingar av stjˇrnarskipanarligum slag ver­a gj°rdar.

Meirilutin Ý nevndini (Hergeir Nielsen, Jˇgvan vi­ Keldu, Jˇannes Eidesgaard, Jßkup Sverri Kass og Jenis av Rana) vÝsir ß, at Ý nevnda notati stendur skriva­, at einki d°mi er funni­ um, at byrja­ er vi­ eini fˇlkaatkv°­u solei­is, at veglei­andi fˇlkaatkv°­a ver­ur hildin undan samrß­ingum um ein sßttmßla. Eisini stendur skriva­, at vanlig donsk fatan er, at ein fˇlkaatkv°­a bert kann fremjast sum ein ja/nei atkv°­a ikki sum ein alternativ atkv°­a at taka dagar Ýmillum tvey ymisk uppskot. Ni­urst°­an Ý notatinum er, at einki d°mi er um, at ein veglei­andi fˇlkaatkv°­a ver­ur hildin, ß­renn samrß­ingarnar um ein sßttmßla ver­a framdar, men at fˇlkaatkv°­an nřtist ikki at ver­a sÝ­sti li­ur Ý vi­t°kuni.

Meirilutin Ý nevndini (Hergeir Nielsen, Jˇgvan vi­ Keldu, Jßkup Sverri Kass og Jenis av Rana) tekur ikki undir vi­ mßlinum og mŠlir L°gtinginum frß at samtykkja uppskoti­. Meirilutin kennir seg tryggan vi­, at fˇlki­ fŠr endaliga or­i­ vi­ fˇlkaatkv°­uni, sum ver­ur, tß ˙rsliti­ av samrß­ingunum fyriliggur.

Minnilutin (Edmund Joensen og He­in Mortensen) tekur undir vi­ uppskotinum og mŠlir somulei­is °llum tingmonnum til at taka undir vi­ tÝ.

Umbo­ Sambandsfloksins hava hesar vi­merkingar til uppskoti­ um at halda eina lei­beinandi fˇlkaatkv°­u um samrß­ingargrundarlagi­ fyri nřggjari f°royskari stjˇrnarskipan:

Ors°kin til, at Sambandsflokkurin hevur lagt uppskoti­ fyri L°gtingi­, er fyrst og fremst, at  flokkurin vil tryggja sŠr og °llum f°royskum borgarum, at mßli­ um framtÝ­arvi­urskiftini millum F°royar og Danmark fylgir einari fˇlkarŠ­isligari mannagongd.

Mßli­ um framtÝ­arvi­urskiftini vi­ Danmark er uttan iva třdningarmesta mßl Ý F°royum nakrantÝ­. Hetta mßli­ fŠr ivaleyst ˇmetaliga stˇra ßvirkan ß allar borgarar Ý landinum. TÝ hevur ta­ ovurstˇran třdning, at ein verulig, fˇlkarŠ­islig gongd ver­ur tryggja­ best m°guligt Ý hesum tř­andi mßli.

Sambandsflokkurin heldur, at sum er, er gondin Ý hesum mßlinum ikki nˇg demokratisk.

SambŠrt Štlanini hjß samgonguni sleppur fˇlki­ Ý F°royum ikki at tala, fyrr enn landsstřri­ hevur veri­ Ý Danmark og samrßtt seg til eina avtalu vi­ donsku stjˇrnina, sum landsstřri­ Štlar skal loysa F°royar ˙r rÝkinum.

Skeiv mannagongd
Henda mannagongd er skeiv og lÝti­ demokratisk. RŠttari og meira Ý trß­ vi­ fˇlkarŠ­isliga mannagongd hev­i ta­ veri­, um borgararnir Ý F°royum fßa m°guleikan at siga, hvat slag av avtalu teir ynskja vi­ donsku stjˇrnina. Tß hev­i landsstřri­ eisini havt eitt veruligt mandat frß fˇlkinum at hildi­ seg til Ý teimum sera tř­andi samrß­ingunum, sum ver­a.

TÝ hava Edmund Joensen og He­in Mortensen Ýgj°gnum uttanlandsnevndina sett spurningin til formannin og skrivaran Ý Grundlˇgarnevndini (sum arbei­a vi­ hesum spurningi) um, hvussu ein vildi gj°rt Ý °­rum londum Ý okkara parti av heiminum, tß i­ slÝkar stˇrar broytingar skulu gerast. Hvussu tryggja vit ta mest demokratisku mannagongdina, tß t.d. grundlˇgarbroytingar ver­a gj°rdar, ella sum Ý hesum f°rum, tß Štlanin er at taka heimastřrislˇgina av?

Svari­ sŠst Ý hjßlagda skjalinum frß formanni- og skrivara Ý Grundlˇgarnevndini. Hesir siga millum anna­, at Ý londunum, sum vit vanliga sammeta okkum vi­ (Danmark, Noreg, Sv°rÝki og ═slandi) skulu tvey ting samtykkja stjˇrnarskipanarligar broytingar. ═ tingunum skal vanligur meiriluti galda Ý °llum hesum londunum, tˇ er kravi­ Ý Noreg, at 2/3 skulu atkv°­a fyri broytingunum, fyri at tŠr skulu ver­a samtyktar. ═ Danmark skal fˇlkaatkv°­a eisini samtykkja broytingarnar, og fˇlkaatkv°­a kann eisini krevjast Ý Sv°rÝki.

┴seting av střrisskipanarlˇgini

Eingin ivi er um, at tß ßsetingar Ý f°roysku střrisskipanarlˇgini skulu broytast, mugu tvey ting ß ra­ samtykkja uppskoti­. Meiri ˇgreitt er, tß tey vi­urskiftini, Štlanin er at broyta, ikki eru umr°dd Ý střrisskipanarlˇgini. Her mß tulking gera av, um vi­urskiftini kunnu fremjast sum ein l°gtings-samtykt, l°gtingslˇgarsamtykt, millumtjˇ­a sßttmßli ella střrisskipanarlˇgarbroyting.

Eftir Štlan samgongunnar skal henda broyting ver­a framd eftir reglunum um millumtjˇ­a sßttmßla.

Men fyri okkum Ý Sambandsflokkinum er eingin ivi um, at her er talan um eina střrisskipanarlˇgar-broyting, og at henda einans kann ver­a framd av tveimum fylgjandi l°gtingum.

Veljarakanning

Fyri fßum vikum sÝ­ani almannakunngj°rdi ┌tvarp F°roya eina veljarakanning. Edmund Joensen og He­in Mortensen heita ß allar flokkar Ý L°gtinginum um at leggja sŠr ˙rsliti­ av hesi veljarakanningini vŠl Ý geyma.

Kanningin vÝsir millum mangt anna­ ßhugavert, at heili 60,5 % av veljarunum vilja hava eina fˇlkaatkv°­ugrei­slu, ß­renn samrß­ingarnar vi­ donsku stjˇrnina byrja. Ta­ merkir, at ein sera stˇrur partur av F°roya fˇlki ynskir fˇlkaatkv°­una, sum Sambandsflokkurin hevur lagt fyri L°gtingi­ at samtykkja.

Hetta er grei­ tala, og umbo­ Sambandsfloksins heita tÝ ß allar flokkar og allar tingmenn um at taka fˇlkaviljan Ý ßlvara. Samtykkir L°gtingi­ ikki hetta uppskoti­, so ger tingi­ beint Ýmˇti viljanum hjß f°royska fˇlkinum, og ta­ er eitt sera ßlvarsligt mistak.

Tingmenn eru valdir ß ting sum umbo­ fˇlksins, og tß fˇlki­ ynskir hesa fˇlkaatkv°­una so greitt, sum talan her er um, eiga tingmenn at fremja fˇlkaviljan. Alt anna­ hev­i veri­ Ý strÝ­ vi­ fˇlkarŠ­isliga hugsan, serliga tß vit vita, hvussu avgerandi hetta mßli­ er fyri allar borgarar Ý 
landinum.

Samgongan hevur f°rt fram, at henda veglei­andi fˇlkaatkv°­an skal ikki ver­a, tÝ fˇlk kenna ikki ˙rsliti­ av tÝ, sum samrß­ingarnar koma fram til.

Hetta er ˇrÝmiligt at siga.

Fˇlki­ kennir Štlanina
Fˇlk Ý F°royum eru fullkomiliga grei­ yvir, hvat landsstřri­ Štlar at fßa burtur ˙r samrß­ingunum. Mßli­ er at fara ˙t ˙r rÝkisfelagsskapinum og at skipa F°royar sum eitt rÝki vi­ fullveldi. L°gtingi­ hevur givi­ landsstřrinum heimild til at taka loysing og at seta eina grundlˇgarnevnd. Grundlˇgar-nevndin arbei­ir longu vi­ at or­a eina grundlˇg, i­ skal galda fyri hetta nřggja rÝki­. Hetta er alt Ý samsvari vi­ ta­, sum var frßbo­a­ Ý samgonguskjalinum. HvÝtabˇk er ˙tkomin, og umframt or­askifti ß tingi og Ý fj°lmi­lunum, hevur landsstřri­ veri­ ˙ti um landi­ fyri at grei­a F°roya fˇlki frß fullveldisŠtlanini.

Umbo­ sambandsfloksins mŠla til at F°roya fˇlk fŠr m°guleika til at svara spurninginum, hv°rt F°royar skulu ver­a innan fyri ella uttan fyri rÝkisfelagsskapin.

F°royingar vita fullvŠl, hvat ˙rslit samgongan Štlar at fßa burtur ˙r samrß­ingunum, og hvussu ßlvarsligar avlei­ingarnar ver­a. At pßstanda naka­ anna­ er at undirmeta f°royingar.

TÝ eigur eisini samgongan at taka undir vi­ hesum uppskotinum, sum tingi­ skal atkv°­a um.

Umbo­ Sambandsfloksins vÝsa ß, at veljarakanningin hjß ˙tvarpinum vÝsir, at umlei­ 60 prosent av veljarunum ynskja eina framtÝ­ar skipan vi­ Danmark, sum liggur innan fyri rÝkisfelagsskapin. TÝ er ta­ fullkomiliga burturvi­, at landsstřri­ Štlar sŠr til Danmarkar at samrß­ast um eina skipan, sum skal liggja uttan fyri rÝkisfelagsskapin.

Her er eingin samanhangur, og eisini er hetta at sÝggja burtur frß f°royska fˇlkaviljanum.

Manglandi tr˙vir­i
Edmund Joensen og He­in Mortensen loyva sŠr at ivast Ý, hvussu stˇrt tr˙vir­i landsstřri­ hevur Ý samrß­ingunum, um ta­ hevur umlei­ 60 prosent av veljarunum Ýmˇti sŠr, longu ß­renn samrß­ingarnar byrja. Hetta er ein sera veik st°­a hjß landsstřrissamgonguni at seta seg sjßlva Ý.

Eisini av hesi ors°k eigur tingi­ at lata fˇlki­ sleppa at gera av, hv°rjar h°vu­slinjurnar Ý samrß­ingunum skulu ver­a.

Ta­ er hetta, uppskoti­ hjß Sambandsflokkinum snřr seg um, og ta­ er hetta, sum tryggjar eina veruliga, fˇlkarŠ­isliga gongd Ý hesum třdningarmikla mßli.

F°roya Javna­arflokkur hevur alment sagt, at flokkurin er Ýmˇti uppskotinum hjß Sambands-flokkinum um veglei­andi fˇlkaatkv°­u, ß­renn samrß­ingarnar vi­ danir byrja. Javna­arflokkurin hevur sagt, at ein veljarakanning eigur at gerast Ý sta­in.

N˙ eru vit Ý teirri st°­u, at ┌tvarp F°roya hevur j˙st gj°rt eina tÝlÝka veljarakanning. Kanningin vÝsir, at ein grei­ur meiriluti av veljarunum ynskir hesa veglei­andi fˇlkaatkv°­una. Eisini ein stˇrur meiriluti av veljarunum hjß F°roya Javna­arflokki ynskja hana.

TÝ vŠnta umbo­ Sambandsfloksins, at F°roya Javna­arflokkur eisini atkv°­ur fyri hesum lˇgaruppskotinum.

Edmund Joensen og He­in Mortensen leggja ovurstˇran dent ß, at mßli­ um framtÝ­ar vi­urskiftini millum F°royar og Danmark er ta­ einstaka mßli­, sum hevur st°rstan třdning fyri allar f°royingar j˙st n˙. TÝ er ta­ so ˇmetaliga třdningarmiki­, at vit, sum hava sŠti Ý hesum h°ga tingi, tryggja fˇlki okkara, at gongdin Ý hesum třdningarmikla mßli ver­ur so demokratisk, sum m°guligt er.

Lˇgaruppskoti­ hjß Sambandsflokkinum er vi­ til at tryggja hesa fˇlkarŠ­isligu gongdina, og tÝ mŠla umbo­ Sambandsfloksins Ý uttanlandsnevndini °llum tingmonnum til at atkv°­a fyri uppskotinum. At atkv°­a blankt ella at atkv°­a Ýmˇti hesum uppskoti er ta­ sama sum at seta seg upp Ýmˇti fˇlkarŠ­inum Ý F°royum, og ta­ eiga tingmenn sum fˇlksins umbo­ ikki at gera.

Av tÝ at vi­ger­in av mßlinum hevur tiki­ longri tÝ­, enn upprunaliga rokna­ var vi­, og at tingmenn undir 1. vi­ger­ av mßlinum hildu, at skotbrßi­ at halda fˇlkaatkv°­una var ov stutt skjřtir minnilutin upp, at fˇlkaatkv°­an ver­ur 25. januar 2000 og setir fram soljˇ­andi:

broytingaruppskot

═ ž 1 ver­a or­ini "7. desember 1999" broytt til "25. januar 2000"

Minnilutin (Jˇannes Eidesgaard) hevur hesar vi­merkingar til uppskoti­.

SambŠrt střrisskipanarlˇgini hevur landsstřri­ heimild til at fara undir samrß­ingar vi­ donsku stjˇrnina um broytingar Ý rÝkisrŠttarligu vi­urskiftunum, tß landsstřri­ hevur rß­f°rt seg vi­ uttanlandsnevndina, og tÝ kann minnilutin Ý prinsippinum ikki taka undir vi­ uppskotinum, tÝ formellu fortreytirnar eru Ý lagi.

Vi­vÝkjandi reellu fortreytunum so sta­festir minnilutin eisini, at ta­ er sera ivasamt, um fullveldisŠtlanin hevur undirt°ku millum manna. Men hetta eru landsstřri­ og samgongan eisini vitandi um, og tÝskil eigur landsstřri­ at taka hesa st°­u til eftirtektar.

Um ein veglei­andi fˇlkaatkv°­a skal haldast, so mß minsta krav vera, at fˇlk vita, hvat tey atkv°­a um. Vi­vÝkjandi Štlanum landsstřrisins so er samrß­ingar˙rsliti­ Ý l°tuni ˇkent, og vi­vÝkjandi loysn innan rÝkisfelagsskapin so er henda eisini ˇkend, hv°r hon endaliga skal ver­a. TÝskil metir minnilutin ikki, at ney­ugu fortreytirnar eru til sta­ar fyri einari slÝkari fˇlkaatkv°­u.

Tß eitt samrß­ingar˙rslit fyriliggur, hevur landsstřri­ bo­a­ frß, at mßli­ umframt at ver­a lagt fyri tingi­, eisini skal ˙t til eina fˇlkaatkv°­u. Einki er tÝ enn sagt um, hv°rjar treytir skulu galda vi­ fˇlkaatkv°­una.

Minnilutin mŠlir hinvegin sta­iliga til, at samrß­ingar˙rsliti­ ver­ur lagt fyri tvey l°gting, eins og tß broytingar ver­a framdar Ý okkara střrisskipanarlˇg.

Hetta eigur at ver­a tiki­ upp ß tingi, tß eitt samrß­ingar˙rslit er Ý eygsjˇn.

Minnilutin tekur sŠr rŠtt til endaliga st°­utakan Ý tinginum.

Vi­lagt ßlitinum er:

  1. Notat frß Jˇan Paula Joensen og Kßra ß Rˇgvi Olsen, dagfest 9. november 1999, um vanliga framfer­arhßttin Ý sambandi vi­ at broytingar av stjˇrnarskipanarligum slag ver­a gj°rdar.
  2. ┌rrit ˙r grein hjß Jßkupi Thorsteinsson, dr. phil., og Sj˙r­i Rasmussen, l°gfr., um rÝkisfelagsskapin Ý festskrifti fˇlkatingsins til 150 ßra hald grundlˇgarinnar.

2. vi­ger­ 18. november 1999. Broytingaruppskot frß minnilutanum Ý uttanlandsnevndini, Edmund Joensen og He­in Mortensen, til ž 1 fall 11-3-14. žž 1-5 fullu 6-7-15. Uppskoti­ sostatt falli­. Mßli­ avgreitt.