Fyrispurningur um lesandi Ý Danmark

100-49 Fyrispurningur til H°gna Hoydal, landsstřrismann, vi­vÝkjandi f°royingum, sum lesa Ý Danmark

 

┴r 2000, hˇsdagin 13. aprÝl, bo­a­i forma­urin frß omanfyri nevnda fyrispurningi frß He­in Mortensen, l°gtingsmanni, sum var soljˇ­andi:

Fyrispurningur 

  1. Hv°rjar ˙tb˙gvingarm°guleikar fßa f°royingar Ý Danmark, um so er, at F°royar ver­a skipa­ar sum fullveldisrÝki, og ein avlei­ing av hesum er, at f°royingar missa sÝn rÝkisborgararŠtt Ý Danmark?
  2. H°vdu f°royingar, sum ˙tb˙gva seg Ý Danmark fingi­ danskan lestrarstu­ul, um F°royar blivu skipa­ar sum fullveldisrÝki, og f°royingar mistu sÝn rÝkisborgararŠtt Ý Danmark?
  3. Hvussu langt er landsstřri­ komi­ vi­ at gera avtalur vi­ onnur lond um samstarv ß ˙tb˙gvingar°kinum?

Vi­merkingar:

═ samr°­u vi­ TÝ­indabla­i­ Sosialin hin 25. august 1998 sigur H°gni Hoydal, landsstřrisma­ur (sitat): "Politikkurin hjß okkum mi­ar eftir einum felags rÝkisborgararŠtti fyri f°royingar og danir. TÝ ver­a ˙tb˙gvingarm°guleikarnir, sum vit hava Ý dag, teir somu – teir ver­a ikki skerdir" (sitat enda­).

N˙ hava vit fingi­ at vita frß donskum politikarum, at f°royingar fßa ikki henda felags rÝkisborgararŠttin, um F°royar gerast fullveldi. TÝ er spurningurin n˙, hvat hendir vi­ lesandi f°royingum, um F°royar gerast fullveldi, og f°royingar missa danska rÝkisborgararŠttin?

Missa f°roysk lesandi danska lestrarstu­ulin, og hvat hava vit at geva teimum Ýsta­in? Ver­a tey (ella f°royskir myndugleikar) noydd at gjalda fyri ˙tb˙gvingina og missa tey tann sonevnda f°royafrßdrßttin? Og hvussu ver­ur vi­ Ýb˙­arm°guleikum?

═ somu bla­grein (Sosialurin 25. august 1998) sigur landsstřrisma­urin, at ta­ er třdningarmiki­, at vit eisini fßa avtalur vi­ onnur lond um ˙tb˙gving. Hann sigur, at hetta arbei­i­ er byrja­, og at Signar ß Br˙nni hevur tosa­ vi­ norskar og Ýslendskar myndugleikar, og at samband eisini hevur veri­ vi­ Ongland um ta­ sama.

Spurdur um n°kur Ýt°kilig avtala er gj°rd vi­ nor­menn og Ýslendingar, sigur H°gni Hoydal vi­ Sosialin, at enn er ikki n°kur avtala gj°rd, men at hetta arbei­i­ er Ý gongd.

TÝ kundi veri­ ßhugavert at fingi­ at vita, hvussu langt landsstřri­ er komi­ vi­ hesum arbei­i, n˙ meira enn hßlvtanna­ ßr er fari­ sÝ­ani samr°­an var­ gj°rd, og tÝ­in nŠrkast, tß landsstřri­ Štlar at F°royar skulu gerast fullveldisrÝki.

┴ tingfundi 14. aprÝl 2000 var­ samtykt uttan atkv°­ugrei­slu, at fyrispurningurin skal svarast.

┴ tingfundi 9. mai 2000 svara­i H°gni Hoydal, landsstřrisma­ur, fyrispurninginum solei­is

Svar

 

Hesin spurningurin er Ý grundst°­inum rŠttiliga lÝkur spurningi nr. 50, og svarini byggja tÝ ß somu grundfesting.

  1. Hv°rjar ˙tb˙gvingarm°guleikar fßa f°royingar Ý Danmark, um so er, at F°royar ver­a skipa­ar sum fullveldisrÝki, og ein avlei­ing av hesum er, at f°royingar missa sÝn rÝkisborgararŠtt Ý Danmark?
  1. H°vdu f°royingar, sum ˙tb˙gva seg Ý Danmark fingi­ danskan lestrarstu­ul, um F°royar blivu skipa­ar sum fullveldisrÝki, og f°royingar mistu sÝn rÝkisborgararŠtt Ý Danmark?

═ ˙tgangsst°­inum ver­ur ein f°royskur rÝkisborgararŠttur skipa­ur, tß F°royar gerast fullveldisrÝki.

Ongin f°st altjˇ­a mannagongd finst fyri, hvussu rŠttindi ver­a avtala­ fyri borgarar Ý tveimum sjßlvst°­ugum londum sÝnßmillum. Nˇgv d°mir finnast, og Ý donskum og f°royskum samanhangi er ford°mi­ tann Ýslendska skipanin frß 1918.

Mßli­ hjß samgonguni og landsstřrinum er j˙st henda skipanin, har vit ikki hava felags rÝkisborgararŠtt, men at vit avtala sÝnßmillum javnbjˇ­is rŠttindi Ý tjˇ­skapi ß flest°llum °kjum, eisini hesum.

Um danska stjˇrnin og Fˇlkatingi­ gˇ­taka at geva f°royingum somu skipan sum Ýslendingar, ver­ur st°­an hjß teimum lesandi ˇbroytt Ý mun til Ý dag.

Hartil er at siga, at nor­urlendskur sßttmßli er gj°rdur, sum tryggjar at fˇlk ˙r Danmark, Finnlandi, ═slandi, Noregi og Sv°rÝki hava javnbjˇ­is atgongd til hŠgri lestur vi­ lŠrustovnarnar hjß hv°rjum °­rum. ═ sßttmßlanum binda partarnir seg til at tryggja °llum, sum ynskja at fara undir hŠgri lestur, og b˙gva Ý einum °­rum nor­urlandi, javnbjˇ­is atgongd til hŠgi lŠrustovnarnar Ý teimum 5 londunum.

Sßttmßlin tilskilar, at Danmark, Finnland, Noregi og Sv°rÝki skulu gjalda 22.000 DKR um ßri­ fyri hv°nn lesandi. Gj°rt ver­ur upp ßrliga, hvussu nˇgv lesandi hv°rt landi­ hevur Ý einum °­rum landi, og sÝ­ani ver­a netto˙trei­slurnar ella nettoinnt°kurnar mˇtrokna­ar Ý upphŠddini, sum hv°rt landi­ rindar til Nor­urlandarß­i­. ═sland er undantiki­ frß hesi regluni orsaka­ av, at fˇlkatali­ er so nˇgv minni, enn Ý hinum sjßlvst°­ugu nor­urlondunum. ═sland rindar tÝ onki fyri javnbjˇ­is atgongdina til hŠgru lŠrustovnarnar Ý hinum londunum.

Tß rÝkisrŠttarligu vi­urskiftini ver­a broytt, er landsstřrisins Štlan, at gerast sjßlvst°­ugur sßttmßlapartur Ý °llum nor­urlendskum sßttmßlum, eins og at fßa sjßlvst°­uga umbo­an Ý nor­urlendskum samstarvi annars. SambŠrt teimum upplřsingum landsstřri­ hevur, er ongin for­ing fyri hesum – hinvegin er ta­ j˙st fortreytin fyri at gerast javnbjˇ­is partur Ý nor­urlendskum samstarvi og sßttmßlum, at landi­ hevur fullveldi. Samanbori­ vi­ ═sland er fˇlkatali­ Ý F°royum uppaftur minni, og tÝ kunnu F°royar fßa somu st°­u sum ═sland.

Landsstřri­ mi­ar eftir, at f°royskur lestrarstu­ul ver­ur veittur til tey, sum lesa Ý hinum nor­urlondunum eins og uttanfyri nor­urlond, og at hesin stu­ul ver­ur fult so n°ktandi sum Ý dag.

Um uppleggi­ hjß landsstřrinum til donsku stjˇrnina ver­ur gingi­ ß m°ti, ver­a f°royingar at veita donskum rÝkisborgarum full rŠttindi Ý F°royum - eisini til lestrarstu­ul, sosialar veitingar, heilsutŠnastur, pensiˇnir o.s.fr. - eins og f°royingar fßa hesi rŠttindi Ý Danmark.

Um danska stjˇrnin ynskir, at lestrarstu­ulin skal ver­a goldin ˙r F°royum beinanvegin, so snřr hetta seg um eina upphŠdd, i­ ver­ur mett eitt sindur ymiskt, tÝ ongi fullfÝggja­ t°l fyriliggja um tali­ ß f°royskum lesandi Ý Danmark. ═ HvÝtubˇk ver­ur upphŠddin mett til 63 miˇ. ßrliga ˙t frß upplřsingum um at 1500 f°royingar lesa Ý Danmark. Hetta svarar lutfalsliga til (um vit břta vi­ 110 Ý mun til fˇlkatali­), at eini 14 donsk lesandi vˇru Ý F°royum ßrliga, og at F°royar rinda­u uml. 600.000 ßrliga Ý studningi til hesi.

Landsstřri­ er sjßlvsagt til rei­ar at finna eina skilagˇ­a loysn Ý hesum spurningi Ý samrß­ingum. Undir samrß­ingunum annan mai, vÝsti danska stjˇrnin til nor­urlendsku sßttmßlarnar, men seg­i seg sinna­a at finna loysnir sum ganga longur, ß ßvÝsum °kjum, m. a. ß hesum °kinum.

3. Hvussu langt er landsstřri­ komi­ vi­ at gera avtalur vi­ onnur lond um samstarv ß ˙tb˙gvingar°kinum?

Landsstřri­ kann ikki gera beinlei­is ˙tb˙gvingaravtalur fyri f°royskar rÝkisborgarar fyrr enn fullveldi er sta­fest.

Tˇ er sjßlvsagt nˇgv samstarv um ˙tb˙gvingar- og granskingarspurningar – serstakliga vi­ hini nor­urlondini. ═ flestum f°rum er talan um Ýt°kiligar samstarvsavtalur millum einst°ku stovnarnar, eitt n˙ millum Frˇ­skaparsetur F°roya og ymsar lŠrdar hßsk˙lar Ý Onglandi og hinum nor­urlondunum.

UndirvÝsingar- og Mentamßlastřri­ hevur annars gj°rt eina samstarvsyvirlřsing vi­ Ýslendska undirvÝsingar- og mentamßlastřri­. Henda avtala fevnir m.a. um samstarv ß ˙tb˙gvingar- og granskingar°kinum. Eitt ßvÝst samstarv er vi­ ═sland frammanundan, men arbeitt ver­ur Ý l°tuni vi­ at fylla ˙t karmarnar fyri samstarvinum.

Mßli­ avgreitt.