Fyrispurningur um flogv°ll ß Glyvursnesi

100-47 Fyrispurningur til Finnboga Arge, landsstřrismann, vi­vÝkjandi flogv°lli ß Glyvursnesi

 

┴r 2000, hˇsdagin 13. aprÝl, bo­a­i forma­urin frß omanfyri nevnda fyrispurningi frß He­in Mortensen, l°gtingsmanni, sum var soljˇ­andi:

Fyrispurningur

  1. Hv°rjar Štlanir hevur landstřri­ um flogv°ll ß Glyvursnesi?
  2. Um ongar Štlanir eru, so ynskist svara­, hv°r Štlan so er fyri framtÝ­ar fl˙gving til og ˙r F°royum?
  3. Hevur landsstřri­ Štlanir um flogv°ll ß Glyvursnesi, so ynskist svara­, nŠr Štlanin er at fara undir arbei­i­?
  4. Hv°rja st°­u hevur landstřri­ til, at t.d. Tˇrshavnar břrß­ fer undir at fyrireika og byggja flogv°ll ß Glyvursnesi?
  5. Hvussu langt er landsstřri­ komi­ vi­ fyrireikingunum at skipa fl˙gving Ýmillum Tv°royri og mi­sta­ar°ki­?

Vi­merkingar:

Fyrstu kanningarnar um ein framtÝ­ar flogv°ll Ý F°royum vˇr­u gj°rdar fyri 40 ßrum sÝ­ani. Ta­ var­ gj°rt, tÝ °ll vˇru samd um, at ein framtÝ­ar flogv°llur ikki skuldi vera Ý Vßgum. Ta­ var ikki m°guligt, tÝ lendi­ var ikki til ta­.

SÝ­ani er nˇgv tosa­ aftur og fram, og seinast Ý 80unum vˇru Štlanir frammi um ein flogv°ll ß Glyvursnesi. Men tann Štlanin datt ni­urfyri.

Ta­ er eingin sum helst ivi um, at Ý framtÝ­ini ver­ur ney­ugt vi­ einum st°rri flogv°lli enn honum, sum er Ý dag.

Ta­ hevur veri­ frammi, at leingja flogv°llin Ý Vßgum vi­ 200 m, men tß ver­ur hann framvegis ikki longri enn 1450 m, og ta­, sum hann kann nřtast til, ver­ur framvegis avmarka­.

Tann Štlanin, sum var­ gj°rd fyri flogv°llin ß Glyvursnesi, vÝsir, at sjßlvur v°llurin kann ver­a 1800 m langur og 150 m brei­ur. Tß eru eisini gˇ­ir m°guleikar at leingja hann nˇgv aftrat og at brei­ka hann munandi.

Ein flogv°llur, sum er 1800 metrar, kann taka Ýmˇti °llum me­alstˇrum flogf°rum, og ver­ur hann so longdur, so kunnu flogf°rini vera enn st°rri.

Og ta­ ber eisini til at gera ein flogv°ll ß Glyvursnesi fyri 130 miˇ. kr., um tilhoyrandi fasilitetir ikki vˇru gj°rdir Ý fyrsta umfari. Ta­ ber til at nřta h°li Ý břnum til avgrei­slu o.a.

Ein gˇ­ur og tryggur flogv°llur er avgj°rt ney­ugur, bŠ­i fyri f°royskt vinnulÝv, og ikki minst n˙ oljuvinnan stendur fyri durum.

Kundu st°rri flogf°r enn tey, sum vit Ý dag kenna til um okkara lei­ir, lent ß einum st°rri flogv°lli, so vˇr­u avbera gˇ­ir m°guleikar fyri at ˙tflutt feskan fisk. Vit vita °ll, at alivinnan er nˇgv ment, og at hon framvegis mennist.

Haraftrat hev­i ein st°rri flogv°llur gj°rt ta­ m°guligt hjß flogf°rum at millumlent Ý F°royum, ß­renn tey fara vÝ­ari.

Og so vÝsa kanningarnar eisini, at °ll flogf°r kundu lent og lŠtt vi­ fullari last. Og tey flogf°r, sum fl˙gva ˙r F°royum, kundu flogi­ munandi longri, enn tey gera Ý dag.

Ta­ eru somiki­ nˇgvir fyrimunir vi­ einum nřggjum og betri flogv°lli, at landsstřri­ og samgongan eiga at umhugsa, um ta­ ikki er ta­ rŠttasta.

Eg seti hendan fyrispurningin fram, tÝ einki Ý samrß­ingarupplegginum, sum er lagt fyri donsku stjˇrnina, gevur nakrar ßbendingar um, hv°r Štlanin er ß flogfer­slu°kinum.

Samgongan hevur eisini sett Ý samgonguskjali­, at fl˙gvast skal millum Su­uroynna og Mi­sta­ar°ki­. Ta­ kann ikki vera meiningin, at fˇlk ˙r Su­uroy fyrst skulu Ý Vßgar, ß­renn tey koma til Havnina?

Og eg veit, at tvinnar Štlanir eru gj°rdar um flogv°ll ß Tv°royri, ein Ý Fro­ba og ein Ý Trongisvßgi.

Skal flogv°llurin Ý Vßgum leingjast vi­ 200 m, so fer ta­ at kosta einar 160 miˇ. kr., helst meir. Og ta­ fŠst neyvan nakrantÝ­ ein nˇg gˇ­ur flogv°llur fyri tann peningin.

Tß Štlanin fyri Glyvursnes var­ gj°rd, var­ mett, at flogv°llur ß Glyvursnesi vi­ °llum tilhoyri, fˇr at kosta einar 600 miˇ. kr.

N˙ eru Štlanir um at gera undirsjˇvartunnil undir Vestmannasund fyri einar 300 miˇ. kr.

Leggja vit °ll hesi t°lini saman, so er ikki tann stˇri munurin ß prÝsinum ß einum flogv°lli ß Glyvursnesi og at ˙tbyggja flogv°llin Ý Vßgum og gera a­rar Ýl°gur Ý tÝ sambandi.

Stjˇrin Ý Atlantsflog hevur alment sagt, at ney­ugt er vi­ einum flogv°lli aftrat, tÝ fˇlk fara ikki at gˇ­taka seinkingar vegna ve­ur. TÝ er ney­ugt vi­ einum flogv°lli aftrat Ý F°royum. 

Og stjˇrin Ý Atlantsflog seg­i samstundis, at flogv°llurin Ý Vßgum er ikki nˇg langur til smß jettflogf°r, sum h°vdu veri­ hˇskandi Ýmillum F°royar og fleiri onnur plßss her ß lei­.

TÝ er heldur eingin ivi um, at ney­ugt er vi­ einum flogv°lli aftrat, og tann flogv°llurin mß vera longri enn flogv°llurin Ý Vßgum, og ta­ ber til ß Glyvursnesi.

Vˇnandi hevur landsstřri­ hetta Ý huga, tß hugsa­ ver­ur um Ýl°gur Ý framtÝ­ini.

┴ tingfundi 14. aprÝl 2000 var­ samtykt uttan atkv°­ugrei­slu, at fyrispurningurin skal svarast.

┴ tingfundi 9. mai 2000 svara­i Finnbogi Arge, landsstřrisma­ur, fyrispurninginum solei­is

Svar:

Til spurning 1.

Landsstřrisma­urin hevur ongar Ýt°kiligar Štlanir um at byggja nřggjan flogv°ll ß Glyvursnesi.

Til spurning 2.

═ l°tuni r°kja Atlantsflog og Maersk Air floglei­ina millum F°royar og Danmark, og Atlantsflog og Icelandair r°kja lei­ina millum F°royar og ═sland.

Landsstřri­ stovna­i Ý 1987 P/F Atlantsflog, til tess at tryggja F°royum eitt gott og tÝ­arhˇskandi loftvegis samband vi­ umheimin og kapping innan °ki­. Atlantsflog, sum er einasta flogfelag, sum hevur F°royar sum mi­depil fyri virksemi sÝnum, virkar ß vinnuligum grundarlag, og fer undir nřggjar rutur, tß grundarlag er fyri tÝ. Partaeigarin (landsstřri­) hevur vilja­, at Atlantsflog ˙tbyggir loftvegis undirst°­ukervi­ til grannalond okkara, til gagns fyri vinnu og borgarar.

Virksemi felagsins er vaksi­ nˇgv seinastu ßrini vi­ vaksandi tali av fer­andi og nřggjum rutum. Felagi­ hevur tÝ keypt eitt flogfar afturat. Floglei­ er n˙ frß F°royum til Danmarkar, Noregs, Skotlands og ═slands, umframt millum ═sland og Gr°nland, og Skotland og Danmark.

Vinnumßlastřri­ hevur samrß­st vi­ danskar myndugleikar um m°guliga yvirt°ku av rakstrinum av flogv°llinum Ý Vßgum og ymiskar betringar av v°llinum Ý hesum sambandi. Ătlanin er at leingja v°llin 200 m, so at hann ver­ur 1450 m, og at fßa til vega glÝ­irßs (Glide Path), umframt a­rar betringar. Ein longri v°llur merkir °ktan kapasitet, tÝ flogf°r kunnu lastast tyngri enn n˙, r°kka meira fjarst°ddum fer­amßlum, m°guleiki ver­ur at nřta onnur flogf°r, o.a. GlÝ­irßs, sum er ein elektronisk navigatiˇnsskipan, b°tir um reglusemi, tÝ m°guleiki ver­ur fyri at lenda Ý verri sřni enn n˙.

Atlantsflog roknar vi­ einum ßvÝsum fer­slulopi um flogv°llin Ý Vßgum, tß fasta sambandi­ um Vestmannasund er veruleiki.

Til spurning 3.

VÝst ver­ur til svari­ til spurning 1.

Til spurning 4.

Tˇrshavnar Břrß­ kann Ý prinsippinum fara undir at byggja og reka floghavn ß Glyvursnesi, um donsku loftfer­slumyndugleikarnir gˇ­kenna verkŠtlanina og loyva rakstrinum, og um břrß­i­ heldur seg innanfyri Ýl°gukarm landsstřrisins. Mßli­ eigur helst at ver­a vi­gj°rt av kommunala eftirlitinum.

Peningur er ikki settur av til flogvallaendamßl Ý 10-ßra Ýl°guŠtlan landsstřrisins, sum ver­ur l°gd fyri L°gtingi­ Ý komandi tingsetu.

Til spurning 5.

Atlantsflog r°kir sum er innanoyggja flogfer­slu vi­ tyrlu millum Havnina og Su­uroynna tvŠr fer­ir um vikuna, men undirt°kan er lÝtil.

Mßli­ um floglei­ millum Havnina og Su­uroynna er vi­gj°rt Ý Samfer­sluŠtlanini hjß Vinnumßlastřrinum frß 1999. Vi­ger­in tekur st°­i Ý umsˇkn frß 1998 um stu­ul til at fara undir hesa fl˙gving vi­ vatnflogfari, sum tekur upp til nÝggju fer­afˇlk vi­ vi­f°ri.

Ni­urst°­an var tß, at floglei­in bert gevur avmarka­ar ßgˇ­ar, m.a. tÝ at tali­ ß fer­afˇlki, i­ vŠntandi fˇru at nřta nřggju floglei­ina, er avmarka­, og at Štlanin ikki fˇr at loysa seg samfelagsb˙skaparliga. Mett ver­ur ikki, at eitt vatnflogfar fŠr munandi fleiri fer­afˇlk enn tyrlan. A­rir m°guleikar eru ikki kanna­ir enn.

Vi­merkjast kann, at Vinnumßlastřri­ ß fundi vi­ Tv°royrar- og Tˇrshavnar Břrß­ Ý september 1999, hevur mˇttiki­ uppskot um flogvallir Ý bß­um kommunum, sum Štlandi kunnu nřtast til innanlands fl˙gving. Tv°royrar Břrß­ vÝsir ß tvinnar m°guleikar Ý Fro­ba, har annar v°llurin Štlandi ver­ur 600 m og hin 900 m langur. Tˇrshavnar Břrß­ vÝsir ß verkŠtlan ß Glyvursnesi vi­ 800 m longum og 150 m brei­um v°lli, sum kann leingjast til 1800 m.

Mßli­ avgreitt.