Frßgrei­ing um HvÝtubˇk og fullveldisŠtlan landsstřrisins - a­alor­askifti

 

101-2  Frßgrei­ing sambŠrt ž 51, stk. 4, Ý tingskipanini um HvÝtubˇk og fullveldisŠtlan landsstřrisins

┴r 1999, tann 8. oktober, leg­i H°gni Hoydal, landsstřrisma­ur, vegna landsstřri­ fram soljˇ­andi

Frßgrei­ing
til
a­alor­askiftis

Landsstřri­ leggur vi­ hesum HvÝtubˇk vi­ fylgibindum til tingsins vi­ger­, saman vi­ frßgrei­ing til tingi­ um landsstřrisins ni­urst°­ur og Štlanir Ý sjßlvstřristilgongdini.

Endamßlini Ý Štlan landsstřrisins um sßttmßla vi­ Danmark

═ samgonguskjalinum og Ý vi­merkingunum til l°gtingssamtyktina frß 2. oktober 1998 er greitt frß, at Štlan landsstřrisins er at samrß­ast um ein sßttmßla vi­ Danmark, i­ hevur danska-Ýslendska samveldissßttmßlan frß 1918 til 1944 sum formliga fyrimynd. Landsstřri­ mi­ar eftir, at ein sßttmßli skal tryggja:

 

SjßlvstřrisverkŠtlan landsstřrisins

Landsstřri­ hevur sum h°vu­smßl, at alt F°roya fˇlk kann kenna seg trygt vi­ tey stig, i­ ver­a tikin, og at avbjˇ­ingarnar eru grei­ar og vŠl upplřstar, tß endalig st°­a skal takast til ein sßttmßla ß fˇlkaatkv°­u Ý F°royum.

Vi­ st°­i Ý samgonguskjalinum frß 9. mai 1998 er sjßlvstřrisverkŠtlan landsstřrisins Ý fřra stigum:

  1. L°gtingssamtyktin um at seta f°royskt fullveldi sum mßl, i­ var­ samtykt ß l°gtingi 2. oktober 1998 vi­ atkv°­unum hjß samgonguflokkunum og Mi­flokkinum.
  2. Ney­ugar ˙tgreiningar og kanningar Ý hesum sambandi, samsvarandi l°gtingssamtyktini.
  3. A­alor­askifti ß l°gtingi um ˙tgreiningararbei­i­, ß­renn fari­ ver­ur til samrß­ingar vi­ rÝkisstjˇrnina um ein samveldissßttmßla, i­ skipar F°royar sum eitt fullveldisrÝki Ý samstarvi vi­ Danmark.
  4. (A) Gˇ­kenning av sßttmßlanum ß l°gtingi og fˇlkatingi.
    (B) Avgerandi fˇlkaatkv°­a Ý F°royum um sßttmßlan.

HvÝtabˇk

N˙ eru ˙tgreiningarnar og kanningarnar savna­ar Ý HvÝtubˇk vi­ tveimum fylgibindum. Harvi­ er anna­ stig Ý sjßlvstřrisŠtlan landsstřrisins li­ugt, og farast kann til tri­ja og fjˇr­a stig Ý gongdini. Endamßli­ vi­ at fara undir ˙tgreiningar- og kanningararbei­i­, var:

Landsstřri­ heldur, at eitt dygdargott og třdningarmiki­ arbei­i er gj°rt Ý HvÝtubˇk. Tilfari­ Ý HvÝtubˇk er gj°rt av fakfˇlkum, i­ hava lřst vi­urskiftini eftir setningum frß landsstřrinum. TŠr fakligu metingarnar og lřsingarnar kunnu nřtast sum ambo­ til at gera politiskar ni­urst°­ur og semjur, at leggja neyvari politiskar Štlanir, at seta sŠr politisk kr°v Ý samsvari vi­ Štlanirnar og at seta anna­ kanningar- og fyrireikingararbei­i Ý verk, i­ ikki er lřst Ý HvÝtubˇk.

Landsstřri­ vˇnar, at allir flokkar undir a­alor­askiftinum vi­ st°­i Ý HvÝtubˇk vilja vi­gera Ýt°kiligar m°guleikar, avbjˇ­ingar og kr°v Ý sjßlvstřristilgongdini vi­ tÝ endamßli at greina ˇsemjur og mi­a eftir semjum.

Eftir a­alor­askifti­ fer landsstřri­ Ý uttanlandsnevnd l°gtingsins at vi­gera eitt Ýt°kiligt uppskot um samrß­ingarupplegg til sßttmßla vi­ Danmark.

H°vu­sni­urst°­ur

Landsstřri­ hevur innanhřsis vi­gj°rt HvÝtubˇk, og er samt um, at ˙tgreiningarnar sta­festa, at ongar beinlei­is for­ingar eru fyri Štlanini um at skipa F°royar sum fullveldisrÝki Ý sßttmßla vi­ Danmark, sum l°gtingi­ samtykti tann 2. oktober 1998.

┌tgreiningarnar sta­festa samstundis, at Štlanin setur stˇr kr°v og stˇrar avbjˇ­ingar til politisku skipanina, b˙skaparstřringina, fyrisitingina og samfelagi­ alt. ┴ °llum °kjum krevjast grei­ stevnumi­ og politiskar semjur fyri at tillaga og byggja upp eitt sjßlvst°­ugt og sjßlvbjargi­ f°royskt samfelag, so at sleppast kann undan ˇhepnum avlei­ingum Ý tillagingartÝ­ini. Fortreytin fyri at vinna ß mßl, er, at hildi­ ver­ur fram vi­ at vi­gera avbjˇ­ingarnar og kr°vini eftir fˇlkarŠ­isligari mannagongd.

Ni­anfyri ver­a landsstřrisins ni­urst°­ur lřstar nŠrri.

Formlig stjˇrnarrŠttarlig vi­urskifti

Nˇgv or­askifti hevur veri­ um stjˇrnarrŠttarligu st°­u F°roya og m°guleikarnar fyri at broyta rŠttarst°­una. Sßttmßlanevndin hevur Ý HvÝtubˇk, gj°rt hesar ni­urst°­ur:

Landsstřri­ hevur tiki­ hesar ni­urst°­ur til eftirtektar, og leggur dent ß hesar fˇlkarŠ­isligu og altjˇ­arŠttarligu spurningar Ý politisku vi­ger­ini og samrß­ingartilgondini. Hartil hevur landsstřri­ bundi­ seg til, at ein fˇlkaatkv°­a Ý F°royum skal gera av, um ein sßttmßli skal setast Ý verk.

Ein sjßlvberandi b˙skapur

Landsstřri­ ßsannar, at st°rsta avbjˇ­ingin fyri einar sjßlvst°­ugar F°royar, er at skipa karmarnar um ein sjßlvberandi og tryggan f°royskan b˙skap. Ta­ rŠ­ur um, at einstaklingar, h˙ski, vinnur og °ki Ý landinum ikki ver­a fyri brßdligum b˙skaparskelki, solei­is sum royndirnar hava veri­ av f°roysku b˙skaparkreppunum Ý hesi °ldini. ═ eini skiftis- og tillagingartÝ­ minka innt°kurnar hjß tÝ almenna frß rÝkisveitingum, og hetta hevur ßvirkan ß allan b˙skapin og samfelagi­. TÝ er ney­ugt vi­ grei­um politiskum mßlum til tess at fyribyrgja ˇhepnum avlei­ingum Ý eini tillagingartÝ­.

┌tgreiningarnar hjß b˙skaparnevndini Ý HvÝtubˇk kasta millum anna­ ljˇs ß hesi vi­urskifti:

┌trei­slur rÝkisins
Nevndin vÝsir ß, at ˙trei­slur rÝkisins Ý F°royum, sum eru upplřstar Ý almennum yvirlitum, eru tilsamans umlei­ 1,3 mia. kr. Gˇ­ar 900 miˇ kr. eru heildarveiting, 300 miˇ. kr. fara til rakstur av rÝkisstovnum Ý F°royum, harav meginparturin til FŠr°ernes Kommando, Fiskeriinspektion og Flyvestation Thorshavn. 100 miˇ. kr. fara til krÝgspensiˇnir og a­rar pensiˇnir.

Landsstřri­ heldur, at vi­ hesum hevur B˙skaparnevndin lagt rÝkiligt upp fyri kostna­i av at fyrisita °ll mßls°ki. Greitt er, at ta­, sum Ý dag fer til pensiˇnir, ikki eru ˙trei­slur, sum fella ß f°royskar myndugleikar, um F°royar sjßlvst°­ugt skulu fÝggja somu tŠnastur. Sama er galdandi fyri meginpartin av ˙trei­slunum til FŠr°ernes Kommando, Fiskeriinspektion og Flyvestation Thorshavn. Hinvegin koma ˙trei­slur til uttanrÝkistŠnastu og ˙tb˙gvingarstu­ul, sum ikki eru tiknar vi­ Ý yvirlitini yvir rÝksi˙trei­slur, men tŠr svara neyvan til ˙trei­slurnar av omanfyrinevndu °kjum.

B˙skaparnevndin vÝsir somulei­is ß, at seinastu ßrini er meginparturin av heildarveitingini ikki br˙ktur Ý f°royska b˙skapinum, men er farin til rentur ella spardur saman. Nevndin heldur, at stˇrur vandi liggur Ý at "sl˙sa" hesa milliardina innaftur Ý b˙skapin.

Třdningurin av rÝkisveitingini
B˙skaparnevndin sta­festir, at rÝksiveitingarnar hava havt ein třdningarmiklan leiklut til at fÝggja uppbygging av vŠlfer­artŠnastum Ý F°royum og hevur havt stˇr ßrin ß heildarb˙skapin. Hartil hevur rÝkisveitingin havt třdning sum konjunkturjavnari Ý ringum ßrum.

Hinvegin sigur nevndin, at orsaka­ av, at so nˇgvur peningur, sum eingin framlei­sla liggur aftanfyri, kemur inn Ý samfelagi­, ver­ur trřst ß at hŠkka kostna­arstigi­ meira, enn framlei­slan loyvir. Mett ver­ur, at hetta skapar eitt kostna­arst°­i, sum ikki samsvarar vi­ framlei­sluna, og trupult er at halda fast vi­ prÝsir og vinning Ý teimum vinnum, sum eru Ý altjˇ­a kapping. TÝskil versna okkara kappingarevni, og trupult er at stovnseta nřggjar fyrit°kur Ý tÝ partinum av b˙skapinum, sum framlei­ir til ˙tflutnings. ═sta­in ver­a framleiddar v°rur og tŠnastur, sum ikki eru Ý kapping vi­ ˙tlendskar v°rur og tŠnastur, heruppiÝ almennar tŠnastuveitingar.

Vandi er fyri, at tann almenni parturin gerst ein so stˇrur partur av heildarb˙skapinum, at samfelagi­ gerst tyngri at reka og harvi­ meira vi­breki­ b˙skaparliga, enn tß i­ javnvßg er millum framlei­sluinnt°kur og almenna nřtslu. Nevndin metir, at sum heild kann hetta elva til, at vit ikki fßa ta­ burtur˙r okkara tilfeingi, sum vit kundu havt fingi­.

B˙skaparnevndin vÝsir ß, at heildarveitingin er ein innt°ka, har vit ikki sjßlvi hava rŠ­i­ ß gongdini, og at landsstřri og l°gting kunnu ikki tryggja hesa jßttan framyvir. Er t.d. yvirskot Ý teimum almennu kassunum Ý F°royum Ý fleiri ßr, kann ta­ gerast politiskt trupult at grundgeva fyri veitingini.

Landsstřri­ heldur, at ein sjßlvberandi b˙skapur uttan rÝkisveitingar kann gerast ein tryggari b˙skapur, um ein skynsamur b˙skapar- og fÝggjarpolitikkur ver­ur rikin, og tryggir karmar ver­a skaptir fyri vinnulÝvsmenning. Landsstřri­ leggur dent ß, at uttan mun til rÝkisrŠttarligu st°­una, er ney­ugt at laga seg til ein b˙skap uttan rÝkisveitingar.

┌tgangsst°­i­
B˙skaparfrßgrei­ingin Ý HvÝtubˇk skjalprˇgvar, at ˙tgangsst°­i­ fyri at minka rÝkisveitingarnar burtur og at byggja upp ein sjßlvberandi b˙skap er s°guliga gott Ý l°tuni. SÝ­ani 1990 hevur nřtslu- og Ýl°gustigi­ veri­ Ý mi­al 7% lŠgri enn framlei­slan. Nettoskuld mˇtvegis ˙tlondum er vend til netto-ogn, og ˙tlit eru fyri, at f°royska samfelagi­ eisini frameftir kann hava rentuinnt°kur mˇtvegis ˙tlondum. Gjaldsjavnaavlopi­ tßttar Ý 1,2 mia. kr. Ý 1999. Yvirskoti­ hjß landskassa og kommunum ver­ur Ý 1999 mett til 767 miˇ. kr. eftir rentur.

Landsstřri­ leggur Ý hesum vi­fangi dent ß, at ein stˇr tillaging tÝskil longu er hend undir kreppußrunum, sum hev­i vi­ sŠr tungar byr­ar og svßrar avlei­ingar fyri h˙ski og einstaklingar. Politiska avbjˇ­ingin er at tryggja, at ˙tgangsst°­i­ ver­ur nřtt til at byggja ein tryggan b˙skap upp ß egnum beinum, og at f°royski b˙skapurin ikki aftur ger seg heftan av rÝkisveitingum og vanda fyri b˙skaparskelki.

Kortini heldur landsstřri­, at n˙verandi ˙tgangsst°­i ikki beinlei­is kann nřtast sum grundarlag fyri framtÝ­ar b˙skapinum. Hendan s°guliga st°­an er bert lutvÝst bygd ß bygna­arligar broytingar Ý f°royska vinnulÝvinum og b˙skapinum, men byggir eisini ß gˇ­ar fiskaprÝsir, gˇ­an fiskiskap og sum heild ß ein hßkonjunktur eftir kreppuna. Hartil hava Ýl°gurnar veri­ ß sera lßgum stigi sÝ­ani 1990, og ein stˇrur Ýl°gut°rvur hevur hˇpa­ seg upp bŠ­i hjß landskassa, kommunum og vinnulÝvi. ═ tann mun hesin Ýl°gut°rvur ver­ur n°kta­ur, fer hann tˇ at vera vi­ til at °kja um b˙skaparv°ksturin.

Her eiga vit tÝskil at rokna vi­ einum °­rvÝsi v°kstri eina tÝ­ Ý nŠstu framtÝ­. Tß i­ metast skal um b˙skaparv°ksturin frameftir er tÝskil ney­ugt at lÝta at me­alt°lum fyri b˙skaparligu gongdina yvir fleiri ßr, eins og b˙skaparnevndin hevur gj°rt Ý sÝni frßgrei­ing.

Treytin fyri at var­veita ta­ gˇ­a ˙tgangsst°­i­, er, at f°rdur ver­ur ein varligur b˙skaparpolitikkur, har mi­a­ ver­ur eftir at var­veita avlopi­ ß gjaldsjavnanum, at spara saman Ý almenna b˙skapinum Ý gˇ­um ßrum, og at tryggja, at nřtslu- og Ýl°gustigi­ Ý samfelagnum sum heild ikki fer upp um framlei­sluvir­i­ Ý eini langtÝ­arjavnvßg.

Varisligar metingar
B˙skaparnevndin Ý HvÝtubˇk hevur bygt sÝnar lřsingar og metingar ß s°gulig t°l og ß verandi st°­i ß f°royska b˙skapinum. Sostatt er ikki rokna­ vi­ nřggjum innt°kum°guleikum, og rokna­ ver­ur varisliga vi­ einum ßrligum me­alv°kstri Ý ˙tflutningsvir­inum, i­ er helvtin av tÝ, i­ F°royar hava havt sÝ­ani 1962. Grunda­ ß hetta metir B˙skaparnevndin, at til ber vi­ eini lutfalsliga langari skiftistÝ­ at minka rÝkisstu­ulin, uttan at fremja beinlei­is skerjingar Ý tŠnastust°­inum ella hŠkkingar Ý kostna­arst°­inum, solei­is sum landsstřri­ og samgongan hava lagt dent ß. Treytin er, at ˙trei­slurnar hjß tÝ almenna vaksa seinni enn innt°kurnar Ý samfelagsb˙skapinum sum heild. Harvi­ ver­ur ta­ almenna so lÝ­andi ein lutfalsliga minni partur av heildarb˙skapinum.

Lei­ir at lŠkka rÝkisstu­ulin
B˙skaparnevndin vÝsir Ý sÝni frßgrei­ing ß fřra h°vu­slei­ir at minka rÝkisstu­ulin burtur:

  1. Kapitalisering av rÝkisveitingini.
  2. Minking yvir fast ßramßl, har b˙skaparv°ksturin ver­ur nřttur at fÝggja minking Ý rÝkisveitingum.
  3. Minking uttan fast ßramßl, har b˙skaparv°ksturin ver­ur nřttur at fÝggja minking Ý rÝkisveitingum, so at rÝkisveitingarnar bert minka, tß i­ positivir v°kstur er sta­festur.
  4. FÝgging vi­ verandi yvirskoti, sparingum og/ella skattahŠkkingum.

Nevndin vÝsir ß, at ta­ ber til at seta loysnir saman innan hesar h°vu­slei­ir, og endaligi leisturin skal finnast Ý samrß­ingum. Politisku endamßlini hjß landsstřrinum eru tˇ grei­:

Landsstřri­ heldur ta­ vera ney­ugt, at politisku og fÝggjarligu karmarnir millum londini ver­a greitt ßsettir. Ver­ur hetta ikki gj°rt, ver­ur ßbyrgdin ˇgrei­, og onki greitt st°­i ver­ur at halda seg til, tß i­ politikarar, vinnulÝv, stovnar, h˙ski og einstaklingar skulu laga seg til ein sjßlvberandi b˙skap.

Skiftisskipan fyri lŠkking av rÝkisveitingunum
Samstundis leggur landsstřri­ dent ß, at ney­ugt er vi­ eini varligari b˙skaparpolitiskari tillaging, sum ßsett er Ý samgonguskjalinum. ═ avtaluni vi­ donsku stjˇrnina frß 10. juni 1998 er Ý grein 9 ßsett:

"Den Danske Regering har noteret sig, at FŠr°ernes Landsstyre i sin koalitionsaftale har som mňlsŠtning at oprette FŠr°erne som suverŠn stat. Regeringen er indstillet pň, at der pň denne baggrund og pň landsstyrets foranledning, indledes forhandlinger om landsstyrets °nsker om et nyt grundlag for de fremtidige bilaterale relationer mellem Danmark og FŠr°erne. Der er tillige enighed om, at der sidel°bende indledes forhandlinger om en overgangsordning, herunder en °konomisk overgangsordning, der tilstrŠber opbyggelsen af en selvstŠndig fŠr°sk °konomi."

Mi­a­ ver­ur eftir, at ein skiftistÝ­ kann tryggja:

B˙skapargrunnur
Landsstřri­ tekur undir vi­ tilmŠlinum hjß b˙skaparnevndini um at seta ß stovn ein b˙skapargrunn. Landsstřri­ hevur longu gj°rt fyrireikingar til at umsita m°guligar oljuinnt°kur og hetta arbei­i­ kann samskipast vi­ at seta ß stovn ein b˙skapargrunn til at umsita rÝkisveitingar Ý eini skiftistÝ­, og til at umsita allar serinnt°kur og a­rar ˇvanligar og ˇtryggar innt°kur. Tann renta, hesin grunnur kastar av sŠr - st°­uginnt°kan - kann sÝ­ani nřtast sum Ýkast til b˙skapin, alt eftir um t°rvur er ß at minka ella vaksa um fer­ina ß b˙skapinum.

Avger­in hjß landsstřrinum um at marka donsku heildarveitingina til fyrst og fremst at gjalda avdrßttir og rentur, og at spara avlopi­ saman, er Ý samsvari vi­ hesa Štlan.

FÝggjarpolitisk střring
Landsstřri­ leggur dent ß ni­urst°­una hjß B˙skaparnevndini um, at fÝggjarpolitisku střringsambo­ini eru tey třdningarmestu fyri ein sjßlvbjargnan f°royskan b˙skap.

B˙skaparnevndin mŠlir millum anna­ til, at fÝggjarlˇgarvi­ger­in skal fara fram Ý 4 stigum:

  1. Byrja­ ver­ur vi­ einum heildarb˙skaparligum a­alor­askifti Ý januar-februar.
  2. Ein fÝggjarpolitiskur karmur ver­ur settur fyri alt virksemi­ hjß landi og kommunum.
  3. Samrß­ingar vera millum landsstřrismannin Ý fÝggjarmßlum og kommunurnar um fÝggjarliga břti­ millum land og kommunur.
  4. FÝggjarlˇgin ver­ur l°gd fram sum vanligt Ý oktober.

At seta ein fÝggjarpolitiskan karm og at samrß­ast millum landsstřri og kommunur, hevur landsstřri­ tiki­ stig til, og hetta samsvarar tÝ vŠl vi­ tilmŠli­ frß b˙skaparnevndini.

Hartil ger landsstřri­ Ý ßr uppskot til langtÝ­arkarmar og l°gura­festingar fyri landskassan, har Štlanin er at fßa eina politiska semju millum flokkarnar ß l°gtingi um ra­festingarnar.

Gjaldoyravi­urskifti
Vi­vÝkjandi gjaldoyraspurninginum mŠlir b˙skaparnevndin til, at vit knřta okkum Ý eina sonevnda currency-board skipan vi­ evruni sum grundgjaldoyra.

Landsstřri­ heldur, at hetta er ein praktiskur spurningur um trygd og politiskt rßsar˙m. Fyrimunir og vansar fyri f°royskt vinnulÝv og fÝggjarheim skulu greinast nŠrri og metast skal um, hvat Danmark og Stˇrabretland gera vi­ gjaldoyraspurningin, ß­renn ein skipan ver­ur ßsett. Landsstřri­ ynskir eina skipan, i­ gevur best m°guliga trygd fyri fÝggjarogn, vinnulÝv, samhandil, altjˇ­a samskifti og fÝggjarpolitiskari ßbyrgd hjß f°royingum.

VinnulÝvsmenning
Greitt er, at grundarlagi­ undir einum sjßlvberandi b˙skapi og trygd fyri livist°­inum hjß familjum og einstaklingum, er menning av fj°ltßtta­um vinnulÝvi og innt°kum°guleikum Ý F°royum. Landsstřri­ hevur Ý ßr lagt uppskot til ein or­a­an vinnupolitikk til tingsins vi­ger­, og arbeitt ver­ur st°­ugt vi­ at ˙tbyggja og seta ney­ugu karmarnar Ý verk.

Vinnumßlastřri­ hevur bi­i­ eitt ˙tlendskt felag um at greina karmarnar ˙t fyri vinnulÝvsÝl°gum Ý F°royum og ein frßgrei­ing ver­ur li­ug Ý heyst.

Landsstřri­ heldur, at tey stig, sum vinnan sjßlv hevur tiki­ til at lřsa st°­una og at gera uppskot til betir karmar og skipanir, eru av alstˇrum třdningi. Hildi­ ver­ur fram vi­ at menna skipanir og karmar Ý samrß­i vi­ vinnufel°g og yrkisfel°g Ý F°royum.

Fyrireikingarnar til at seta ß stovn ein f°royskan partabrŠvamarkna­ eru komnar vŠl ßlei­is, og hetta fer at b°ta um fÝggingarm°guleikarnar hjß f°royskum vinnulÝvi.

LÝtil ivi er um, at sambandi­ millum ˙tb˙gving, gransking og vinnulÝv er fortreytin fyri framhaldandi menning. Eitt ßlit um framtÝ­ar ˙tb˙gvingarpolitikk og gransking Ý einum sjßlvst°­ugum F°royum er li­ugt og ver­ur almannakunngj°rt Ý nŠstum. Hetta kann nřtast sum grundarlag, tß i­ vi­urskiftini ß hesum °ki ver­a l°gd til rŠttis.

Hartil kann ein sjßlvst°­ugur f°royskur uttanrÝkispolitikkur ˙tvega nřggj ambo­ til at menna ˙tflutningsm°guleikar og samstarvsm°guleikar hjß f°royskum vinnulÝvi.

Ein sjßlvst°­ug f°roysk fyrisiting

Fyrisitingarbˇlkurin hevur Ý HvÝtubˇk lřst f°royska fyrisiting Ý dag, og tey mßls°ki, sum ver­a fyrisitin av donskum myndugleikum. ═ h°vu­sheitum ver­ur sta­fest:

Hˇast meginparturin av tÝ f°royska samfelagnum ver­ur rikin eftir f°royskum lˇgum og fyrisitin av f°royskum myndugleikum, eru fleiri třdningarmikil °ki, har lˇggßva, fyrisiting og fÝgging eru donsk. Ney­ugt er at gera f°royska lˇggßvu og byggja upp f°royska fyrisiting ß fleiri °kjum, sum Ý dag eru undir donskum mßlsrŠ­i, og hetta setur stˇr kr°v.

Vi­ st°­i Ý frßgrei­ingini um sjßlvst°­uga f°royska fyrisiting, ßsannar landsstřri­, at ein vanligur "yvirt°kupolitikkur" ikki er skilagˇ­ur – hv°rki kostna­arliga ella fyrisitingarliga – har verandi danskar skipanir bert ver­a fyrisitnar vi­ somu lˇggßvu og samsvarandi f°royskum stovnum og starvsfˇlki. M°guleikar eiga at vera fyri at fyrisita hesi nřggju °ki uttan at °kja munandi um almennu fyrisitingina og ˙trei­slurnar. Samskipanarfyrimunir, broytt lˇggßva og betri troyting av fyrisitingini eiga at ver­a h°vu­smßli­. ═ eini tillagingartÝ­ ver­ur ney­ugt at leggja orku Ý lˇgarsmÝ­ og endursko­an av °kjunum.

Landsstřri­ hevur samtykt at stovna eitt sonevnt "lˇgarforum", har l°gfr°­ingar innan- og uttanfyri fyrisitingina Ý felag vi­gera si­venjur fyri lˇgarsmÝ­i vi­ atliti at einfaldari lˇggßvu og umsiting, gj°gnumskygni Ý fyrisitingini og rŠttartrygd hjß borgarunum.

Sum er, hevur landsstřri­ tiki­ stig til at fyrireika fyrisitingina av nřggjum uppgßvum. Innan fleiri °ki eru fyrireikingarnar byrja­ar og Ý summum f°rum um at vera lidnar til sjßlvst°­uga f°royska fyrisiting, lˇggßvu og fÝgging. Talan er um:

Harumframt er ney­ugt at gera skipanir fyri onnur třdningarmikil °ki, og at tryggja ney­ugt samstarv vi­ danskar og altjˇ­a myndugleikar. Fyrisitingarbˇlkurin vÝsir ß hesi h°vu­smßl:

FÝggjar- og B˙skaparmßl
Ney­ugt ver­ur at byggja upp eitt sjßlvst°­ugt fÝggjareftirlit Ý F°royum, sum fylgir altjˇ­a reglum. Hetta er mett at taka eitt ßr at fyrireika og mett at kosta 2,5 miˇ. kr. hjß landskassanum.

Innsetaratrygdarskipanir mugu gerast, sum tryggja °llum innskjˇtarum Ý peningastovnunum eina upphŠdd, um peningastovnurin kemur Ý trupulleikar. Fyrisitingarbˇlkurin mŠlir til at gera eina avtalu um at halda fram sum partur av donsku skipanini.

Landsstřri­ heldur, at ein skipan mß tryggjast ß minst sama st°­i, sum er galdandi Ý dag. Landsstřri­ fer at taka stig til at greina hetta nŠrri Ý samrß­i vi­ f°roysku peningastovnarnar.

UttanrÝkismßl
═ frßgrei­ingini ver­ur sta­fest, at F°royar sum er Ý stˇran mun umsita sÝni egnu ßhugamßl, tß i­ ta­ snřr seg um vi­urskiftini vi­ onnur lond.

Einar sjßlvst°­ugar F°royar seta kr°v um meiri samskifti vi­ onnur lond og millumtjˇ­a felagsskapir, og t°rvur ver­ur tÝ ß at tryggja egna f°royska umbo­an og a­ra r°kt av f°royskum ßhugamßlum ˙ti Ý heimi. Hetta kann gerast vi­ at seta ß stovn sendistovur Ý ˙tvaldum londum, at tilnevna konsular, og annars at keypa og gera semjur um tŠnastur frß °­rum nor­urlendskum sendistovum. Hetta er tann hßttur, onnur smßrÝki nřta.

Ein n°ktandi f°roysk uttanrÝkistŠnasta, sum einsam°ll er f°r fyri at r°kja f°roysk uttanrÝkismßl ver­ur mett at taka umlei­ 10 ßr at byggja upp, og fer tß at kosta um 50 miˇ. kr. Ýrokna­ limagj°ld til millumtjˇ­a felagsskapir. Solei­is ver­ur, um valt ver­ur at byggja hana fult ˙t, solei­is sum skoti­ er upp Ý frßgrei­ingini frß fyrisitingini. Tˇ ver­ur eykakostna­urin av uttanrÝkismßlum ˇgvuliga lÝtil, um valt ver­ur at nřta somu skipan, sum ═sland hev­i vi­ Danmark frß 1918 til 1944. SambŠrt slÝkari skipan skuldi danska uttanrÝkistŠnastan r°kt f°roysk uttanrÝkismßl F°roya vegna. Eisini ber til at gera eina skipan, i­ liggur millum ta Ýslendsku frß 1918 og eina fult ˙tbygda f°royska skipan.

Landsstřri­ heldur, at ein virkin f°roysk uttanrÝkistŠnasta er ein třdningarmikil fortreyt fyri at menna samhandil F°roya og anna­ vinnuligt samstarv vi­ onnur lond, i­ kann geva samfelagnum fleiri innt°kur. ┌trei­slur til uttanrÝkistŠnastu kunnu tÝ Ý stˇran mun metast sum Ýl°gur. Hetta kann gerast Ý stigum og ra­festast eftir fÝggjarorku..

Um trygdarmßl vÝsir fyrisitingarbˇlkurin ß, at avtala mß gerast um verju og trygdarpolitikk vi­ anna­ land ella vi­ NATO, og hetta kann takast upp Ý samrß­ingum.

RŠttarmßl og l°gregla
Fyrisitingarßliti­ vÝsir ß, at ney­ugt ver­ur at skipa eina fyrisiting fyri mßls°kini rŠttarskipan og l°gregla. Sjßlv fyrisitingin av hesum kann skipast innan verandi fyrisiting Ý l°gmßlum uttan munandi eykakostna­.

Lˇggßvan ß °kinum ver­ur fyrireika­ av rŠttarskipanarnevndini, sum er sett undir grundlˇgarnevndini. Roknast mß vi­, at ta­ fer at taka n°kur ßr at fßa eina sjßlvst°­uga lˇggßvu og fyrisiting ß °kinum, og ney­ugt er at samstarva vi­ Danmark ella onnur lond um um rŠttar- og l°greglumßl.

┌trei­slurnar til rŠttarmßl eru s°guliga nŠrum neutralar (fÝggja­ar vi­ nřtsluavgj°ldum), me­an ˙trei­slurnar til l°greglu kunnu metast til Ý hŠgsta lagi gˇ­ar 63 miˇ. kr. ßrliga.

┌tb˙gving og gransking
Fyrisitingarbˇlkurin mŠlir til at gera avtalur um hŠgri ˙tb˙gvingar vi­ Danmark og onnur lond. Sßttmßlar innan ta­ nor­urlendska samstarvi­ tryggja Ý dag nor­urlendingum frÝa atgongd til ˙tb˙gving Ý Nor­urlondum. Eisini tryggjar nor­urlendska samstarvi­ gˇ­kenning av ˙tb˙gvingum hjß hv°rjum °­rum.

Landsstřri­ mi­ar eftir, at tryggja f°royingum og d°num somu rŠttindi hv°r hjß °­rum, heruppiÝ eisini rŠttindi til ˙tb˙gving, gˇ­kenning av ˙tb˙gvingum og ˙tb˙gvingarstu­ul. Umsitingin av °llum f°royskum lestrarstu­li kann sum frß lÝ­ur ver­a l°gd til verandi Stu­ulsstovn, og mi­ast mß eftir somu stu­ulsm°guleikum, sum eru galdandi Ý dag.

Arbeitt eigur at ver­a fram Ýmˇti, at gera ˙tb˙gvingaravtalur vi­ onnur lond. Hesar kunnu umsitast av eini altjˇ­a skrivstovu Ý F°royum, i­ samstundis veitir veglei­ing til f°roysk lesandi um ˙tb˙gvingarm°guleikar.

Heilsumßl
Arbei­i­ hjß fyrisitingarbˇlkinum sta­festir, at tß i­ henda tingsetan er av, er °ll lˇggßva vi­vÝkjandi heilsuveitingum til borgaran vor­in f°roysk. Semjur um l°ggilding, ˙tb˙gving og fakligt samstarv annars vi­ Danmark og hini nor­urlondini mugu eisini tryggjast umframt a­rar tŠnastuveitingar til f°royingar og heilsuverki­.

═ dag rindar f°royska heilsuverki­ fyri tŠr tŠnastur, i­ ver­a fingnar ˙r Danmark og °­rum londum og hetta kann tÝskil halda fram uttan eyka kostna­.

Almannamßl
┴ almann°kinum ver­ur sta­fest, at °ll lˇggßva og fyrisiting er fyrireika­ og fult yvirtikin innan 2 ßr.

Landstřri­ leggur dent ß, at F°royar kunnu gerast sßttmßlapartur Ý nor­urlendsku sßttmßlunum um almannatrygd, har nor­urlendskir borgara fßa rŠtt hv°r hjß °­rum til almennar tŠnastur og veitingar.

Harumframt ver­ur longu n˙ virka­ fyri at seta eina almannanevnd, i­ skal seta mßlini fyri eini tryggari og gj°gnumskygdari almannaskipan, i­ veitir °llum f°royingum eina fullgˇ­a almanna trygd Ý F°royum.

Politisk avbjˇ­ingar fyri at menna F°royar sum sjßlvst°­ugt land

Samanumtiki­ heldur landsstřri­, at ney­ugt er at fßa semju um at grei­a rÝkisrŠttarligu st°­una, og at fara undir tŠr stˇru avbjˇ­ingar, i­ standa fyri framman. Fyri einar sjßlvst°­ugar F°royar, er ney­ugt frameftir at finna politisk semjur innan hesi °ki:

Vi­ hesum vˇnar landsstřri­, at F°roya l°gting fŠr h°vi til eitt mennandi politiskt or­askifti um fullveldisŠtlanina, HvÝtubˇk og tŠr politisku avbjˇ­ingar, i­ liggja fyri framman.

HvÝtabˇk

LangtÝ­arßrin

Tann 14. og 15. oktober 1999 var a­alor­askifti. Mßli­ avgreitt.