TilmŠli til l°gtingsformannin vi­v. skr˙­gongu Ý sambandi vi­ setan F°roya L°gtings ß ˇlavsv°ku

 

Seting og arbei­ssetningur

Hin 26. november 1996 setti forma­ur F°roya L°gtings, Jˇgvan Ingvard Olsen, ein arbei­sbˇlk at gera tilmŠli til l°gtingsformannin um skr˙­gongu l°gtingsins ß ˇlavsv°ku. ═ nevndina vˇr­u valdir (Ý bˇkstavar°­) Jˇannes Dalsgaard, landsskjalav°r­ur, Hans Jacob Debes, professari, Pˇl ß Kletti, bla­ma­ur, og Kristoffur Thomassen, fyrrverandi skrivstovustjˇri l°gtingsins. Til skrivara arbei­sbˇlksins var tilnevnd S˙sanna Danielsen skrivstovustjˇri l°gtingsins. ┴ fundi hin 10. januar ß L°gtingsskrivstovuni, har l°gtingsforma­urin var vi­, var­ avgj°rt, at Hans J. Debes skuldi vera forma­ur.

═  L°gtingslˇg um střrisskipan F°roya frß 29. juli 1995 ž 10, stk. 2 stendur:

"Ëlavs°kudag ganga l°gtingsforma­ur, l°gtingsmenn, l°gma­ur, landsstřrismenn og embŠtismenn skr˙­gongu ˙r tinginum Ý dˇmkirkjuna, har gudstŠnasta ver­ur hildin, og sÝ­an aftur Ý tingi­. L°gtingsforma­urin ger av, hv°rjir embŠtismenn eru vi­ Ý skr˙­gonguni, og hvussu hon er skipa­."

Me­an l°gtingsforma­ur, l°gtingsmenn, l°gma­ur og landsstřrismenn eru nevndir, er lati­ l°gtingsformanninum upp Ý hendur at gera av, hv°rjir embŠtismenn, i­ skulu vera vi­ Ý skr˙­gonguni, og hvussu skr˙­gongan er skipa­; hetta mß eisini merkja, Ý hv°rjari ra­fylgju persˇnarnir skulu ganga Ý skr˙­gonguni. Biskupur og prestar eru ikki nevndir. Lutt°ka teirra, plßss og ra­fylgja, sum embŠtismenn, ver­ur latin l°gtingsformanninum at avgera.

═ vi­merkingunum til ž 10 stendur:

"═ greinini ver­ur n˙ eisini skr˙­gongan ˇlavs°kudag lˇgarfest. Hendan skr˙­gonga hevur ikki bert ein hßtÝ­arligan og mentanarligan dßm. Av tÝ at heimastřri­ ikki hevur hei­ursmerkjaskipan (riddarakrossar v.m.), so sigur r°­in Ý skr˙­gonguni naka­ um, hv°rja tign teir ymsu tingmenninir hava Ý f°royska samfelagnum.

HŠgstu tign eftir uppskotinum hevur l°gtingsforma­urin. Hann er forma­ur fyri tÝ fˇlkavaldu samkomuni, l°gtinginum, Ý F°royum og hevur tÝ hŠgstu tign. L°gma­ur er honum nŠstur Ý tign. Av hesi ors°k ver­ur mŠlt til, at l°gtingsforma­urin er hin fremsti Ý ˇlavs°kuskr˙­gonguni, og at honum ver­ur liti­ til at taka avger­ um, hv°r i­ gongur Ý skr˙­gonguni og Ý hv°rji r°­."

Me­an l°gma­ur Ý hesum vi­merkingum ver­ur sagdur at vera nŠstur l°gtingsforma­ur Ý tign, eru Ý střrisskipanarlˇgini l°gtingsmenn nevndir framman fyri l°gmann.

L°gtingsforma­urin seg­i ß fundinum, at umrß­andi hjß sŠr var at fßa s°guliga grunda­ rß­ til tess at kunna gera eina fasta skipan fyri skr˙­gonguna.

 

Ting og kirkja

Arbei­sbˇlkurin valdi at fara til verka vi­ at kanna upplřsingar, sum Ý s°guligum baksřni kundu vera at finna um spurningar, sum hava samband vi­ arbei­ssetningin, Ý gomlum lˇgarreglum, vi­komandi skj°lum og Ý eldri bˇkmentum. Eisini hevur veri­ hugt eftir metingum av hesum vi­urskiftum Ý nřggjari s°guligum bˇkmentum og Ý nřggjari uppslagsverkum. Harafturat hevur veri­ kanna­ eftir, um reglur hava veri­ fyri ta­ ceremoniella innihaldi­ Ý setan F°roya L°gtings ß ˇlavs°ku, sÝ­an endurreising l°gtingsins Ý 1852. Eisini var­ avgj°rt at kanna eftir, hvat i­ fßast kundi at vita um ˇlavs°kuskr˙­gonguna Ý eldri bla­greinum og ß myndum.

═ longri s°gu- og tÝ­arsamanhangi er hesin spurningur ein spurningur um tey formligu og ˇformligu vi­urskiftini millum land/rÝki og kirkju.

═ tÝ indoeuropeiska og tÝ germanska mentunarkringinum er sambandi­ millum ting og ßtr˙na­ elligamalt ella upprunaligt. Tingi­ var, tß i­ ta­ var sett, fri­halgur stovnur, "innan vebanda", t.e. innan tey vÝgdu bondini, sum vˇru um tann sta­, har tingmenn sˇtu, men ikki um allan tingsta­in; "tingalm˙gan" stˇ­ uttan vebanda.

Ivi er eingin um, at tinghald frß elstu tÝ­um hevur havt eitt sakralt innihald; ta­ helt fram ˙r heidnari tÝ­ inn Ý kristna tÝ­.

Longu vi­ framkomuni av kristindˇminum kom fram hugsanin um tvey v°ld, t.e. um tr˙skapur menniskjanna kundi břtast sundur ein veraldligan part og ein guddˇmligan, og harvi­: hv°r tr˙skapur (loyalitetur) skuldi sřnast hv°rjum. Frß Nřggja Testamenti eru or­ini um at geva keisaranum ta­, i­ keisarans er, og Gu­i ta­, i­ Gu­s er. Seinni var­ henda regla um tvey v°ld, nevnd "tann gelasianska lŠran um tey bŠ­i sv°r­ini", t.d. ta­ andliga og ta­ veraldliga. Millum hesi bŠ­i v°ld (millum keisara og pßva/kirkju) stˇ­ hitt st°rsta hugmyndafr°­iliga strÝ­i­ alla mi­°ld, kent sum strÝ­i­ millum regnum et sacerdotium ella investiturstrÝ­i­. ═ mi­°ldini vˇru Ý °llum kristinheiminum tvŠr rŠttarskipanir: tann veraldligi (civili) rŠtturin (bygdur ß rˇmverjarŠttin), gangandi aftur til Justinianus keisara frß 6. °ld og kirkjurŠtturin (kristinrŠtturin, kanˇniskur rŠttur), sum serliga byggir ß lˇgverki­ hjß Gratianus frß 13. °ld. Kirkjan hev­i Ý stˇran mun sÝtt egna dˇmsvald (jurisdiktiˇn).

Tann har­asti parturin av hesum strÝ­i var av Ý tÝ lutherska heiminum vi­ Si­askiftinum um 1540. ═ teimum londum, har Si­askifti­ hendi, var­ kirkjan l°gd undir rÝki­. Reglan frß fri­arsßttmßlanum Ý Augsburg Ý 1555 var, at tr˙gvin Ý einum landi skuldi vera tann, sum f˙rstin hev­i., Kirkjan var­veitti tˇ eisini eftir ta­ vÝttgangandi rŠttarligt sjßlvstřri Ý egnum vi­urskiftum, og allur sk˙laskapur var undir henni.

 

Gamlar l°gskipanir um tinghald

Vi­ ta­, at F°roya L°gting hevur uppruna sÝn Ý teimum norsku tingunum, hevur fyrst veri­ hugt eftir, um naka­ finst Ý teim gomlu lˇgunum um vi­urskiftini millum ting og kirkju og lutt°ku kirkjunnar Ý tinghaldinum.

═ Noregi ver­a tingini oftast s°gd at ganga aftur til kongin Hßkun A­alsteinsfostra Ý 10. °ld. Frß gamlari tÝ­ vˇru 4 landspartating, hv°rt Ý sÝnum tinglagi: Gulating, Frostating, Ei­sivating og Borgarting. Gulatingslˇgin er tann best var­veitta. Tann eldra er skriva­ ni­ur kanska Ý 1000-ßrunum. Yngra Gulatingslˇg kom Ý gildi Ý 1267. Gulatingslˇgin hevur einki um sambandi millum rÝki og kirkju uttan ta­, at Kristindˇmsbˇlkurin stendur fyrst Ý tÝ skriva­a lˇgverkinum. Og har stendur, at ta­ er fyrst Ý lˇgunum at venda sŠr mˇti eystri og bi­ja til heilagan Krist. ═ einum uppÝskoyti eru reglur um b°tur til kongs og b°tur til biskups. Ta­ er greitt, at bß­ir partar av samfelagsvaldinum eru ßsanna­ir. ═ Tingfarabˇlkinum er tˇ einki um, at kirkjan hevur nakran part Ý tinghaldinum.

Hitt elsta var­veitta Ýslendska lˇghandritasavni­, Grßgßs (var­veitt Ý skrift frß mi­jari 13. °ld, vi­ tveimum brotum frß 12. °ld), hevur Ý tingfarabˇlkinum ("Ůing skapa ■ßttr") einki um beinlei­is samband millum tinghald og kirkju. Men fremsti bˇlkur Ý savninum er um kirkjur og kristnihald ("Kristinna laga ■ßttr"). St°­a "go­anna" ß Altingi (fram til 1271) er arvur frß fornari/heidnari tÝ­, tß i­ go­in var bŠ­i h°vdingi og "prestur". Menn skuldu vi­ ei­i sv°rja sŠr vitni (ž 22). Tß i­ Alting var sett, skuldi l°gs°guma­ur ganga fremstur, sÝ­ar go­ar. Allir go­ar skuldu ganga Ý l°grŠttu (ž 45), eisini Ý kristnari tÝ­. Prestar eru nevndir (ž 80), men ikki Ý sambandi vi­ tinghald.

═ tÝ stˇra lˇgverkinum Landslˇg Magnusar lˇgb°tara frß 1273 (fyrsta lˇg fyri alt Noreg) byrjar kap. 1 Ý Tingfarabˇlkinum vi­, at l°gma­ur lřsir Jesu Kristi fri­ og signing ("Vor herres Jesu Kristi fred og velsignelse, vor frue Sancta Marias og den hellige kong Olavs og alle hellige mŠnds forb°n vŠre med os..."). Menn skuldu sv°rja vi­ "at leggja hond ß bˇk" og ßkalla Gu­ sum vitni. ═ 3. kap. stendur um ei­ l°grŠttumanna: Ein l°grŠttuma­ur ßkalla­i Gu­ og jßtta­i at gera °llum rŠttvÝsi. Menn skuldu fastandi til tings ganga, tß i­ sˇl var Ý eystri og vera ß tingi til nˇns. L°gma­ur skuldi ringja vi­ "hini mestu klokku", og vi­ hesi klokku skuldi ikki ringjast fyri °­rum, me­an tingi­ sat. At menn skuldu vera fastandi er eitt religi°st sakrament. Tingi­ var fri­halgur stovnur innan vebanda. Ta­ var halgibrot at gera seg inn ß tingi­, ikki bara, me­an ta­ sat. Menn skuldu "Ý gri­um fara" til tings og heim aftur av tingi. At gera n°krum "Ý tingfer­" ˇnß­ir var at brˇta "tingfri­in". Hin sakralt lˇgvarda tingfer­in gekk beina lei­ til tings og heimaftur. TÝ setti l°gma­ur Ý tingslitsr°­u sÝnari tingfˇlkinum forbo­ fyri at leggjast inn hjß bˇndum ß heimfer­ini; tß h°vdu tey sett seg uttan fyri tingfri­in.

═ kap. 2 Ý Kristindˇmsbˇlkinum stendur um "kongsins og biskupsins veldi":

"Nu, fordi Guds miskund ser til den store daglige trang hos de utallige mennesker og ymse folkeslag, da har han befalet sine to tjenere at vŠre hans synlige ombudsmŠnd for denne hellige tro og hans hellige lovbud, gode mennesker til vern og retfŠrd, men onde mennesker til revsing og utrensing. Disse to er: den ene kongen, og den anden biskopen. Kongen har av Gud verdslig vŠlde til verdslige formaal, men biskopen aandelig vŠlde til aandelige formaal; og hver av dem skal styrke den andens vŠlde i rette og lovlige saker og kjende med sig, at de har sit vŠlde og overbefaling av Gud og ikke av sig selv. Og fordi de er Guds ombudsmŠnd, og dernŠst fordi alle mennesker indser det, at dem kan vi paa ingen maate undvŠre, og for det tredje, fordi Gud selv vŠrdiges at kalde sig med deres navne, da er det sandelig i stort ansvar for Gud, som ikke med fuldkommen kjŠrlighet og frygt styrker dem i det vŠlde, som Gud har sat dem til, naar de bŠr saa stor omsorg for landsfolket og aabyrgd (ßbyrgd) for Gud, allerhelst naar loven sŠtter faste grŠnsemerker, saa hverken h°vdingene, naar de f°lger dem, kan plage eller tynge folket med for stor havesyke, og ei heller kan uvidende mennesker negte h°vdingene lovlig tegnskyld paa grund av trods eller kortsynt vankundighet."

Her, Ý Landslˇg Magnusar lˇgb°tara, ver­ur heilt greitt rokna­ vi­ tveimum parallellum samfelagsv°ldum og gj°rt ver­ur greitt, hvat hv°rt valdi­ hevur at umsita.

Landslˇg Magnusar kongs frß 1274 kom helst sama ßr at galda fyri F°royar og tÝ hava ˙tgreiningarnar av v°ldunum havt sama třdning Ý F°royum sum Ý Noregi.

Landslˇgin fekk tˇ ikki gildi fyri ═sland. Magnus kongur gav Ý 1281 eina serliga landslˇg fyri ═sland, nevnd Jˇnsbˇk. 1. kap. byrjar vi­ vŠlsignilsi Jesu Krists, Mariu moyar, hins heilaga Ëlavs og hin heilaga Tollaks biskups og alra heilaga manna - "at vera vi­ okkum °llum l°gtingsmonnum n˙ og javnan." Tingmenn skuldu sv°rja vi­ at leggja "hond ß halga bˇk".

Kap. 3 er "Um l°grŠttumanna ei­":

"Ting skal standa, so leingi sum l°gma­ur vil og honum tykir falla fyri mßla sakir, og l°grŠttumenn samtykkja." Skal l°gma­ur lata vebond gera ß l°gtingi ß tingsta­ rŠttum, so vi­, at teir hava r˙m fyri innan at sita, sum Ý l°grŠttu eru nevndir. Ta­ skulu vera trinnar tylftir manna... Og teir, sum Ý l°grŠttu eru nevndir, skulu ei­ sv°rja, ß­ur enn teir ganga Ý l°grŠttu, vi­ tÝ ei­i, at hann skjřtur tÝ til Gu­s, at so skal hann til alra manna mßla leggja, sum hann veit sannast fyri Gu­i eftir lˇgum og sÝni samvitsku, so vi­ sekum sum vi­ ˇsekum, og so skal hann javnan gera, tß i­ hann Ý l°grŠttu er nevndur. ═ fyrstuni skal hann henda ei­ sv°rja, tß i­ hann gongur Ý l°grŠttu og ikki oftari, tˇ at hann er nevndur [Ý l°grŠttu]... N˙ skulu allir menn ganga til l°grŠttu, tß i­ l°gma­ur letur ringja vi­ hini miklu klokku, og sita har so leingi, sum hann vil ting hava. Og hann, sum ikki kemur til l°grŠttu, sum mŠlt er, er hßlvari m°rk sekur. Men um hann legst Ý mat ella °l og r°kir ta­ meira enn tingi­, hann skal onga uppreist eiga fyri mßli sÝnum ß tÝ degi... Drykk skal eingin til l°grŠttu bera, hv°rki til s°lu ella annan veg... Allir teir menn, sum Ý l°grŠttu eru nevndir, skulu sita, sum n˙ er mŠlt, uttan at teir ganga ˙t vegna ney­synja sÝna. Men um hann gongur ˙r l°grŠttu uttan vebanda ney­synjaleyst, tß er hann sekur tveimum oyrum."

═ hesum lˇgarreglum eru tey sakralu og sakramentalu elementini grei­ og tř­ilig. ═ kap. 2 Ý Kristindˇmsbˇlki Jˇnsbˇkar stendur "Um v°ld konungs og biskups", at Gu­ hevur skipa­ sŠr tveir tŠnarar at vera eygsřnligir umbo­smenn hansara

"at halda hesa heilagu tr˙ og hans heilaga l°gmßl, gˇ­um monnum til verndar og rŠttinda, men vondum monnum til revsingar og reinsanar. Eru hesir .ii. annar konungur og annar biskupur; hevur konungur av Gu­i veraldligt vald til veraldligar lutir og biskupur andligt vald til andligar lutir, og eigur hv°r teirra at styrkja mßl hv°r hjß °­rum til rŠttari og l°gligari mßl og kennast vi­ seg [sjßlvar], at teir hava vald og yvirbo­ av sjßlvum Gu­i og ikki av sŠr [sjßlvum]. Og av tÝ at teir eru Gu­s umbo­smenn og hv°r sÝn [umbo­sma­ur], at ta­ sÝggja allir, at frß teimum mß einki missast, og hins tri­ja, at sjßlvur Gu­ vir­ist at kalla seg vi­ teirra n°vnum, tß er tann sanniliga Ý miklum vanda vi­ Gu­, sum tß ikki vi­ fullkomnum kŠrleika styrkir vald sÝtt, ta­ sum Gu­ hevur teimum til skipa­, har sum teir bera mikla ßhyggju fyri fˇlkinum Ý landinum og ßbyrgd fyri Gu­i, alra mest har sum lˇgin vßttar vi­ st°ddum endam°rkum, so at hv°rki skulu h°vdingar, um teir gloyma hetta, at trŠlka ella gera fˇlkinum trongd vi­ ov miklari ßgirnd, og at ikki mugu fßvitrir menn sřta h°vdingum rŠtta tegnskyldu fyri treisknis sakir ella skammsřnta [stuttskygda] ˇvitsku."

Sum ta­ sŠst, so er, hˇast hesar idealiserandi hugsanir um andligt og veraldligt vald einki um hesi v°ld ß tingi. Einki er um biskupar ella prestar ß tingi. Tˇ eru bŠ­i v°ld ("konungur og biskupur") nevnd sum samfelagsv°ld.

Norska lˇg Christians 4. var sum heild ein umseting til danskt av Landslˇg Magnusar lˇgb°tara. Men Ýmillum Landslˇgina og hesa donsku ˙tgßvu hev­i Si­askifti­ veri­, og gamla rŠttarst°­a kirkjunnar var heilt broytt.

Um ßr 1600 skiltu teir norsku l°gmenninir ikki longur so vŠl ta­ gamla norr°na lˇgarmßli­. ┴ fyrstu Noregsfer­ sÝnari var­ tÝ Christian 4. bi­in um at fßa Landslˇgina umsetta til danskt og prenta­a. Hetta verk var li­ugt longu Ý 1604. Henda lˇgbˇk var­ eisini nřtt Ý F°royum, Ý Tingbˇkini nevnd "Den norske Lovbog".

Reglurnar um tinghald eru Ý stˇrum tŠr somu sum Ý Landslˇgini. ěll tey norsku l°gtingini eru nevnd og reglur fyri tey. F°roya L°gting er ikki nevnt her heldur enn Ý nakrari a­rari norskari lˇg, so l°gtingi­ Ý F°royum hevur ongantÝ­ veri­ rokna­ fyri at vera eitt av teim norsku l°gtingunum. Tey vˇr­u °ll, eisini Altingi­ Ý ═slandi, sett um Bˇtolvsmessu bil, einki teirra um ˇlavs°kuna.

L°gma­ur skuldi ß hv°rjum tingsta­i gera r˙m fyri tveimum (Ý °­rum handritum trimum) tylftum manna. L°grŠttumenn skuldu sv°rja ei­ (cap. III):

"De som nŠvnis til laugrettis mend, skulle det f°rste sinde de komme i laugrettit, suerge denne eed, at all den stund hand er i laugrettit, skal hand saa kiende i huer mands sag, saa vel den skyldigis, som den wskyldigis, den sagedis, som den wsagedis, som hand veed sandist vere for Gud, effter lowen, oc hans samuittighed, den eed skal hand icke offtere suerge, end det f°rste sinde;... Laugmanden skal lade ringe klocken, naar hand vil gaa til ting met lowbogen, oc da skulle laugrettismendene, oc andre did kommen ere, gange Šdru til tings, naar solen er i °ster, oc sidde der til middag, oc icke f°rend gaa der fra, vden lowlig forfald: vunder to °ris br°de. Huem som kommer drucken til ting, buldrer oc gi°rer wliud, skal den dag ingen sin sag s°ge imod nogen. Ingen maa f°re nogen drick, eller mad paa tinget, huercken at selge, eller i andre maader at vdskencke: huem det gi°r, haffue forbrut det til tingmendene."

Um tingfri­in ver­ur sagt Ý Tingfarabˇlkinum (cap. V):

"Alle de mend, som vdi tingfŠrd ere, skulle fredelig met hin anden fare, til de komme tilbage igien til deris husze. Huem som gi°r imod den fred, saa at hand drŠber mand eller lemlester, (vden det skeer aff vaade eller n°duerge) da haffuer hand forgiort fŠ oc fred, land oc l°s°re, oc komme aldrig i landet igien. End om en mand vorder saargiort paa laugtinget, eller paa hans rette ting veye, enten frem eller tilbage, eller faar nogen skade aff nogen mand, met hans vilie, da b°dis skaden dobbelt, oc konningen otte °rtuger oc tretten marck s°lff.

BŠr mand vaaben paa tinge, da gielde huer det gi°r, en halff marck s°lff, oc miste vaabnit, halffparten til konningen, oc halff parten til tingmendene... Thi at alle steds b°r mand holde fred, oc skickelighed, aller mest paa de steder, so low og ret forhandlis skal."

┴sannanin av, at Christian 5. var kongur yvir tveimum rÝkjum, Noregi og Danmark, kemur fram Ý tÝ veruleika, at tß i­ hann, eftir at einaveldi­ var komi­ Ý 1660, og tß i­ hann Ý tÝ nřggja ideologiska andanum skuldi gera nřtt rÝkisrŠttarligt grundarlag fyri einaveldinum, gj°rdi hann tvŠr lˇgir: Donsku Lˇg 1683 og Norsku Lˇg 1687. Norska Lˇg var­ vi­ reskripti frß Fr. Gabel frß 12. mai 1688 lřst at vera galdandi frß mikkjalsmessu sama ßr.

"... at fra St. Mikkelsdag nŠstkommende skulle alle Kongens Undersaatter paa FŠr°e, ligesaavel som de i Norge, sig efter den nu ved Trykken forfŠrdigede Norske Lov i alle Maader rette og forholde samt saavel alle Over- som Underdommere og Rettens Betjente paa forbemeldte FŠr° i alle forekommende Sager og forefaldende Lejligheder efter fornŠvnte Lovbog kende og d°mme."

 

Kirkjumenn ß tingi

Sum nevnt frammanfyri, fekk kirkjan tÝ­liga sÝn egna rŠtt, kristinrŠtt ella kanˇniskan rŠtt. KristinrŠtturin Ý Noregi ver­ur vanliga rokna­ar at ganga aftur til 1026, tß i­ Ëlavur Heilagi og Grimkel biskupur settu hann ß oynni Mostru. Seinni komu a­rir kristinrŠttir. StrÝ­i­ millum Sverra kong og biskuparnar seinast Ý 1100-ßrunum var j˙st um, hv°nn rŠtt, hv°r vald skuldi hava. Nřskipanir Ý 1273 og 1277 sta­festu h°vu­sreglurnar Ý tÝ gamla kristinrŠttinum. Vegna ˇsemjuna er eingin kristinrŠttur Ý Landslˇgini.

═ ═slandi var­ nřggjur kristinrŠttur samtyktur ß Altingi Ý 1275.

═ Danmark kom kristinrŠttur Ý gildi, me­an ěssur (Asser) var erkibiskupur Ý Lund (1103-1137). Um hann stˇ­ sÝ­an nˇgv strÝ­ millum erkibiskup og kong.

═ Sv°rÝki er kristinrŠtturin kodificera­ur frß um lei­ 1220.

Lutt°ka kirkjumanna ß tingi, eftir at kristindˇmurin var l°gtikin er ikki skillig lˇgtekstum.

Eftir at kristindˇmurin var lˇgtikin Ý ═slandi, gav l°grŠttan javnan ymsar forskriftir um kristindˇmshald og kirkjuna. ┴ henda hßtt var­ skapa­ eitt nat˙rligt samband millum ting og kirkju. Stutt eftir at tŠr veraldligu lˇgirnar vˇr­u skriva­ar veturin 1117-1118, fˇr biskuparnir undir at festa kristinrŠttin ß bla­, helst Ý 1120-ßrunum undir umsjˇn teirra vitrastu manna og ěssuri erkibiskups Ý Lund. N˙ hev­i hv°rt vald sÝn rŠtt.

Biskupurin Ý Skßlholti var­ helst valdur ß Altingi. Teir Ýslendsku biskuparnir h°vdu tˇ neyvan sŠti ß Altingi, fyrr enn eftir at biskupssetri­ ß Hˇlum var stovna­ Ý 1106. ┴ Altingi sˇtu menn ß trimum beinkjum, sum stˇ­u mest sum ring um l°grŠttusta­in, vi­ eini geil inn ß mi­juna; ß mi­beinkinum sˇtu m.a. l°gs°guma­ur og biskuparnir. Teir vˇru "mi­palsmenn". ┴ Altingi var ein serligur "prestadˇmur". Tß d°mdu 12 prestar Ý sakarmßli mˇti presti fyri ˇlřdni mˇti biskupi. Teir kundu bara d°ma prest Ý bˇt. Vi­ at hava sŠti Ý l°grŠttu h°vdu biskuparnir ßvirkan ß ta veraldligu lˇggßvuna; men brot ß kristinrŠttin vˇr­u d°md av veraldligum dˇmstˇli. Solei­is var eitt slag av javnvßg millum veraldligt og kirkjuligt vald.

═ Noregi sˇtu biskuparnir Ý rÝkisrß­num, sum var hŠgsti rß­gevandi stovnur kongs. Eisini Ý hesum ganga tey bŠ­i gomlu javnsettu "v°ldini aftur. Serliga undir Sverra kongi var hart strÝ­ millum hesi v°ld. Sverri helt, sum st°­an var, upp ß sterkt kongsvald. Hann mßtti tˇ vi­ganga hetta Ý talu sÝnari mˇti biskupunum frß seinast Ý 1100-ßrunum (Oratio contra clerum), her Ý norskari umseting:

"Nň skal dere vite og forstň det, alle, bňde lŠrde og ulŠrde, at konger og andre verdslige h°vdinger ikke er satt til ň vŠre motstandere av Gud og den hellige kirke. Tvert om, Gud selv har bundet sammen den verdslige makt og tjenesten i den hellige kirke."

═ 1200-ßrunum var hin tvÝbřtta rŠttarskipanin, ta­ er rŠttarbřti­ millum rÝki og kirkju, komin Ý fasta legu (i­ hvussu er Ý teoriini fram til Si­askifti­):

"Pň 1200-talet ser ein tydelig at kyrkja og den kanoniske retten har valda eit umskifte i det norske rettssynet her, og dette umskiftet gjeld ikkje berre kyrkjelege rettspersonar."

 

Tinghald og kirkja Ý F°royum

Vi­ ta­, at mentan og lˇgargrundarlag Ý h°vu­sheitum var ta­ sama Ý F°royum sum Ý ═slandi og Noregi, mß haldast, at uppfatanin av sambandinum millum veraldligt og kirkjuligt vald hevur veri­ tann sama og gongur aftur til ta elstu kristnu tÝ­ina. Sverri kongur hev­i fingi­ presta˙tb˙gving sÝna Ý F°royum.

Eftir si­askifti­, tß i­ kirkjan var­ l°gd undir kong ella heldur undir rÝki­, var bara eitt vald: rÝkisvaldi­. Vi­ einaveldinum var eisini alt veraldligt vald undir kongi. Hitt gamla břti­ millum v°ldini var ikki til longur. Kongsins einaveldi umfata­i allan "souverainitet".

Norska Lˇg hevur einki um beinlei­is samband millum stat og kirkju - tÝ at kirkjan hev­i sÝ­an Si­askifti­ veri­ undir rÝkinum. Kirkjuordinansurin (ß latÝni 1537, ß donskum 1539) hevur einki um tey vi­urskifti, sum třdning hava her. F°roya L°gting er ikki nevnt millum tey norsku l°gtingini, sum °ll eru nevnd Ý Norsku Lˇg. Vi­vÝkjandi skipan tingsins var st°rsta broytingin tann, at n˙ skuldu ikki longur vera trÝggjar tylftir (36 menn) vera l°grŠttumenn, men fřra tylftir (48 menn). Teir vˇr­u Ý F°royum tilnevndir av f˙tanum fyri eitt ßr Ý senn. Henda broyting hev­i tˇ ongan třdning fyri vi­urskiftini millum land og kirkju.

Ta­ er tˇ eitt prˇgv um eitt gamalt og gˇ­tiki­ samband millum stat og kirkju, at tß i­ ting hev­i sagt upp dey­adˇm, hev­i kirkjan (ein prestur) skyldu at fyrireika tann d°mda persˇnin til dey­an og at fylgja honum ß rŠttarsta­in. Reglur um hetta eru Ý Norsku Lˇg (og Donsku Lˇg) og Ý tÝ dansk-norska Kirkjuritualinum frß 1685.

F°roysk rŠttarvi­urskifti (tingvi­urskifti) eru lÝti­ kend, og enn minni er vita­ um vi­urskifti millum veraldligt og andligt vald. Ta­ er ikki vist, at Gulatingslˇg (eldra og yngra) h°vdu gildi Ý F°royum, tÝ "l°gbˇk tykkara sjßlvs" (nevnd Ý Sey­abrŠvinum) kann vÝsa til forna og serstaka f°royska landslˇg. Men Landslˇg Magnusar Lˇgb°tara (vi­ Sey­abrŠvinum frß 1298 sum serligum f°royskum b˙na­arbˇlki) var galdandi Ý F°royum og eftir hana Norska Lˇg Christians 4. og Norska Lˇg Christians 5. Eisini LÝtla Recess frß 1615 og Stˇra Recess frß 1643 vˇru galdandi Ý F°royum.

Tˇ, Ý r°­uni, sum F°roya l°gma­ur helt, tß i­ hann setti l°gtingi­ og seg­i tinginum upp, kemur tř­iliga fram sameiningin av veraldligum og andligum valdi. Hon er var­veitt Ý lˇgsavni Ý formi, sum helst er frß 14. °ld.

L°gma­ur seg­i, tß i­ hann setti ting (her Ý tillaga­um mßli og tillaga­ari stavseting):

"Fri­ur og blessan vßrs harra Jesu Krists. Ein sannur Gu­ [hinnar] heilagu trinningar veri vi­ °llum javnan. Amen."

L°gma­ur lřsti vi­ hesum or­um fri­ ß tingi. Hann seg­i, at tann, sum tingfri­in breyt, skuldi hava "forgj°rt" fŠ og fri­i og vera aldri bˇtama­ur eftir. SÝ­an bey­ hann sŠr lˇgbˇkarinnar vegna at gera hv°rjum manni lˇg og rŠtt. ═ uppsagnarr°­uni kunngj°rdi l°gma­ur, at eftir gomlum vana skuldi gri­ur standa, til hv°r tingma­ur var aftur komin til heimilis sÝns. Hann takka­i teimum, sum s°kt h°vdu ting, og forbjˇ­a­i °llum monnum at taka landastrok inn Ý bygdir ß heimfer­ini.

Hesar l°gmansr°­ur (tingsetanarr°­an og tinguppsagnarr°­an) eru serf°royskar. Av mßlinum sŠst, at tŠr ganga aftur til fornan uppruna. Bara Ý ßvÝsum f°rum er or­alagi­ ta­ sama sum Ý Landslˇgini. Prestar eru ikki nevndir; men ta­ sakrala innihaldi­ ger l°gma­ur sjßlvur greitt. Ta­ er ikki biskupur ella prestur, sum lřsir hesa signing.

L°gtingsbˇkini 1655 er tingsetanarr°­a l°gmans endurgivin ß donskum. Tann ßtr˙na­arligi parturin ljˇ­ar solei­is (Ý nřggjari stavseting):

"Vor Herres Jesu fred og velsignelse vŠre med os og alle dem, som er udi denne gule tings fŠrd nu og altid Amen... Dermed sidde udi Herrens fred alle sammen."

Her er einki um lutt°ku presta ß l°gtingi. Teir hava tˇ longu tß hava havt samband vi­ tinghaldi­, og ta­ kunnu teir fyri ta­, at l°gma­ur ikki nevnir teir Ý sjßlvari tingsetanarr°­uni. Lucas Debes skrivar einki um, at hetta samband var nřÝkomi­.

 

L°gting og kirkja Ý F°royum

Presturin, prˇsturin og latÝnsk˙larektarin Lucas Jacobsen Debes mß vita alt um, hvussu tinghaldi­ fˇr fram ß hansara d°gum, og einki bendir ß, at n°kur stˇrbroyting hevur veri­. ═ verki sÝnum frß 1673 skrivar hann "Om Rettens Administration" m.a. (her Ý nřggjari stavseting):

"Den verdslige ret er tvende slags: sŠrdeles og almindelig. Den sŠrdeles ret forrettes ňrligen udi hvert syssel og er det samme som herredsting eller hjemting udi Danmark, hvilket kaldes vňrting, og efterdi her ikke falder sň megen trŠtte iblandt indbyggerne som pň andre steder, holdes den alleneste en gang om ňret, nemlig om vňren, hvorudover det kaldes vňrtinget, hvor det er sysselmandens embede at prŠsidere og sorenskriveres at d°mme. Hvis sager, som der ikke kunne d°mmes, eller uretteligen d°mmes, indstŠvnes til lagtinget, som er den almindelige ret, og er det samme som landsting udi Danmark, hvorudi Kongl. MajestŠts landsfoged prŠsiderer og haver der for sig alle seks sysselmŠnd, af hvilke hver efter hinanden f°rer for retten hvad sag, der kan forefalde, enten Kongens eller privat; lagmanden er dommere og haver under sig seks tredive lagrettesmŠnd, seks af hvert syssel, og sorenskriver, som protocollerer hvad som forrettes og d°mmes, sň lŠnge dette ting holdes. Eftersom gejstligheden er da ogsň til stede, holdes der hver dag om formiddagen gudstjeneste med prŠdiken og sang udi kirken, om eftermiddagen, nňr det ringer, s°ger man tinget. F°rste dag, lagtinget sŠttes, kaldes samtlige prŠsterne neder pň tinget, og nňr tinget er sat, handles da aleneste den dag af samtlige stŠnderne om almindelige landsens dont.

Og nňr alle sager udi de andre dage ved proces er f°rte til ende, og lagtinget skal opsiges, kaldes gejstligheden neder pň tinget igen, om noget almindeligt ydermere kan vŠre at forrette. Og nňr da alting er endt, opstňr religionens provst og forkynder pň hvilken dag sankt Michels bededage begyndes at holdes, sň ogsň om nogle sŠrdeles kongelige bededage er forordnede, derforuden lŠngden mellem jul og fastelavn. Efter alt dette opstňr lagmanden og siger tinget op og ljuser fred over alle dem, som fare fra tinget til deres hjem, fredljuser og al ejendom og forlenings-gods udi landet, lover vor allernňdigste Herre og Konge skat efter gammel skik og sŠdvane og da til samtykke klapper alle mŠnd, som ere til stede, tilsammen med hŠnderne, og derefter ringes med klokken, at det kan vŠre alle mand vitterligt, at tinget er opsagt. Om aftenen samme dag forsamles igen udi Tinghuset bňde gejstlige og verdslige at holde gilde eller gŠstebud tilsammen, hvor udi de efter gammel sŠdvane drikke Hans Kongelige Majest., Dronningens, Prinsens, Rňdets, Lensherrens og andre fornemme skňle med denne sŠrdeles ceremoni og tale, som efterf°lger: F°rst begynder en af de Šldste prŠster et vers af en salme, hvilken de samtligen udsjunge, dernŠst sjunger samme prŠst alene dette pň latin efter gammel stil, og samtlige gŠsterne svare pň latin sangvis som efterf°lger:

PrŠsten sjunger: GŠsterne svare:

1. Omnis Spiritus Laudet Dominum

2. Benedicamus Domino Deogratias

3. Benedicte Domino

Derefter opstňr Oldermanden og melder skňlen, som skal drikkes, med denne tale:

Gud vŠre med vor allernňdigste herre og konning, PrŠstum og Klerkum, Leigum og LŠrdum, for sin BlŠssen Sang og faver Formaal, baade her og hvert vitni. Her er et hŠderligt minde begyndt, som er vor allernňdigste herres og konungs etc. Skulle vŠr sň fare med samme minde, som det s°mmer og sŠder allum godum Mannum, vŠr skulum helle ad Munni, dricke, g°re vel, og ikke bjude dem som skenke f°rend vel er afdrukken, den skal vŠre Gud kierest, som mest drikker og mindst sparer. Se! det er vilje min Herre Konges, at Bispen, Fogden, Laugmand, PrŠster, OldermŠnd, Gild-Br°dre og Gild-S°stre, GŠster og Hejme-MŠnd, skulle alle vŠre Gud og vel og velkommene. Dermed stň de alle op og drikke hinanden til med skňlen. Denne ceremoni bruges ved hver fornemme skňl, som drikkes. Nňr sňledes enhver haver drukket efter sin lyst, forf°jer enhver sig hjem udi sit lossa ment, og om anden dagen hjem til sit hus, og se de hverandre ikke igen samtligen, f°rend om samme ňrs-tid igen."

Hin f°royski gu­fr°­istudenturin Ý Keypmannahavn, seinni prestur ß Bornholm, Thomas Tarnovius, sum hev­i gingi­ Ý LatÝnsk˙la hjß Lucas Debes, skriva­i Ý 1669 eitt handrit um F°royar, kalla­ "Fer°ers Beskrifvelser":

"Om Olai tider sammen sambler hand [prˇsturin] PrŠsterne til Thorshafn, huor da holdis convent, oc confereris samme tid Lauting der at holde, som offte varer 7 eller 8 dage; hafve derfore PrŠsterne sadan sedvane, at de huer dag paa samme tider schifftis til at holde prŠdicken indtill samme dage hafve ende. Oc ere Sogne-PrŠsterne udi tallet siu...

Efter Laugtinget er endet, da anrettis der et gilde, med allis bekostning, til alle rettens betienere; udi samme gilde hafve deres Oldermand, huilcen effter gammel sŠdvane opstaar i gildehuset oc bruger den sŠdvanlige tale, som de af gammel- ti[d] der brugt hafver, dog paa feriscke sprog, huilcken naar den er endet, begynder Oldermanden nogle smae Latinscke vers oc sang af gammel vane at siunge, huor paa PrŠsterne med det gantscke Lauret suarer. Sangen vide indbyggerne vel at siunge udaf gammel °ffvelse, men huad den er forstaae de icke."

Thomas Tarnovius skrivar, at l°gma­ur og l°grŠttumenn h°vdu "runde hvide kraver, som ganske med huller ere syede, som ere smň og store og stň ganske stive om halsen, og det er en gammel dragt der i °erne."

Tingini vˇr­u altÝ­ sett messudagar. Tß vˇr­u Ý katˇlskari tÝ­ messur sagdar. Hesin veruleiki mßtti Ý sjßlvum sŠr skapa eitt serligt samband millum ting og kirkju. L°gma­ur kundi ˙t frß gamlari si­venju Ý navni Gu­s lřsa tingi­ at vera fri­halgan stovn, men hann kundi ikki inna tŠnastur, sum bara kirkjumenn kundu gera.

Ta­ sakrala elementi­ Ý tÝ f°royska tinghaldinum, i­ hvussu er Ý kristnari tÝ­, kann eisini lesast av tÝ veruleika, at F°roya L°gting sum einasta ting Ý Noregs rÝki var­ sett ˇlavsv°kudag. Tey norsku l°gtingini vˇr­u sambŠrt Landslˇg Magnusar lˇgb°tara sett bˇtˇlvsmessuaftan, sum er hin 16. juni. Hesin dagur sum tingdagur stendur eisini Ý bß­um mi­aldarhandritunum vi­ Landslˇgini, sum nřtt hava veri­ Ý F°royum, Kongsbˇkini og Lundarbˇkini, stendur bˇtˇlvsmessuaftan sum tingsetanardagur.

Ein norskur rŠttars°gulŠrdur hevur hildi­, at henda veitsla ella hetta serstaka hßtÝ­arhald, eftir at sjßlvt tinghaldi­ var av, kann hava gingi­ aftur til eitt f°royskt ˇlavsgildi. Hetta er so bara ein meting og kann einki hava vi­ sjßlvt tinghaldi­ at gera. Einki er vita­ um, at tingmenn vˇru gildisbr°­ur, og illa ˇhugsandi er, at tinghaldi­ hevur veri­ ßsett eftir einum privatum-religi°sum gildishaldi. Tˇ ber ikki til at vita, nŠr ˇlavsv°kan var­ vald til tingsetanardag Ý F°royum.

 

Tingsta­ir og tingh˙s

F°roya L°gting var helst frß elstu tÝ­um hildi­ ß Tinganeshelluni Ý Tˇrshavn. ═ F°royingas°gu ver­ur sagt, at "tingsta­ur teirra f°royinga var Ý Streymoy, og har er havn, sum teir kalla Tˇrshavn." Sˇlurini Ý helluni hava uttan iva havt samband vi­ tinghaldi­. Sum nevnt frammanfyri, skuldi eftir gomlum lˇgum ting setast, tß i­ sˇl var Ý eystri, og tingi­ skuldi sita til nˇns. Ta­ var tÝ ney­ugt at halda skil ß tÝ­ini. L°gtingi­ var altso hildi­ ˙ti, og sama var vi­ vßrtingunum Ý sřslunum. Tß i­ ve­urlagi­ kˇlna­i Ý seinnu helvt av 1500-ßrunum, vˇr­u tingini Ý Nor­urlondum flutt inn. So hevur eisini veri­ Ý F°royum. Vita­ er um vßrtingssta­ir Ý F°royum, sum eru eldri enn 1615, tß i­ tingb°kurnar taka vi­. Tß var vßrtingi­ Ý Nor­uroyum Ý Vßgi, Ý Eysturoy ß Selatra­, Ý Streymoy vi­ Sjˇgv Ý Kollafir­i, Ý Vßgum ß Ryggi Ý Mi­vßgi, Ý Sandoy Ý Tr°­um og Ý Su­uroy Uppi millum Stovur Ý ěravÝk.

Ein Rß­stova er nevnd Ý 1557 og Ý 1627. ═ 1619 var­ tingi­ hildi­ Ý einum Gildisskßla, sum helst er sama h˙s ˙ti Ý Tinganesi. ═ 1663 er nevnt Landsins Tingh˙s, sum eisini var Ý Tinganesi. Ta­ var tß gamalt og fˇrst Ý tÝ stˇra eldinum Ý Tinganesi Ý 1673. Ta­ hevur sta­i­ ni­arlaga, tÝ at teir ovaru bygningarnir, Leigub˙­in, Munkastovan, kirkjan og prestagar­urin Reynagar­ur standa eftir. Eftir eldin helt l°gtingi­ til ß Reynagar­i. ═ su­urlonini har eru enn til L°gmansstovan og L°gmanskamari­, har l°gma­ur helt til, tß i­ hann var Ý Havn Ý °rindum. ═ 1690-ßrunum var­ nřggj tingstova bygd Ý Gongini, goldin vi­ skatti, sum ßlÝkna­ur var til hetta endamßl. Hetta h˙s stˇ­ ikki leingi uppi, og Ý 1720-ßrunum var­ tala­ um at byggja nřtt h˙s. Ta­ fekk stˇra umvŠling Ý 1759. ┴ tekning Chr. Rosenmeyers av Tˇrshavn frß 1778 sŠst hetta tingh˙s. Eftir at l°gtingi­ var avtiki­ Ý 1816, var­ hetta h˙s nřtt til dˇmh˙s. Tß i­ l°gtingi­ var endurreist Ý 1852, var tingh˙s Ý 1854 ella 1856 bygt, har ta­ stendur enn, Ý H˙sab° uttan fyri ta gomlu Havnina. Tingh˙si­ var tß eisini dˇmh˙s.

 

Skr˙­gonga

Um lutt°ku kirkjunnar og prestanna Ý tinghaldinum ß ˇlavsv°ku hava veri­ nevndar frßsagnirnar hjß Lucas Debes og Thomas Tarnovius. Lucas Debes nevnir einki um nakra skr˙­gongu, bara at prestarnir eru ß tinginum fyrsta tingdag (tß i­ tingi­ ver­ur sett): "F°rste dag, lagtinget sŠttes, kaldes samtlige prŠsterne neder pň tinget." Ta­ kann tykjast, sum at prestarnir seinasta tingdag bara vˇru ß tinginum, um okkurt serligt var: "... Og nňr... lagtinget skal opsiges, kaldes gejstligheden neder pň tinget igen, om noget ydermere kan vŠre at forrette."

Hin fyrsta kirkjan Ý Havn var­ helst bygd Ý 1609, tß i­ Christian 4. letur vi­ til hennara. Ta­ kann bara vera ein giting uttan s°guliga grundgeving, at ß­renn kirkjan var bygd, var­ ˇlavsv°kugu­stŠnasta Ý sambandi vi­ tinghaldi­ hildin Ý Munkastovuni ella einum b°nh˙si.

Ta­, at eingin kirkja var fyrr enn Ý 1609, mß bera Ý sŠr, at eingin skr˙­gonga millum kirkju og tingsta­ kann hava veri­. Eftir at kirkjan ß Reyninum var komin, var kortini so stutt millum kirkju og tingh˙s, at teinurin hevur veri­ ov stuttur til skr˙­gongu. Sum nevnt, sigur Lucas Debes einki um skr˙­gongu. Eftir at nřggja Havnar kirkja var bygd Ý 1788 er heldur einki vita um nakra processiˇn. Tˇ kann haldast, at si­urin um lutt°ku kirkjunnar og prestanna Ý ˇlavsv°kuhaldinum hevur hildi­ fram, sum hon var ß harra Lucasar d°gum. Men oman Ý Gongina var heldur ikki langur teinur.

 

Ting og kirkja eftir endurreising F°roya L°gtings

Tß i­ F°roya L°gting var endurreist og nřtt tingh˙s bygt Ý 1850-ßrunum, hevur gamalt samband millum ting og kirkju ikki veri­ gloymt. Sjßlvur teinurin millum kirkjuna og Tingh˙si­ skapa­i meiri grundarlag fyri skr˙­gongu.

Ta­ kundi veri­, at ˇlavsv°kuskr˙­gongan, sum hon er kend Ý dag, hevur samband vi­ endurreising l°gtingsins og byggingina av L°gtingsh˙sinum, har ta­ stendur Ý dag. Tˇ hevur hon Ý eldri tÝ­ neyvan veri­ fast skipa­.

SambŠrt lˇgunum um F°roya L°gting frß 1852, 1854 og 1923 og Ý n˙galdandi střrisskipanarlˇg ver­ur l°gtingi­ sett eftir gu­stŠnastu Ý Havnar kirkju. Hetta er tř­iliga ein afturbending til si­venju fyri 1816, men kann eisini hava samband vi­, at RÝkisdagssetan byrja­i eftir gu­stŠnastu Ý Slotskirkjuni Ý Keypmannahavn. ═ lˇgum og skipanum vi­vÝkjandi F°royum stendur einki um skr˙­gongu ß ˇlavsv°ku. ═ teim fyrstu Tingbˇkunum eftir 1852 stendur bara, at tingforma­urin (amtma­urin) setti tingi­ vi­ stuttari r°­u ("Formanden ňbnede m°det med nogle ord"). Tingskipanirnar siga heldur einki um naka­ hßtÝ­arhald Ý sambandi vi­ tingsetanina. Tˇ ver­ur altÝ­ skriva­, at tingi­ var­ sett eftir gu­stŠnastu Ý Havnar kirkju. ═ 1881 skrivar DimmalŠtting:

"Lagtinget. Efter afholdt Gudstjeneste aabnedes i Gaar Middags Kl. 1 FŠr°ernes Lagting af den konstituerede Amtmand, Sorenskriver Buchwaldt, der, efter f°rst at have udbragt et Leve for Hs. Maj. Kongen, hvilket besvaredes af den tilstedevŠrende Forsamling..."

═ 1888 setti Buchwaldt, sum tß var amtma­ur, aftur l°gtingi­:

"Lagtinget aabnedes i Mandags med sŠdvanlig H°jtidelighed. Ved Gudstjenesten prŠdikede Pastor Hansen.

Efter at Lagtingets Medlemmer vare forsamlede i Tinghuset, aabnede Formanden, Amtmand Buchwaldt, Tinget, i det han udbragte et Leve for Hans MajestŠt Kongen."

═ 1889 er or­alagi­ ta­ sama.

 

F°roya L°gting ver­ur fˇlkavalt

Vi­ lˇg nr. 124 Om FŠr°ernes Lagting frß 28. marts 1923 gj°rdist F°roya L°gting eitt fˇlkavalt ting, sum sjßlvt valdi formann sÝn. Lˇgin skuldi koma Ý gildi 1. januar 1924. Amtma­ur og prˇstur fˇru sum sjßlvvaldir limir embŠtis vegna (ex officio) ˙r tinginum; amtma­ur hev­i tˇ m°ti- og talurŠtt sum umbo­sma­ur stjˇrnarinnar.

┴ ˇlavsv°ku 1924 setti ellisforma­urin Jˇgvan Poulsen l°gtingi­, eftir at hann

"Ý kjˇla og hvÝtum, vi­ gyltum krossi og silvurmedalju ß bringu, hev­i tiki­ sŠti Ý hinum gamla l°gmansstˇlinum og av hesum palli ß donskum mßli bar fram inngangsor­ini, og "efter god gammel skik" ba­ tingmenninar rˇpa eitt "lŠnge leve" fyri konga okkara. Hetta var ein merkisdagur Ý l°gtingsins s°gu, seg­i Jˇgvan Poulsen... sambandsmenn kjˇsa­u sŠr til formann harra Oliver Effers°e... Til nŠstformann var kjˇsa­ur harri Edw. Mitens.

So steig harri Effers°e upp ß formannspallin og takka­i - ß f°royskum mßli - fyri hei­urin, honum var vÝstur.

Og so enda­i Jˇannes Patursson fundin vi­ hesum or­um:

... Rß­a vilja vit lˇg, rß­a vilja vit tungumßl, og rß­a vilja vit skipan Ý okkara egna landi. Eg vil bi­ja tingi­ rˇpa eitt trÝfalt livi fyri F°roya landi og fˇlki.

Hurrarˇpini dundu Ý h°llini, og so var hesin tingfundur lokin."

Hetta tykist vera fyrstu fer­, at l°gtingsmenn hava rˇpa­ hurra fyri kongi og F°royum.

Naka­ serligt vi­ ˇlavsv°kutingsetanini Ý 1924 var eisini, at tß var danski uttanrÝkisrß­harrin Ý javna­arstjˇrn Staunings, greivin Carl Moltke vi­ fr˙ og embŠtismonnum Ý F°royum vi­ kr˙ssaranum "Heimdal". Vitjan hansara fall ikki Ý gˇ­a j°r­ hjß sjßlvstřrismonnum. Diplomatiskt var framfer­in hjß hesum annars roynda sendiharra ikki serliga heppin, ßri­ eftir "Noregsmßli­". "Tingakrossur" skriva­i henda stubba:

"Mangt ˇvart og ˇvŠnta­ hendir Ý f°royskum politikki Ý hesum tÝ­um.

Vi­ stuttum varsli fingu l°gtingsmenn Ýgjßr bo­ um at koma til fund vi­ uttanrÝkisministaranum kl. 11 f.p. Sjßlvstřrismenn i­ hvussu var vistu einki um, hvat her skuldi havast ß lofti og gˇvu tÝ bo­num ikki stˇrvegis gŠtur. Sambandsmenn vˇru tˇ allir komnir til ste­ar. ┴ ßhoyraraplßssinum sˇtu amtma­urin og bß­ir kontˇrsjefarnir, annars eingin.

So stÝgur ministarin fram ß formanspallin og heldur eina langa r°­u um, hvussu sambandsprogrammi­, sum Niels Thomasius Neergaard setti fram ß sinni, og Stauning hev­i tiki­ upp eftir honum, hereftirdags skal ver­a galdandi fyri F°roya l°gting, um ta­ vil vŠnta sŠr s°mdir av Danastřri!

Sum rÝmiligt er, komu hesi harrabo­, framborin ß henda merkiliga hßtt, teim tingmonnum dßtt vi­, sum ikki av vardu, og Jˇannes Patursson kravdi tÝ, at bo­ini vˇr­u l°gd skriftliga fyri tingi­, so ta­ kundi taka st°­u til tey.

Mangt hava Danir bo­i­ okkum av "taktloysi", men hetta tordi tˇ veri­ naka­ av tÝ stÝvasta. SlÝkur atbur­ur uppmanar ikki j˙st til fri­ og semju!"

Ta­ er greitt, at eftir nřskipanina Ý 1924 var eitt skifti misljˇ­ millum l°gtingi­ og teir donsku embŠtismenninar. Eisini millum sjßlvstřristingmenninar hevur veri­ onkur misn°gd. Uttan iva hevur tann spenta st°­an samband vi­, at Sjßlvstřrisflokkurin, ß l°gtingsvalinum 22. januar 1924 hev­i mist meirilutan ß tingi.

┴ ˇlavsv°ku 1924 hendi ta­, at eingin av teim donskum embŠtismonnunum vˇru vi­ Ý skr˙­gonguni. Eftir bla­skrivingini at d°ma vˇru serliga sambandsmenn illa vi­. "DimmalŠtting" skrivar eftir ˇlavsv°kuhaldi­ Ý 1925 um skr˙­gonguna ßri­ fyri, Ý 1924, undir yvirskriftini "Lagtingets Aabning" m.a.:

"Folk str°mmer ogsaa nu til Byen, og Lagtinget skal i F°lge Loven aabnes efter forudgaaet Gudstjeneste. Som bekendt tvistes der om, hvilken Myndighed, der b°r tillŠgges Lagtinget, men dette burde ikke hindre, at vi alle viste denne vor h°jeste, stedlige Folkeforsamling den Ăre, som tilkommer den, at bl.a. Tingets Aabning foregik under saa h°jtidelige Former, som ogsaa den nyere Tid har stadfŠstet.

Men det er desvŠrre ikke saa. I Fjor [Ý 1924] samledes f°rste Gang det f°rste Lagting, som udelukkende bestaar af folkevalgte Medlemmer, og som selv vŠlger sin Formand. Ved Gudstjenesten m°dte nu overensstemmende med med den Forskrift i Lagtingsloven, som hele Tinget havde vŠret enigt om, alle Tingmedlemmer uden Hensyn til Partistilling, men Amtmand, Dommer (Sorenskriver) og Politimester (Landfoged) udeblev. At dette skete efter Aftale kan ikke betvivles, men Offentligheden fik ingen Oplysning om Grunden til dette Skridt. Af PrŠsterne m°dte kun et Par Stykker. Dette var i fuldkommen Strid med mangeaarig Skik, hvorfter den h°jeste ěvrighed, Provsten og PrŠsterne endrŠgtigtigt gik i Procession sammen med Lagtingsmedlemmerne fra Lagtingsbygningen til Kirken, hvor de havde en sŠrlig Plads inde i Koret, Gejstligheden paa den ene Side, ěvrigheden og Lagtingets valgte Medlemmer paa den anden Side."

Uppaftur sjˇnskari var misljˇ­i­ Ý sambandi vi­ ˇlavsv°kuskr˙­gonguna ßri­ eftir. Ëlavsv°kudag 1925 skriva­i Tingakrossur undir yvirskriftini "L°gtingi­ 1925":

"L°gtingssetan ß hv°rjum ßri - eykatingini eru meira sjaldsom n˙ ß d°gum - er ta­ einasta "officiella", i­ merkir ˇlavs°kuna. Kirkjugongdin, sum embŠtismenninir royna at skulka sŠr frß - so sigur "DimmalŠtting" i­ hvussu er - og "opningurin Ý tingsalinum eru ivaleyst bß­ir eins hßtÝ­armiklar stundir fyri tingmenninar og vˇnandi eisini fyri ßsko­ararnar.

═ ßr kemur tingi­ saman ß 73. sinni, sÝ­an ta­ var uppaftur liva­, av navni vŠl at merkja. Skal ein kanna eftir tÝ arbei­stilfari, i­ enn er til sjˇndar, ßtti henda tingsetan at blivi­ bŠ­i stutt og fri­arlig, men eingin hevur fri­ longur enn grannin vil, og vŠl kann ta­ henda, at har ver­ur tveittur bŠ­i ein og annar "brennandi spurningur" inn ß l°gtingsbor­i­, sum setur eld Ý koluna, ß­renn nakar avvarar. Ta­ er ikki so ˇgvuliga langt sÝ­ani, at menn h°vdu ß or­i um at kvitta °ll politisk bond vi­ Danmark, og slÝka "formastiligheit" kann hin danska lßturverjan Ý F°royum - sambands-l°gtingsforma­urin - sjßlvandi ikki tiga til."

Men sambŠrt ßsko­an bla­sins var st°­an einki betri Ý 1925, heldur verri. TÝ tß hildu ikki bara teir h°gu embŠtismenninir og teir flestu av prestunum seg burtur, men eisini allir av 10 sjßlvstřrismonnum uttan ein:

"Ogsaa i Aar udeblev den h°je ěvrighed, og af Gejstligheden indfandt sig der kun Provsten samt 2 SogneprŠster foruden den PrŠst, som prŠdikede. Af Selvstyre-Tingmedlemmerne udeblev alle undtagen Niels Pauli Midjord. At ogsaa dette er sket efter Aftale kan ikke betvivles...

Selve Tingets Aabning foregik paa den i Loven og Lagtingets forretningsorden foreskrevne Maade, idet Tingets Formand fra i Fjor, Landstingsmand Effers°e, erklŠrede sig Tingsamlingen for aabnet og udbragte et Leve for Kongen, der ledsagedes af nogle Hurraer, idet Tingets Medlemmer rejste sig."

"Tingakrossur" helt lÝti­ um henda harm Ý "DimmalŠtting". ═ grein 5. august 1925 undir yvirskriftini "Sambands-lˇtir" helt hann ta­ tˇ vera ßhugavert, at "DimmalŠtting" fanst at donskum embŠtismonnum Ý F°royum:

"Sum ta­ embŠtismannabla­, "Amtstidende for FŠr°erne" noy­ist at vera, er ta­ sjßlvsagt ˇhˇskandi hjß tÝ at tala at donskum embŠtismonnum, og tß slÝkt eina sjßldna fer­ hendir, noy­ist ein at geva tÝ gŠtur. NŠstsÝ­sta leygardag var bla­i­ eftir teimum, amtmanninum, sorinskrivaranum og f˙tanum Ýser, tÝ teir h°vdu fyri skikk at lata vera at fara Ý kirkju ˇlavs°kudag, tß l°gtingi­ ver­ur "vÝgt". TÝverri frukta­i henda ßvar­ing so illa, at hv°rki ein ella annar av hesum monnum fˇru Ý kirkju ˇlavs°kudag, og enntß prestarnir skřggja­u kirkjuna. At sjßlvstřrismenninir Ý ßr vˇru so forher­a­ir at gera beint Ýmˇti "DimmalŠttingar" bo­um - frß teimum kom bert ein ma­ur - kann lÝkjast tÝ slaginum, men hitt er ˇlÝka meira harmiligt.

Og n˙ fßa embŠtismenninir ein longri lestur Ý embŠtismannabla­num um alt ta­, teir hava forbroti­ seg. Teir hava sřnt bŠ­i l°gtinginum - "denne vor h°jeste stedlige Folkeforsamling" - og hini serstakt f°roysku hßtÝ­, ˇlavs°kuni, vanvir­i, - hß­a­ - broti­ landsins lˇg, l°gtingslˇgina... og gˇ­an gamlan si­.

At hetta er eftir uppl°gdum rß­um teirra millum ivast bla­i­ ikki Ý, og "DimmalŠtting" ristir ß mßlinum av harmi yvir henda atbur­: "Det maa beklages, at den Uenighed, som har lagt sin kolde Haand paa saa meget paa vore ěer, ogsaa skal lŠgge sig for Dagen ved Lagtingets Aabning, hvoraf Gudstjenesten i Virkeligheden og overensstemmende med god gammel Skik udg°r en betydningsfuld Del."

At "DimmalŠtting" Ý ßlvara skuldi tr˙­ sjßlvstřristingmenninar og teir donsku embŠtismenninar fyri at hava lagt rß­ upp saman til tess at hß­a l°gtingi­ - ta­ er ov stuttligt...

Sum mongum kunnugt, hava Danir Ý fleiri ßr strÝ­st um at fßa avskaffa­ rÝksdagsgudstŠnastuna - ein leivd frß teirri gomlu kirkjuveldini eins og l°gtings-gudstŠnastan er ta­ Ý F°royum - tˇ at rÝksdagurin er ungur av aldri afturÝmˇti l°gtinginum. Hetta er tˇ ongantÝ­ eydnast, og kirkjuveldi­ kann tÝ enn - harni­ri eins og her - lata sÝna r°dd ljˇ­a yvir fˇlksins valdu monnum ß tingi, formanandi, tekstrandi, skendandi vi­hv°rt, at slÝkt ikki er til hei­ur og sˇma fyri n˙tÝ­ar fˇlkaveldi mßtti veri­ °llum hugsandi monnum skilligt, og n°kur vanvir­ing av hesum forsamlingum kann ta­ tÝ aldri ver­a talan um, antin rÝksdagsmenn ella l°gtingsmenn allir sita heima frß hesum "gudstŠnastum". Enn minni hava embŠtismenn har at gera.

Antin amtma­urin, sorinskrivarin og f˙tin ganga Ý kirkju ella ikki, fara teir at rß­a fyri, men teir hava ikki meira plikt til tess ß hesum degi enn annars, - prestunum vi­vÝkjandi er sakin ein onnur. At sjßlvstřristingmenn, sum n˙ er vor­i­, ikki eru so Ýdnir eftir at sita sk˙larŠtt fyri einum donskum - ella dansktalandi - presti, kann eingin undrast um.

Hvat ver­ur so eftir av atfinningum "DimmalŠtting"s Ý hesum merkiliga mßli? Neyvan naka­ anna­ enn eitt bo­ um ta­, sum n˙ er Ý umb˙na­ Ý f°royskum politikki: ein sameining millum sambandi­ og hitt misjˇnska kirkjuveldi Ý F°royum. Ta­ er longu vŠl byrja­: sambandsoddamenn prŠdika sum vera man ß "gudiligum" fˇlkafundum, og missiˇnsmenn bo­a opinlřst frß, at teir til nŠsta l°gtingsval fara at stilla fram "tr˙gvandi" l°gtingsevnir. Tß fer at bera til.

At henda fyrsta royndin ver­ur gj°rd Ý f°royskum grřluklŠ­um eigur ikki at villf°ra nakran mann."

Ta­ ˇlag, sum Ý 1924-1925 eftir omanfyri nevndu bla­brotum kom Ý si­venjuna um ˇlavsv°kutinghaldi­, hev­i uttan iva politiskar orsakir. Teir h°gu embŠtismenninir hildu seg helst ikki hava havt somu tign sum ß­ur og hava eftir °llum at d°ma Ý firtni hildi­ seg burtur. Prˇsturin (sum var Jßkup Dahl) var tˇ vi­; hjß honum hevur ikki bori­ til at hildi­ seg burtur frß ˇlavsv°kugu­stŠnastuni. Tann nřggja lˇgin um F°roya L°gting vi­ gildi frß 1. januar 1924 var tˇ ein rÝkislˇg, sum l°gtingi­ einmŠlt hev­i gˇ­kent. Hetta misljˇ­ javna­i seg tˇ aftur.

Hjß sjßlvstřrismonnum mß mˇtst°­an mˇti lutt°ku Ý skr˙­gonguni hava samband vi­ mßlpolitikkin og krav teirra um f°royskt sk˙la- og kirkjumßl, Ý samsvari vi­ l°gtingssamtyktirnar 1918-1923, men sum danska stjˇrnin sřtti fyri at seta Ý gildi.

Prestur prŠdika­i ß donskum, og ta­ kann hugsast, at prŠdikur teirra vi­ hv°rt hava falli­ sjßlvstřrismonnum fyri brˇsti­. Men teir flestu av prestunum hildu seg eisini burtur, helst tÝ at politikkur var komin upp Ý hetta hßtÝ­arhald.

Hesi brot ˙r l°gtingss°guni eru tikin vi­ og nevnd fyri at vÝsa, at politisk og embŠtislig semja ikki altÝ­ Ý nřggjari tÝ­ hevur veri­ um tann ceremoniella formin um ˇlavsv°kutinghaldi­, og heldur ikki um skr˙­gonguformin, sum ongantÝ­ tykist at hava ligi­ fastur, men avgj°rdur Ý hv°rjum einst°kum f°ri.

═ 1995 kom aftur ˇlag Ý ˇlavsv°kuskr˙­gonguna. Tß avgj°rdi l°gtingsforma­urin og formansskapurin eina nřggja skr˙­gonguskipan. Serligan ans vakti ta­, at biskupur, sum fyrr hev­i gingi­ nŠstfremstur, tß var­ settur aftur Ý 9. ra­ h°grumegin, fyrsti prestur (sum helt ˇlavsv°kuprŠdikuna) og hinir prestarnir eftir hann. Sum mˇtmŠli mˇti hesari afturflyting gekk biskupur ikki Ý biskupskßpu, men Ý prestakjˇla. Nˇgv bla­skriving var um hesa broyting, og misn°gd var millum prestarnar. Skriva­ var, at kirkjan var sett til viks Ý ˇlavsv°kuhaldinum. Biskupur og a­rir prestar nevndu tann m°guleika, at kirkjan sum stovnur Ý framtÝ­ini kundi velja at halda seg burtur ß skr˙­gonguni, tÝ at gomul si­venja var brotin. Biskupur er Ý bla­samr°­u endurgivin fyri at siga:

"Ta­ er einki skil Ý skr˙­gonguni longur. Og eg haldi ikki, at ta­ er n°kur meining vi­ henni. Hon er blivin ein hurlivasi °ll, sum hon er.

Bispur vÝsir ß, at ˇlavs°kuskr˙­gongan sÝ­ani forna tÝ­ hevur Ýmynda­ ta­ ver­sliga og ta­ kirkjuliga. Ta­ er hetta, sum er hugsanin vi­ henni. Og hon hevur veri­ břtt javnt millum umbo­ fyri ta­ ver­sliga og ta­ kirkjuliga, sum hava gingi­ li­ um li­.

Hetta fˇr eitt sindur av lagi vi­ heimastřrisskipanini. Tß komu fleiri og fleiri embŠtismenn yvir ß okkara sÝ­u.

Men tann nřggja střrisskipanin var eitt frßlÝkt h°vi til at fßa skil aftur ß hetta, sigur hann.

Men bispur heldur ikki, at formansskapurin Ý tinginum hevur fingi­ skil ß n°krum sum helst vi­ nřggju skipanini.

Tß bispur ver­ur fluttur heilt aftur ß nÝggjunda plßss, dugi eg satt at siga ikki at sÝggja, hvat kirkjan Ý heila tiki­ ger Ý hesi skr˙­gonguni, sigur hann.

Og tÝ umhugsar Hans J. Joensen n˙, um hann yvirh°vur skal luttaka nŠstu fer­."

Eisini leikfˇlk vÝstu Ý bla­greinum misn°gd sÝna. ═ 1996 var­ biskupur fluttur fram til nr. 2 h°grumegin eftir l°gmann og eftir hann prŠdikandi prestur og dˇmprˇstur, frß 8. ra­ hinir prestarnir.

N˙ hevur l°gtingsforma­urin ynskt frß Ý ßr, 1997, at fßa eina fasta skr˙­gonguskipan, bygda ß střrisskipanarlˇgina og vi­merkingarnar til hana, tingskipanina og s°guliga si­venju.

Fotomyndatilfari­, sum er til taks, er lÝti­ og ˇsamanhangandi. Av myndum, sum til eru frß skr˙­gongum, tykist skipanin (ra­fylgjan) ikki at hava veri­ f°st. ┴ einari mynd frß krÝgsßrunum ganga ellisforma­ur og amtma­ur fremst. Skr˙­gonguskipanin hevur eftir °llum at d°ma bara veri­ ein innanhřsisskipan, sum gj°rd er Ý hv°rjum einst°kum f°ri.

Ikki fyrr enn Ý L°gtingslˇg um střrisskipan F°roya frß 29. juli 1995 ž 10, stk. 2 stendur um "skr˙­gongu ˙r tinginum Ý dˇmkirkjuna..., og sÝ­an aftur Ý tingi­". Fyrr stˇ­ bara, at l°gtingi­ var­ sett eftir gu­stŠnastu Ý Havnar kirkju. Vi­ střrisskipanarlˇgini ver­ur lati­ l°gtingsformanninum upp Ý hendur at gera av, hv°rjir embŠtismenn eru vi­, og hvussu skr˙­gongan er skipa­; hetta sÝ­sta mß eisini merkja, Ý hv°rjari ra­fylgju persˇnarnir skulu ganga.

L°gtingsforma­urin hevur ˙t frß teirri skyldu, honum er ßl°gd Ý střrisskipanarlˇgini, ynskt at gera fastar reglur vi­vÝkjandi skr˙­gonguni ß ˇlavsv°ku.

Arbei­sbˇlkurin er bi­in um at koma vi­ einum tilmŠli, ˙t frß s°guligari si­venju Ý tann mun, hon kann finnast.

 

Ni­urst°­a og tilmŠli

┌t frß tÝ tilfari, sum arbei­sbˇlkurin heldur hava havt třdning, og sum gj°gnumgingi­ er frammanfyri, skal hann at enda gera eina stutta ni­urst°­u og eitt tilmŠli.

Samband millum ting og gu­sdyrkan gongur Ý tÝ germanska og nor­urlendska mentunarkringinum aftur Ý heidna tÝ­. Hetta samband helt fram Ý kristnari tÝ­ um enn ß annan hßtt.

TÝ­liga Ý mi­°ld kom fram gˇ­t°kan av tveimum samfelagsv°ldum: einum veraldligum og einum kirkjuligum, vÝsandi aftur til Skriftina sjßlva og til seinni tulkingar og ˙tleggingar av valdsbřtinum. Burtur ˙r einum gˇ­tiknum politiskum veruleika fekk hv°rt valdi­ sÝn codificera­a rŠtt: rÝkisvaldi­ tann civila og kirkjuvaldi­ tann kanˇniska (kirkjurŠttin). Ta­ var tˇ ney­ugt hjß bß­um parallellu samfelagsv°ldunum at samstarva og hv°rt at sty­ja anna­, um samfelagsvi­urskiftini sum heild kundu vera trygg. TŠr gomlu skriva­u nor­urlendsku lˇgirnar h°vdu frß gamlari kristnari tÝ­ eitt sakralt innihald.

Biskuparnir vˇru tÝ­liga vi­ Ý lands- og rÝkisstřringini. Stˇrir partar av samfelagsvi­urskiftunum vˇr­u střrdir undir ßbyrgd kirkjunnar, solei­is allur sk˙laskapur langt upp Ý seinastu °ld. Vi­ si­askiftinum um 1540 gj°rdist hin gamla katˇlska pßvakirkjan Ý teimum luthersku londunum ein rÝkiskirkja. Kirkjan var­veitti tˇ stˇrar partar av sÝnum gamla sjßlvstřri.

Hvussu sambandi­ millum ting og kirkju Ý F°royum var Ý gamlari kristnari tÝ­, ber ikki til at gera nakra nßgreiniliga ˙tgreining av. ┌t frß gomlum lˇgartekstum kann tˇ metast, at eitt nat˙rligt og ney­ugt samband hevur veri­. Vita­ er um, at f°royskir biskupar vˇru ß kirkjufundum og rÝkisfundum Ý Sv°rÝki og Noregi. Erlendur biskupur var vi­ til at gera eina so veraldliga lˇg sum "Sey­abrŠvi­" frß 1298.

Ting f°royinga hevur altÝ­ veri­ Ý Tˇrshavn. ═ var­veittum l°gmansr°­um frß 13. ella 14. °ld er ta­ sakrala elementi­ tř­iligt, tß i­ hann Ý tingsetanarr°­uni lřsir fri­ og signing yvir tinghaldi­, og Ý tinguppsagnarr°­uni lřsir tingfer­ sum fri­halga fer­, har sum "menn skulu Ý gri­um vera" frß tÝ teir fara heiman, til teir eru aftur vi­ h˙s.

NŠr tann si­venja byrja­i, at prestar vˇru ß tinginum, ber ikki til at siga vi­ vissu; men tann spurningurin hevur ikki so stˇran třdning Ý hesum samanhangi. Hon kann vera komin vi­ Si­askiftinum; men ta­ er heldur ikki vist. Frß 1600-ßrunum kann sambandi­ millum l°gting og kirkju tˇ prˇgvast, serliga ˙t frß bˇkini hjß prˇstinum Lucas Jacobsen Debes frß 1673. Hann grei­ir nßgreiniliga frß hesum sambandi, og hann mß vera besta kelda til hesi vi­urskifti. Kirkjan hev­i eisini annan politiskan třdning: Tß i­ f°royingar ˙ti Ý Tinganesi svˇru nřggja konginum FrÝ­riki 3. hilnisei­, vˇru prˇstur og prestar vi­. Teir vˇru eisini vi­, tß i­ f°royingar Ý 1662 svˇru sama kongi trygdarei­ sum einaveldiskongi.

Prˇstur og prestar vˇru ikki tingmenn, men partur kirkjunnar Ý ˇlavsv°kutinghaldinum er tř­iligur av, at hv°r tingdagur byrja­i vi­ gu­stŠnastu, og av tÝ at prˇstur og prestar vˇru vi­ til partar av tinghaldinum. NŠr fyrsta kirkja kom Ý Havn, og nŠr byrja­ var­ at ganga skr˙­gonga, hevur ongan stˇrvegis třdning fyri evni­. Ta­ avgerandi er ta­ gamla sambandi­ millum ting og kirkju.

Tr˙ligast er, at hetta samband ß ˇlavsv°ku er komi­ til sjˇndar sum ß Lucas Debesar d°gum heilt fram til ni­urlegging l°gtingsins Ý 1816.

Tß i­ F°roya L°gting Ý 1852 var­ endurreist sum rß­gevandi amtsrß­ (tˇ vi­ st°rri rŠttindum enn donsk amtsrß­), hevur hitt gamla sambandi­ millum ting og kirkju ikki veri­ gloymt. Tß stˇ­ nřggja Havnar kirkja ß °­rum sta­, me­an tingi­ var­ hildi­ Ý tÝ gamla tingh˙sinum Ý Gongini. Tß i­ nřtt l°gtingsh˙s var­ bygt Ý H˙sab° Ý 1850-ßrunum, og tingmenn, prestar og embŠtismenn skuldu ganga tvŠr fer­ir Ýmillum, tß tingi­ var­ sett ˇlavsv°kudag, mßtti vera nat˙rligt at ganga "Ý processiˇn" ˙r tingh˙si Ý kirkju og aftur ˙r kirkju Ý tingh˙s heldur enn at hv°r kom Ý sÝnum lagi.

Alt bendir ß, at skr˙­gongan ß ˇlavsv°ku ikki hevur havt nakran fastan form. ═ 1920-ßrunum var misljˇ­ og misn°gd millum embŠtismenn og tingmenn og eisini bla­stjˇrar um skr˙­gonguna sjßlva sum heild. Eftir nřskipanina Ý 1995 var misn°gdin so stˇr, at kirkjumenn h°vdu lÝtlan hug at halda fram vi­ at ganga Ý henni. So hev­i ein mynd ˙r f°royskari mentunnars°gu veri­ burtur, og tß hev­i ein so nˇgv broytt og minka­ ˇlavsv°kuskr˙­gonga lÝtla ella onga meining havt. Ein broyting nŠrri teirri gomlu skipanini var­ gj°rd Ý 1996.

┌t frß tÝ arbei­ssetningi, sum givin var­, skal arbei­sbˇlkurin loyva sŠr at handa formanni F°roya L°gtings hesa s°guliga og rŠttars°guliga grunda­u frßgrei­ing og lřsing - vi­ uppskoti um, hvussu l°gtingsskr˙­gongan ß ˇlavsv°ku kann skipast Ý framtÝ­ini. Grundgevingarnar fyri ra­fylgjuna og anna­, sum kann hava vi­ skr˙­gonguna at gera, eru givnar Ý vi­merkingunum aftast.

 

Uppskot til ra­fylgju Ý skr˙­gonguni

 

Biskupur 1) - l°gtingsforma­ur 2)

RÝkisumbo­sma­ur 3) - l°gma­ur 4)

PrŠdikandi prestur 5) - 1. nŠstforma­ur

F˙ti 6) - 2. nŠstforma­ur

Sorinskrivari 7) - 3. nŠstforma­ur

Dˇmprˇstur - skrivstovustjˇri l°gtingsins 8)

4. prestur 9) - varal°gma­ur 10)

5. prestur - landsstřrisma­ur

6. prestur - landsstřrisma­ur

7. prestur - landsstřrisma­ur

8. prestur - landsstřrisma­ur

9. prestur - landsstřrisma­ur

10. prestur - l°gmansstjˇri 11)

11. prestur - nevndarforma­ur 12)

12. prestur - nevndarforma­ur

13. prestur - nevndarforma­ur

14. prestur - nevndarforma­ur

15. prestur - nevndarforma­ur

16. prestur - nevndarforma­ur

17. prestur - nevndarforma­ur

18. prestur - 11. tingma­ur (ellisforma­ur) 13)

19. prestur - 12. tingma­ur

20. prestur - 13. tingma­ur

21. prestur - 14. tingma­ur

22. prestur - 15. tingma­ur

16. tingma­ur - 17. tingma­ur

18. tingma­ur - 19. tingma­ur

20. tingma­ur - 21. tingma­ur

22. tingma­ur - 23. tingma­ur

24. tingma­ur - 25. tingma­ur

26. tingma­ur - 27. tingma­ur

28. tingma­ur - 29. tingma­ur

30. tingma­ur - 31. tingma­ur

32. tingma­ur

 

Vi­merkingar:

1) VÝsandi til s°guligt samband millum kirkjuligan og veraldligan myndugleika

og til gamla si­venju, gongur biskupur ß odda fyri prestunum. Reglan um tign Ý střrisskipanarlˇgini hevur einki vi­ kirkjumenn at gera. Eingin ivi kann vera um, at Ý hesum partinum av skr˙­gonguni er biskupur hŠgstur Ý tign.

Biskupur gongur Ý biskupsskr˙­. ═ 1995 gekk biskupur nr. 9, eftir l°gmann, varal°gmann, landsstřrismenn og rÝkisumbo­smann. (═ skr˙­gonguni Ý ReykjavÝk, ˙r Altingsh˙sinum Ý Dˇmkirkjuna og aftur Ý Altingsh˙si­, Ý sambandi vi­ setan Altingsins, gongur biskupur fremstur saman vi­ forsetanum; hann gongur vinstru megin forsetan. Av kirkjumonnum eru Ý skr˙­gonguni bara biskupur og prŠdikandi prestur).

Vi­ ta­, at prestarnir sita vinstrumegin Ý kirkjuni, er hentast, at teir ˙r Tingh˙sinum oman Ý Dˇmkirkjuna ganga vinstrumegin og ß somu li­ inn Ý kirkjuna, so at prestar og tingmenn ß kˇrsgßttini sleppa frß at skifta sÝ­u. Henda umskifting kann vera ˇrˇgvandi fyri inngangin Ý kirkjuna, tÝ at persˇnarnir eru so nˇgvir.

┌r aftur kirkju (˙t eftir kirkjugˇlvinum og ni­an Ý tingh˙si­) ganga biskupur og prestar h°grumegin og tingmenn vinstrumegin. Hetta er ein ruddiligari skipan enn tann, sum veri­ hevur.

═ hesi skipan kunnu a­rir embŠtismenn enn prestar ra­setast, sum l°gtingsforma­ur heldur vera hentast, eitt n˙ eftir uppskotinum Ý hesum tilmŠli, vi­ teimum grundgevingum, sum givnar eru Ý hesum v­merkingum.

2) SambŠrt vi­merking til ž 10 Ý střrisskipanarlˇgini er l°gtingsforma­urin hŠgstur Ý tign. At hann gongur ß odda ß teirri politisku sÝ­uni hevur eisini sÝna grund Ý, at hann er forma­ur Ý tÝ tingi, sum setast skal, og Ý funktiˇnum hansara sambŠrt Tingskipan F°roya L°gtings, serstakliga žž 14-19.

3) Lutt°ka rÝkisumbo­smansins (og f˙tans og sorinskrivarans) Ý skr˙­gonguni kann rŠttvÝsgerast ˙t frß s°guligari traditiˇn og frß Lov Nr. 137 af 23. Mars 1948 om FŠr°ernes Hjemmestyre Ý greinunum um avmarking Ý myndugleika heimastřrisins:

ž 5. De fŠr°ske Myndigheders Kompetence er undergivet den BegrŠnsning, der f°lger af de til enhver Tid bestaaende trakatmŠssige og andre internationale Rettigheder og Forpligtelser.

Rigsmyndighederne har Afg°relsen i Sp°rgsmaal, der angaar Rigets Forhold til Udlandet.

ž 6. Anliggender, der ikke i Medf°r af denne Lov henh°rer under det fŠr°ske Hjemmestyre, varetages som Rigets FŠllesanliggender af Rigsmyndighederne.

ž 15 gevur rÝkisumbo­smanninum rŠtt til at m°ta ß tingi og vÝsandi til funktiˇnir rÝkisumbo­smansins Ý teirri f°roysk-donsku skipanini, vÝsandi til ta Ý žž 5 og 6 nevndu serligu st°­u rÝkisumbo­smansins (umbo­sma­ur rÝkisins, m°tirŠtt, talurŠtt, men ikki rokna­ur upp Ý teir 32 maximalu tingmenninar) mß haldast at vera nat˙rligt, at hann er vi­ Ý skr˙­gonguni - eisini vÝsandi til gamla traditiˇn Ý amtmansembŠtinum.

4) SambŠrt vi­merking til ž 10 Ý střrisskipanarlˇgini er l°gma­ur nŠstur Ý tign. TÝ gongur hann nŠstur l°gtingsformanni h°grumegin. L°gmansembŠti­ hevur altÝ­ veri­ bundi­ at l°gtinginum, burtursŠ­ frß tÝ­arskei­inum 1816-1948, tß i­ ta­ var endurreist Ý °­rum formi. L°gma­ur, sum var­ valdur av l°gtinginum og tilnevndur av kongi, var dˇmari saman vi­ einari nevnd av l°grŠttumonnum, l°grŠttuni. ═ sakarmßlum, sum vˇru skotin inn frß vßrtingunum til l°gtingi­, var hann yvirdˇmari.

5) ┴ ˇlavsv°ku 1995 gekk prŠdikandi prestur nr. 13 h°grumegin, eftir l°gmann, varal°gmann, hinar landsstřrismenninar, rÝkisumbo­smannin, biskup, sorinskrivaran, f˙tan og skrivstovustjˇra l°gtingsins; sÝ­an gingu hinir prestarnir eftir hann h.m. 1996 gekk hann nr. 3 Ý h°gru r°­, eftir l°gmann og biskup; eftir hann gingu hinir prestarnir h.m.

6) Hjßvera f˙tans kann grundgevast Ý tÝ, at ta­ Ý gamlari tÝ­ (frß um lei­ 1500 til 1816) var hann, sum střrdi tinginum. Hann hev­i ßbyrgdina av innt°kum rÝkisins av F°royum var almennur ßkŠrari og skuldi syrgja fyri, at dˇmar l°gmans og l°grŠttumanna vˇr­u ˙tintir. Undir honum vˇru sřslumenninir. F˙tin skipa­i fyri tinghaldinum og tilnevning av l°grŠttumonnum. ═ Norsku Lˇg (5. Cap. Ż 19) stendur: "Kongens Foged b°r at vŠre paa Tinget og tilsee, at Retten skikkelig holdis, sampt i Agt tage alt hvis henh°rer til Kongens Ret og Sag, dog intet befatte sig med Dommen." F˙tin hevur altÝ­ veri­ vi­ Ý skr˙­gonguni, eisini sÝ­an endurreising F°roya L°gtings Ý 1852. Politimßl eru ikki umfata­ av heimastřrislˇgini. VÝst ver­ur eisini til 3. vi­merking.

7) Lutt°ka sorinskrivarans kann s°guliga grundgevast vi­, at embŠti hansara upprunaliga var at ver­a l°gmansins og l°gtingsins skrivari, eisini nevndur landsskrivari. Hin fyrsti sorinskrivarin var­ helst settur Ý 1584, og hann f°rdi Tingbˇkina fram til 1816 (tann elsta var­veitta er frß 1615). Norska Lˇg (5. Cap. ž 18) sigur: "Sorenskriveren skal komme til Tinget om Sommeren ved syv SlŠt og om Vinteren ved ni SlŠt om Morgenen i det seneste." Tß i­ l°gtingi­ og vi­ tÝ l°gmansembŠti­ var­ ni­urlagt, gj°rdist sorinskrivarin einsamallur dˇmari. Dˇmsmßl eru ikki umfata­ av heimastřrislˇgini. VÝst ver­ur eisini til 3. vi­merking.

8) Skrivstovustjˇri l°gtingsins kom vi­ Ý skr˙­gonguni Ý 1988, men ikki fyrr. Lutt°ka hansara er grunda­ ß funktiˇnir hansara sambŠrt Tingskipan F°roya L°gtings, serstakliga žž 20-22. S°guliga kann ßbyrgd hansara av ger­abˇk l°gtingsins setast Ý samband vi­ ta gomlu sorinskrivarafunktiˇnina. Tˇ er ßbyrgdin fyri, "at arbei­i­ l°gtingsins ver­ur vŠl fyriskipa­ og ˙r hondum greitt", sambŠrt ž 17, stk. 2, hjß l°gtingsformanninum. ┴byrgdin fyri tÝ dagliga umsitingararbei­i­ er tˇ Ý hondunum ß skrivstovustjˇranum.

9) Hereftir ganga prestar eftir starvsaldri, rokna­ eftir, hvussu leingi vi­komandi hevur veri­ Ý f°stum starvi Ý F°royum. Bert prestar Ý starvi Ý F°royum eru vi­ Ý skr˙­gonguni. Prestar ganga Ý prestakjˇla.

10) Landsstřrismenn ganga sÝ­an Ý alfabetiskari ra­fylgju eftir eftirnavni.

11) Lutt°ka l°gmansstjˇrans hevur ikki heimild Ý s°guligari si­venju, tÝ at embŠti­ er nřtt, komi­ vi­ bygna­arbroytingunum Ý landsfyrisitingini. ═ skr˙­gonguskipanini mß tˇ vera plßss fyri broytingum eftir umst°­um. T.d. var ta­ ein ceremoniel broyting, at tß i­ F°royar vi­ heimastřrisskipanini 1948 fingu landsstřrismenn, komu teir upp Ý skr˙­gonguna. Ta­ var eisini ein broyting, at skrivstovustjˇri l°gtingsins Ý 1988 eftir ynski frß formansskapinum kom vi­ Ý skr˙­gonguni. Hesi d°mi sřna, at ta­ hevur bori­ til at gera broytingar. Ta­ mß haldast at vera skilagott fyri framhaldi­ av hesum gamla si­i at hava m°guleika fyri at laga henda partin av ˇlavsv°kuhßtÝ­arhaldinum til nřggjar og broyttar umst°­ur. ═ střrisskipanarlˇgini ž 10, stk. 2, er lati­ upp fyri hesum m°guleika, tß i­ sagt ver­ur: "L°gtingsforma­urin ger av, hv°rjir embŠtismenn eru vi­ Ý skr˙­gonguni, og hvussu hon er skipa­."

12) Nevndarformenn ganga Ý alfabetiskari ra­fylgju eftir eftirnavni. Ra­seting teirra Ý skr˙­gonguni er gj°rd ˙t frß meting av třdningi og ßbyrgd teirra Ý tingarbei­inum, serstakliga ˙t frß žž 23-33 Ý ting skipanini.

13) Henda ra­seting Ý skr˙­gonguni av ellisformanninum er grunda­ ß funktiˇnir hansara sambŠrt žž 2-7 og žž 9-12. Hereftir ganga tingmenn eftir ancienniteti, i­ ver­ur rokna­ur eftir tÝ­ini, sum tingma­ur hevur havt sŠti ß tingi sum valdur tingma­ur. M°gulig tÝ­ sum eykama­ur ver­ur ikki tald vi­.

Tß i­ l°gtingsforma­urin stevnir til tings ß ˇlavsv°ku, fßa allir persˇnar, sum eftir skipanini hava rŠtt til at vera vi­ Ý skr˙­gonguni, bo­. Eru ikki allir hesir persˇnar vi­, skipar forma­urin skr˙­gonguna, sum hann heldur vera hˇskandi. Hetta er Ý samsvari vi­ ž 10 Ý střrisskipanarlˇgini og vi­merkingarnar til hana.

Undir ßbyrgd l°gtingsformansins er °llum Ý skr˙­gonguni ßlagt at vera hampuliga Ýlatin. L°gtingsforma­ur, landsstřrismenn, l°gtingsmenn ganga Ý f°royskum b˙na ella Ý dimmum klŠ­um og kvinnur Ý hˇskandi klŠ­um. EmbŠtismenn rß­a sjßlvir fyri, um teir ganga Ý embŠtisb˙na ella ikki. Undir ßbyrgd l°gtingsformansins er ßlagt °llum Ý skr˙­gonguni at bera seg vir­uliga.

Heldur l°gtingsforma­urin, at persˇnur ikki er nˇg hampiliga Ýlatin ella ß annan hßtt ikki kann bera seg s°miliga at Ý skr˙­gonguni, kann hann nokta vi­komandi at vera vi­ Ý skr˙­gonguni. Skylda er tß at fylgja bo­um formansins.

Tey seinastu ßrini hevur ikki veri­ rˇpa­ hurra fyri drottning og F°royum. Ta­ kundi veri­ vert at umhugsa­ at rˇpa eitt trÝfalt livi fyri F°royum, tß tingi­ var sett, solei­is sum gj°rt var­ Ý 1924.

 

Tˇrshavn 13. juni 1997.

 

 

Hans J. Debes      Jˇannes Dalsgaard        Pˇl ß Kletti     Kristoffur Thomassen       S˙sanna Danielsen