Samgonguskjalið  2002 á donskum

line1.gif (286 bytes)

Regeringsgrundlag mellem Folkeflokken, Det Republikanske Parti, Selvstyrepartiet og Centerpartiet

 

REGERINGSGRUNDLAGET 2002 - 2006

Selvstyre, social tryghed og fremskridt 

Folkeflokken, Selvstyrepartiet, Det Republikanske Parti og Centerpartiet er enige om at danne landsstyre og politisk koalition i Lagtinget. Koalitionen har som mål at sørge for bredt samarbejde med alle partier i Lagtinget.

Den forfatningsmæssige stilling
Koalitionens mål er gøre Færøerne selvhjulpne, så det færøske folk uden økonomiske eller administrative bindinger kan afgøre sin fremtidige stilling.

Koalitionens grundlag er, at det færøske folk er en nation med umistelig og varig selvbestemmelsesret, og koalitionen er enig om i en tryg selvstyreproces i valgperioden 2002 – 2006 at arbejde for:

Det er koalitionens hensigt i denne valgperiode at overtage følgende sagsområder under færøsk kompetence: Familieretten, havmiljø, kortlægning, ophavsret, erhvervslovgivning, beredskab, vejrtjeneste, fyrvæsen, opmåling, medieansvarslov og arbejds- og opholdstilladelse. Administrationen af tinglysningen overtages.

Folkekirken bliver overtaget i samarbejde med alle parter i den færøske kirke, således at den kan fortsætte i den nuværende organisationsform, og merudgifter i forbindelse med overtagelsen afholdes af landskassen.

Der udarbejdes en udbygningsplan for Vágar lufthavn, og lufthavnen sikres en sund økonomisk driftsstruktur samt en finansieringsplan, således at lufthavnen kan udbygges og overtages.

Arbejdet med at overtage luftfartsområdet fortsætter.

Arbejdet med at overtage politi og retsvæsen fortsættes i tæt samarbejde med alle parter på området.

Alle overtagelser bliver nøje forberedt i samarbejde med alle relevante parter, og nøjagtige planer for administration og finansiering udarbejdes og forelægges Lagtinget, inden overtagelsen gennemføres.

Arbejdet i grundlovskommissionen fortsætter.

Udenrigsanliggender
Koalitionen har som mål at opnå reel udenrigspolitisk indflydelse for Færøerne og forberede egen udenrigspolitik.

Færøske myndigheder skal efter klare regler sikre sig fuldt indblik i og beslutningsret i alle udenrigs- og forsvarspolitiske sager, der kan tænkes at have betydning for Færøerne og færinger.

Færøernes repræsentation i internationale organisationer skal styrkes.

Der skal arbejdes for selvstændigt medlemskab i Nordisk Råd. Samarbejdet i Vestnorden skal styrkes. Samarbejdet med nabolande og naboområder i Nordatlanten skal udbygges.

Færøernes forsvarsmæssige og sikkerhedsmæssige status skal fortsat udredes.

En politik med fyldestgørende målsætninger for udviklings- og nødhjælp formuleres med tilsvarende prioriteringer på finansloven. 

Økonomi- og finansanliggender
Der føres en forsigtig og ansvarsfuld økonomisk politik.

Økonomiens hjørnesten er landets produktion. Det politiske formål med finanspolitikken er at tilpasse den færøske økonomi til en selvbærende økonomi, hvor :

Økonomisk set skal forskellen mellem indtægter og udgifter på finansloven vokse positivt hver år.

Der stræbes imod en hurtigere tilbagebetaling af gælden end planlagt.

Bloktilskuddet fastfryses.

Der oprettes en økonomifond.

Der oprettes et marked for værdipapirhandel.

Der skal udfærdiges og iværksættes langsigtede offentlige investeringsplaner.

Der skal udfærdiges en lov om landskassens udestående tilgodehavender.

For at opfylde behovet for lokaler/bygninger mv. på de forskellige samfundsområder, bør man afprøve nye regler på området og nye ejendoms- og finansieringsformer.

Skatte- og toldanliggender
Skatte- og afgiftspolitikken skal befordre, at det betaler sig at arbejde, producere, spare op og foretage investeringer.

Koalitionen er enig om, at det er nødvendigt at lette skattetrykket for at gøre det lettere for familier og enkeltpersoner, for at reducere omkostningsniveauet og for at forbedre reallønnen og styrke konkurrenceevnen. Derfor bliver bundfradraget forhøjet og alle procentsatser på skatteskalaen gradvis sænket, særlig for lav- og mellemindtægter.

Marginalskattegrænsen forhøjes gradvist til at ligge over overenskomstlønnen for en arbejder.

Som et særligt forhold indledes der samarbejde med parterne på arbejdsmarkedet for at fremme planen for skattepolitikken, og for at få et samarbejde om de fremtidige skattepolitiske planer og forslag til en ny pensionsordning.

Momssystemet og punktafgifterne revideres. 

Den offentlige administration
Der nedsættes et udvalg til at gennemgå den offentlige sektors struktur med det formål at udarbejde forslag til billigere og enklere drift og bedre servicering af borgeren. Herunder skal også ses på forvaltnings- og offentlighedsloven.

Kommunale anliggender
Det kommunale selvstyre og ansvar skal styrkes ved en klarere opdeling mellem landsopgaver og kommunale opgaver.

Med udgangspunkt i betænkningen om klarere opgave- og ansvarsfordeling mellem land og kommuner udfærdiges en detaljeret plan for udlægning af større ansvarsområder til kommunerne, og enighed opnås om fordelingen af investeringer og skatteprovenuet.

Regionsudviklingen
Aktivitet og trivsel i alle dele af landet er det bedste samfundsgrundlag.

Regionsudviklingen og udvikling af yderområder bliver lagt under administrationen af en bestemt landsstyremand.

Med udgangspunkt i betænkningen om regionsudvikling og yderområder planlægges, hvordan betænkningens anbefalinger kan efterkommes.

Det tilstræbes, at alle landets borgere tilbydes et tilfredsstillende tjenesteniveau indenfor erhverv, telekommunikation, samfærdsel, sundheds-, social-, kultur- og undervisningsvæsen.

Det tilstræbes, at eventuelle nye offentlige institutioner placeres forskellige steder i landet.

I samarbejde med parterne på arbejdsmarkedet sigtes hen imod, at trafikken mellem øerne ikke berøres af konflikter på arbejdsmarkedet.

Transportomkostningerne skal i mindst muligt omfang forringe yderområdernes erhvervsliv. 

Trivselsanliggender

Familieanliggender
Familien er kernen i samfundet, og derfor bør love, som ikke er i overensstemmelse med denne grundregel, ændres således, at de er med til at drage omsorg for familien, også for de som har mistet en del af familien.

Skatte- og sociallove bør være så familievenlige som muligt.

Lovgivningen skal anspore virksomheder og institutioner til at føre en familievenlig personalepolitik.

Børnefradraget bliver forhøjet.

Der skal arbejdes for at begrænse antallet af aborter. Nødvendig rådgivning, vejledning og hjælp bør ydes til mødre/forældre i forbindelse med barsel.

Der føres en alkohol- og narkotikapolitik, som har til formål at forebygge og mindske forbruget af berusende midler.

Forebyggende tiltag imod og målrettet oplysning om skadespåvirkningerne af euforiserende stoffer og alkohol bør styrkes i skole og medier.

Sundhedsanliggender
Sundhedsvæsenet skal udvikles, til det er på det højest mulige internationale niveau i godt samarbejde med udenlandsk sundhedsvæsen.

Der formuleres en sundhedspolitik, der sætter klare mål for sundhedstjenesten og som fastsætter opgave- og ansvarsfordelingen mellem sygehusene, og mellem sygehuse og den primære sundhedstjeneste.

Kommunelægeordningen skal gennemgås under hensyn til lægemangelen. Der laves en ny skolelægeordning.

Det skal tilstræbes at følge anbefalingerne i betænkningen om helhedspsykiatrien.

Der skal oprettes et optræningscenter for langtidspatienter.

Sygekassesystemet revurderes og skal evt. omstruktureres.

Der skal lovgives om gen- og bioteknologisk forskning på Færøerne.

Sygehusene bliver om- og udbygget i henhold til langtidsprojekter. 

Socialanliggender
Socialvæsenet skal forenkles og forbedres. Personer, som er blevet afhængige af socialvæsenet, skal i videst muligt omfang hjælpes med henblik på at komme ud af systemet igen.

Ny sociallovgivning skal gøre det sociale sikkerhedsnet enklere og nærmere på brugeren.

Socialvæsenet skal - sammen med parterne på arbejdsmarkedet - sikre folk med begrænset arbejdsevne og sociale behov adgang til uddannelsessystemet og/eller arbejdsmarkedet.

Boligmanglen for folk med særlige behov prioriteres og løses ved investeringsplaner.

Daginstitutioner til evnesvage, udviklingshæmmede, multihandicappede og psykiske syge skal udbygges og daginstitutionstilbud evalueres.

Ordningen med hjælpemidler til invalide skal revurderes. Teknologiske tilbud til multihandicappede prioriteres højt.

Ældreområdet
Ældreområdet skal – efter overenskomst med kommunerne - hurtigst muligt lægges ud til kommunerne, og fordelingen af skatteindtægterne skal ændres svarende til den øgede økonomiske byrde.

Det absolut nødvendige behov for ældreboliger, alderdomshjem- og plejepladser skal – i samarbejde med kommunerne – opfyldes efter gældende ordning. Et passende beløb afsættes til formålet. Kommunerne forbereder byggeriet.

Hjemmeplejen skal omgående udvides til at omfatte døgnpleje.

Boligpolitik
Land og kommuner samarbejder om at formulere en boligpolitik.

For at øge udbudet af billige lejeboliger skal undersøges, hvordan indtægter fra udlejning af dele af egen bolig passende kan beskattes mere gunstigt.

Den nye lejelov skal sikre lejer og udlejer rettigheder og pligter.

Alternativt boligbyggeri udføres med de nuværende erhvervsmæssige og offentlige finansieringsmuligheder. Loven for Húsalánsgrunnin (Boliglånefonden) ændres, således at denne også kan deltage heri.

Fiskeripolitik
Hovedformålet for fiskeripolitikken er, at havets rigdomme administreres som et varigt grundlag for økonomien.

Fiskeriet skal stå på egne ben, uden offentlig støtte, og fiskebestanden skal udnyttes på et erhvervsmæssigt sundt og biologisk grundlag.

Tiltag skal gøres indenfor uddannelse og forskning i samarbejde med erhvervslivet for at øge udkommet og tilskynde unge mennesker til at arbejde i dette erhvervsliv under udvikling.

Fiskedageordningen fastholdes og område- og gydepladsfredninger bibeholdes.

Der sigtes mod at gøre ordningen for hjemmefiskeri enklere for at udvikle hjemmefiskeriet som erhverv og en del af den folkelige kultur i landet.

Der skal være fuld gennemskuelighed med fiskerettighederne, hvor brugspligt følger med brugsret til fiskebestanden. Tiltag for at forhindre "spekulation" med fiskerettigheder skal hele tiden udvikles og sættes i kraft.

For fiskeindustrien på land skal der skabes frie og jævnbyrdige konkurrencemuligheder.

Samarbejdet med vores nabolande om gensidige fiskeriaftaler på højt plan skal fortsætte, så at dårligt fiskeri på et område kommer til at påvirke økonomien mindst muligt.

I samarbejde med erhvervslivet udarbejdes bekendtgørelse om arbejdsmiljø ombord på skibe, og bekendtgørelsen sættes i kraft.

Det færøske internationale skibsregister skal styrkes, så det kan gøres til yderligere en indtægtskilde for landshusholdningen.

Erhvervspolitik
Der arbejdes for en selvbærende økonomi, hvor forskellige erhverv giver afkast, fremskridt og velfærd i fri international konkurrence, og hvor trivsel og miljø prioriteres højt.

Nye erhverv
Der sigtes mod, at informationsteknologi, bio- og genforskning bliver hjørnestene i økonomien, hvor samspil mellem viden, kommunikation og informationsteknologi bliver aksen, hvorom fremskridtet på området drejer sig.

Kreative erhverv skal udvikles.

Der skal bygges et laboratorium, hvor sygehus, apotek, levnedsmiddelkontrol, Elektron, andre IT-virksomheder og private investorer kan samarbejde på fælles grundlag inden for genforskning, biologi og kemi.

For at få flere udenlandske besøgende hertil bør turisterhvervet styrkes, så det kan konkurrere med turisterhvervene i nabolandene.

Landbrugslovgivningen revideres.

Andre erhverv
Når værdipapirmarkedet er etableret, påbegyndes forsigtig og gennemskuelig privatisering af landets erhvervsmæssige foretagender.

Aktier i foretagender skal efter klare og fuldt gennemskuelige regler kunne sættes til salg. Muligt salg af aktier bør forstyrre foretagendernes virksomhed mindst muligt. Salget skal give fuld fortjeneste og fuld erstatning for kriseløsningerne.

Offentlige foretagender kan, hvis Lagtinget samtykker deri, sælge eller åbne for nytegning af aktier, som udbydes – delvis som medarbejderaktier, til offentligheden og/eller til strategiske investorer.

Målet er, at landskassen får mest muligt ud af det, og at salg sker til højst bydende.

Pengene skal benyttes til nedbringelse af den offentlige gæld.

Havbrug
Havbrugserhvervet skal være økonomisk og miljømæssigt selvbærende, det skal hvile i sig selv, og være grundlag under yderligere udvikling af kvalitetsvarer, som kan skabe indtægter i international konkurrence. Havbrugserhvervet organiserer sig selv, fra yngelopdræt til markedsføring.

Skattemæssigt skal havbrugserhvervet ikke stilles værre end udenlandske konkurrenter.

Der holdes fast ved, at den udenlandske ejerandel i havbrug ikke udvides.

Fiskeforædling, tilsyn og sygdomsforebyggelse skal støttes i samme omfang, som hos vores konkurrenter. Der skal arbejdes mod at udvikle forskning og opdræt af andre fiskearter.

Sandø er yngleområde for fisk, og der arbejdes mod at udvikle øen som sådan.

Samfærdsels- og kommunikationsanliggender
Landsstyret har pligt til at sikre passende rejse- og transportforbindelser mellem de forskellige steder på Færøerne.

Koalitionen erkender, at rejse- og transportforbindelse har betydning for erhvervsmuligheder og trivsel i landet.

Prioritering af investeringer på samfærdselsområdet fremmes i overensstemmelse med landets finansielle og økonomiske formåen.

De bevægelseshæmmede prioriteres højt, når der bliver gjort nye investeringer/reparationer i samfærdselssystemet.

Det undersøges, om rationaliseringer kan gøres med hensyn til infrastrukturen.

Opgaver kan udbydes til private, hvor dette giver finansielle og driftsmæssige fordele.

Landsingeniøren gør undersøgelser vedrørende den fremtidige sammenknytning af øerne.

Der bevilges vedvarende støtte til infrastrukturen i yderområder.

Det undersøges om Postvæsenet og Kystfærgefarten kan samordne post- og godstransporten.

Der skabes jævnbyrdige og ens betingelser for fri konkurrence på telekommunikationsområdet. Der sigtes mod at udvikle netsamfundet Færøerne.

Det offentlige bør gå i spidsen med hensyn til at bruge IT fra færøske virksomheder.

Mulighederne for luftbåren samfærdsel mellem øerne undersøges.

Energianliggender
En offentlig energipolitik udarbejdes.

En stor del af landets indtægter benyttes til energi på søen og på land. Det er derfor vigtigt, at der føres en langsigtet energipolitik, som i mest muligt omfang gør os fri af termisk energi – d.v.s. olie.

Undersøgelser gøres fortsat med hensyn til vand-, vind-, bølge- og andre naturgivne energikilder.

Arbejdsmarkedsanliggender
Sammen med parterne på arbejdsmarkedet arbejder man med at lave en ordning, som kan løse uenigheder på arbejdsmarkedet, så snart de opstår.

Ny pensionsordning for alle skal udarbejdes straks.

Retten til barselsorlov skal forlænges til 52 uger, og erstatning for tabt indtægt skal gradvis udvides til at gælde for hele tidsrummet.

Mulighed for, at offentlige institutioner opretter børnepasning, undersøges.

Loven for arbejdsskadeforsikring fremlægges på ny for tinget.

Sammen med parterne på arbejdsmarkedet skal ALS-ordningen revideres og opdateres.

Olieindustri
Kulbrintepolitikken er fortsat grundet på en klar adskillelse mellem offentlige og private opgaver.

Olieselskaberne investerer i efterforskning og mulig produktion, men arbejder indenfor rammer, fastsat af det offentlige. Myndighederne fører nøje kontrol med olieselskabers virksomhed, som er aktive på den færøske sokkel.

Såfremt der er kulbrinte i havbunden i mængder der gør udvinding rentabel, lægges der vægt på at sikre en forsigtig og fornuftig produktionsproces, hvor der tages hensyn til økonomi, miljø og kultur.

Der lægges vægt på, at færøske virksomheder er med i efterforskningen på færøsk sokkel, således at efterforskning efter kulbrinte styrker deres kvalifikationer til at gøre sig gældende i olieindustrien udenlands.

Trivsels- kultur- og miljøforhold prioriteres højt.

Offentlige indtægter fra kulbrinteskat overføres i en særlig fond.

Uddannelse og forskning
Målrettede investeringer i viden, kundskab og kreative evner er nødvendige i det færøske samfund i de kommende år.

Folkeskolen
Folkeskolen bygger på den kristne moral og den færøske kultur.

Folkeskoleloven skal evalueres og læreruddannelsen revideres og koordineres med højere uddannelse. Efteruddannelsen af folkeskolelærerne skal gøres mangesidig.

Forældrebetaling til friskoler skal mindskes.

Evaluering af undervisningen i folkeskolen skal styrkes.

Specialundervisning og virksomhed på Specialskolen skal revideres.

Mellemuddannelser
Erhvervsskolerne skal styrkes til nye udfordringer på det tekniske område på arbejdsmarkedet og til fag, som er nødvendige i en kommende olieindustri.

Man skal gøre investeringer i grundskolerne, så de opfylder de krav, som stilles af et moderne samfund. Mulighederne for at gøre grundskolerne flersporede undersøges.

Det skal undersøges, om det er muligt at yde støtte til uddannelser uden for Færøerne, som i dag ikke støttes af den færøske uddannelsesstøtte eller SU.

Der skal bygges ny teknisk skole og gymnasium i Tórshavn.

Lokaleproblemerne vedrørende HF-uddannelsen i Klaksvík skal løses, jfr. udbygningsplanen.

Videregående uddannelser
Universitetet skal have passende rammer og have mulighed for at give flere undervisningstilbud.

Universitetets udbygningsplan skal undersøges.

Uddannelserne, som ligger imellem mellemuddannelse og videregående uddannelser, skal omdannes til højere uddannelser.

Der skal arbejdes for, at uddannelsesmulighederne for færøske studerende ude i verden fortsat styrkes.

Kultur
Kultur og kunst er vigtig for trivsel og den samfundsmæssige udvikling.

Koalitionen vil i mest mulig grad støtte det frivillige arbejde, som idrætsforeninger, spejdere, enkeltpersoner og foreninger for fritidsbeskæftigelse udfører til udviklingen af vore børn og vor ungdom.

Der arbejdes på at fremme indstillingerne i kulturbetænkningen.

Mulighederne for at oprette kulturhuse rundt omkring skal forbedres.

Bibliotekstjenesten skal være for hele landet, så den kan yde alle borgerne en solid og grundig tjeneste.

Der træffes forberedelse til et færøsk nationalteater.

Der skal formuleres og gennemføres en klar fortidsmindepolitik.

Udgivelse af ordbøger fra og til fremmede sprog skal støttes, herunder ordbøger til computere.

I de elektroniske medier skal de færøske programmer styrkes og tilbud til døve og tunghøre øges. Vold og anstødelige programmer bør forebygges.

Udgivelse af færøske computerprogrammer for svagtseende styrkes.

Tv og radio gøres til selvstændige offentlige institutioner.

Kunstneres ophavsrettigheder skal bringes i orden. Afgifter for tekst og melodier i forbindelse med nye udgivelser skal administreres af en færøsk institution.

Det gælder om at støtte alle de tiltag, der fremmer identitet på det kulturelle område, f.eks. professionel kunst, folkekultur, aftenskolevirksomhed, kirke og menigheder og fritidsfællesskaber.

Miljøforhold
Miljøpolitikken og administrationen skal styrkes. Dette skal gøres ved at koordinere administrationen af miljø- og naturbeskyttelse og benyttelse af landskabet.

Hovedreglen skal være, at bortrydning og miljøbeskyttelse påligger den part, der forurener.

Miljø-, natur- og planlægningslovgivningen skal revideres og ajourføres. Ordningen med miljøgodkendelse af virksomheder og foretagender skal gøres enklere, således at det offentlige fastsætter målet for miljøbeskyttelse, men at den enkelte virksomhed selv får friheden til at vælge hvordan målet skal nås.

Oplysning og tiltag til natur- og miljøbeskyttelse skal støttes.

Færøerne skal tage del i internationalt samarbejde med hensyn til fælles anstrengelser, der skal formindske forurening, udvikle miljøbeskyttelse og skabe et bæredygtigt grundlag.

Tórshavn, 6. juni 2002

Det Republikanske Parti, Folkeflokken, Selvstyrepartiet, og Centerpartiet 

Underskrevet af Anfinn Kallsberg fra Folkeflokken, Kári P. Højgaard fra Selvstyrepartiet, Høgni Hoydal fra Det Republikanske Parti og Jenis av Rana fra Centerpartiet.