067.08 Kapitalinnskot kredittstovnar

Ár 2009, 27. januar, legði Jóannes Eidesgaard, landsstýrismaður, fram soljóðandi

Kapitel 1

Lovens anvendelsesområde m.v.

§ 1. Der etableres en ordning, som indebærer, at staten kan tilføre kreditinstitutter i Danmark hybrid kernekapital (kapitalindskud) og udstede tegningsgaranti i forbindelse med kapitalrejsning.

Stk. 2. Ved hybrid kernekapital forstås et stående ansvarligt lån uden udløbsdato efter nærmere regler fastsat i lov om finansiel virksomhed.

Stk. 3. Ved kreditinstitutter forstås i denne lov pengeinstitutter, realkreditinstitutter samt Danmarks Skibskredit A/S.

Stk. 4. Filialer i Danmark af udenlandske kreditinstitutter, danske kreditinstitutters datterselskaber i udlandet samt datterselskaber til Afviklingsselskabet etableret i medfør af lov om finansiel stabilitet er ikke omfattet af loven.

§ 2. Økonomi- og erhvervsministeren kan indgå aftale med kreditinstitutter om indskud af hybrid kernekapital og fastsætte de nærmere vilkår herfor.

Stk. 2. Økonomi- og erhvervsministeren kan trække på statens konto i Danmarks Nationalbank til udbetaling af hybrid kernekapital til de kreditinstitutter, der er indgået aftale med. Udgifterne optages direkte på de løbende tillægsbevillingslove.

Stk. 3. Økonomi- og erhvervsministeren kan, når der er indgået aftale med det enkelte kreditinstitut, tilføre hybrid kernekapital direkte til det enkelte kreditinstitut.

Kapitel 2

Størrelsen på indskuddet af hybrid kernekapital

§ 3. Kreditinstitutter, der modtager kapitalindskud efter denne lov, skal efter kapitalindskuddet have en kernekapitalprocent på mindst 12, jf. dog stk. 4.

Stk. 2. Kreditinstitutter, der før kapitalindskuddet har en kernekapitalprocent på under 9, vil kunne få et kapitalindskud, der svarer til differencen mellem kernekapitalprocenten på 12 og kreditinstituttets aktuelle kernekapitalprocent, forudsat at grænserne for hybrid kernekapital i § 129, stk. 2-6, i lov om finansiel virksomhed giver mulighed herfor.

Stk. 3. Kreditinstitutter, der før kapitalindskuddet har en kernekapitalprocent på 9 eller derover, vil højst kunne få et kapitalindskud, der svarer til en forøgelse af kernekapitalprocenten med 3, forudsat at grænserne for hybrid kernekapital i § 129, stk. 2-6, i lov om finansiel virksomhed giver mulighed herfor.

Stk. 4. For kreditinstitutter, som har en kernekapitalprocent på under 6, kan der forhandles individuelle løsninger, som giver disse kreditinstitutter den højst mulige kernekapitalprocent.

Kapitel 3

Ansøgningskrav og behandling af ansøgninger

§ 4. Kreditinstitutter i Danmark, der opfylder solvenskravet på 8 pct., institutternes individuelle solvensbehov og et eventuelt af Finanstilsynet individuelt fastsat højere solvenskrav, jf. § 124 i lov om finansiel virksomhed, kan til og med den 30. juni 2009 ansøge om indskud af hybrid kernekapital, jf. lovens § 1, stk. 2.

Stk. 2. Økonomi- og erhvervsministeren kan fastsætte regler om, at fristen i stk. 1 for ansøgning om indskud af hybrid kernekapital forlænges.

§ 5. Ansøgning om indskud af hybrid kernekapital skal indsendes til Økonomi- og Erhvervsministeriet. Ansøgningen skal indeholde følgende:

1) En redegørelse fra kreditinstituttet om instituttets økonomiske stilling og fremtidsudsigter.

2) En opgørelse af kreditinstituttets individuelle solvensbehov.

3) En revideret årsrapport for 2008 og det seneste kvartalsregnskab.

4) En udtalelse fra kreditinstituttets godkendte revisor.

Stk. 2. Økonomi- og erhvervsministeren kan fastsætte nærmere regler om ansøgningskrav, om udtalelsen fra revisor og behandlingen af ansøgningerne.

Stk. 3. Et kreditinstitut, der ansøger om hybrid kernekapital, er forpligtet til at orientere Økonomi- og Erhvervsministeriet, hvis der i perioden mellem ansøgningstidspunktet og tidspunktet for aftaleindgåelsen sker væsentlige ændringer i instituttets økonomiske forhold.

§ 6. Et kreditinstitut kan i stedet for at ansøge om indskud af hybrid kernekapital, jf. § 4, stk. 1, til og med 30. juni 2009 ansøge om, at staten afgiver en tegningsgaranti for en kapitalrejsning blandt andre investorer. Kreditinstituttet skal i ansøgningen dokumentere, at der kan tiltrækkes andre investorer.

Stk. 2. Økonomi- og erhvervsministeren kan fastsætte regler om, at fristen i stk. 1 for ansøgning om statens afgivelse af en tegningsgaranti forlænges.

Stk. 3. Økonomi- og erhvervsministeren kan fastsætte nærmere regler om ansøgningskrav, behandling af ansøgningen, betalingsvilkår samt andre vilkår for, at staten afgiver en tegningsgaranti.

§ 7. Personer, der medvirker ved behandlingen af ansøgninger i henhold til denne lov, har under ansvar efter straffelovens §§ 152-152 e tavshedspligt i forhold til de oplysninger, som de i den forbindelse opnår kendskab til.

Kapitel 4

Betingelser og vilkår for indskud af hybrid kernekapital

§ 8. Statsligt indskud af hybrid kernekapital er betinget af, at kreditinstituttet på tidspunktet for aftaleindgåelsen fortsat opfylder kravet i lovens § 3, stk. 1, om, at kreditinstituttet efter kapitalindskuddet har en kernekapitalprocent på mindst 12, jf. dog § 3, stk. 4, samt opfylder solvenskravene i lov om finansiel virksomhed.

Stk. 2. I den periode, et kreditinstitut modtager kapitalindskud, gælder følgende vilkår:

1) Kapitalindskuddet har til formål at skabe luft i instituttets udlånspolitik.

2) Kreditinstituttet skal hvert halve år offentliggøre en redegørelse om udlånsudviklingen i instituttet.

3) Kreditinstituttet må ikke foretage kapitalnedsættelser eller iværksætte nye tilbagekøbsprogrammer af egne aktier.

4) Kreditinstituttet må ikke udstede fonds- eller friaktier til favørkurs eller gøre brug af lignende fordelagtige ordninger til direktionen.

5) Kreditinstituttet må udbetale udbytte fra den 1. oktober 2010, forudsat at det kan finansieres ud fra de løbende overskud, jf. i øvrigt stk. 4.

6) Kreditinstituttet må ikke anvende midler til at kapitalisere koncernens øvrige virksomheder, bortset fra egne datterselskaber, eller erhverve egne aktier eller aktier i andre selskaber i koncernen. De vilkår, der er nævnt i 1. pkt., kan i helt særlige konkrete tilfælde fraviges i forbindelse med aftaleindgåelsen.

7) Kreditinstituttet må ikke iværksætte nye aktieoptionsprogrammer eller andre lignende ordninger til direktionen eller forlænge eller forny eksisterende programmer.

8) Kreditinstituttet må ikke aflønne medlemmer af direktionen med variable løndele, jf. definitionen heraf i § 77 a, stk. 2, i lov om finansiel virksomhed, i et omfang, som overstiger 20 pct. af den samlede grundløn inklusiv pension.

9) Kreditinstituttet må i instituttets skatteregnskab ikke fradrage mere end halvdelen af den enkelte direktørlønning. Instituttet skal i en note til årsrapporten oplyse, hvor stort et beløb der er foretaget skattemæssigt fradrag for.

10) Kreditinstituttet skal betale en rente til staten, der fastsættes individuelt for hvert enkelt institut.

Stk. 3. Ud over de i stk. 2, nr. 1-10, nævnte vilkår gælder, at datterselskaber af udenlandske finansielle koncerner i videst muligt omfang skal anvende det tilførte kapitalindskud til at sikre konsolidering og øget kreditgivning i Danmark.

Stk. 4. Et kreditinstitut må ikke udbetale udbytte til og med den 30. september 2010. Uanset 1. pkt. må kreditinstitutter, der indgår i en koncern med et udenlandsk moderselskab, godt udbetale udbytte, hvis moderselskabets udbyttebetalinger ikke afhænger af udbyttebetaling fra det danske datterselskab.

Stk. 5. Økonomi- og erhvervsministeren kan fastsætte nærmere regler om fastsættelsen og beregningen af den rente, som skal betales til staten i henhold til stk. 2, nr. 10.

Stk. 6. I tilfælde, hvor et kreditinstituts hybride kernekapital udgør mere end 35 pct. af den samlede kernekapital, kan Finanstilsynet kræve kapitalen omdannet til aktiekapital, såfremt kreditinstituttet kommer i vanskeligheder. Økonomi- og erhvervsministeren kan fastsætte nærmere regler om konvertering efter 1. pkt. Omdannelse af hybrid kernekapital efter 1. pkt. medfører ikke pligt til at afgive overtagelsestilbud efter reglerne i § 31 i lov om værdipapirhandel m.v.

Stk. 7. Staten kan sælge og i øvrigt disponere over hybrid kernekapital, som er tilført kreditinstitutter efter denne lov. Kreditinstitutterne kan indfri det statslige kapitalindskud efter 3 år.

Stk. 8. Kreditinstitutter, der tilføres hybrid kernekapital, skal betale statens udgifter til eksterne rådgivere og administration af ordningen. Økonomi- og erhvervsministeren kan fastsætte nærmere regler herom.

Stk. 9. Vilkårene i § 8, stk. 2, nr. 3-10 og stk. 5-7, kan fraviges helt eller delvist i de individuelle aftaler med datterselskaber, der indgår i udenlandske koncerner.

Stk. 10. Økonomi- og erhvervsministeren kan fastsætte øvrige konkrete vilkår for indskud af hybrid kernekapital.

§ 9. Udbetaling af den hybride kernekapital sker umiddelbart efter aftalens indgåelse.

Stk. 2. Økonomi- og erhvervsministeren kan indgå aftale om, at udbetalingen finder sted på et senere tidspunkt, dog senest den 31. december 2009.

Stk. 3. Økonomi- og erhvervsministeren kan fastsætte regler om, at fristen i stk. 2, for udbetaling forlænges.

Stk. 4. Et kreditinstitut, der har indgået aftale med staten om indskud af hybrid kernekapital, er forpligtet til at orientere Økonomi- og Erhvervsministeriet, hvis der i perioden mellem tidspunktet for aftaleindgåelsen og tidspunktet for udbetalingen sker væsentlige ændringer i instituttets økonomiske forhold.

Stk. 5. Økonomi- og erhvervsministeren kan i forbindelse med aftaleindgåelsen fastsætte øvrige vilkår for udbetalingen.

§ 10. For kreditinstitutter, der er etableret i aktieselskabsform, finder aktieselskabslovens kapitel 6 om konvertible og udbyttegivende gældsbreve tilsvarende anvendelse på hybrid kernekapital. For kreditinstitutter, der ikke er etableret i aktieselskabsform, finder aktieselskabslovens kapitel 6 tilsvarende anvendelse på hybrid kernekapital med de fornødne tilpasninger.

Stk. 2. Uanset stk. 1 har kreditinstituttet med Finanstilsynets tilladelse ret til at tilbagebetale hybrid kernekapital.

§ 11. Økonomi- og Erhvervsministeriet bemyndiges til i tilknytning til tilførslen af hybrid kernekapital til kreditinstitutterne at påtage sig forpligtelser om skadesløsholdelse af statens finansielle rådgiver, for så vidt angår udgifter, der påføres den finansielle rådgiver eller dens medarbejdere som følge af krav rejst af tredjepart, med mindre den finansielle rådgiver eller dets medarbejdere har handlet uagtsomt eller forsætligt, og om indgåelse af aftale om honorar, hvis rådgiveren ikke modtager honorar i tilknytning til de statslige kapitalindskud.

Kapitel 5

Tilsyn og sanktioner

§ 12. Økonomi- og Erhvervsministeriet fører tilsyn med, at kreditinstitutterne overholder de vilkår, som gælder for statens tegningsgaranti efter § 6 og kapitalindskud efter § 8.

Stk. 2. Økonomi- og Erhvervsministeriet udarbejder hvert halve år en samlet redegørelse om udviklingen i kreditmulighederne.

§ 13. Hvis et kreditinstitut overtræder vilkårene for tegningsgaranti, jf. § 6, eller de betingelser og vilkår for kapitalindskud, som følger af § 8, kan Finanstilsynet udstede en advarsel til det pågældende kreditinstitut, afsætte bestyrelsesmedlemmer i det pågældende institut eller påbyde instituttet at afsætte en direktør i det pågældende institut.

Kapitel 6

Ikrafttrædelsesbestemmelser m.v.

§ 14. Loven træder i kraft den 4. februar 2009.

Stk. 2. Lovforslaget kan stadfæstes straks efter vedtagelsen.

Stk. 3. Lovens § 8, stk. 2, nr. 4, 7 og 8, har virkning fra lovforslagets fremsættelse.

§ 15. Lovens §§ 16 - 18 gælder ikke for Færøerne og Grønland, men § 16, nr. 1-13 og nr. 16 og 17 kan ved kongelig anordning helt eller delvist sættes i kraft for Færøerne og Grønland med de afvigelser, som de særlige færøske og grønlandske forhold tilsiger.

Stk. 2. Lovens bestemmelser for realkreditinstitutter er ikke gældende for Færøerne.

§ 16. I lov om finansiel virksomhed, jf. lovbekendtgørelse nr. 897 af 4. september 2008, som ændret ved § 159 i lov nr. 1336 af 19. december 2008, foretages følgende ændringer:

1. Efter § 46 indsættes:

»§ 46 a. Pengeinstitutter må ikke tilbyde lånefinansiering i forbindelse med salg af ansvarlig kapital i form af aktier eller garantbeviser i det pågældende institut. Uanset 1. pkt. må pengeinstitutter dog tilbyde lånefinansiering til pengeinstituttets ansattes køb af medarbejderaktier som led i en medarbejderaktieordning.«

2. Efter § 77 indsættes:

»§ 77 a. Ved aflønning af direktionsmedlemmer i finansielle virksomheder må variable løndele højst udgøre 50 pct. af den faste grundløn inklusiv pension.

Stk. 2. Ved variable løndele forstås aflønningsordninger, hvor den endelige aflønning ikke er kendt på forhånd, herunder f.eks. bonusordninger, resultatkontrakter og andre lignende ordninger.

Stk. 3. Økonomi- og erhvervsministeren kan fastsætte nærmere regler om de i stk. 1 og 2 nævnte forhold.

§ 77 b. I finansielle virksomheder skal formanden for bestyrelsen i sin beretning for virksomhedens øverste organ redegøre for aflønningen af virksomhedens direktion. Redegørelsen skal indeholde oplysninger om aflønningen i det foregående regnskabsår og om den forventede aflønning i indeværende og kommende regnskabsår.«

3. I § 124 indsættes som stk. 9:

»Finanstilsynet kan fastsætte nærmere regler om pengeinstitutters og realkreditinstitutters offentliggørelse af deres opgørelse af det individuelle solvensbehov, jf. stk. 4, og individuelle solvenskrav, jf. stk. 5. «

4. § 129, stk. 1, nr. 8, affattes således:

»8) hybrid kernekapital, jf. § 132,«

5. § 129, stk. 2, ophæves, og i stedet indsættes:

»Stk. 2. Hybrid kernekapital efter stk. 1, nr. 8, kan udgøre op til 50 pct. af kernekapitalen efter de i § 131, stk. 1 og stk. 2, nr. 1, 4 og 5, nævnte fradrag, jf. dog stk. 5, hvis aftalen om hybrid kernekapital

1) gør det muligt at konvertere hybrid kernekapital til aktie-, garanti- eller andelskapital, såfremt pengeinstituttet, realkreditinstituttet, fondsmæglerselskabet eller investeringsforvaltningsselskabet ikke opfylder solvenskravet i §§ 124 eller 125, eller hvor det på Finanstilsynets initiativ kan konverteres til aktie-, garanti- eller andelskapital, hvis Finanstilsynet vurderer, at der er nærliggende risiko herfor, og

2) ikke indeholder vilkår om en rentestigning, jf. dog stk. 6.

Stk. 3. Hybrid kernekapital efter stk. 1, nr. 8, som ikke opfylder kravet i stk. 2, nr. 1, kan maksimalt udgøre 35 pct. af kernekapitalen efter de i § 131, stk. 1 og stk. 2, nr. 1, 4 og 5, nævnte fradrag, jf. dog stk. 5, hvis aftalen i forbindelse med gældsstiftelsen ikke indeholder vilkår om en rentestigning, jf. dog stk. 6.

Stk. 4. Hybrid kernekapital efter stk. 1, nr. 8, kan maksimalt udgøre 15 pct. af kernekapitalen efter de i § 131, stk. 1 og stk. 2, nr. 1, 4 og 5, nævnte fradrag, jf. dog stk. 5, hvis aftalen i forbindelse med gældsstiftelsen indeholder bestemmelser om en rentestigning.

Stk. 5. Hybrid kernekapital omfattet af stk. 2, 3 og 4, må tilsammen maksimalt udgøre 50 pct. af kernekapitalen efter de i § 131, stk. 1 og stk. 2, nr. 1, 4 og 5, nævnte fradrag, og hybrid kernekapital omfattet af stk. 3 og 4, må tilsammen maksimalt udgøre 35 pct. af kernekapitalen efter de i § 131, stk. 1 og stk. 2, nr. 1, 4 og 5, nævnte fradrag.

Stk. 6. Bestemmelserne i stk. 2 og 3, hvorefter aftaler ved gældsstiftelse ikke må indeholde vilkår om en rentestigning, omfatter ikke hybrid kernekapital udstedt i medfør af lov om statsligt kapitalindskud i kreditinstitutter, hvor aftaler i forbindelse med gældsstiftelse indeholder vilkår om rentestigninger, forudsat at sådanne rentestigninger udelukkende gøres betinget af udviklingen i udbytteudbetalinger.

Stk. 7. Finanstilsynet kan under særlige omstændigheder tillade, at grænserne i stk. 2-5 midlertidigt overskrides.«

Stk. 3-5 bliver herefter stk. 8-10.

6. § 132, stk. 1, nr. 4, affattes således:

»4) Gælden må kun tilbagebetales på pengeinstituttets, realkreditinstituttets, fondsmæglerselskabets eller investeringsforvaltningsselskabets initiativ, med Finanstilsynets tilladelse og tidligst 5 år efter indbetalingen, jf. dog stk. 4 og 5. «

7. § 132, stk. 1, nr. 9, affattes således:

»9) Betalinger af renter kan udskydes eller erstattes af indbetalt aktie-, garanti- eller andelskapital, hvis basiskapitalen på forfaldstidspunktet ikke overstiger kapitalkravet.«

8. I § 132, stk. 1, nr. 12, indsættes efter »renten«: », jf. dog stk. 5,«.

9. I § 132, stk. 1, nr. 13, indsættes efter »renten«: », jf. dog stk. 5«.

10. I § 132 indsættes efter stk. 3 som nye stykker:

»Stk. 4. Uanset stk. 1, nr. 4, kan hybrid kernekapital, der udstedes i medfør af lov om statsligt kapitalindskud i kreditinstitutter, og som i henhold til aftaler i forbindelse med gældsstiftelse kan indfries med Finanstilsynets tilladelse tidligst 3 år efter indbetalingen, medregnes i basiskapitalen, såfremt gælden erstattes af indbetalt kernekapital af mindst samme kvalitet, eller såfremt kernekapitalen efter indfrielsen udgør mindst 12 pct.

Stk. 5. Bestemmelserne i stk. 1, nr. 12 og 13, omfatter ikke hybrid kernekapital udstedt i medfør af lov om statsligt kapitalindskud i kreditinstitutter, hvor aftaler i forbindelse med gældsstiftelse indeholder vilkår om rentestigninger, forudsat at sådanne rentestigninger udelukkende gøres betinget af udviklingen i udbytteudbetalinger.

Stk. 6. Indeholder aftaler i forbindelse med gældsstiftelse bestemmelser om en rentestigning i henhold til stk. 1, nr. 12 og 13, må gælden kun tilbagebetales på pengeinstituttets, realkreditinstituttets, fondsmæglerselskabets eller investeringsforvaltningsselskabets initiativ, med Finanstilsynets tilladelse og tidligst 10 år efter indbetalingen, dog således at Finanstilsynet under særlige omstændigheder kan tillade indfrielse tidligst 5 år efter udstedelsen. «

Stk. 4-6 bliver herefter stk. 7-9.

11. I § 182 indsættes som stk. 4:

»Stk. 4. For virksomheder med statsligt kapitalindskud i medfør af lov om statsligt kapitalindskud i kreditinstitutter forudsætter tilladelse i henhold til stk. 1, at virksomheden kan godtgøre, at engagementet ikke er en følge af det statslige kapitalindskud og ikke er i strid med § 8, stk. 2, nr. 7, i lov om statsligt kapitalindskud i kreditinstitutter.«

12. I § 344, stk. 4, indsættes efter 1. pkt.:

»Finanstilsynet gennemgår hvert år solvensbehovet hos de penge- og realkreditinstitutter, der har en arbejdende kapital på mere end 250 mio. kr.«

13. Efter § 347 indsættes:

»§ 347 a. Økonomi- og erhvervsministeren kan fastsætte nærmere regler om pengeinstitutters og realkreditinstitutters pligt til at offentliggøre oplysninger om Finanstilsynets vurdering af instituttet. «

14. § 348, stk. 1, affattes således:

»§ 348. Forbrugerombudsmanden kan anlægge sag vedrørende handlinger, der strider mod redelig forretningsskik og god praksis, jf. § 43, stk. 1 og 2, herunder sag om forbud, påbud, erstatning og tilbagesøgning af uretmæssigt opkrævede beløb. Markedsføringslovens §§ 20, 22, stk. 2, 23, stk. 1, 27, stk. 1, og 28, finder tilsvarende anvendelse på sager, som Forbrugerombudsmanden ønsker at anlægge efter denne bestemmelse. Forbrugerombudsmanden kan udpeges som grupperepræsentant i et gruppesøgsmål, jf. retsplejelovens kapitel 23 a.«

15. Efter § 348 indsættes som ny bestemmelse:

»§ 348 a. Finanstilsynet underretter Forbrugerombudsmanden, hvis Finanstilsynet bliver bekendt med, at en virksomheds kunder kan have lidt tab som følge af, at virksomheden har overtrådt § 43, stk. 1, eller bestemmelser udstedt i medfør af § 43, stk. 2.

Stk. 2. Forbrugerombudsmanden har uanset § 354 adgang til samtlige oplysninger i Finanstilsynets sager omfattet af stk. 1. «

16. I § 354, stk. 6, indsættes som nr. 22:

»22) Økonomi- og Erhvervsministeriet i sager om behandling af ansøgninger om statsligt kapitalindskud, jf. lov om statsligt kapitalindskud i kreditinstitutter.«

17. I § 373, stk. 2, indsættes efter »bestemmelserne i« : »46 a,« og »§ 77« ændres til: »§§ 77, 77 a og 77 b «

§ 17. I lov om investeringsforeninger og specialforeninger samt andre kollektive investeringsordninger m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 929 af 18. september 2008, foretages følgende ændring:

1. § 120, stk. 1, affattes således:

»Forbrugerombudsmanden kan anlægge sag vedrørende handlinger, der strider mod redelig forretningsskik og god praksis, jf. § 18, herunder sag om forbud, påbud, erstatning og tilbagesøgning af uretmæssigt opkrævede beløb. Markedsføringslovens §§ 20, 22, stk. 2, 23, stk. 1, 27, stk. 1, og 28 finder tilsvarende anvendelse på sager, som Forbrugerombudsmanden ønsker at anlægge efter bestemmelsen i 1. punktum. Forbrugerombudsmanden kan udpeges som grupperepræsentant i et gruppesøgsmål, jf. retsplejelovens kapitel 23 a.«

2. I § 120, stk. 2, ophæves 2. punktum.

3. Efter § 120 indsættes som ny bestemmelse:

»§ 120 a. Finanstilsynet underretter Forbrugerombudsmanden, hvis Finanstilsynet bliver bekendt med, at en virksomheds kunder kan have lidt tab som følge af, at virksomheden har overtrådt § 18. Stk. 2. Forbrugerombudsmanden har uanset § 123 adgang til samtlige oplysninger i Finanstilsynets sager omfattet af stk. 1«

§ 18. I lov om værdipapirhandel m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 848 af 19. august 2008, foretages følgende ændring:

1. § 3, stk. 3, affattes således:

»Stk. 3. Forbrugerombudsmanden kan anlægge sag vedrørende overtrædelser af regler om god værdipapirhandelsskik, jf. stk. 1, og regler udstedt efter stk. 2., herunder sag om forbud, påbud, erstatning og tilbagesøgning af uretmæssigt opkrævede beløb. Markedsføringslovens §§ 20, 22, stk. 2, 23, stk. 1, 27, stk. 1, og 28 finder tilsvarende anvendelse på sager, som Forbrugerombudsmanden ønsker at anlægge efter bestemmelsen i 1. punktum. Forbrugerombudsmanden kan udpeges som grupperepræsentant i et gruppesøgsmål, jf. retsplejelovens kapitel 23 a. «

2. I § 3 indsættes som stk. 4 og 5:

» Stk. 4. Finanstilsynet underretter Forbrugerombudsmanden, hvis Finanstilsynet bliver bekendt med, at en virksomheds kunder kan have lidt tab som følge af, at virksomheden har overtrådt stk. 1, eller regler udstedt i medfør af stk. 2.

Stk. 5. Forbrugerombudsmanden har uanset § 84 a adgang til samtlige oplysninger i Finanstilsynets sager omfattet af stk. 1.«

Viðmerkingarnar í hesum kapitli viðvíkja bæði løgtingsmáli nr. 67/2008 : Uppskot til ríkislógartilmæli um at seta í gildi fyri Føroyar lóg um kapitalinnskot frá statinum í kredittstovn og løgtingsmáli nr. 66/2008: Uppskot til ríkislógartilmæli um at seta í gildi fyri Føroyar lóg um broyting av lóg um fíggjarligt støðufesti.

Í skrivi, dagfest 18. januar 2009, kunnar danska Búskapar- og Vinnumálaráðið Fíggjarmálaráðið um, at avtala er gjørd um ein kredittpakka, sokallaði bankapakki II.

Í skrivi, dagfest 19. janaur 2009, sendi danska Búskapar- og Vinnumálaráðið Fíggjarmálaráðnum uppskot til lóg um kapitalinnskot frá statinum í kredittfeløg og uppskot til lóg um broyting av lóg um fíggjarligt støðufesti.

Meðan bankapakki I skuldi útvega peningastovnunum gjaldføri, er endamálið við bankapakka II at útvega kapital til peningastovnarnar, so at solvensur teirra batnar, og teir harvið fáa møguleika at læna fleiri pengar út. Endamálið er at forða fyri einum fíggjarligum trýsti og tryggja, at peningastovnarnir framhaldandi læna pengar út til sunnar kundar, hetta fyri at tálma, at virksemið í landinum heldur uppat.

Í høvuðsheitum snýr uppskotið seg um, at kredittfeløg fáa møguleika fyri eftir umsókn at læna kapital frá ríkinum sum “hybrid kernekapital”. Árlig renta verður goldin ríkinum av láninum. Rentan verður ásett fyri hvønn peningastovn sær eftir váðameting og verður væntandi uml. 10% árliga. Skipanin er sjálvboðin, og peningastovnurin kemur bert at hava útreiðslur til skipanina, um hann velur at taka lán frá ríkinum. Allir peninga- og realkreditsttovnar, sum lúka lógarkrøvini um solvens, kunnu inntil 30. juni 2009 søkja um kapitalinnskot frá ríkinum.

Harumframt verður sum ein partur av bankapakka II skotið upp at fáa í lag eina tillagingarskipan fyri 2-ára veðhaldið fyri innskot, sum varð gjørt við bankapakka I. Tillagingarskipanin kemur at ganga yvir 3 ár og hevur í høvuðsheitum við sær, at peningastovnarnir, eftir at ríkisveðhaldið er útgingið tann 30. oktober 2010, hvør sær kunnu søkja um ríkisveðhald fyri teirra innsetarar. At rinda fyri útreiðslur til umsiting og møguligt tap verður goldin veðhaldskostnaður til ríkið. Tillagingarskipanin skal tryggja, at ríkisins partur í skipanini minkar so líðandi fram til 31. desember 2013.

Harumframt verður roknað við, at í seinasta lagi 1. oktober 2010 verður trygdin frá Innsetaratrygdargrunninum hækkað til 750.000 DKK. Hetta er í samsvari við ES reglur.

Av tí at realkredittøkið er yvirtikið øki, fara teir partar av lógini, sum viðvíkja realkreditti ikki at hava ávirkan í Føroyum.

Viðmerkjast skal, at §16 um broytingar í lóg um fíggjarligt virksemi ikki kemur í gildi, fyrrenn lógin verður sett í gildi fyri Føroyar við kongligari fyriskipan.

Eftir samráðingar við danska Búskapar- og Vinnumálaráðið er § 15 í uppskoti til lóg um kapitalinnskot frá statinum í kredittstovnar broytt soleiðis, at tað er vorðið nágreinað, hvørji øki lógin fevnir um, og hvørji øki, ið eru føroysk sermál. Broytingarnar eru við í uppskotinum til Løgtingið.

Fíggjarmálaráðið hevur 20. januar 2009 havt fund við teir fýra peningastovnarnar. Á hesum fundi vóru peningastovnarnir samdir um at stuðla íverksetan av bankapakka II í Føroyum.

Landsstýrismaðurin í fíggjarmálum hevur 22. januar 2009 svarað danska búskapar- og vinnumálaráðharranum, Lene Espersen, vísandi til skjal 4, at landsstýrið arbeiðir við at seta í verk bankapakka II í Føroyum, og hevur ætlanir um at leggja fram hesi bæði lógaruppskot til viðgerð í Løgtinginum.

Víst verður annars til almennu viðmerkingarnar í uppskotinum í tí líki, tað er lagt fyri Fólkatingið 21. januar 2009, sí skjal 1 og broytingar í skjal 5.

Viðmerkingarnar í hesum kapittili viðvíkja bæði løgtingsmáli nr. 67/2008: Uppskot til ríkislógartilmæli um at seta í gildi fyri Føroyar lóg um kapitalinnskot frá statinum í kredittstovnar og løgtingsmáli nr. 66/2008: Uppskot til ríkislógartilmæli um at seta í gildi fyri Føroyar lóg um broyting av lóg um fíggjarligt støðufesti.

Roknað verður við, at bankapakki II kemur at hava jaliga samfelagsfíggjarlga ávirkan á føroyska samfelagið.Uppskotið fer at hava ávirkan á føroysku peningastovnarnar, bæði við øktum møguleikum og skyldum.

Roknað verður ikki við, at lógaruppskotið fer at hava beinleiðis fíggjarligar ella fyrisitingarligar avleiðingar fyri landskassan ella aðrar føroyskar myndugleikar.

Víst verður til serligu viðmerkingarnar í uppskotinum í tí líki, tað er lagt fyri Fólkatingið 21. januar 2009, skjal 1 og broytingar í skjal 5.

Skjal 1: Lovforslag nr. L 102: Forslag til lov om statsligt kapitalindskud i kreditinstitutter.

Skjal 2: Skriv, móttikið 18. januar 2009 frá Lene Espersen, danska búskapar- og vinnumálaráðharranum, eksp. nr. 605340, viðvíkjandi avtalu um ein kredittpakka.

Skjal 3: Skriv, móttikið 19. januar 2009 frá Lene Espersen, danska búskapar- og vinnumálaráðharranum, eksp. nr. 605953, viðvíkjandi lógaruppskotunum um kreditpakkan.

Skjal 4: Svar til skjal 2 og skjal 3, dagfest 22. januar 2009, frá Jóannes Eidesgaard, landsstýrismanni í fíggjarmálum, til Lene Espersen, danska búskapar- og vinnumálaráðharra.

Skjal 5: Ændringsforslag til Forslag til Lov om statligt kapitalindskud i kreditinstitutter. Móttikið 26. januar 2009, frá danska búskapar- og vinnumálaráðnum.

Uppskot frá John Johannessen, Jógvan á Lakjuni, Anfinni Kallsberg, Alfred Olsen, Helga Abrahamsen, Eyðgunn Samuelsen og Jákup Mikkelsen um at gera frávik í tíðarfreistum til 2. og 3. viðgerð, sambært § 85 í tingskipanini, í viðgerðini av løgtingsmálunum nr 66/2008: Uppskot til ríkislógartilmæli um at seta í gildi fyri Føroyar lóg um broyting í lóg um fíggjarligt støðufesti, og nr. 67/2008: Uppskot til ríkislógartilmæli um at seta í gildi fyri Føroyar lóg um kapitalinnskot frá statinum til kredittstovnar soleiðis, at málini verða endaliga avgreidd frá tinginum í dag.

1. viðgerð 29. januar 2009. Málið beint í Fíggjarnevndina, sum tann 2. februar 2009 legði fram soljóðandi

Broytingarnar samsvara sum nevnt teimum broytingum, ið, Fíggjarnevndin hevur fingið upplýst, verða lagdar fyri Fólkatingið í sama máli. Serligu viðmerkingarnar, ið eru knýttar til tey broytingaruppskot, ið verða løgd fyri Fólkatingið, eru tí eisini viðkomandi fyri fyriliggjandi broytingaruppskot frá Fíggjarnevndini, og verða tey skjøl, ið Fíggjarnevndin hevur fingið frá danska Økonomi- og erhvervsministeriet, tí løgd við hesum áliti, heldur enn at endurgeva viðmerkingarnar í sjálvum álitinum.

Við hesum broytingum tekur meirilutin undir við málinum og mælir Løgtinginum til at samtykkja uppskotið.

Minnilutin (Tórbjørn Jacobsen, Annita á Fríðriksmørk og Bill Justinussen) hevur hesar viðmerkingar til uppskotið: Løgtingið er burturav vorðið ein donsk stempulklokka. ABC-samgongan hevur stjórnað landinum í 4-5 mánaðir, og longu nú ber til at staðfesta, at hon ongan politik ætlar at reka yvirhøvur. Fíggjar- og búskaparpolitikkur er als ongin, tað varð staðfest, táið Fíggjarnevnd Løgtingsins mátti taka um endan í heyst.

Vælmannaða landsstýrið hevur lítið annað gjørt enn ligið og lúrt eftir, hvussu danir royna at snúgva sær í fíggjar- og búskaparkreppuni, og sohvørt sum lógaruppskot verða smíðað í donsku politisku skipanini, verða tey ófiltrerað varpað politisku skipan okkara at taka støðu til. Máttloysið er so víðfevnt, at heldur ongin roynd hevur verið gjørd fyri at samráða føroysk atlit í heildarloysnirnar. Onki samskifti hevur verið yvirhøvur. Fíggjarmarknaðurin er formliga danskur, men máti skal tó vera við undirbrotligheit.

Mjúkliga royndi løgmaður at koma á tal við danska forsætisráðharran um málið, men har var læst og fyribundið. Sjálvandi skulu samráðingar um fíggjargeiran haldast loyniligar, men at Føroya løgmaður ikki kann gerast partur av teimum, serliga táið ætlanin frammanundan hevur verið, at føroyski fíggjargeirin skal gerast partur av nýggja lógarsmíðinum, er tekin um, súmtomið, sum sigur frá okkara veruligu politisku støðu í heiminum.

18. januar 2009, eftir at danska stjórnin hevði gjørt eina sátt um ”kredittpakkan” við allar flokkar á fólkatingi, Eindarlistin undantikin, fær landsstýrismaðurin í fíggjarmálum í skrivligari fráboðan at vita, at hann fer at fáa lógaruppskotið sendandi ein av fyrstu døgunum. Hóast alt hevur verið hildið í loyndum, bendir okkurt á, at annar av føroysku fólkatingsmonnunum hevur verið ríkiliga kunnaður um prosessina í málinum, tí tann 21. januar 2009 ger hann hesa viðmerking, meðan Høgni Hoydal spyr forsætisráðharran, hví løgmaður ikki hevur fingið svar, táið hann hevur spurt seg fyri um hin sorópta bankapakka 2:

” Ja tak. Lad mig starte med at sige, at jeg via mit samarbejde med regeringen og med Venstre har fået de informationer, der har været brug for i forbindelse med forhandlingerne om bankpakkerne.

Hr. Hoydals strategi går bevidst ud på ikke at samarbejde med regeringen, og han vælger at stå udenfor. Jeg ved, at statsministeren har været underrettet om, hvilke synspunkter den færøske lagmand har haft i forbindelse med forhandlingerne vedrørende bankpakke II. Desuden har den færøske lagmand offentligt udtrykt sin tilfredshed med samarbejdet med statsministeren i forbindelse med forhandlingerne.

Lad mig sige, at der er tale om et flot stykke politisk arbejde, og bankerne på Færøerne er meget tilfredse med bankpakken, og derfor stiller jeg mig uforstående over for hr. Høgni Hoydals kritik.

Spurt varð um bankapakka 2, sum fyrst og fremst snýr seg um núverandi løgtingsmál nr. 67/2008. Landsstýrismaðurin í fíggjarmálum, sum varðar av málinum, fær onki at vita fyrr enn fleiri dagar eftir 18. januar 2009, ímeðan ein tilvildarligur fólkatingsmaður, valdur av sambandsfólki í Føroyum, bara við ábyrgd mótegis síni egnu samvitsku, veit alt um málið longu tann 21. januar 2009. Hesin leggur hartil dent á í orðaskiftinum henda dagin, at bankarnir í Føroyum eru sera væl nøgdir við ”pakkan”. Um orðini ikki eru ein ”nonsens-viðmerking”, tykist tað sum, at kommandovegirnar millum hjálandaveldið og hjálandið eru skeiklaðir í ríkiligt mát.

Búskaparstøðan í heiminum er avleiðingin av ov høgari gearing. Peningarenslið fór undir at liva sítt egna lív, eftir at tað var loyst frá øllum vanliga kendum virðum, eitt nú gullfóti og framleiðslu av veruligum virðum. Kynið í kapitalistisku skipanini er bara til vøkstur. Tá komið varð at teimum mørkum, at kendi brúkaramarknaðurin var mettaður, varð onnur leið roynd, har flutningur og søla av virðisleysum pappírum hildu hjólunum gangandi í eina tíð, hetta varð hin seinri so kenda turbokapitalisman, sum nú hevur skorðað seg fasta og sumstaðni hevur skolað alt omanav samfelagsskútuni - eitt nú í Íslandi. Hetta er avleiðingin av politiskari deregulering, fastatøkunum hjá kapitaláhugamálunum í politisku skipanini og fatanini og sannføringini um endaleysan vøkstur.

Sami politikkur hevur verið rikin í Føroyum síðan 2004. Ein monetaristiskur skattapolitikkur, sum hevði til endamáls at undirgrava almennu reguleringina og tjóðskaparpolitiska ambisjónsstøðið. Eldslóðirnar frá kreppuni í nítiárunum hava tó seinkað gongdini somikið, at vit ikki megnaðu heilt at ganga okkum út á líka so djúpt vatn sum onnur lond í vesturheiminum. Ein partur av tí, sum hent er síðani 2004, er ein sera umfatandi gearing í útlánspolitikkinum hjá peningastovnunum. Kappingin um at tveita lán eftir kundum og tøkan av øllum disponiblum frívirðum var eirindaleys. Fíggjarstovnarnir høvdu sum fremsta endamál at berjast á frælsa marknaðinum fyri avkastinum hjá sínum partaeigarum, og ongar almennar ásetingar vóru neyðugar fyri at tálma gongdini, tvørturímóti, m.a. varð kapitalvinningsskattalógin liberaliserað fyri at seta meira ferð á hjólini.

Føroya Banki, sum hevði verið almennur síðani skattaborgararnir bjargaðu fíggjargeiranum fyrst í nítiárunum, varð seldur. Bankavirksemið var betur skipað í privata geiranum, varð hildið. Afturvendandi gongdin, við almennum bankabjargingum í heiminum, sigur okkum tó somikið, at júst henda samfelagsfunksjónin liggur á markinum, har spurningur kann setast við, um fíggjargeirin ikki heldur átti at verið á almennum hondum. Hann verður ið hvussu er altíð hildin at vera somikið týdningarmikil fyri samfelagið, at almennu kassarnir mega spennast fyri, táið tað gongur galið.

Skulu bankar og sparikassar vera í privata geiranum, eiga teir at liva sítt lív røttu megin vatntætta skottið millum almenna og privata geiran, á sama hátt sum aðrar vinnufyritøkur, ið hava til endamáls at vinna pening til sínar partaeigarar. Ein grundgeving fyri at bjarga illa sperdu donsku bankunum er hon, sum stendur í viðmerkingunum: ”Kreditinstitutterne løser en væsentlig opgave i samfundsøkonomien.” Føroyingar munnu halda, at týdningurin av øðrum vinnufyritøkum er í minsta lagi ájavnur við týdningin hjá bankum og sparikassum í samfelagnum, og tykist grundgevingin tí ómetaliga søkt í hesum førinum.

Danski staturin ætlar at seta 100 milliardir krónur tøkar til fíggjargeiran at lána. Flestu eru samd um, at ringa støðan í danska bankaheiminum hevur rikið politisku skipanina til hetta átakið. Samfelagið tolir ikki vambakastið, sum hevði verið avleiðingin, um fleiri av stóru bankunum fingu trupulleikar. Tí er hetta fyrst og fremst ein ætlan, um onkursvegna at hóra undan í fíggjarkreppuni, sum í hesum døgum rakar allan heimin.

Endamálið er at vinna innaftur á eina slóð, sum hevur búskaparvøkstur við sær. Hetta kann tykjast paradoksalt, at man gearar meira í einum yvirgearaðum fíggjargeira, fyri at fáa búskaparvøkstur í einum frammanundan mettaðum brúkaramarknaði, hetta líkist mest av øllum stutttíðarloysnini hjá kellingini, táið hon royndi at verma sær tærnar við síni egnu hitaskipan.

Hetta er avleiðingin av, at vit at kalla ongantíð megna at seta vælferðarstøði í samfelagnum samsvarandi egnari uppdrift. Úrslitið er heita búskaparliga luftin, sum nú í eini evstu roynd skal bjargast við nýggjum almennum útlánspolitikki. Roynast skal, um ikki nakrir tøkir snúgvningar eru eftir í gevindinum, áðrenn alt brestur.

Landsstýrið ætlar, at føroyski fíggjargeirin skal gerast partur av hesi donsku ætlan. Tað kann møguliga tykjast rímiligt, táið hetta formliga er danskt politiskt ábyrgdarøki í Føroyum, men hóast umboð fyri peningastovnarnar sjálvandi fegnast um allar møguleikar, sum taka seg upp í teirra umhvørvi, so hevur viðgerðin í fíggjarnevndini ikki givið nakra ábending um, at føroyski fíggjargeirin hevur serligar áneyðir fyri hesi skipan í løtuni, og táið skotbráið er so stutt og loysnin so dýr fyri tey luttakandi, er tað lítið sannlíkt, at hesin møguleikin verður royndur hóast alt.

Sama landsstýrið hevur ongan leiklut havt í málsviðgerðini av hesum máli, og harvið hevur tað onga ávirkan havt á úrslitið, sum nú fyriliggur. Heldur ikki hevur landsstýrið roynt alternativa møguleikan at skipa føroyska fíggjargeiran undir egnum málsræði og harvið at finna eina føroyska loysn á møguliga tørvinum, sum er í føroyska peningarenslinum. Tað tykist sum, at núverandi regime, henda afturhaldssinnaða og sera sambandska samgongan, hevur sum endamál, at binda føroysk viðurskiftir, í mest møguligan mun, upp í danskar skipanir. Hetta er ein politisk ætlan, sum eftirhondini er rættiliga eyðsýnd, fleiri dømir eru um tað, royndin eftir 4-5 mánaðir í Tinganesi er, sum sagt, at Løgtingið ikki, síðan heimastýrislógin gjørdist veruleiki, í so stóran mun hevur verið ein donsk politisk stempulklokka.

Endamálið er endaliga at gera av við sjálvsfatanina sum egið fólk, egin tjóð, við sera góðum møguleikum at skipa seg sum nasjonalstatur við fullum og heilum heimildum á øllum økjum. Núverandi politiski veruleikin minnir um støðuna, táið danskir sosialdemokratar keyptu føroyingin ígjøgnum Javnaðarflokkin við donsku fólkapensjónini. Sum Erlendur Patursson, sáli, segði: ”Táið eitt annað land kemur við tilboði um at gjalda allar sosialu útreiðslur okkara, so verða veljararnir ov nógv freistaðir……”

Fráboðað er eisini, at landsstýrið um skamma stund ætlar at knýta okkum uppí eina danska skipan viðvíkjandi útflutningskreditti. Hendir tað afturat øllum øðrum, sum er uppi á døgum í politisku skipan okkara, er slagið um Føroyar tapt. Tað skuldu hóast alt verið partar av samgonguni, sum heldur vildu eina føroyska loysn á tí málinum, onkur teirra var fyrst og fremst skipaður fyri at menna eitt føroyskt vinnulív sum grundsúlu undir einum komandi stati, tí fær man seg illa til at trúgva, at alt er farið so fullkomiliga úr spónalagnum. Tað spyrst tó, um livst.

Samanumtikið mælir minnilutin Løgtinginum til at atkvøða ímóti løgtingsmálið nr. 67/2008. Prinsipielt, tí málið fløkir almenna og privata geiran, tí hetta eftir øllum at døma er ein dýr stutttíðarloysn, sum føroyskir peningastovnar lítlum og ongum brúki hava fyri, og serliga tí, at hetta er eitt stórt tjóðskaparpolitiskt afturstig fyri føroysku tjóðina.

2. viðgerð 2. februar 2009. Broytingaruppskot frá meirilutanum í Fíggjarnevndini, Anfinni Kallsberg, Eyðgunn Samuelsen, Magna Laksáfoss og Bjørn Kalsø, samtykt 20-0-8. Uppskotið soleiðis broytt samtykt 20-0-8. Uppskotið fer soleiðis samtykt til 3. viðgerð.
Tingmálini nr. 66/2008 og nr. 67/2008 vórðu viðgjørd undir einum.

Á tingfundi 2. februar 2009 løgdu tingmenninir Bill Justinussen, Annita á Fríðriksmørk, hergeir Nielsen, Bergtóra Høgnadóttir Joensen, Heini O. Heinesen, Bjørt Samuelsen, Tórbjørn Jacobsen og Høgni Hoydal fram soljóðandi

“Stk.5. Når denne lov finder anvendelse for færøske pengeinstitutter, forhandler Danmarks regering og Færøernes landsstyre om behandlingen af ansøgninger under disse kriterier:

a) Færøernes landsstyre indskyder fornøden hybrid kernekapital og fastætter renteniveau og betingelser

b) Færøernes landststyre får fuld indsigt i Finanstilsynets oplysninger og vurderinger af færøske pengeinstitter, i denne forbindelse.

Við hesum uppskoti verður víst á, at tað ber til at fremja eina loysn, har føroyskir myndugleikar taka fulla ábyrgd, meðan bíðað verður eftir, at føroyingar taka ræðið á fíggjarøkinum sum heild. Annars verður víst til viðmerkingarnar í álitinum hjá minnilutanum í fíggjarnevndini.

3. viðgerð 2. februar 2009. Broytingaruppskot frá Bill Justinussen, Annitu á Fríðriksmørk, Hergeir Nielsen, Bergtóru Høgnadóttir Joensen, Heina O. Heinesen, Bjørt Samuelsen, Tórbjørn Jacobsen og Høgna Hoydal fall 10-0-18. Broytingaruppskot frá Anfinni Kallsberg, Eyðgunn Samuelsen, Bjørn Kalsø og Magna Laksáfoss samtykt 20-0-8. Uppskotið, sum samtykt við 2. viðgerð, og soleiðis broytt við 3. viðgerð, endaliga samtykt 20-0-8. Málið avgreitt